Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 3. marts 2016

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. februar 2016 og var til 1. behandling den 23. februar 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 19. januar 2016 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 90. Den 19. februar 2016 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at det er fornuftigt gradvis at opbygge et nyt system, men bemærker samtidig, at det bør overvejes, om ikke det er bedre at stile efter en digitalisering på 80-90 pct. og dertil have nogle kvalificerede medarbejdere til at klare resten frem for at stile efter en løsning med fuldstændig digitalisering. Det er desuden vigtigt, at systemet bliver opbygget med fokus på brugernes, dvs. medarbejderne i SKAT, behov og ejerskab, samtidig med at retssikkerheden for borgere og virksomheder sikres.

Dette lovforslag er blevet nødvendigt, fordi man har udsultet SKATs ressourcer i 15 år. SKAT er så vigtig en institution i vores samfund, at vi bliver nødt til at afsætte de nødvendige ressourcer nu og herefter give SKAT arbejdsro. De forventede besparelser med bl.a. EFI har reelt kostet et mangedobbelt milliardbeløb.

Persondatalovens overholdelse, overholdelse af datadirektivet og en klar tilkendegivelse af, at de indsamlede data kun må bruges i denne præcise kontekst, er endvidere afgørende for Alternativets ja.

Et mindretal i udvalget (EL og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at partierne meget gerne vil være med til at hjælpe SKAT ud af krisen og sikre, at SKAT kan fungere i interimperioden. EL og SF mener dog ikke, at lovforslaget kan diskuteres uafhængigt af en diskussion af, om SKAT har de nødvendige personaleressourcer. SKAT er blevet sparet i stykker, og det politiske flertal, der står bag »SKAT ud af krisen«, er ikke i nærheden af at forholde sig til manglen på medarbejdere i SKAT. Tilførslen af personaleressourcer er helt utilstrækkelig, da nettotilgangen kun er 85 nye årsværk. De resterende 315 årsværk er nogle, der ellers ville have været fyret på grund af besparelser. Hertil kommer, at SKATs budget i 2016 er lavere end i 2015.

I forbindelse med udvalgsbehandlingen stillede Enhedslisten et spørgsmål til skatteministeren om, hvorvidt alle elementer i lovforslaget var nødvendige, hvis man tilførte personaleressourcer til SKAT. I svaret på spørgsmål 5 medgiver skatteministeren, at bl.a. fravigelse af dækningsrækkefølgen og inddrivelse af udvalgte fordringer i interimsperioden principielt ville kunne undværes, hvis der blev tilført »omfattende ressourcer«. Regeringen fastholder, at det primært er ved hjælp af interimsystemet, at fordringer skal forfølges, frem for at bruge flere manuelle ressourcer, da tilførslen af omfattende ressourcer til manuel behandling af fordringer »ikke er regeringens ambition«. Det er derimod EL's og SF's ambition at tilføre omfattende ressourcer til SKAT. Derfor ønsker EL og SF heller ikke at støtte et lovforslag, der svækker muligheden for partshøringer og betyder, at nogle typer af fordringer ikke behandles i en periode. Efter EL's og SF's mening er der tale om endnu flere lappeløsninger, der på ingen måde adresserer det grundlæggende problem: de manglende ressourcer, herunder ikke mindst til flere ansatte, i SKAT. EL og SF ønsker således ikke at støtte et lovforslag, som endnu en gang omgår problemet med de massive nedskæringer, som et flertal af Folketingets partier ulykkeligvis har påført SKAT til stor skade for samfundsøkonomien.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Britt Bager (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Anne Sina (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Anne Paulin (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.