Fremsat den 11. februar 2016 af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Landskabelige hensyn og inddragelse af offentligheden)

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114,«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2006, nr. L 102, side 15, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskrifts­proceduren med kontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 188, side 14,«.

2. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om varetagelse af landskabelige hensyn ved administration af loven og regler udstedt i medfør af loven, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser.«

3. I § 79 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørelser om virksomheder, anlæg eller indretninger m.v. i en anden stat, som kan få indvirkning på miljøet i Danmark, for at opfylde Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 79, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2016.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at give miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte regler med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven om varetagelse af landskabelige hensyn ved administration af loven og regler udstedt i medfør af loven, i det omfang det er nødvendigt for at kunne gennemføre EU-retlige forpligtelser i dansk ret. Det er endvidere formålet med lovforslaget at give miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om inddragelse af offentligheden i de tilfælde, hvor virksomheder, anlæg eller indretninger mv. i en anden stat kan få indvirkning på miljøet i Danmark med henblik på at gennemføre EU-retlige og internationale forpligtelser i dansk ret.

Lovforslaget er aktuelt foranlediget af Kommissionens supplerende åbningsskrivelse nr. 2011/2056 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2006, nr. L 102, side 15, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009,EU-Tidende 2009, nr. L 188, side 14, (herefter udvindingsaffaldsdirektivet) i dansk ret. Lovforslaget skal herudover aktuelt muliggøre, at der kan fastsættes de nødvendige regler til en korrekt gennemførelse af visse offentlighedsregler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17 (herefter IE-direktivet).

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Varetagelse af landskabelige hensyn

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Udvindingsaffaldsdirektivet

Udvindingsaffaldsdirektivet opstiller foranstaltninger, procedurer og retningslinjer, som skal forebygge og i videst muligt omfang begrænse de skadevirkninger på miljøet, der skyldes håndtering af affald fra udvindingsindustrien. Direktivet regulerer ikke, under hvilke betingelser der må ske udvinding af mineraler.

Direktivet indeholder ikke en definition af begrebet miljø, men det fremgår af direktivets formålsbestemmelse i artikel 1, at direktivet har til formål at forebygge og i videst muligt omfang begrænse skadevirkningerne på miljøet, navnlig vand, luft, jord, fauna, flora og landskab.

Direktivets artikel 4 stiller bl.a. som et alment krav, at udvindingsaffald skal håndteres, uden at der påføres landskaber eller områder af særlig interesse skade.

Direktivet stiller i artikel 11, stk. 2, litra b, mere specifikt krav om, at det ved opførelse og drift af et affaldsanlæg bl.a. skal sikres, at skader på landskabet begrænses mest muligt. Af udvindingsaffaldsdirektivets artikel 11, stk. 2, litra d, følger endvidere, at det skal sikres ved opførelse af et nyt anlæg eller ved ændring af et bestående, at der er taget passende skridt til rehabilitering af landområdet og lukning af affaldsanlægget. Det følger endvidere af artikel 14, stk. 1, litra b, at der skal stilles finansiel sikkerhed med det formål, at der på ethvert tidspunkt bl.a. er midler til rådighed til rehabilitering af det område, der påvirkes af affaldsanlægget. Det fremgår af definitionen i artikel 3, nr. 20, at der ved rehabilitering skal forstås behandling af det landområde, der påvirkes af et affaldsanlæg, på en sådan måde at det bringes tilbage til en tilfredsstillende tilstand med hensyn til bl.a. landskab. Direktivet indeholder ingen definition af begrebet landskab.

2.1.1.2. Miljøbeskyttelsesloven og planloven

Miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015, skal efter sin formålsbestemmelse i § 1, stk. 1, medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Det følger endvidere af lovens § 1, stk. 2, at der med denne lov (bl.a.) tilsigtes særligt at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper (jf. nr. 1), og at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering (jf. nr. 5). Det følger endvidere af § 2, stk. 1, nr. 1, at loven omfatter al virksomhed, som gennem udsendelse af faste flydende eller luftformige stoffer, gennem udsendelse af mikroorganismer, der kan være til skade for miljø og sundhed, eller ved frembringelse af affald kan medføre forurening af luft, vand, jord og undergrund. Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke en definition af lovens forureningsbegreb.

Det følger imidlertid af lovens forarbejder helt fra den første miljøbeskyttelseslov fra 1973, at æstetiske forhold kun kan beskyttes imod forureningsmæssige påvirkninger, og at synsindtryk og rent æstetiske hensyn ikke kan varetages ved lovens administration, jf. Folketingstidende 1972-73, tillæg A, spalte 3935. Heraf følger således også, at landskabelige hensyn og værdier ikke kan varetages ved administration af miljøbeskyttelsesloven.

Landskabelige hensyn i forbindelse med forurenende aktiviteter kan varetages efter visse andre love på natur og miljøområdet, herunder planlovens regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, om vurdering af visse anlægs indvirkning på miljøet (VVM-reglerne), lokalplanlægning samt landzonereglerne.

En række forurenende aktiviteter, som i dag er omfattet af miljøbeskyttelsesloven, er screeningspligtige efter den gældende VVM-bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet), der er udstedt i medfør af planloven.

Det følger af VVM-bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at den kompetente myndighed skal vurdere, om anlægget må antages at kunne få en væsentlig virkning på miljøet (VVM-pligt). Anlægget vurderes efter kriterier, som fremgår af VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Anlæggets placering skal bl.a. vurderes ud fra det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på bl.a. fredede områder og vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt, jf. bilag 3, pkt. 2, litra f og i. Hvis screeningen viser, at anlægget ikke vil have væsentlige virkninger på miljøet og dermed ikke er VVM-pligtigt, følger således, at anlægget heller ikke vil kunne have væsentlige skadevirkninger på landskabet.

Såfremt anlægget er VVM-pligtigt, følger det af VVM-bekendtgørelsens § 7, at anlægget er underlagt kravet om en VVM-tilladelse. Det følger endvidere af bekendtgørelsens 8, stk. 3, at VVM-tilladelsen erstattes af en godkendelse efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven, hvis det konkrete anlæg kan etableres inden for rammerne af en gældende lokalplan, som er tilvejebragt før tidspunktet for tilladelsen til det VVM-pligtige anlæg.

Opførelse af ny bebyggelse eller ændring i anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer i landzone kræver en tilladelse, jf. planlovens § 35, stk. 1. Det følger af planlovens formålsbestemmelse (§ 1, stk. 2, nr. 2), at loven særligt tilsigter, at der skabes og bevares værdifulde landskaber. Heraf følger, at den kompetente myndighed som led i lovlig og saglig forvaltning skal sikre dette formål som led i sin landzoneadministration. Kravet om en landzonetilladelse er grundkernen i beskyttelsen af det åbne land mod spredt og ikke planlagt bebyggelse. En landzonetilladelse vil derfor i relevant omfang altid have et indhold, der sikrer, at skader på landskabet begrænses mest muligt. Dette gælder, uanset om et anlæg er VVM-pligtigt eller ej.

Det følger imidlertid af planlovens § 15, stk. 4, at en lokalplan kan erstatte tilladelser efter § 35, stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. I sådanne tilfælde antages det, at en lokalplans bestemmelser skal opfylde de samme betingelser, som gælder for, hvornår der kan meddeles en landzonetilladelse, og at lokalplanen skal være ligeså præcis som landzonetilladelsen - og dermed at lokalplanen i samme grad som landzonetilladelsen skal varetage de landskabelige hensyn.

For anlæg beliggende i byzone kan planlovens regler om lokalplaner ikke i tilstrækkeligt omfang forpligte myndighederne til at sikre, at et anlæg skal opføres, forvaltes og vedligeholdes på en sådan måde, at skader på landskabet begrænses mest muligt.

Den gældende bekendtgørelse nr. 1150 af 28. november 2012 om håndtering af udvindingsaffald, der er udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven, og som delvist gennemfører udvindingsaffaldsdirektivet i dansk ret, indeholder bl.a. regler til gennemførelse af udvindingsaffaldsdirektivets artikel 11, stk. 2, litra d, og artikel 14, stk. 1, litra b, hvorefter en affaldshåndteringsplan skal indeholde et forslag til plan for procedure for nedlukning herunder retablering. Endvidere stilles der krav om sikkerhedsstillelse for bl.a. udgifter til retablering af landområdet. Landskabelige hensyn kan imidlertid i dag ikke varetages med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.

Planlovens regler kan i samme omfang som beskrevet ovenfor vedr. kravet i artikel 11, stk. 2, litra b, gennemføre direktivets krav i artikel 11, stk. 2, litra d, hvorefter det skal sikres ved opførelse af et nyt anlæg eller ved ændring af et bestående, at der er taget passende skridt til retablering af landområdet og lukning af affaldsanlægget.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder i dag hjemmel til at kræve sikkerhedsstillelse for de forpligtelser, herunder nedlukning og efterbehandling, som påhviler et affaldsanlæg. Men som ovenfor nævnt kan miljøbeskyttelsesloven i dag ikke varetage landskabelige hensyn ved administration af loven.

Hverken planloven eller anden miljølovgivning indeholder i dag hjemmel til at kræve sikkerhedsstillelse for udgifter til rehabilitering - af hensyn til landskabet - af et landområde, der påvirkes af et affaldsanlæg.

2.1.2. Lovforslaget

Hverken miljøbeskyttelsesloven, planloven eller anden miljølovgivning kan i dag fuldt ud imødekomme de bestemmelser i udvindingsaffaldsdirektivet, der stiller krav om varetagelse af landskabelige hensyn. Der er derfor behov for at tilvejebringe den fornødne hjemmel for at kunne gennemføre direktivet korrekt i dansk ret.

Med lovforslaget foreslås miljø- og fødevareministeren derfor bemyndiget til - i det omfang det er nødvendigt for at gennemføre Danmarks EU-retlige forpligtelser - at fastsætte regler om, at der kan varetages hensyn til landskabet ved administration af miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf. Bemyndigelsen kan således ikke udnyttes til at fastsætte nationale særregler. Bestemmelsen foreslås endvidere udformet således, at den også kan anvendes til gennemførelse af lignende EU-retlige forpligtelser på andre områder.

Det er hensigten, at bemyndigelsen kun skal udnyttes, hvis det er nødvendigt for at gennemføre EU-retlige krav om varetagelse af landskabelige hensyn ved reguleringen af aktiviteten, og hvis aktiviteten i øvrigt i alt væsentlighed kan reguleres efter miljøbeskyttelseslovens regler. Udnyttelse af bemyndigelsen udelukker dog ikke, at den pågældende aktivitet tillige kan være underlagt et tilladelseskrav efter anden lovgivning, der også varetager landskabelige hensyn, f.eks. landzonetilladelse efter planlovens § 35.

Aktuelt er det hensigten, at bemyndigelsen skal udnyttes til at fastsætte regler til brug for gennemførelse af de bestemmelser i udvindingsaffaldsdirektivet, der stiller krav om varetagelse af landskabelige hensyn.

2.2. Inddragelse af offentligheden

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Udvindingsaffaldsdirektivet og IE-direktivet

Udvindingsaffaldsdirektivets artikel 16, stk. 1, fastlægger en pligt for EU's medlemsstater til at give oplysninger til andre medlemsstater i de tilfælde, hvor driften af visse affaldsanlæg vil kunne få betydelige skadevirkninger på miljøet og deraf følgende risici for menneskers sundhed i en anden medlemsstat. Bestemmelsen fastlægger bl.a., hvilke oplysninger der skal udveksles, og hvornår disse oplysninger skal afgives. Det drejer sig om de oplysninger, som indgår i en ansøgning om tilladelse til at håndtere udvindingsaffald efter direktivets artikel 7.

Direktivets artikel 16, stk. 2, fastsætter endvidere en pligt for medlemsstaterne til som led i bilaterale konsultationer at give den berørte offentlighed i deres egen medlemsstat adgang til ansøgningerne og til at udtale sig herom i et passende tidsrum, således at offentligheden får ret til at udtale sig herom, inden den kompetente myndighed træffer sin afgørelse.

IE-direktivets artikel 26, stk. 1, fastlægger en tilsvarende oplysningspligt for EU-medlemsstaterne, i tilfælde hvor driften af et anlæg, som er omfattet af IE-direktivet, vil kunne få betydelig negativ indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat. Bestemmelsen fastlægger bl.a., hvilke oplysninger der skal udveksles, og hvornår disse oplysninger skal afgives. Det drejer sig om oplysninger, som fremgår af direktivets bilag IV, herunder oplysninger om den aktivitet, der ansøges om godkendelse til.

Medlemsstaterne skal endvidere i medfør af artikel 26, stk. 2, sikre, at offentligheden i den stat, der kan blive berørt, får adgang til ansøgningerne i et passende tidsrum, således at den får ret til at udtale sig herom, før den kompetente myndighed træffer sin afgørelse. Det følger af bestemmelsens stk. 3, at den kompetente myndighed skal tage hensyn til resultaterne af høringen, når den træffer afgørelse vedrørende ansøgningen.

Bestemmelsens stk. 4 stiller endelig krav om, at den kompetente myndighed underretter enhver medlemsstat, som er blevet hørt, om den afgørelse, der er blevet truffet vedrørende ansøgningen, og tilstiller den de informationer, der omhandles i direktivets artikel 24, stk. 2. Den pågældende medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at disse informationer stilles til rådighed på passende vis for den berørte offentlighed på dens eget område.

Udvindingsaffaldsdirektivet og IE-direktivet indeholder begge definitioner af »offentligheden« og »den berørte offentlighed«, der i alt væsentlighed er ens.

I udvindingsaffaldsdirektivets artikel 3, nr. 22 og 23, defineres offentligheden, som en eller flere fysiske eller juridiske personer og, i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis, foreninger, organisationer eller grupper heraf. Og den berørte offentlighed, som den del af offentligheden, der påvirkes eller må formodes at blive påvirket af, eller som har en interesse i beslutningsprocessen på miljøområdet i artikel 6 og 7 i udvindingsaffaldsdirektivet. I forbindelse med denne definition anses en sådan interesse at foreligge for ikke-statslige organisationer, der beskæftiger sig med miljøbeskyttelse og opfylder eventuelle krav i henhold til den nationale lovgivning.

IE-direktivet definerer i artikel 3, nr. 16 og 17, offentligheden, som en eller flere fysiske eller juridiske personer og i henhold til national lovgivning eller praksis disses foreninger, organisationer eller grupper og den berørte offentlighed, som den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i beslutningsprocesser om udstedelse eller ajourføring af en godkendelse eller af vilkårene for en godkendelse. I forbindelse med denne definition anses ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som opfylder alle krav efter national lovgivning, for at have en interesse.

2.2.1.2. Gældende ret

Miljøbeskyttelsesloven indeholder regler om forudgående inddragelse af offentligheden i forbindelse med en række afgørelser om godkendelsespligtige virksomheder (listevirksomhed), som træffes efter loven eller regler udstedt i medfør af loven. Miljøbeskyttelsesloven indeholder derimod i dag ikke regler om at inddrage offentligheden i forbindelse med afgørelser om virksomheder, anlæg eller indretninger mv. i et andet land end Danmark, og hvor aktiviteten vil kunne få indvirkning på miljøet i Danmark. Begrebet offentligheden i den danske miljølovgivning skal forstås - medmindre andet udtrykkeligt er anført - som enhver. Dansk miljølovgivning anvender normalt heller ikke det mere snævre begreb den berørte offentlighed. I stedet anvendes det brede offentlighedsbegreb.

2.2.2. Lovforslaget

Pligten for Danmark til at høre offentligheden følger allerede direkte af udvindingsaffaldsdirektivet og IE-direktivet, men fordi direktivernes bestemmelser om inddragelse af offentligheden også giver rettigheder for borgerne, skal disse bestemmelser gennemføres i dansk ret.

For at opfylde Danmarks EU-retlige eller internationale forpligtelser foreslås miljø- og fødevareministeren derfor bemyndiget til at fastsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørelser om virksomheder, anlæg eller indretninger mv. i en anden stat, der kan få indvirkning på miljøet i Danmark.

Det foreslås, at bemyndigelsens anvendelsesområde afgrænses således, at der kan fastsættes regler om inddragelse af offentligheden svarende til miljøbeskyttelseslovens sædvanlige offentlighedsbegreb, jf. ovenfor under afsnit 2.2.1.1. og 2.2.1.2. Bestemmelsen foreslås endvidere udformet således, at den også kan anvendes til gennemførelse af lignende EU-retlige eller internationale forpligtelser på andre områder.

Det foreslås endelig, at den gældende lovs § 79, stk. 4, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering også skal kunne finde anvendelse på inddragelse af offentligheden ved grænseoverskridende virkninger af virksomheder, anlæg, indretninger mv., i det omfang det er foreneligt med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser.

Det forventes, at forslaget til bemyndigelser aktuelt skal udnyttes til at fastsætte regler om offentlighed med henblik på korrekt gennemførelse af udvindingsaffaldsdirektivets og IE-direktivets regler om inddragelse af offentligheden ved grænseoverskridende virkninger af affaldsanlæg og forurenende virksomhed mv.

Det bemærkes, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke ses at have anmodet om eller modtaget oplysninger om anlæg i en anden stat, som er omfattet af reglerne om inddragelse af offentligheden i udvindingsaffaldsdirektivet eller IE-direktivet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører ikke i sig selv offentlige økonomiske konsekvenser, da der alene er tale om bemyndigelser. Det vurderes, at den aktuelle udmøntning af bemyndigelserne heller ikke vil have offentlige økonomiske konsekvenser. Det vurderes således, at der ikke i dag er affaldsanlæg i Danmark, der er omfattet af udvindingsaffaldsdirektivet, og pligt for medlemsstaten til at høre offentligheden følger allerede af direktiverne.

Lovforslaget medfører ikke i sig selv offentlige administrative konsekvenser, da der alene er tale om bemyndigelser. Det vurderes, at den aktuelle udmøntning af bemyndigelserne heller ikke medfører administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner. Det vurderes således, at der ikke i dag er affaldsanlæg i Danmark, der er omfattet af udvindingsaffaldsdirektivet, og pligt for medlemsstaten til at høre offentligheden følger allerede direkte af direktiverne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget medfører ikke i sig selv nogen økonomiske og administrative konsekvenser, da der alene er tale om bemyndigelser. Det vurderes, at den forventede, aktuelle udmøntning af bemyndigelserne heller ikke medfører nogen økonomiske og administrative konsekvenser, idet det vurderes, at der ikke i dag er affaldsanlæg i Danmark, der er omfattet af udvindingsaffaldsdirektivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke i sig selv nogen miljømæssige konsekvenser, da der alene er tale om bemyndigelser. Det vurderes, at den forventede, aktuelle udmøntning af bemyndigelserne heller ikke medfører nogen miljømæssige konsekvenser. Det vurderes således, at der ikke i dag er affaldsanlæg i Danmark, der er omfattet af udvindingsaffaldsdirektivet. Pligten til at inddrage offentligheden i sager om virksomheder uden for Danmarks grænser, der kan få væsentlige indvirkninger på miljøet i Danmark, følger endvidere direkte af direktiverne. Det bemærkes, at der endnu ikke været sager, hvor øvrige medlemslande har notificeret Danmark om aktiviteter, der kan få indvirkning på miljøet i Danmark.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skal bl.a. sikre en korrekt implementering af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (udvindingsaffaldsdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (IE-direktivet). Lovforslaget fremsættes i forlængelse af svar på Kommissionens supplerende åbningsskrivelse nr. 2011/2056 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. november 2015 til den 22. december 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Akademirådet, Akzo Nobel Mariager, Alectia, Altox A/S, Aquacircle, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Astma-Allergi Forbundet, BAT-Kartellet, Biodynamisk Forening, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen Danske Auto- & Overfladelakerere (DAO), Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer, Branchen ForbrugerElektronik (BFE), Bryggeriforeningen, Københavns Kommune, Center for Miljø, CONCITO, Coop Danmark, Copenhagen Resource Institute, COWI A/S, Dakofa - Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer, DAKOFO, Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Landboungdom, Danmarks Meteorologiske Institut, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Statistik, Dansk Affaldsforening, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk Fritidsfiskerforbund , Dansk Gasteknisk Center, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode og Textil, Dansk Planteværn, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Træforening, Dansk Træinformation, Danske Biologer, FaDB, Danske Boligadvokater, Danske Havne, Danske Kloakmestre, Danske Krematoriers Landforening, Danske Landskabsarkitekter, Danske Regioner, Danske Råstoffer, Danske Vandløb, DANVA, DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi), De Samvirkende Købmænd, Datatilsynet, Den Danske Landinspektørforening, Det danske fjerkræråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DI, DONG Energy, DPA (Dansk ProducentAnsvar), DS Håndværk & Industri, Professor, dr. Jur. Ellen Margrethe Basse (Aarhus Universitet), Elretur, Embedslægeforeningen, Energi og olie forum, Energinet.dk, Entomologisk Forening, Eurofins, Eurolab Danmark, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Forbrugerrådet, FORCE Technology, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Varmforzinkere, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af miljø, plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Regnskovsgruppen Nepenthes, Forsikring og Pension, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Frederiksberg Kommune, Friluftsrådet, Genvindingsindustrien, GEUS, Godkendt Teknologisk Service (GTS), Green Network, Greenpeace, Greenpeace Danmark, Grønne familier, Hedeselskabet, Professor Helle Tegner Anker (Københavns Universitet), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, KL, Kommunekemi A/S, KORA, KTC - Kommunalteknisk Chefforening, KU Life, Københavns Kommune, Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet - Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Laboratoriernes Brancheforening, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Danske Maskinstationer, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsorganisationen i Danmark, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lone Kørnøv, Lyskildebranchens WEEE Forening (LWF), Lægeforeningen, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, Natur og Ungdom, Oil Gas Denmark, Orbicon, Professor, dr. Jur. Peter Pagh ( Københavns Universitet), Plastindustrien, Praktiserende Landinspektørers Forening, Procesindustriens brancheforening, Rambøll Danmark, Rigsrevisionen, RUC (Roskilde Universitetscenter), SEGES, Skov & Landskab, Småskovsforeningen Danmark, Teknologisk Institut, Total E&P Denmark B. V., Veltek, Visit Denmark og WWF Verdensnaturfonden.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med forslaget foretages der en ændring af miljøbeskyttelseslovens fodnote, hvorved der indsættes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2006, nr. L 102, side 15, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 188, side 14. Henvisningen til direktivet i fodnoten er ved en forglemmelse ikke blevet indsat tidligere.

Til nr. 2

Miljøbeskyttelsesloven kan i dag ikke varetage landskabelige hensyn ved administration af loven og regler udstedt i medfør af loven. Landskabelige hensyn i forbindelse med forurenende aktiviteter kan i et vist omfang varetages efter visse andre love på natur og miljøområdet, herunder planlovens regler om vurdering af visse anlægs indvirkning på miljøet (VVM-reglerne), lokalplanlægning samt landzonereglerne.

Foranlediget af behovet for korrekt gennemførelse af de bestemmelser i udvindingsaffaldsdirektivet, der stiller krav om varetagelse af landskabelige hensyn, foreslås miljø- og fødevareministeren som noget nyt bemyndiget til - i det omfang der er nødvendigt for at gennemføre Danmarks EU-retlige forpligtelser - at fastsætte regler om, at der kan varetages hensyn til landskabet ved administration af miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf.

Aktuelt er det således hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at gennemføre de bestemmelser i udvindingsaffaldsdirektivet, som stiller krav om varetagelse af landskabelige hensyn. I den forbindelse forventes den foreslåede bemyndigelse også udnyttet i regler om høring af offentligheden over virksomheder, anlæg, indretninger m.v., i en anden stat, der kan få virkninger på miljøet i Danmark, jf. de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.2.

Bemyndigelsen kan også udnyttes til at gennemføre andre EU-direktiver mv., men det er hensigten, at bemyndigelsen kun skal udnyttes, hvis det er nødvendigt for at gennemføre de EU-retlige krav om varetagelse af landskabelige hensyn ved reguleringen af aktiviteten, og hvis aktiviteten i øvrigt i alt væsentlighed kan reguleres efter miljøbeskyttelseslovens regler. Udnyttelse af bemyndigelsen udelukker dog ikke, at den pågældende aktivitet tillige kan være underlagt et tilladelseskrav efter anden lovgivning, der også varetager landskabelige hensyn, f.eks. landzonetilladelse efter planlovens § 35.

Udvindingsaffaldsdirektivet definerer ikke udtrykket »landskab«. I mangel heraf kan VVM-direktivets landskabsbegreb være relevant, da udvindingsaffaldsdirektivet henviser til VVM-direktivet. VVM-direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, fastslår i artikel 3, stk. 1, litra d), at en miljøkonsekvensvurdering skal, afhængigt af hvert enkelt tilfælde, bestå i på passende måde at påvise, beskrive og vurdere et projekts væsentlige direkte og indirekte virkninger på bl.a. kulturarven og landskabet. Dette følges op af direktivets bilag IV, nr. 4, hvoraf det fremgår, at de i artikel 3, stk. 1, nævnte faktorer (kulturarven, herunder de arkitektoniske og arkæologiske aspekter, og landskab) skal beskrives, når de kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af projektet. For screeningspligtige projekter, dvs. projekter, der er optaget VVM-direktivets bilag II, vil der også i forbindelse med projektets placering skulle foretages en beskrivelse af indvirkningen på landskabet, jf. bilag III, nr. 2, litra c, pkt. viii.

Af VVM-direktivets præambel betragtning 16 fremgår der følgende om landskabet: »For at beskytte og fremme kulturarven, herunder også historiske bymiljøer og landskaber, der er en integrerende del af den kulturelle mangfoldighed, som Unionen er forpligtet til at respektere og fremme i henhold til artikel 167, stk. 4, TEUF, kan de definitioner og principper, der er opstillet i Europarådets konventioner om disse emner, særlig den europæiske konvention af 6. maj 1969 om beskyttelse af den arkæologiske arv, konventionen af 3. oktober 1985 om bevaring af Europas arkitekturarv, den europæiske landskabskonvention af 20. oktober 2000 og rammekonventionen af 27. oktober 2005 om kulturarvens værdi for samfundet, være nyttige. Med henblik på en bedre bevaring af den historiske arv, kulturarven og landskabet er det vigtigt, at der i miljøkonsekvensvurderinger tages hensyn til projekters visuelle indvirkninger, dvs. ændringerne i den måde, som et bebygget eller naturligt landskab fremtræder på.«

Beskrivelse af landskabet og de landskabelige værdier indgår således på forskellig vis i forbindelse med vurderingen af et anlægsprojekts indvirkning på dette. Landskabet skal betragtes ud fra den umiddelbare oplevelsesværdi forstået som det æstetiske landskab, landskabets kulturværdi, dets rekreative værdi og dets geologiske værdi. Disse forskellige værdier skal alle tages i betragtning i forbindelse med miljøvurderingen. Hertil kommer en særlig vægt på muligheden for at færdes i landskabet, og om anlægsprojektet vil udgøre en hindring eller barriere for offentlighedens adgang til naturen og landskabet.

Til nr. 3

Miljøbeskyttelsesloven indeholder i dag ikke regler om at inddrage offentligheden i forbindelse med afgørelser om virksomheder, anlæg eller indretninger mv. i et andet land end Danmark, og hvor aktiviteten vil kunne får indvirkning på miljøet i Danmark.

For at kunne gennemføre Danmarks EU-retlige eller internationale forpligtelser i dansk ret foreslås miljø- og fødevareministeren derfor som noget nyt bemyndiget til at fastsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørelser om virksomheder, anlæg og indretninger mv. i en anden stat end Danmark, som kan få indvirkninger på miljøet i Danmark. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.2.

Bemyndigelsen omfatter inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørelser om virksomheder, anlæg eller indretninger, men også andre aktiviteter, der reguleres efter miljøbeskyttelsesloven. Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om f.eks. høring og annoncering samt efterfølgende informering af offentligheden om godkendelsen eller tilladelsen mv. alt efter de EU-krav, som de forskellige direktiver eller internationale forpligtelser måtte stille til inddragelse af offentligheden.

Det bemærkes, at bestemmelsens offentlighedsbegreb skal forstås som »enhver«, selv om det pågældende direktiv anvender et snævrere offentlighedsbegreb.

Det forventes, at bemyndigelsen aktuelt vil blive anvendt til at fastsætte krav om offentlighedens inddragelse vedr. virksomheder, anlæg og indretninger mv. omfattet af IE-direktivet og udvindingsaffaldsdirektivet.

Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler om offentlighedens inddragelse som følge af andre EU-regler eller internationale aftaler eller konventioner.

Til nr. 4

Den gældende lovs § 79, stk. 4, giver miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til i regler udstedt i medfør af § 79,stk. 1-3, at fastsætte regler om, at inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering, i det omfang det er foreneligt med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser. Bemyndigelserne i stk. 1-3 giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørelser om listevirksomhed, ved udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner for listevirksomheder og ved udarbejdelse af planer og programmer på lovens område.

Det foreslås, at § 79, stk. 4, om digital annoncering også skal kunne finde anvendelse på inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørelser om virksomheder, anlæg eller indretninger mv. i et andet land end Danmark, hvor aktiviteten vil kunne får indvirkning på miljøet i Danmark, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, om den foreslåede nye § 79, stk. 3.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2016.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret