Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 31. marts 2016
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til
lovforslaget. Erhvervs- og vækstministeren har stillet
ændringsforslag nr. 1-4, og Enhedslistens medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. februar
2016 og var til 1. behandling den 25. februar 2016. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs-
og vækstministeren sendte den 28. oktober 2015 dette udkast
til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 29. Den 10. februar 2016
sendte erhvervs- og vækstministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1
spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA, ALT, RV og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de af erhvervs- og
vækstministeren under nr. 1-4 stillede ændringsforslag.
Flertallet vil stemme imod det af Enhedslisten under nr. 5 stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (EL og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Til § 2
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Nr. 1
affattes således:
»1. I fodnoten til lovens titel indsættes
efter »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EU-Tidende nr. L
131 af 28. maj 2009, side 57-100).«: »Ifølge
artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart
i hver medlemsstat. Loven indeholder bestemmelser vedrørende
anvendelsen her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 1177/2010/EU af 24. november 2010 om passagerers
rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje
og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende
2010, nr. L 334, side 1-16.««
[Redaktionel ændring]
2)
Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
20 a, stk. 2, ændres »stk. 7 og 8« til:
»stk. 8 og 9«.«
[Konsekvensændring]
Til § 3
3) Nr. 1
affattes således:
»1. § 43 affattes således:
Ȥ 43. Skibsregistrators
afgørelser i henhold til denne lov kan af enhver, der har en
retlig interesse heri, indbringes,
1) hvis skibets
rederi er hjemmehørende i Danmark, for landsretten i den
landsretskreds, hvor rederiet er hjemmehørende, eller,
2) hvis skibets
rederi er hjemmehørende uden for Danmark, for Østre
Landsret.
Stk. 2.
Afgørelsen skal indbringes for den pågældende
landsret inden for en frist af 14 dage regnet fra den dag, da
afgørelsen er meddelt vedkommende. Landsretten kan dog,
når ansøgning indgives inden 6 måneder efter
dette tidspunkt, og hvis omstændighederne taler for det,
tillade, at skibsregistrators afgørelse indbringes for
retten. Meddeles tilladelse, skal sag anlægges inden 14 dage.
Hvis fagkundskab til søforhold skønnes at være
af betydning, kan retten tilkalde to søkyndige dommere, der
udtages blandt de i medfør af retsplejelovens § 92
beskikkede sagkyndige. De om kæremål i borgerlige sager
gældende regler finder i øvrigt med de fornødne
lempelser tilsvarende anvendelse på indbringelsen for og
behandlingen ved landsretten.
Stk. 3.
Landsrettens afgørelser efter stk. 1 og stk. 2, 1. og 2.
pkt., kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog
give tilladelse til kære af de nævnte
afgørelser, hvis kæren vedrører
spørgsmål af principiel karakter. Retsplejelovens
§ 392, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.««
[Redaktionel ændring]
4) Nr. 5
affattes således:
»5. Efter § 170
indsættes i kapitel 8 a:
Ȥ 170 a. For skibe
eller vrag gælder §§ 164-170 tilsvarende, når
skibet eller vraget bugseres.
Stk. 2. Ved
bugsering af andre genstande end skibe og vrag eller ved bugsering
af skibe og vrag, for hvilke der ikke i andre regler i dette
kapitel er foreskrevet forsikringspligt, er den, der har bestilt
bugseringen, ansvarlig for omkostningerne forbundet med det
bugseredes lokalisering, afmærkning, fjernelse og
bjærgning, hvis genstanden, skibet eller vraget i forbindelse
med bugseringen forliser, tabes, strander, synker eller driver til
søs el.lign. på dansk territorium. Den, der har
bestilt bugseringen, skal tegne en forsikring eller have anden
tilsvarende økonomisk sikkerhed, der dækker ansvaret
for omkostningerne. Den, der har bestilt bugseringen, skal desuden
sikre, at slæbet er sødygtigt.
Stk. 3. Den, der
bugserer et skib, et vrag eller en anden genstand på dansk
territorium, skal påse, at der er tegnet forsikring eller
stillet anden tilsvarende økonomisk
sikkerhed.««
[Ændring vedrørende
ansvar for omkostninger i forbindelse med vragfjernelse ved
bugsering på dansk territorium]
Til § 4
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal (SF):
5)
Paragraffen udgår.
[Den foreslåede autorisation
af private klassifikationsselskaber udgår af
lovforslaget]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringen er af ren redaktionel
karakter.
Til nr. 2
Bestemmelsen er en redaktionel
konsekvensændring af indsættelsen af nyt stk. 5 i
§ 17.
Til nr. 3
Ændringen, som er af redaktionel
karakter, medfører, at det nuværende stk. 1 deles op i
to stykker, og at det nuværende stk. 2 bliver til stk. 3.
Til nr. 4
Forslaget om ansvar for vragfjernelse m.v.
i forbindelse med bugsering i lovforslaget indebærer, at den,
der bestiller en bugsering af et skib eller andre genstande, som
ikke er dækket af en vragfjernelsesforsikring i medfør
af andre bestemmelser i søloven, uden hensyn til skyld er
ansvarlig for omkostningerne forbundet med det bugseredes
lokalisering, afmærkning, fjernelse og bjærgning, hvis
genstanden, skibet eller vraget i forbindelse med bugseringen
forliser, tabes, strander, synker eller driver til søs el.
lign. på dansk territorium. Den, der bestiller en sådan
bugsering, er endvidere ansvarlig for at tegne en forsikring eller
have anden tilsvarende økonomisk sikkerhed, der dækker
ansvaret for omkostningerne, hvis en sådan forsikring ikke
allerede er tegnet af f.eks. skibets ejer. Bestilleren er endvidere
forpligtet til at sikre, at slæbet er sødygtigt.
Den, der udfører bugseringen, var
ifølge lovforslaget tillige subsidiært ansvarlig for
omkostningerne ved vragfjernelse m.v., hvis bestilleren f.eks. ikke
havde tegnet en forsikring eller ikke selv kunne betale. Også
dette subsidiære objektive ansvar skulle dækkes via
forsikring.
Der lægges med
ændringsforslaget op til, at man fortsat fastholder
forpligtelserne for bestilleren. Som noget nyt indføres, at
bugsereren skal påse, at der er tegnet forsikring eller
stillet anden økonomisk sikkerhed.
Såfremt bugsereren ikke opfylder
denne pligt eller i øvrigt udviser en forsømmelse i
forbindelse med bugseringen, som vil kunne lægges den
pågældende til last, kan den pågældende
efter omstændighederne efter de almindelige erstatningsregler
blive ansvarlig for det offentliges tab, der er en følge af
denne forsømmelse. Tabet kan typisk være de udgifter,
som det offentlige måtte have til afmærkning af vraget
og til fjernelsen af vraget. Bugsereren bliver kun ansvarlig, hvis
den pågældende har handlet culpøst. Har den
pågældende undersøgt, om der er forsikring, og
f.eks. set en kopi af en police uden særlige vilkår,
som undtager vragfjernelsen, vil det ikke kunne lægges den
pågældende bugserer til last, hvis det f.eks.
efterfølgende viser sig, at forsikringen er bortfaldet som
følge af manglende præmiebetaling. Tilsvarende vil der
ikke kræves yderligere af bugsereren, såfremt
bestilleren er en offentlig myndighed, som har oplyst at være
selvforsikrende. Ligeledes må bugsereren kunne lægge
til grund, at et skib i drift er forsikret for vragfjernelse af
ejeren, såfremt det i medfør af andre regler i
søloven skal være det.
Herved bevares incitamentet for den, der
udfører bugseringen, til at udvise almindelig
agtpågivenhed i forbindelse med sin kontrol af, at
bestilleren har tegnet forsikring eller stillet anden
økonomisk sikkerhed for vragfjernelse m.v.
Med denne præcisering af
ansvarsgrundlaget lægges der med ændringsforslaget
endvidere op til, at kravet om, at den, der udfører
bugseringen, har en forsikring, der dækker vragfjernelse m.v.
af den bugserede genstand, bortfalder, og dermed mindskes
forsikringsomkostningerne for erhvervet, uden at der sker en
væsentlig forøgelse af statens risiko for at skulle
dække omkostningerne ved vragfjernelse m.v.
Hverken det bugserede skibs eller
bugsererens ret til ansvarsbegrænsning efter bestemmelserne i
lovens kapitel 9 berøres af forslaget.
Til nr. 5
Ændringsforslaget indebærer, at
den foreslåede bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at autorisere klassifikationsselskaber,
andre virksomheder eller enkeltpersoner til på
Søfartsstyrelsens vegne at foretage syn af dykkermateriel,
udgår af lovforslaget. Enhedslisten er imod privatisering af
dette myndighedsområde og mener, at det fortsat skal
være Søfartsstyrelsen, der forestår syn af
dykkerudstyr. Hvis ændringsforslaget vedtages, vil
forslagsstiller stille et konsekvensændringsforslag til
lovforslagets undertitel.
Hans Kristian Skibby (DF) Dennis
Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Lise Bech (DF)
Ib Poulsen (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V)
Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V) Jacob Jensen (V)
Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Christina Egelund (LA)
Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Brian
Mikkelsen (KF) Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Kirsten
Brosbøl (S) Mette Reissmann (S) Malte Larsen (S) Rasmus Horn
Langhoff (S) Anne Paulin (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested
(EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT) Ida Auken (RV)
Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 9 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 116
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra erhvervs- og vækstministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Ændringsforslag fra erhvervs- og
vækstministeren | 5 | Udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 116
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm., om ministeren vil redegøre for
den meromkostning, kravet om »sekundær«
forsikring til en slæbebåd forventes at give
erhvervsdrivende, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå |
|