Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 10. marts 2016

1 Ændringsforslag

Der er stillet 33 ændringsforslag til lovforslaget.

Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 11, 14, 15, 24, 26-31 og 33.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4.

Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 3, 5-10, 12, 13, 16-23, 25 og 32.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. februar 2016 og var til 1. behandling den 9. februar 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 15. december 2016 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 58. Den 21. december 2016 sendte beskæftigelsesministeret et revideret lovudkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 65. Den 3. februar 2016 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udvalget.

Beskæftigelsesudvalgets offentlige høring

Beskæftigelsesudvalget afholdt den 25. februar 2016 en offentlig høring om lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

- Borgerhenvendelse af 4. marts 2016,

- Danmarks Almene Boliger,

- Danske Døves Landsforbund,

- Danske Handicaporganisationer,

- Lejernes LO,

- Nina Harning, Hedehusene,

- Rådet for Socialt Udsatte,

- Socialpolitisk Forening,

- Spastikerforeningen og

- Ulla Curdt-Christiansen, Gitte Rasmussen, Louise Andresen og Christian Danvill m.fl.

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

- Danske Døves Landsforbund,

- Danske Handicaporganisationer og

- Socialpolitisk Forening.

Samråd

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i 3 åbne samråd den 26. februar og den 1. og den 4. marts 2016.

Udvalget har herudover stillet 4 spørgsmål til mundtlig besvarelse til beskæftigelsesministeren og social- og indenrigsministeren, som vil blive besvaret i et åbent samråd den 14. marts 2016.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 145 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Betænkningsbidrag fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren har anmodet om, at følgende bemærkninger bliver tilføjet betænkningen:

Kommunerne har efter gældende regler en række særlige forpligtelser over for udsatte uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere og modtagere med væsentlige helbredsmæssige problemer. Kommunerne skal bl.a. tage stilling til, om der er grundlag for at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, med henblik på at der for eksempel igangsættes et ressourceforløb.

Beskæftigelsesministeriet vil gennemføre en informationsindsats rettet mod kommunerne i form af f.eks. pjecer, hvor kommunens pligter og borgerens muligheder ligeledes fremgår. Heri understreges, at kommunerne skal vejlede om, at borgere - selv med få timers beskæftigelse - kan komme fri af kontanthjælpsloftet og få en øget indkomst, og at kommunerne har særlige forpligtelser over for udsatte og alvorligt syge uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, herunder hvis det er relevant at igangsætte et ressourceforløb.

Der vil forud for ikrafttrædelsen af de nye regler blive sendt et brev til landets borgmestre, hvor der gøres opmærksom på kommunens forpligtelser til at give alle borgere i kontanthjælpssystemet en indsats rettet mod job eller uddannelse eller - for de udsatte borgere - en indsats svarende til deres arbejdsevne, der hjælper borgeren videre, f.eks. til et ressourceforløb, da kontanthjælp er en midlertidig ydelse.

Der vil endvidere blive iværksat en evaluering af, hvilken indsats kommunerne gør for at hjælpe de udsatte kontanthjælpsmodtagere i job. Evalueringen skal også belyse, i hvilket omfang de udsatte kontanthjælpsmodtagere får afklaret deres arbejdsevne og forsørgelsesgrundlag, så som f.eks. ressourceforløbsydelse. Evalueringen vil blive iværksat i 2017, når kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er fuldt indfaset.

4. Indstillinger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1, 2, 4-10, 12, 13, 15-23 og 25-33 stillede ændringsforslag.

Såfremt ændringsforslag nr. 4 bliver forkastet, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 3, og såfremt ændringsforslag nr. 10 bliver forkastet, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 11 og 14. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 24 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (ALT og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1-3, 5-10, 12, 13, 15-23 og 25-33 stillede ændringsforslag.

Såfremt ændringsforslag nr. 3 bliver forkastet, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 4, og såfremt ændringsforslag nr. 10 bliver forkastet, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 11 og 14. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 24 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1-3, 5-10, 12, 13, 15-23, 25, 26 og 29-32 stillede ændringsforslag.

Såfremt ændringsforslag nr. 3 bliver forkastet, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 4, og såfremt ændringsforslag nr. 10 bliver forkastet, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 11 og 14. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 24 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil endvidere stemme hverken for eller imod de af beskæftigelsesministeren under nr. 27, 28 og 33 stillede ændringsforslag.

5. Politiske bemærkninger

Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis betænkningsbidrag

Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer anfører, at for mange kontanthjælpsmodtagere er der i dag ikke en mærkbar forskel mellem at være på kontanthjælp og i arbejde. Et ægtepar, hvor begge ægtefæller modtager kontanthjælp, har i dag - afhængigt af antallet af børn - mellem 1.400 og 2.200 kr. ud af det, hvis den ene får et job med en løn i den lavere ende af lønskalaen. Ser vi på kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, er antallet steget med knap 20 pct. siden 2011. Alene antallet af ægtepar på kontanthjælp er i samme periode steget med ikke mindre end 50 pct., og det er i en periode, hvor beskæftigelsen samlet set er steget.

Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er derfor enige om at indføre et nyt kontanthjælpsloft og et skærpet krav om rådighed ved at indføre en 225-timersregel for både ægtepar og ugifte. Endvidere ændres retten til ferie fra 5 til 4 ugers ferie med kontanthjælp.

Med kontanthjælpsloftet sætter vi en grænse for, hvor meget man samlet set kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte. Det gør vi, fordi det altid skal kunne betale sig at arbejde, og fordi det er ret og rimeligt over for de mange mennesker, der hver dag går på arbejde. Det har været afgørende for partierne, at kontanthjælpsloftet har den rette balance mellem et rimeligt forsørgelsesniveau på den ene side og et reelt incitament til at arbejde på den anden side. Den balance ligger i det aftalte kontanthjælpsloft.

Dansk Folkepartis betænkningsbidrag

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter loven om kontanthjælpsloft, 225-timersreglen m.v.

Dansk Folkeparti har altid ment, at man ikke skal kunne have mere ud af at være på kontanthjælp end at tage et job til overenskomstmæssig mindsteløn. Desuden har Dansk Folkeparti sagt, at der skal være et loft over de samlede ydelser, en kontanthjælpsmodtager kan få.

225-timersreglen genindføres for dem, der er i stand til at tage et arbejde og for dem, der er på integrationsydelse. Der skæres ikke direkte i selve kontanthjælpen.

Dansk Folkeparti har desuden fået forhandlet sig frem til, at for de kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en, der ikke er omfattet af reglerne, er det kun den del af boligydelsen, der vedrører kontanthjælpsmodtagere, der kan beskæres.

Dansk Folkeparti har sikret, at de, der er på ressourceforløb og jobafklaring, er undtaget fra de nye regler om kontanthjælpsloft og 225-tim?er?s?r?eglen. Dansk Folkeparti har også sikret, at de, der er syge, ikke skal leve op til 225-timersreglen, så længe de er syge.

Dansk Folkeparti har i forbindelse med forhandlingerne aftalt med beskæftigelsesministeren, at syge på kontanthjælp skal hjælpes videre. Er man syg, skal man ikke placeres på kontanthjælp, men man skal i gang med et ressourceforløb med henblik på en afklaring af, om der kan bevilges fleksjob. Dansk Folkeparti har aftalt med beskæftigelsesministeren, at bl.a. handicappede, der er visiteret til handicapbolig og høj boligstøtte, ikke er omfattet af reglerne om kontanthjælpsloft.

Socialdemokratiets og Radikale Venstres betænkningsbidrag

Socialdemokratiets og Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget.

Ifølge regeringens egne tal har kontanthjælpsmodtagere op til flere tusinde kroner om måneden i gevinst ved at tage et lavtlønnet job, og ingen får under 1.000 kr. ud af det. Med den skatteaftale, der blev gennemført, mens Socialdemokratiet og Radikale Venstre havde regeringsmagten, sikres, at det i endnu højere grad kan betale sig at arbejde, bl.a. for de enlige forsørgere, der har fået et særligt beskæftigelsesfradrag.

Socialdemokratiet og Radikale Venstre vurderer ikke, at lovforslaget vil få mange flere i arbejde. Derimod vurderer S og RV, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen forringer vilkårene for de danskere, der i forvejen har mindst. S og RV mener, at ulemperne ved lovforslaget i høj grad overstiger den meget begrænsede beskæftigelseseffekt.

På baggrund af høringssvar og svar fra beskæftigelsesministeren er Socialdemokratiet og Radikale Venstre bekymret for, at lovforslaget vil skabe markante forringelser af rådighedsbeløbet for mange af de borgere, der modtager kontanthjælp. Ikke mindst enlige forsørgere, deres børn og mennesker med handicap rammes uforholdsmæssigt hårdt.

Ifølge beskæftigelsesministeren rammes omkring 13.000 enlige forsørgere af kontanthjælpsloftet. I omegnen af 10.000 ud af de 13.000 enlige forsørgere vil opleve en reduktion på over 1.000 kr. om måneden. Men mange rammes meget hårdere end det. Ifølge Beskæftigelsesministeriets egne beregninger vil en enlig mor med to børn miste omkring 36.600 kr. om året. Det står i kontrast til det tidligere kontanthjælpsloft, der blev afskaffet af SRSF-regeringen. Partierne bag aftalen har altså valgt, at et nyt kontanthjælpsloft skal forringe vilkårene for enlige forsørgere ekstra hårdt. Det står Socialdemokratiet og Radikale Venstre uforstående over for, og det tager S og RV afstand fra.

Ikke mindst er Socialdemokratiet og Radikale Venstre bekymret for de børn, der bliver stillet dårligere, fordi deres forældre eller enlige forsørgere står uden for arbejdsmarkedet.

Ligeledes rammer lovforslaget mennesker med handicap hårdt. Mennesker med handicap kan have behov for særlige boligforhold, der forhindrer dem i at finde en billig bolig. F.eks. kan mennesker med synshandicap have behov for at bo nær indkøbsmuligheder og offentlig transport, og mennesker med et bevægelseshandicap kan have behov for særligt indrettede hjem, hvor det er muligt at færdes med en kørestol. Med lovforslaget rammes mennesker med handicap ekstra hårdt, fordi de har højere boligafgifter. Det kan Socialdemokratiet og Radikale Venstre ikke se det nødvendige og rimelige i, og det tager S og RV derfor afstand fra.

S og RV stemmer for EL's ændringsforslag nr. 10, men bliver dette forkastet, vil S og RV stemme for beskæftigelsesministerens ændringsforslag nr. 11 og 14, som S og RV ser som en forbedring for de handicappede.

Dertil skal lægges, at lovforslaget ikke vurderes at have en stærk beskæftigelseseffekt. Det står klart efter en høring i Folketinget den 25. februar 2016, hvor bl.a. Dansk Socialrådgiverforening indvendte, at mange af de personer, der påvirkes af lovforslaget, ikke er jobparate. Ifølge Beskæftigelsesministeriets egne tal er det ud af de 24.000 personer, der berøres af kontanthjælpsloftet, mindre end 5.000, der er jobparate. Syv ud af ti er aktivitetsparate. Det betyder, at de i mindre grad er modtagelige for det økonomiske incitament i lovforslaget. I stedet for at tilskynde dem til at tage et arbejde, risikerer man, at de kommer længere væk fra arbejdsmarkedet. Det var også konklusionen, da det gamle kontanthjælpsloft blev evalueret af SFI i 2005. Ifølge SFI skyldtes det bl.a., at relativt mange af de betragtede kontanthjælpsmodtagere havde problemer ud over ledighed.

Direkte adspurgt om beskæftigelseseffekten svarer beskæftigelsesministeren selv i et svar til Beskæftigelsesudvalget, at ministeriet kun kender til ét studie af kontanthjælpsloftet (Rosdahl og Petersen, 2006), og ifølge det studie har kontanthjælpsloftet isoleret set ikke haft signifikante beskæftigelseseffekter.

Endelig fremføres det i næsten alle de høringssvar, der er indkommet til lovforslaget, at lovforslaget vil have negative konsekvenser. I høringssvaret fra KL anføres det, at lovforslaget forventes at føre til flere udsættelser og dermed flere hjemløse. I høringssvaret fra BL vurderes det, at 14.000 familier vil have svært ved at fastholde deres nuværende bolig. Dansk Socialrådgiverforening konstaterer, at prisen for at øge arbejdsstyrken med 700 fuldtidspersoner bliver, at op mod 30.000 personer potentielt får forringet deres levevilkår. Børnerådet og Børns Vilkår frygter for konsekvenserne for børn, og Børnerådet advarer direkte imod, at lovforslaget gennemføres, jf. høringssvarene på L 113 - bilag 1.

Da lovforslaget rammer enlige forsørgere, børn og mennesker med handicap uforholdsmæssigt hårdt, da lovforslaget har en meget begrænset beskæftigelseseffekt, og da høringssvarene næsten alle advarer mod konsekvenser ved lovforslaget, kan Socialdemokratiet og Radikale Venstre ikke støtte lovforslaget. S og RV mener ikke, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er de rigtige værktøjer til at få flere danskere i arbejde. S og RV står vagt om reformen af kontanthjælpssystemet fra 2013, skatteaftalen fra 2012 og refusionsreformen fra 2015, som S og RV mener er nogle af de rigtige redskaber til at få flere i arbejde.

Enhedslistens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis betænkningsbidrag

Enhedslistens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget tager kraftigt afstand fra lovforslaget.

Regeringen og dens borgerlige støttepartier vil nu genindføre stort set de samme fattigdomsydelser, som vi slap af med i 2012, dog i en endnu skrappere udgave.

Ifølge beskæftigelsesministeren behøver vi ikke at bekymre os, for »der er efter min mening ingen, der behøver at blive fattige eller hjemløse af det her« (citat fra ministerens fremlæggelse af regeringens udspil om kontanthjælpsloft og 225-timersregel).

Enhedslisten, Alternativet og SF mener dog, at der i allerhøjeste grad er grund til bekymring. I høringssvarene giver en lang række organisationer udtryk for meget skarp kritik. Det gælder blandt andre KL, FSD-foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Ankestyrelsen, Udbetaling Danmark, LO, FTF, FOA, Dansk Socialrådgiverforening, BL-Danmarks Almene Boliger, Børnerådet, Børns Vilkår, Red Barnet, Danske Handicaporganisationer, Rådet for Socialt Udsatte, SAND-De Hjemløses Landsorganisation og Institut for Menneskerettigheder.

De nævnte organisationer advarer alle imod konsekvenserne af lovforslaget, bl.a. i forhold til øget fattiggørelse, ikke mindst af børnefamilier, flere hjemløse, øgede sociale problemer, krænkelse af borgernes rettigheder og ekstra byrder for kommunerne for at nævne nogle af hovedkritikpunkterne.

Dansk Arbejdsgiverforening er den eneste organisation, der er positiv over for lovforslaget, men DA er dog meget sigende utilfreds med, at kontanthjælpen ikke samtidig sættes ned.

Regeringen begrunder lovforslaget med, at det skal kunne betale sig at arbejde, men den erkender, at loven ikke får nogen nævneværdig effekt i forhold til beskæftigelsen. Regeringen forventer, at kun 700 kontanthjælpsmodtagere vil komme i arbejde som følge af lovforslaget. Samtidig forventer regeringen selv, at ca. 30.000 fuldtidspersoner vil blive ramt af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, heraf ca. 13.000 enlige forsørgere, som ifølge beskæftigelsesministerens tal i gennemsnit vil få reduceret deres rådighedsbeløb efter skat og boligudgifter med 1.850 kr. om måneden. Ca. 670 ægtepar vil miste den ene ægtefælles kontanthjælp og dermed miste ca. 164.000 kr. om året, fordi de bliver ramt af 225-timersreglen. At gøre 30.000 mennesker fattigere for at 700 flere kan komme i arbejde, er en meget høj pris at betale.

EL, ALT og SF deler bekymringerne fra KL, social-, sundheds- og arbejdsmarkedscheferne, BL, Rådet for Socialt Udsatte og SAND om, at vi vil se et stort og stigende antal udsættelser og mange flere hjemløse, fordi familien eller den enlige simpelthen ikke har penge til huslejen. Det lægger et stort pres på kommunerne, der har pligt til at hjælpe børnefamilierne med en ny bolig og tilbyde enlige tag over hovedet, men som vil have meget svært ved at skaffe billigere boliger.

Mennesker med handicap vil få store problemer med kontanthjælpsloftet. De bor ofte i særlige almene boliger, som kommunen har anvist. Huslejen i disse boliger er ofte ret høj, fordi boligerne skal opfylde de særlige behov, som mennesker med handicap har. Når mennesker med handicap på grund af kontanthjælpsloftet mister eller får nedsat boligsikringen og den særlige støtte, har de ikke råd til at betale den dyre husleje, og de stilles derfor i en helt uholdbar situation, da kommunen ikke kan anvise dem billigere bolig. Kun stærkt bevægelseshæmmede kan slippe for kontanthjælpsloftet.

Enlige forsørgere bliver særlig hårdt ramt af kontanthjælpsloftet. Afhængigt af huslejens størrelse vil mange miste 2.000-3.000 kr. om måneden af deres rådighedsbeløb efter skat. Det er rigtig mange penge at undvære i et i forvejen meget beskedent budget. Forældrene ønsker det bedste for deres børn, men de må leve med, at der ikke er penge til nyt tøj og fodtøj, at der ikke er penge til børnenes fritidsinteresser, at der ikke er penge til gaver til børnefødselsdage, og at der ikke er penge til at tage på ferie.

De seneste undersøgelser fra SFI og Børnerådet viser, at det er børnene, der vokser op i fattigdom, der betaler den højeste pris. Børnene trives dårligere, de dyrker mindre sport og fritidsinteresser, de er mere ensomme, de har flere bekymringer, de er mindre populære, de er oftere udsat for mobning, de deltager mindre i sociale arrangementer, de er i dårligere humør og de klarer sig dårligere i skolen og får lavere karakterer ved 9. klasses afgangseksamen. Undersøgelserne har også vist, at bare en kort tid med et liv i fattigdom kan sætte børnene langt tilbage med hensyn til indlæring og skolekundskaber. Dermed vil lovforslaget medføre store sociale problemer.

225-timersreglen rammer ægtepar på kontanthjælp helt urimeligt hårdt. De skal nu leve af én kontanthjælp, som er 14.575 kr. brutto om måneden, hvis de har børn, og 10.968 kr. i kontanthjælp, hvis de ikke har børn. Det er næsten umuligt for to mennesker at leve for så lille en indtægt.

EL, ALT og SF er enige i den anbefaling, som samtlige organisationer, bortset fra DA, giver, nemlig at alle, der er visiteret som aktivitetsparate, skal undtages fra 225-timersreglen. Det er uholdbart, at kommunen på den ene side har vurderet, at de ikke er i stand til at overtage et ordinært, ustøttet arbejde, og så samtidig forlange af disse mennesker, at de skal kunne skaffe sig 225 timers ordinært arbejde inden for 1 år. Det vil uundgåeligt medføre, at en lang række borgere med fysiske og psykiske sygdomme vil opleve endnu mere økonomisk utryghed, hvilket vil forværre deres almene tilstand.

EL, ALT og SF er ligeledes enige i den anbefaling, som KL kommer med i sit høringssvar om, at borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som visiteres til en særlig bolig og er på kontanthjælp, undtages fra kontanthjælpsloftet.

EL, ALT og SF betragter forslaget om at nedsætte kontanthjælpsmodtageres ret til ferie fra 5 uger til 4 uger og at indføre et loft på 2 uger for den enkelte ferieperiode som ren chikane. Det har ingen effekt, det giver ingen besparelser, og det gavner ikke nogen.

Lovforslaget bliver dyrt for kommunerne og medfører en masse ekstra bureaukrati.

Som påpeget af KL og Udbetaling Danmark, vil loven medføre store administrative problemer. EL, ALT og SF mener også, at det vil medføre forringet retssikkerhed for borgerne, bl.a. fordi de får meget svært ved at gennemskue, om de får de rigtige ydelser. Reglen om, at der nu også skal træffes afgørelser om samliv for alle enlige samboende, vil yderligere forværre de administrative problemer ved lovforslaget og helt overflødigt udsætte mange borgere for krænkende undersøgelser af deres privatliv.

EL, ALT og SF's konklusion er, at det er et asocialt lovforslag, som ikke gavner noget som helst, og som vil fastholde tusindvis af mennesker i fattigdom og skabe store sociale problemer. Historien har vist, at arbejdssøgende kommer i arbejde, når der er arbejde at få. Før finanskrisen var arbejdsløsheden så lav, at den daværende nationalbankdirektør mente, at vi skulle have flere arbejdsløse. Så længe man har et økonomisk system, hvor arbejdsløshed er en forudsætning, bør man som minimum behandle arbejdssøgende med respekt i stedet for at bedrive klapjagt. Man kunne starte med at afskaffe den meningsløse tvang og kontrol i systemet og i stedet skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.

EL, ALT og SF vil stemme for EL's ændringsforslag nr. 10, men bliver det forkastet, vil EL, ALT og SF stemme for beskæftigelsesministerens ændringsforslag nr. 11 og 14.

Til ændringsforslag nr. 24 vil EL, ALT og SF stemme imod det foreslåede nr. 01 og for nr. 02. Da de 2 numre imidlertid er opført i ét ændringsforslag vil EL, ALT og SF stemme imod det samlede ændringsforslag.

Vedtagelsen af de ændringsforslag, som partierne støtter, ændrer ikke på opfattelsen af lovforslaget som asocialt og dybt skadeligt for de mennesker, der bliver ramt, såvel som for samfundet. Enhedslisten, Alternativet og SF stemmer imod lovforslaget og agter at ophæve loven ved førstkommende lejlighed.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

6. Ændringsforslag

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I det under nr. 4 foreslåede § 13 f, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:

»Bliver en ugift person gift, beregnes hjælpen til personen fortsat efter 1. pkt., indtil ægteparret som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1.«

[Præcisering vedrørende beregningen af hjælpen til ugifte personer, der bliver gift, og som ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, ALT, RV og SF):

2) I det under nr. 4 foreslåede § 13 f, stk. 9, 1. pkt., ændres »hvis arbejdsevne vurderes at være så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked« til: »der af kommunen er vurderet som aktivitetsparat«.

[Alle aktivitetsparate modtagere af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp undtages fra kravet om 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og SF):

3) I den under nr. 4 foreslåede § 13 f indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10. En ægtefælle eller en ugift person er ikke omfattet af kravet i stk. 1, 3 eller 6, hvis kommunen har visiteret den pågældende til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og pågældende er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller hvis den pågældende modtager boligstøtte efter § 23, stk. 1, 3. eller 4. pkt., eller § 23, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte.«

Stk. 10-17 bliver herefter stk. 11-18.

[Udvidelse af undtagelse fra 225-timersreglen til at omfatte personer, som har fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse, er stærkt bevægelseshæmmede eller modtager døgnhjælp efter serviceloven]

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (RV):

4) I den under nr. 4 foreslåede § 13 f indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10. En ægtefælle eller en ugift person med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er ikke omfattet af kravet i stk. 1, 3 eller 6.«

Stk. 10-17 bliver herefter stk. 11-18.

[Udvidelse af undtagelse fra 225-timersreglen til at omfatte alle personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, ALT, RV og SF):

5) I det under nr. 4 foreslåede § 13 f, stk. 12, nr. 5, der bliver stk. 13, nr. 5, ændres »hvor den pågældendes arbejdsevne har været vurderet så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked« til: »hvor den pågældende af kommunen har været vurderet som aktivitetsparat«.

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 2]

6) I det under nr. 5 foreslåede § 25 b, stk. 1, indsættes efter »For«: »jobparate«, efter »samt for« indsættes: »uddannelsesparate og jobparate«, og »§§ 23-25« ændres til: »§ 23, § 24, stk. 2, og § 25«.

[Personer, der af kommunen er vurderet som aktivitetsparate, undtages fra kontanthjælpsloftet]

7) I det under nr. 5 foreslåede § 25 b, stk. 2, indsættes efter »For«: »jobparate«.

[Personer, der af kommunen er vurderet som aktivitetsparate, undtages fra kontanthjælpsloftet]

8) I det under nr. 5 foreslåede § 25 b, stk. 3, indsættes efter »For personer«: », som er uddannelses- eller jobparate,«, og »§§ 22-24« ændres til: »§§ 22 og 23 og § 24, stk. 2.«.

[Personer, der af kommunen er vurderet som aktivitetsparate, undtages fra kontanthjælpsloftet]

9) I det under nr. 5 foreslåede § 25 b, stk. 5, nr. 1, ændres »§§ 22-25« til: »§§ 22 og 23, § 24, stk. 2, og § 25«.

[Personer, der af kommunen er vurderet som aktivitetsparate, undtages fra kontanthjælpsloftet]

10) I det under nr. 5 foreslåede § 25 b, stk. 5, nr. 1, ændres »ophør af hjælpen,« til: »ophør af hjælpen og«, og nr. 2 udgår.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

[Særlig støtte efter § 34 indgår ikke i den samlede hjælp, der reduceres af kontanthjælpsloftet]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (DF, V, LA og KF):

11) I det under nr. 5 foreslåede § 25 b, stk. 5, nr. 2, indsættes efter »§ 34«: »bortset fra særlig støtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller hvor en person i husstanden modtager boligstøtte efter § 23, stk. 1, 3. eller 4. pkt., eller § 23, stk. 2 eller 3, i lov om individuel boligstøtte,«.

[Udvidelse af undtagelse fra kontanthjælpsloftet, hvor en person i husstanden har fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse, er stærkt bevægelseshæmmet eller modtager døgnhjælp efter serviceloven]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, ALT, RV og SF):

12) I det under nr. 5 foreslåede § 25 b, stk. 5, nr. 2, indsættes efter »§ 34«: »bortset fra særlig støtte til personer med varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse«.

[Undtagelse fra kontanthjælpsloftet udvides til at omfatte særlig støtte og boligstøtte til alle personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse]

13) I det under nr. 5 foreslåede § 25 b, stk. 5, nr. 3, ændres », der er omfattet af § 23, stk. 2 og 3, i lov om individuel boligstøtte.« til: » med varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse eller som er omfattet af § 23, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte.«

[Undtagelse fra kontanthjælpsloftet udvides til at omfatte særlig støtte og boligstøtte til alle personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (DF, V, LA og KF):

14) I det under nr. 5 foreslåede § 25 b, stk. 5, nr. 3, indsættes efter »bortset fra boligstøtte,«: »hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller boligstøtte,«, og efter »omfattet af« indsættes: »§ 23, stk. 1, 3. og 4. pkt., og«.

[Udvidelse af undtagelse fra kontanthjælpsloftet, hvor en person i husstanden har fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse, er stærkt bevægelseshæmmet eller modtager døgnhjælp efter serviceloven]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

15) I det under nr. 5 foreslåede § 25 c, stk. 2, ændres »stk. 6, 3. pkt.« til: »stk. 6, 2. pkt.«

[Konsekvensændring]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, ALT, RV og SF):

16) I det under nr. 5 foreslåede § 25 c, stk. 2, udgår »først fuldt ud i den særlige støtte efter § 34 og herefter« og », jf. dog stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, 3. pkt«.

[Teknisk korrektion]

17) I det under nr. 5 foreslåede § 25 c, stk. 3, udgår 3. pkt.

[Teknisk korrektion]

18) I det under nr. 5 foreslåede § 25 c, stk. 4, udgår »særlig støtte og«.

[Teknisk korrektion]

19) I det under nr. 5 foreslåede § 25 c, stk. 5, udgår 3. pkt.

[Teknisk korrektion]

20) I det under nr. 5 foreslåede § 25 c, stk. 6, udgår 2. pkt.

[Teknisk korrektion]

21) I det under nr. 5 foreslåede § 25 d, stk. 2, udgår »samt eventuel tildeling af særlig støtte efter § 34« og »den særlige støtte efter § 34 og«.

[Teknisk korrektion]

22) I det under nr. 5 foreslåede § 25 d, stk. 2, ændres »§§ 22-25« to steder til: »§§ 22 og 23, § 24, stk. 2, og § 25«.

[Personer, der af kommunen er vurderet som aktivitetsparate, undtages fra kontanthjælpsloftet]

23) Nr. 10 udgår.

[Teknisk korrektion]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (DF, V, LA og KF):

24) Efter nr. 16 indsættes som nye numre:

»01. I § 96 a, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Det samme gælder, hvis beløbet til en ugift person nedsættes efter reglerne i § 13 g.«

02. I § 96 a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Fradrag efter stk. 1 kan endvidere ikke foretages, hvis hjælpen til et ægtepar beregnes efter reglerne i § 26, stk. 5-9.««

[Fradrag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag kan ikke foretages i en gift persons integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, hvis hjælpen til ægteparret er nedsat som følge af manglende opfyldelse af kravet om 225 timers arbejde]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, ALT, RV og SF):

25) I det under nr. 17 foreslåede § 98, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 25 c, § 25 e« til: »§ 25 c og § 25 e«, og »og § 34, stk. 6, 2. pkt« udgår.

[Teknisk korrektion]

Til § 2

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

26) I det under nr. 2 foreslåede § 42 a, stk. 4, indsættes efter »§§ 25 b og 25 c«: »i lov om aktiv socialpolitik«.

[Konsekvensændring]

Til § 3

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

27) Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 2, 2. pkt., ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 11« til: »§ 3, stk. 1, nr. 1, 2, 11 og 15«.

02. I § 3, stk. 1, nr. 5, ændres »aktivitetstillæg,« til: »aktivitetstillæg og«, »og særlig støtte« udgår, og »§§ 25, 27 a og 34« ændres til: »§§ 25 og 27 a«.

03. I § 3, stk. 1, nr. 6, ændres »aktivitetstillæg,« til: »aktivitetstillæg og«, »og særlig støtte« udgår, og »§§ 23, 24 og 34« ændres til: »§§ 23 og 24«.«

[Konsekvensændringer som følge af forslaget om, at særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik skal udbetales af Udbetaling Danmark]

28) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»04. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 15:

»15) Særlig støtte, jf. § 34 i lov om aktiv socialpolitik.«

05. I § 5, stk. 3, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 11,« til: »§ 3, stk. 1, nr. 1, 2, 11 og 15,«.«

[Konsekvensændringer som følge af forslaget om, at særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik skal udbetales af Udbetaling Danmark]

Til § 4

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

29) Efter nr. 3 indsættes som nye numre:

»01. I § 47, stk. 1, ændres »§ 45, stk. 3-7,« til: »§ 45, stk. 3-5, 7 og 8«.

02. I § 48, stk. 1, ændres »§ 45, stk. 3, 6 og 7« til: »§ 45, stk. 3, 7 og 8«.«

[Konsekvensændringer]

Til § 6

30) I stk. 1 indsættes efter »1. april 2016«: », jf. dog stk. 2«.

[Konsekvensændring]

31) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. § 3, nr. 01-03, 04 og 05, træder i kraft den 1. oktober 2016.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

[Konsekvensændring]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, ALT, RV og SF):

32) I stk. 2 udgår »og 10«.

[Teknisk korrektion]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

33) I stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »§ 4, nr. 1-3,« til: »§ 4, nr. 1-3, 01 og 02,«.

[Konsekvensændring som følge af forslaget om, at særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik skal udbetales af Udbetaling Danmark]

Bemærkninger

Til nr. 1

I lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 13 f, er der ikke taget stilling til, hvad der skal ske, hvis ugifte personer bliver gift og de ikke opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Det foreslås, at det i et nyt 3. pkt. i stk. 7 præciseres, at hvis en ugift person bliver gift og vedkommende ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, beregnes hjælpen til personen fortsat som til en ugift, indtil ægteparret har modtaget hjælp som par i sammenlagt 1 år inden for de seneste 3 år. Det gælder både i den situation, hvor en eller begge ægtefæller ikke opfyldte arbejdskravet, da de blev gift, og i den situation, hvor en eller begge ægtefæller ikke opfylder arbejdskravet i løbet af den periode på sammenlagt 1 år med hjælp, som de modtager som par.

Til nr. 2 og 5

Det foreslås, at personer, der af kommunen er vurderet som aktivitetsparate, undtages fra kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, og - i konsekvens heraf - at perioden på 12 kalendermåneder, inden for hvilken en ægtefælle eller en ugift person skal dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, forlænges med perioder, hvor den pågældende har været vurderet som aktivitetsparat.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er af kommunen vurderet til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det giver derfor ingen mening, at de skal omfattes af et lovforslag, som i øvrigt begrundes med, at det skal øge beskæftigelsen blandt kontanthjælpsmodtagere. Denne gruppe er ifølge kommunerne ude af stand til at skaffe sig et ordinært arbejde, som kan gøre, at de undgår at blive ramt af 225-timersreglen. Det foreslås derfor, at aktivitetsparate undtages fra de pågældende bestemmelser. Hvad finansieringen angår, tilvejebringes den ved at undlade at give de skattelettelser, som forligspartierne ellers har aftalt skulle finansieres ved hjælp af de forventede besparelserne som følge af lovforslaget.

Regeringens beregninger af de økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget tyder i øvrigt på, at mange aktivitetsparate ikke, som ellers forudsat i bemærkningerne, vil blive undtaget fra kravet om 225 timers ordinært arbejde.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ændringsforslaget betyder, at alene job- og uddannelsesparate kan blive omfattet af 225-timersreglen.

Ændringsforslaget skønnes at medføre direkte offentlige merudgifter på 40 mio. kr. i 2016, 155 mio. kr. i 2017, 150 mio. kr. i 2018 og 145 mio. kr. i 2019 opgjort før tilbageløb og adfærdsmæssige konsekvenser, jf. tabel 1 i bilag 1 til denne betænkning.

Kommunerne medfinansierer udgifter til boligstøtte.

Kommunernes udgifter til kontanthjælp m.v. er omfattet af budgetgarantien.

Mindreudgifterne som følge af øget egenbetaling til daginstitution er kommunale serviceudgifter.

De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Til nr. 3

Det foreslås, at personer, som kommunen har visiteret til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse, og som er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, ikke er omfattet af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder. Endvidere foreslås det, at personer, som modtager boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede og døgnhjælpsmodtagere efter § 23, stk. 1, 3. eller 4. pkt., eller § 23, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte, ikke er omfattet af 225-timerskravet.

Forslagsstillerne finder ikke, at handicappede kontanthjælpsmodtagere skal være omfattet af 225-timersreglen. Disse personer skal ifølge kommunerne ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vurderes at have meget begrænsede økonomiske konsekvenser.

Til nr. 4

Det foreslås, at alle personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke er omfattet af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder.

Socialdemokratiet finder stadigvæk, at borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser har betydelige økonomiske konsekvenser på grund af 225-timersreglen. Det skyldes bl.a., at gruppen er kendetegnet ved at have en lav beskæftigelsesgrad, der udpræget ikke skyldes manglende økonomisk incitament til at tage arbejde, men sandsynligvis er begrundet i fordomme og manglende rummelighed på arbejdsmarked. Derfor ønsker Socialdemokratiet, at borgere borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser på kontanthjælp fritages fra 225-timersreglen.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det bemærkes, at det vil være yderst vanskeligt at afgrænse den personkreds, der ønskes undtaget. Det kan oplyses, at der ikke findes et samlet register over alle personer, der har fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Samtidig findes der ikke en entydig definition af, hvornår en person er »handicappet«. Det skønnes, med udgangspunkt i målgruppen som defineret i svaret på spørgsmål 6, med betydelig usikkerhed, at forslaget vil medføre begrænsede merudgifter, da det forudsættes, at persongruppen i vid udstrækning allerede undtages fra reglerne.

De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne af forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Til nr. 6-9 og 22

Det foreslås, at personer, der af kommunen er vurderet som aktivitetsparate, undtages fra kontanthjælpsloftet.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er af kommunen vurderet til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det giver derfor ingen mening, at de skal omfattes af et lovforslag, som i øvrigt begrundes med, at det skal øge beskæftigelsen blandt kontanthjælpsmodtagere. Denne gruppe er ifølge kommunerne ude af stand til at skaffe sig et ordinært arbejde, som kan gøre, at de undgår at blive ramt af loftet. Det foreslås derfor, at aktivitetsparate undtages fra de pågældende bestemmelser. Hvad finansieringen angår, tilvejebringes den ved at undlade at give de skattelettelser, som forligspartierne ellers har aftalt skulle finansieres ved hjælp af de forventede besparelser som følge af lovforslaget.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ændringsforslaget betyder, at alene job- og uddannelsesparate bliver omfattet af kontanthjælpsloftet.

Ændringsforslaget skønnes at medføre direkte offentlige merudgifter til boligstøtte og særlig støtte på 92 mio. kr. i 2016, 353 mio. kr. i 2017, 333 mio. kr. i 2018 og 321 mio. kr. i 2019 opgjort før tilbageløb og adfærdsmæssige konsekvenser, jf. tabel 2 i bilag 1 til denne betænkning.

Kommunernes udgifter til særlig støtte er omfattet af budgetgarantien.

Kommunerne medfinansierer udgifter til boligstøtte.

De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Til nr. 10

I lovforslagets § 1, nr. 5, ad § 25 b, stk. 5, indgår i beregningen af den samlede hjælp: 1) integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp og tillæg efter §§ 22-25, bortset fra dansktillæg efter § 22, stk. 4-8, 2) særlig støtte efter § 34 og 3) boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2 og 3, i lov om individuel boligstøtte.

Det foreslås, at særlig støtte efter § 34 ikke skal indgå i beregningen af den samlede hjælp, der reduceres som følge af kontanthjælpsloftet. Personer, der modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, vil herefter alene få reduceret i boligstøtten som følge af kontanthjælpsloftet.

Begrundelsen for ændringsforslaget er, som påvist i flere høringssvar, at de foreslåede regler i praksis forhindrer kommunerne i at yde særlig støtte, hvilket vil medføre flere udsættelser, og at kommunerne får øgede udgifter til genhusning, bl.a. i form af dyre hotelomkostninger.

Til nr. 11 og 14

I lovforslagets § 1, nr. 5, ad § 25 b, stk. 5, er alene boligstøtten til personer, der er omfattet af boligstøttelovens § 23, stk. 2 og 3, undtaget fra at indgå i beregningen af den samlede hjælp, der reduceres som følge af kontanthjælpsloftet. Det drejer sig bl.a. om boligstøtten til stærkt bevægelseshæmmede personer, der som følge heraf anvises en egnet bolig af kommunen.

Det foreslås at undtage særlig støtte efter § 34 og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte fra at indgå i beregningen af den samlede hjælp efter det foreslåede § 25 b, stk. 5, såfremt kommunen har visiteret en person i husstanden til den særlige bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der herefter er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte: 1) en almen ældrebolig, jf. lov om almene boliger m.v., 2) en almen familiebolig, jf. lov om almene boliger m.v., som ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet særligt til denne gruppe, og som udlejes efter tilsvarende retningslinjer, som gælder for udlejning af almene ældreboliger, 3) en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, 4) en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje, eller 5) en friplejebolig, jf. lov om friplejeboliger.

Undtagelsen vil gælde for de anviste boligformer, uanset om det er modtageren af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp eller en anden i dennes husstand, der er visiteret til boligen af kommunen.

Med ændringsforslaget sikres det, at borgere, der visiteres til en bolig, de har behov for på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ikke får reduceret særlig støtte eller boligstøtte som følge af loftet over kontanthjælpen.

Ændringsforslaget omfatter også personer, der allerede forud for lovens ikrafttræden af kommunen er visiteret til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og har fået anvist en sådan bolig.

Det foreslås endvidere at undtage både særlig støtte efter § 34 og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte fra at indgå i beregningen af den samlede hjælp efter det foreslåede § 25 b, stk. 5, for personer, der er omfattet af boligstøttelovens § 23, stk. 1, 3. og 4. pkt., hvorefter der kan modtages en højere boligstøtte. Der vil være tale om stærkt bevægelseshæmmede personer, der ikke er anvist til en bolig, men hvor boligen er egnet for stærkt bevægelseshæmmede, og personer, der modtager døgnhjælp efter § 96 i lov om social service. Der kan være husstande, som hidtil ikke har haft anledning til at ansøge om boligstøtte for stærkt bevægelseshæmmede, fordi boligstøtten i forvejen beregnes efter andre, gunstige regler. Såfremt en kontanthjælpsmodtager, der bor i en sådan husstand, mister særlig støtte eller boligstøtte, vil husstanden kunne indgive ansøgning om boligstøtte efter reglerne for bevægelseshæmmede og derved blive omfattet af undtagelsen, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Herudover foreslås det at undtage særlig støtte efter § 34 fra at indgå i beregningen af den samlede hjælp efter det foreslåede § 25 b, stk. 5, for personer, der er omfattet af boligstøttelovens § 23, stk. 2 og 3, svarende til den persongruppe, der allerede er undtaget i lovforslaget, for så vidt angår boligstøtte. Det drejer sig bl.a. om husstande med stærkt bevægelseshæmmede personer, der er anvist til en bolig af kommunen.

Med ændringsforslaget sikres det, at husstanden, hvor en person er stærkt bevægelseshæmmet eller modtager døgnhjælp, ikke får reduceret særlig støtte eller boligstøtte som følge af loftet over kontanthjælpen.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ændringsforslaget skønnes at medføre direkte offentlige merudgifter til boligstøtte og særlig støtte på 2,7 mio. kr. i 2016, 10,4 mio. kr. i 2017, 9,8 mio. kr. i 2018 og 9,5 mio. kr. i 2019 opgjort før tilbageløb og adfærdsmæssige konsekvenser, jf. tabel 3 i bilag 1 til betænkningen.

Kommunernes udgifter til særlig støtte er omfattet af budgetgarantien.

Kommunerne medfinansierer udgifter til boligstøtte.

Merudgifterne i 2016 som følge af ændringsforslaget optages på lov om tillægsbevilling for 2016.

De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Til nr. 12 og 13

Det foreslås, at særlig støtte og boligstøtte til alle personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke skal indgå i beregningen af den samlede hjælp som følge af kontanthjælpsloftet.

Som påpeget af bl. a. Danske Handicaporganisationer har mennesker med fysiske og psykiske handicap utrolig svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Deres muligheder for at mildne virkningen af kontanthjælpsloftet gennem selv få timers lønarbejde er som følge heraf stort set ikke eksisterende.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

I lovforslaget som fremsat undtages boligstøtten til stærkt bevægelseshæmmede personer, der som følge heraf visiteres til en særlig bolig af kommunen, fra at indgå under loftet. Med regeringens ændringsforslag til L 113, jf. bilag 17, vil handicappede i bestemte situationer ikke få reduceret boligstøtte eller særlig støtte som følge af kontanthjælpsloftet. Regeringens ændringsforslag omfatter både de borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, som visiteres til en særlig bolig, og de borgere, som af egen drift har bosat sig i en særlig bolig, og som modtager boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede eller modtagere af døgnhjælp. Endelig medfører regeringens ændringsforslag, at eventuel særlig støtte til en person, hvor husstanden modtager boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede, der er visiteret til en særlig bolig af kommunen.

Der vil således være et overlap mellem de allerede undtagne grupper efter det fremsatte lovforslag og regeringens ændringsforslag og gruppen, der forslås undtaget i dette ændringsforslag.

Det skal bemærkes, at det er vanskeligt at afgrænse den personkreds, der ønskes undtaget. Det kan oplyses, at der ikke findes et samlet register over alle personer, der har fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Samtidig findes der ikke en entydig definition af, hvornår en person er »handicappet«. Det skønnes, med udgangspunkt i målgruppen som defineret i svaret på spørgsmål nr. 6 til L 113, med betydelig usikkerhed, at ændringsforslaget vil medføre begrænsede merudgifter, da det forudsættes, at persongruppens særlige støtte og boligstøtte i vid udstrækning allerede er undtaget fra reglerne i medfør af lovforslaget som fremsat og regeringens ændringsforslag.

De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne af forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Til nr. 15

I forslaget til § 1, nr. 5, ad § 25 c, stk. 2, er der henvist til 3. pkt. i stk. 6. Da der kun er to punktummer i stk. 6, foreslås henvisningen konsekvensændret, således at der henvises til stk. 6, 2. pkt.

Til nr. 16-21

Konsekvensændringer i lovforslaget, som følge af at særlig støtte efter § 34 ikke indgår i beregningen af den samlede hjælp, jf. ændringsforslag nr. 10.

Til nr. 23, 25 og 32

Som en konsekvens af, at særlig støtte efter § 34 ikke indgår i beregningen af den samlede hjælp, jf. ændringsforslag nr. 10, overflyttes udbetaling af særlig støtte efter § 34 ikke til Udbetaling Danmark.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ændringsforslaget skønnes at medføre direkte offentlige merudgifter til særlig støtte på 15 mio. kr. i 2016, 55 mio. kr. i 2017, 55 mio. kr. i 2018 og 50 mio. kr. i 2019 opgjort før tilbageløb og adfærdsmæssige konsekvenser, jf. tabel 4 i bilag 1 til denne betænkning. Kommunernes udgifter til særlig støtte er omfattet af budgetgarantien.

Merudgifterne i 2016 som følge af ændringsforslaget optages på lov om tillægsbevilling for 2016.

De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Til nr. 24

Efter de gældende regler i § 96 a kan kommunen foretage fradrag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag i forbindelse med udbetaling af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp og eventuelle tillæg, der tilsammen svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere fyldt 30 år. Fradraget kan også foretages i de situationer, hvor hjælpen er nedsat til under forsørgersatsen på grund af indtægter, formue eller sanktioner. Derimod kan der ikke foretages fradrag ved udbetaling af hjælp til personer, der forsørger eget barn i hjemmet, eller som har forsørgerpligt over for flere end to børn under 18 år, der ikke bor i hjemmet.

Ifølge forslaget til et nyt § 96 a, stk. 1, 3. pkt., foreslås det, at der også skal kunne foretages fradrag i hjælpen til ugifte personer, hvis hjælp er nedsat med enten 1.000 kr. eller 500 kr. som følge af manglende opfyldelse af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 13 g.

Endvidere foreslås det i forslaget til et nyt § 96 a, stk. 2, 2. pkt., at der ikke skal kunne foretages fradrag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag i de situationer, hvor et ægtepars hjælp er blevet nedsat som følge af manglende opfyldelse af kravet om 225 timers ordinært støttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, ad § 26, stk. 5-9.

Det følger af lovforslagets § 7, stk. 2 og 3, at hjælpen både til en ugift person og til ægtefæller tidligst kan nedsættes pr. 1. oktober 2016, hvis den ugifte person eller ægtefællen ikke dokumenterer at have haft 113 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 6 kalendermåneder. Forslagene til ændringer i § 96 a i dette ændringsforslag vil derfor tidligst kunne få virkning fra 1. oktober 2016.

Til nr. 26

Ved en fejl fremgår det ikke af forslaget til § 2, nr. 2, ad § 42 a, stk. 4, at det er §§ 25 b og 25 c i lov om aktiv socialpolitik, bestemmelsen omhandler. Dette foreslås konsekvensrettet, således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at det er §§ 25 b og 25 c i lov om aktiv socialpolitik, der henvises til.

Til nr. 27 og 28

Da udbetalingen af særlig støtte, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, ad affattelsen af § 25 c, stk. 4-7, foreslås flyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark, skal der foretages konsekvensændringer i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, således at det kommer til at fremgå, at kommunerne nu skal medfinansiere udgifterne til særlig støtte i modsætning til efter de gældende regler, hvor kommunerne modtager refusion for deres udgifter til særlig støtte.

Det foreslås derfor at ændre § 2, 2. pkt., i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, således at særlig støtte kommer til at fremgå af opremsningen af ydelser, som kommunerne skal medfinansiere.

Det foreslås endvidere at ændre § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, således at henvisningen til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, udgår af bestemmelserne.

Samtidig foreslås det, at der indsættes et nyt nr. 15 i § 3, stk. 1, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, således at særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik fremgår som et selvstændigt nummer i opremsningen.

Endelig foreslås § 5, stk. 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, ændret, således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at kommunerne skal medfinansiere udgifterne til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Der er alene tale om konsekvensændringer, som følge af at udbetalingen af særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, fremover foreslås foretaget af Udbetaling Danmark.

Til nr. 29

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringen til integrationslovens § 45, hvor der i lovforslagets § 4, nr. 3, indsættes et nyt stk. 6.

Ved en fejl er der ikke foretaget konsekvensændringer i integrationslovens § 47, stk. 1, og § 48, stk. 1.

Til nr. 30 og 31

Den foreslåede ændring i nr. 30, ad § 6, stk. 1, er en konsekvens af den foreslåede ændring i nr. 31.

I nr. 31 foreslås en konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at ændringerne til § 3, nr. 01-05, træder i kraft den 1. oktober 2016.

Til nr. 33

Den foreslåede ændring til lovforslagets § 6, stk. 3, er en konsekvens af ændringerne i ændringsforslag nr. 29, hvor der indsættes to nye numre, da der ikke blev foretaget en konsekvensændring i integrationslovens § 47, stk. 1, og § 48, stk. 1, i forbindelsen med ændringerne efter lovforslagets § 4.

Marlene Harpsøe (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Bent Bøgsted (DF) Pernille Bendixen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Hans Christian Thoning (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Rasmus Jarlov (KF) Per Husted (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.