Fremsat den 28. januar 2016 af
udlændinge-, integrations- og boligminister (Inger
Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love
(Udvidelse af personkredsen for modtagelse
af integrationsydelse m.v.)
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret
ved § 33 i lov nr. 994 af 30. august 2015, § 1 i lov nr.
1000 af 30. august 2015, § 6 i lov nr. 1569 af 15. december
2015 og § 4 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, foretages
følgende ændringer:
1.
Fire steder i § 11, stk. 3,
ændres "ansøgeren" til: "personen".
2. I
§ 11, stk. 4, ændres
"ansøgeren" til: "personen".
3. I
§ 11, stk. 5, ændres
"Ansøgeren" til: "Personen" og "ansøgeren" til:
"personen".
§ 2
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1094 af 7. oktober 2014, som ændret ved § 66 i lov
nr. 1482 af 23. december 2014, § 2 i lov nr. 1488 af 23.
december 2014, § 3 i lov nr. 1000 af 30. august 2015 og §
1 i lov nr. 1705 af 21. december 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 4, stk. 1 og stk. 4, 2. pkt., § 5, stk. 2, § 16, stk.
2, § 16 a, stk. 1, nr. 1, § 20, stk. 1, 3. pkt., stk. 4,
1. pkt., og stk. 5, § 23, stk.
1 og 5, § 23 c, stk. 3, 1. pkt.,
§ 26 a, stk. 1, 1. pkt., § 27, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, § 27 a, stk. 1, og § 27 b og to steder i § 32, stk. 2, udgår
"kontanthjælp eller".
2. I
§ 32, stk. 1, udgår
"kontanthjælpen eller".
3. I
§ 45, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter "efter § 23": "samt mentorstøtte
efter § 23 d".
4. I
§ 45, stk. 5, 3. pkt.,
indsættes efter "efter kapitel 4 a": "eller danskuddannelse
efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl."
§ 3
I lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 10.
juni 2015, som ændret ved § 23 i lov nr. 1871 af 29.
december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 15, stk. 1, indsættes
efter "refunderer": "inden for et rådighedsbeløb".
2. I
§ 15, stk. 1, indsættes som
2. og 3.
pkt.:
"Rådighedsbeløbet
opgøres efter § 45, stk. 5, i integrationsloven.
Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er ikke omfattet af
rådighedsbeløbet. "
§ 4
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som
ændret ved § 35 i lov nr. 994 af 30. august 2015, §
2 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 2 i lov nr. 1868 af 29.
december 2015 og § 1 i lov nr. 1875 af 29. december 2015,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2, nr. 2 og 3, udgår "kontanthjælps- og".
2. § 31,
stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i 3. og 5. pkt.,
udgår "efter forhandling med ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold".
§ 5
I lov om frikommuner m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. august 2013, som
ændret ved § 7 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, lov nr.
1380 af 16. december 2014 og § 12 i lov nr. 1000 af 30. august
2015, foretages følgende ændring:
1. I
§§ 7 a og 7 b ændres "integrationsydelses- og
kontanthjælpsmodtagere" til:
"integrationsydelsesmodtagere".
§ 6
I lov nr. 1000 af 30. august 2015 om
ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om aktiv
beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre
love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af
reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.),
foretages følgende ændring:
1. § 16,
stk. 5 og 6, ophæves.
§ 7
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. april 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 2, nr.
1 og 2, og § 4, nr. 1, træder i kraft den 1. juli
2016.
Stk. 3. § 1, nr.
1-3, og § 6 har virkning for personer, der ikke opfylder
opholdsbetingelserne den 1. juli 2016 eller senere.
Stk. 4. Kommunerne
kan fra lovens ikrafttræden den 1. april 2016 påbegynde
sagsbehandlingen af de sager, der i medfør af § 1, nr.
1-3, skal træffes afgørelse i med virkning fra den 1.
juli 2016.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse | | 1. | | Indledning | 2. | | Lovforslagets
baggrund og formål | 3. | | Lovforslagets
hovedpunkter | | 3.1 | Udvidelse af
personkredsen for modtagelse af integrationsydelse | | | | 3.1.1. | Gældende
ret | | | | | 3.1.2. | Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 3.2. | Refusion for
mentorudgifter efter integrationsloven | | | | 3.2.1. | Gældende
ret | | | | | 3.2.2. | Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 3.3. | Rådighedsloft
for danskudgifter efter danskuddannelsesloven | | | 3.3.1. | Gældende
ret | | | | | 3.3.2. | Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 4. | | Forholdet til
grundloven og Danmarks internationale forpligtelser | 5. | | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | | 5.1. | Samlede
økonomiske konsekvenser | | 5.2. | Udvidelse af
personkredsen for integrationsydelse, her under
dansktillæg | | 5.3. | Mindreudgifter til
kontanthjælp og uddannelseshjælp | | 5.4. | Øvrige
økonomiske konsekvenser | | 5.5. | Administrative
konsekevenser | 6. | | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 7. | | Administrative
konsekvenser for borgerne | 8. | | Miljømæssige konsekvenser | 9. | | Forholdet til
EU-retten | 10. | | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 11. | | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Folketinget indførte ved lov nr. 1000 af 30. august 2015
et opholdskrav for ret til uddannelseshjælp og
kontanthjælp og en ny lavere integrationsydelse for personer,
der ikke opfylder dette opholdskrav. De nye regler indebærer,
at udlændinge og danske statsborgere, der ikke havde
bopælsadresse - og for udlændinges vedkommende
opnået lovligt ophold - i riget inden den 1. september 2015,
skal opfylde et opholdskrav. Opholdskravet indebærer, at man
skal have opholdt sig i landet i mindst 7 ud af de sidste 8
år for at være berettiget til uddannelses- eller
kontanthjælp. I modsat fald er man alene berettiget til
integrationsydelse. Loven omfatter ikke personer, som allerede
havde opnået lovligt ophold og bopælsadresse inden den
1. september 2015.
Loven udmøntede en del af regeringens aftale af 1. juli
2015 med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om en integrationsydelse. Formålet med
lovændringen var at gøre det mindre attraktivt at
søge asyl i Danmark og at give nyankomne flygtninge og
udlændinge et større incitament til at arbejde og
blive integreret i det danske samfund. I aftalen af 1. juli 2015
indgik, at "integrationsydelsen på sigt også skal
omfatte de udlændinge, der allerede er i Danmark, men som
ikke opfylder opholdskravet".
På den baggrund har regeringen som led i finanslovsaftalen
for 2016 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti aftalt at udvide personkredsen for
modtagelse af integrationsydelse efter den allerede eksisterende
model for integrationsydelse.
Udvidelsen af målgruppen indebærer, at både
personer, der allerede i dag modtager uddannelses- eller
kontanthjælp, og personer, der ansøger herom, fremover
vil modtage integrationsydelse, hvis ikke de opfylder kravet om som
minimum at have opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 ud af de
seneste 8 år. Målgruppen omfatter både
udlændinge og danske statsborgere.
For at give den berørte persongruppe og de kommuner, der
skal administrere ordningen, mulighed for at indrette sig på
de nye regler, er aftaleparterne enige om, at
ydelsesændringen træder i kraft den 1. juli 2016.
Udover udmøntningen af aftalen om udvidelse af
personkredsen for modtagere af integrationsydelse indeholder
lovforslaget endelig forslag til enkelte præciseringer af
reglerne om kommunernes adgang til refusion af udgifter til
mentorstøtte efter integrationsloven og udgifter til
danskuddannelse efter danskuddannelsesloven.
2. Lovforslagets
baggrund og formål
Lovforslagets formål er at udmønte
finanslovsaftalen for 2016 for så vidt angår aftalen om
at udvide personkredsen for modtagelse af integrationsydelse.
Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne er enige om at
udvide målgruppen for integrationsydelsen til at omfatte
alle, som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 7 ud af de
seneste 8 år. Det fremgår endvidere, at personkredsen
udvides med udgangspunkt i den allerede eksisterende model. Det vil
sige, at:
- Opholdskravet for
ret til uddannelses- og kontanthjælp er ophold i landet i
mindst 7 ud af de seneste 8 år.
- Personer, der
ikke opfylder opholdskravet, men i øvrigt opfylder
betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp,
modtager integrationsydelse.
- Ydelsen er den
samme som den ydelse, der netop er indført for
nytilkomne.
- Både
udlændinge og danske statsborgere på uddannelses- og
kontanthjælp omfattes.
- Der ydes et
dansktillæg på 1.500 kr. månedligt (2015-niveau)
for bestået danskprøve 2 eller anden prøve
på tilsvarende eller højere niveau.
- Der bliver adgang
til dispensation fra danskprøvekravet for personer med
alvorlige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.
Formålet med udvidelsen af personkredsen er at styrke
målgruppens incitament til at komme i arbejde og blive
selvforsørgende. Målgruppen er personer, som ikke
opfylder kravet om at have opholdt sig i riget i 7 år ud af
de seneste 8 år.
Forslaget skal bl.a. ses på baggrund af, at ikke-vestlige
indvandrere, som udgør størstedelen af
målgruppen, har en væsentlig lavere
beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse og
er overrepræsenterede blandt modtagere af kontanthjælp
og førtidspension. Således er næsten halvdelen
af ikke-vestlige indvandrere i den erhvervsaktive alder ikke i
beskæftigelse. Det forholdsvist høje niveau for
sociale ydelser udgør efter regeringens opfattelse en del af
forklaringen på den lave arbejdsmarkedsdeltagelse. Med
forslaget om at udvide personkredsen for integrationsydelse sikres
det, at det økonomisk i højere grad kan betale sig at
forlade offentlig forsørgelse til fordel for at få et
arbejde og blive selvforsørgende.
Samtidig udgør den manglende tilknytning til
arbejdsmarkedet og dermed adgangen til de fællesskaber, der
er knyttet hertil, en væsentlig barriere for
integrationsprocessen. Forslaget om at udvide personkredsen for
integrationsydelsen skal derfor også i høj grad ses
som et instrument til at fremskynde integrationsprocessen.
Endelig er det efter regeringens opfattelse både
nødvendigt og rimeligt, at man har været her i riget i
en vis periode, før man har ret til at modtage de samme
ydelser, som borgere, der har opholdt sig et helt liv her i riget
og bidraget til samfundet.
Dette er også medvirkende til regeringens forslag om at
indføre et opholdskrav for ret til uddannelses- og
kontanthjælp, og det foreslås, at opholdskravet skal
gælde alle, både udlændinge og danske
statsborgere. Det indebærer, at både udlændinge
og danske statsborgere, der i dag modtager uddannelses- eller
kontanthjælp eller fremover ansøger herom, omfattes af
integrationsydelsen, hvis ikke de har opholdt sig i riget i
sammenlagt 7 år ud af de seneste 8 år.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1.
april 2016 og får virkning for ret til
uddannelseshjælp, kontanthjælp og integrationsydelse
pr. 1. juli 2016. De foreslåede ændringer vil
både gælde for personer, der allerede modtager
uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og for personer,
der fremover ansøger om hjælp. Dermed får
kommunerne tid til at behandle sagerne og varsle de berørte,
ligesom modtagere af uddannelses- og kontanthjælp får
tid til at indrette deres tilværelse efter, at den fremtidige
hjælp fra det offentlige vil være lavere end den
nuværende.
3. Lovforslagets
hovedpunkter
3.1. Udvidelse af
personkredsen for modtagelse af integrationsydelse
3.1.1. Gældende ret
Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til
uddannelseshjælp, kontanthjælp eller
integrationsydelse, hvis pågældende i øvrigt
opfylder betingelserne herfor, jf. §§ 3 og 11 i lov om
aktiv socialpolitik. Det er en betingelse for at få
hjælp, at man har været ude for ændringer i sine
forhold (en såkaldt social begivenhed), der har bevirket, at
man ikke kan forsørge sig selv og sin familie, og at man
ikke modtager andre ydelser, der kan dække
forsørgelsesbehovet, jf. § 11, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik.
Efter § 11, stk. 5, jf. stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik modtager nyankomne udlændinge og danske
statsborgere, der ansøger om uddannelses- eller
kontanthjælp, integrationsydelse, hvis ikke de kan
dokumentere at have opholdt sig i riget i sammenlagt 7 år ud
af de seneste 8 år.
Integrationsydelse ydes efter § 22 i lov om aktiv
socialpolitik med de satser, der er angivet i bestemmelsens stk. 2
og 3.
Integrationsydelsesmodtagere har efter § 22, stk. 4,
mulighed for at ansøge om et dansktillæg for
bestået danskprøve. Dansktillægget ydes til
personer, der har bestået en danskprøve på
niveau med prøve i Dansk 2 eller FVU-læsning trin 2
eller tilsvarende eller højere niveau.
Personer, som allerede har et eksamensbevis fra det danske
uddannelsessystem (folkeskolens afsluttende prøve i dansk
med karakteren 2 eller tilsvarende eller højere niveau), vil
efter ansøgning have ret til dansktillæg uden
yderligere prøve.
Herudover er der efter § 22, stk. 6 og 7, adgang til
dispensation for danskprøvekravet for personer, der lider af
en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel
funktionsnedsættelse, som medfører, at personen ikke
er i stand til at bestå en danskprøve.
Opholdskravet efter § 11, stk. 3, gælder både
udlændinge og danske statsborgere. I forhold til
EU/EØS-borgere gælder opholdskravet dog ikke, i det
omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, jf.
§ 11, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Om en EU-borger
har ret til uddannelses- eller kontanthjælp afhænger
bl.a. af, hvilken opholdsret EU-borgeren har. EU-borgere, der har
ophold som arbejdstagere, har ret til kontanthjælp, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af
5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for
Unionen. Også danske statsborgere, der gør brug af den
fri bevægelighed inden for EU kan påberåbe sig
EU-retten. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
herom i pkt. 2.1.1. og 2.1.2. i lovforslag nr. L 2 af 3. juli 2015,
jf. Folketingstidende 2014-15, tillæg A.
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik
modtager unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende
uddannelse uddannelseshjælp. Grundydelsen for
uddannelseshjælp er fastsat på niveau med SU-satserne,
så de unge får samme ydelse med uddannelseshjælp,
som når de starter på en uddannelse.
Uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år visiteres enten
som uddannelsesparate eller aktivitetsparate. En ung, der er
visiteret som aktivitetsparat, får efter tre måneder
ret til at modtage et aktivitetstillæg til
uddannelseshjælpen.
Unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende
uddannelse modtager kontanthjælp på ungesats.
Kontanthjælpsmodtagere under 30 år visiteres enten som
jobparate eller aktivitetsparate. Her gælder også, at
de aktivitetsparate kan få aktivitetstillæg til
kontanthjælp, når de har modtaget kontanthjælp i
tre måneder.
Personer, der er fyldt 30 år, modtager kontanthjælp
på voksensats.
Nyankomne flygtninge og familiesammenførte, som
kommunerne har overtaget integrationsansvaret for før den 1.
september 2015 modtager i dag kontanthjælp under
integrationsprogrammet efter integrationslovens kapitel 4, uanset
deres alder, og uanset om de har en erhvervskompetencegivende
uddannelse. Kontanthjælpen udbetales enten på ungesats
eller voksensats, afhængig af om personen er fyldt 30
år eller ikke. Personer under 30 år, som visiteres som
aktivitetsparate, kan efter tre måneder få et
aktivitetstillæg til kontanthjælpen.
Reglerne om opholdskrav for ret til uddannelses- og
kontanthjælp, jf. § 11, stk. 3-5, og reglerne om
integrationsydelse, jf. § 22, omfatter dog ikke personer, der
har opnået lovligt ophold og folkeregisteradresse inden den
1. september 2015, jf. overgangsreglerne i § 16, stk. 5, i lov
nr. 1000 af 30. august 2015. For sådanne personer finder de
hidtil gældende regler om uddannelses- og kontanthjælp
anvendelse.
3.1.2. Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at ligestille de personer, der allerede i dag
befinder sig her i riget, når det gælder betingelserne
for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, med den
persongruppe, der er omfattet af de nugældende regler om
integrationsydelse.
Det foreslås således at ændre § 11, stk.
3, i lov om aktiv socialpolitik, sådan at alle personer, der
i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og personer,
der ansøger herom, lovligt skal have opholdt sig her i riget
i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.
Kan en person, der allerede modtager eller ansøger om
hjælp efter § 11, ikke dokumentere at have opholdt sig
her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8
år, er den pågældende omfattet af reglerne om
integrationsydelse i medfør af § 22, jf. § 11,
stk. 5. 3. pkt. Riget omfatter Danmark, Færøerne og
Grønland. Ved beregning af opholdstiden finder de
gældende regler i § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, anvendelse. Det indebærer, at der tages
udgangspunkt i de perioder, hvor personen har haft
folkeregisteradresse her i landet, med mindre særlige grunde
fører til et andet resultat.
Forslaget indebærer, at de principper for
integrationsydelse til nyankomne udlændinge m.fl., der blev
indført ved lov nr. 1000 af 30. august 2015, også
finder anvendelse for den udvidede personkreds for modtagelse af
integrationsydelse.
Det betyder for det første, at den udvidede personkreds
vil bestå af både danske statsborgere og
udlændinge, uanset om disse er omfattet af
integrationsprogrammet eller omfattet af den almindelige
beskæftigelsesindsats, som i øvrigt gælder for
uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.
Det betyder for det andet, at også nye
integrationsydelsesmodtagere kan ansøge om et
dansktillæg på 1.517 kr. pr. måned (2016-niveau),
jf. § 22, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.
Det betyder for det tredje, at også den udvidede
personkreds vil have adgang til en række supplerende ydelser,
herunder boligstøtte efter lov om individuel
boligstøtte, særlig støtte efter § 34 i
lov om aktiv socialpolitik og hjælp i særlige
tilfælde i medfør af kapitel 10 i lov om aktiv
socialpolitik og kapitel 6 i integrationsloven, f.eks. til
dækning af rimeligt begrundede enkeltudgifter, midlertidig
huslejehjælp, sygebehandling m.v. Dermed vil den
persongruppe, der er omfattet af nærværende lovforslag,
være stillet som øvrige
integrationsydelsesmodtagere.
I forhold til dansktillæg vil den udvidede personkreds for
integrationsydelse som nævnt have mulighed for at supplere
ydelsen med et dansktillæg, som har til formål at
tilskynde personer, som endnu ikke har lært dansk på et
rimeligt niveau, til at forbedre deres danskkundskaber til gavn for
integrationsprocessen.
Dansktillægget ydes efter ansøgning med et
månedligt tillæg på 1.517 kr. (2016-niveau) for
bestået prøve i dansk, mindst på niveau med
Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU
læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne tilsvarende.
Som det gælder for den persongruppe, der allerede er
omfattet af reglerne i dag, skal en ansøger om
dansktillæg selv søge kommunen om tillægget og
fremlægge dokumentation for, at prøven er
bestået. Personer, som allerede har et eksamensbevis fra det
danske uddannelsessystem (folkeskolens afsluttende prøve i
dansk med karakteren 2 eller tilsvarende eller højere
niveau), vil efter ansøgning have ret til dansktillæg
uden yderligere prøve.
Der vil være adgang til dispensation for
danskprøvekravet for personer, der er lægeligt
diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller
intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf
ikke er i stand til - eller har rimelig udsigt til - at kunne
bestå en danskprøve, jf. § 22, stk. 6.
For en nærmere beskrivelse af § 22 i lov om aktiv
socialpolitik kan i øvrigt henvises til pkt. 2.4.2 i
lovforslag L 2 af 3. juli 2015 og de specielle bemærkninger
til denne bestemmelse, jf. Folketingstidende 2014-15, tillæg
A.
Det foreslås videre, at bestemmelsen om, at opholdskravet
ikke gælder for EU/EØS-borgere, i det omfang disse
efter EU-retten er berettigede til hjælpen, også
omfatter den udvidede personkreds, jf. forslag til § 11, stk.
4, i lov om aktiv socialpolitik. Det bemærkes, at også
danske statsborgere, der gør brug af den fri
bevægelighed inden for EU kan påberåbe sig
EU-retten.
Det foreslås desuden, at kommunen skal træffe
afgørelse om retten til integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp for alle personer,
der ansøger om eller modtager uddannelses- eller
kontanthjælp, jf. § 11, stk. 5.
Endelig foreslås det, at ophæve
overgangsbestemmelserne i § 16, stk. 5 og 6, i lov nr. 1000 af
30. august 2015. Ophævelsen indebærer, at også
personer, som har haft lovligt ophold og folkeregisteradresse
før den 1. september 2015, fremover vil modtage
integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik i
stedet for uddannelses- eller kontanthjælp, hvis ikke de
opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik. Der henvises i øvrigt til den
foreslåede ændring under § 6 og
bemærkningerne hertil.
Ændringen af § 11, stk. 3-5, i lov om aktiv
socialpolitik har virkning fra den 1. juli 2016. Det
indebærer, at uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere,
der ikke opfylder opholdskravet pr. 1. juli 2016 i stedet skal
modtage integrationsydelse for juli måned. Da
integrationsydelse udbetales månedsvis bagud, vil
ændringen få betydning for udbetaling af hjælpen
ved udgangen af juli måned.
Det bemærkes endeligt, at der ikke med de foreslåede
ændringer ændres i den aktive indsats for den udvidede
personkreds for modtagelse af integrationsydelse. Det betyder, at
der ikke ændres på indholdet af integrationsprogrammet
efter integrationslovens kapitel 4 for de personer omfattet heraf,
der overgår fra kontanthjælp til integrationsydelse.
Uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, der som følge
af forslaget overgår til integrationsydelse, og som ikke er
omfattet af integrationsprogrammet, er som hidtil omfattet af den
generelle indsats efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
3.2. Refusion for
mentorudgifter efter integrationsloven
3.2.1. Gældende ret
Efter integrationslovens § 45, stk. 4, refunderer staten 50
pct. af kommunernes udgifter til integrationsprogrammer i
introduktionsperioden, jf. integrationslovens § 16, stk. 6,
inden for et årligt rådighedsbeløb. Heri
indgår udgifter til danskuddannelse og
beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationslovens
§§ 23 a-23 c. Indtil 2010 omfattede refusionsadgangen
på 50 pct. også kommunernes udgifter til
mentorstøtte efter integrationslovens § 23 d. I
forbindelse med en ændring af integrationsloven i 2010 udgik
henvisningen til § 23 d utilsigtet af refusionsbestemmelsen.
Der kan henvises til lov nr. 571 af 31. maj 2010, som trådte
i kraft den 1. august 2010.
I perioden 27. april 2015 til 31. december 2015 har der efter
opdagelse af fejlen været etableret hjemmel til refusion for
mentorudgifter inden for det i integrationsloven fastsatte
rådighedsbeløb ved aktstykke 120 af 7. maj 2015, som
forventes udmøntet med tekstanmærkning 156 på
lov om tillægsbevilling for 2015. Den materielle hjemmel er
foreløbigt videreført ved tekstanmærkning nr.
104 på § 14 på finansloven for 2016, hvortil der
henvises.
3.2.2. Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Da det ikke har været tilsigtet at fjerne
refusionsadgangen for kommunernes udgifter til mentorstøtte
foreslås det, at der i integrationslovens § 45, stk. 4,
indsættes hjemmel til, at staten inden for et
rådighedsbeløb for udgifter til integrationsprogrammet
refunderer 50 pct. kommunalbestyrelsens udgifter til
mentorstøtte efter integrationslovens § 23 d. I 2016
udgør rådighedsbeløbet for de samlede udgifter
til integrationsprogrammet 75.132 kr. årligt. Det samlede
rådighedsbeløb hæves ikke.
Med forslaget videreføres den gældende hjemmel ved
aktstykke nr. 120 af 7. maj 2015 til at yde statsrefusion for
mentorudgifter med hjemmel i integrationsloven.
3.3. Rådighedsloft for danskudgifter efter
danskuddannelsesloven
3.3.1. Gældende ret
Efter integrationslovens § 45, stk. 4 og 5, refunderer
staten 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til
danskuddannelse, når danskuddannelsen tilbydes som en del af
et integrationsprogram eller et introdukti-onsforløb efter
integrationsloven. Refusionen ydes inden for et rådighedsloft
for de samlede udgifter til integrationsprogrammet henholdsvis
introduktionsforløbet.
Efter danskuddannelseslovens § 15, stk. 1, refunderer
staten tilsvarende 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til
danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for
kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist
til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i
medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er dog ikke i danskuddannelsesloven fastsat et
rådighedsbeløb for udgifter til danskuddannelse eller
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister, som ikke er
omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse
eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For finansåret 2015 er der ved tekstanmærkning nr.
150 på finanslovens § 17 fastsat et rådighedsloft
for de ovennævnte udgifter efter danskuddannelsesloven.
3.3.2. Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at danskuddannelseslovens
refusionsbestemmelser ændres, således at
rådighedsloftet udvides til at omfatte alle målgrupper
i danskuddannelsesloven.
Det foreslås således, at der fastsættes et
rådighedsbeløb for kommunalbestyrelsens udgifter til
danskuddannelse til kursister, som af forskellige årsager
ikke har nået at færdiggøre deres
danskuddannelse under henholdsvis integrationsprogrammet og
introduktionsforløbet, og som ikke har opbrugt deres ret til
danskuddannelse efter danskuddannelsesloven. Det foreslås, at
rådighedsbeløbet også omfatter
kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse til
grænsependlere, jf. danskuddannelseslovens § 2 a, stk.
1, og til visse grupper af danske statsborgere, der sidestilles med
udlændinge, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 4, jf.
stk. 1.
Det foreslås dog, at udgifter til arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning, jf. danskuddannelseslovens § 2 c, jf.
§ 2, stk. 1, ikke omfattes af rådighedsloftet. Tilbuddet
om arbejdsmarkedsrettet dansk er rettet mod personer, der er
meddelt opholdstilladelse som arbejdstagere, studerende,
jobsøgende og au pair personer samt arbejdstageres
medfølgende ægtefæller, hvor det primære
formål med dansktilbuddet er, at deltagerne tilegner sig mere
arbejdsrettede sprogfærdigheder. Tilbuddet om
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning omfatter højest 250
timers undervisning. På den baggrund er der allerede et loft
over, hvilke udgifter der er forbundet med tilbuddet og dermed ikke
behov for, at tilbuddet omfattes af et nyt udgiftsloft.
Med forslaget videreføres det gældende
rådighedsloft for udgifter til danskuddannelse ved
tekstanmærkning nr. 150 på § 17 på
finansloven for 2015. Den materielle hjemmel er foreløbigt
videreført ved tekstanmærkning 103 på § 14
på finansloven for 2016, hvortil der henvises.
4. Forholdet til
grundloven og Danmarks internationale forpligtelser
Ved indførelsen af integrationsydelsen, jf. lov nr. 1000
af 30. august 2015, som trådte i kraft den 1. september 2015,
blev foretaget en vurdering af integrationsydelsens
overensstemmelse med grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser. I den forbindelse blev der redegjort for, at det var
regeringens opfattelse, at integrationsydelsen er i
overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2, Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention og andre
internationale forpligtelser. Der kan i den forbindelse henvises
til pkt. 2.8. i bemærkningerne til lovforslag nr. L 2 af 3.
juli 2015, jf. Folketingstidende 2014-15, tillæg A.
Grundlovens § 75, stk. 2, indebærer, at det
påhviler staten at sikre et eksistensminimum for personer,
der opholder sig mere end rent midlertidigt i Danmark, og hvis
forsørgelse ikke påhviler andre. Borgerne kan ved
domstolene få prøvet, om kravet er opfyldt.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK)
artikel 14 beskytter mod diskrimination og finder bl.a. anvendelse
på ydelser som integrationsydelse, idet sådanne ydelser
falder inden for artikel 1 i Tillægsprotokol 1 om
ejendomsretten. Dette blev bl.a. fastslået i den nedenfor
omtalte højesteretsdom af 15. februar 2012.
Det kan udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at en
forskelsbehandling anses som diskriminerende, hvis den ikke er
begrundet i objektive og relevante forskelle (saglighed), dvs. hvis
den ikke forfølger et legitimt formål, og hvis der
ikke er et rimeligt forhold mellem de midler, der anvendes, og det
mål, der søges realiseret (proportionalitet). Det
bemærkes i den forbindelse, at Menneskerettighedsdomstolen
har fastslået, at staterne - når det drejer sig om
generel økonomisk politik og samfundsmæssige forhold -
har en bred skønsmargin med hensyn til, hvilke forskelle der
kan forskelsbehandles på baggrund af, jf. bl.a. Stec m.fl.
mod Storbritannien, dom fra 2006.
Herudover indeholder FN's Handicapkonvention et princip om
ligebehandling og lige muligheder for mennesker med handicap.
Ved lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik og integrationsloven (Ændring af reglerne om
ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.), der
trådte i kraft 1. juli 2002, blev der indført en
ordning med introduktionsydelse og starthjælp, der på
væsentlige punkter svarer til den nugældende ordning
med integrationsydelse, der blev indført den 1. september
2015. Den tidligere ordning med introduktionsydelse og
starthjælp blev ophævet igen ved lov nr. 1364 af 28.
december 2011 om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om individuel boligstøtte og forskellige andre love
(Ophævelse af starthjælpen, loft over
kontanthjælpen, 500-kroners-nedsættelsen,
225-timers-reglen, introduktionsydelsen m.v.).
Højesteret har ved dom af 15. februar 2012
(starthjælpsdommen) taget stilling til de regler om
introduktionsydelse og starthjælp, der som anført blev
indført i 2002. Højesteret fastslog i den
forbindelse, at en flygtning, som fik introduktionsydelse (svarende
til SU-satsen) og en række enkeltstående ydelser m.v.,
fik den hjælp fra det offentlige, som han havde krav på
efter grundlovens § 75, stk. 2. Højesteret fandt
endvidere ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå,
at de regler om introduktionsydelse og starthjælp, der blev
indført i 2002, i forhold til den pågældende
sagsøger indebar en forskelsbehandling på grundlag af
nationalitet i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 14, sammenholdt med artikel 1
i tillægsprotokol 1. Højesteret henviste i den
forbindelse bl.a. til, at formålet med at yde en
begrænset bistand i form af starthjælpen bl.a. var at
få flere i arbejde og færre på offentlig
forsørgelse og - for udlændinges vedkommende - at
styrke deres samlede integration i det danske samfund.
Højesteret anførte endvidere, at et skattefinansieret
velfærdssystem nødvendigvis må indeholde
kriterier for afgrænsning af den personkreds, der kan komme i
betragtning til de ydelser, som stilles til rådighed, og at
det i denne forbindelse må anses for sagligt at anvende et
optjeningsprincip, hvorefter en person, hvad enten denne er dansk
statsborger eller udlænding, skal have opholdt sig i Danmark
i en vis periode, inden den pågældende kan modtage den
højeste bistandsydelse fra det offentlige. Højesteret
fastslog, at dette må gælde, selv om et sådant
krav efter sin natur i højere grad vil ramme
udlændinge end danske statsborgere.
Højesteret fandt endvidere, at de øvrige
påberåbte konventioner, herunder
Flygtningekonventionen, efter Højesterets opfattelse ikke
kunne føre til en anden vurdering.
Det er regeringens opfattelse, at tilsvarende betragtninger
gør sig gældende for den nu foreslåede udvidelse
af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse, og at
forslaget således er i overensstemmelse med grundlovens
§ 75, stk. 2, Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og andre internationale
forpligtelser.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
5.1. Samlede
økonomiske konsekvenser
Forslaget udmønter finanslovsaftalen for 2016 for
så vidt angår aftalen om at udvide personkredsen for
modtagelse af integrationsydelse til også at omfatte
personer, der har opnået lovligt ophold og
folkeregisteradresse her i riget før 1. september 2015.
Lovforslaget vedrører dermed en afgrænset og aftagende
målgruppe. Fuldt indfaset vil der ikke være
økonomiske konsekvenser forbundet med forslaget, da hele
målgruppen vil opfylde opholdskravet om 7 års ophold i
riget senest i september 2022.
Det bemærkes, at provenuet ved forslaget i
finanslovsaftalen for 2016 er opgjort inklusiv skat,
tilbageløb og adfærd, hvorimod der ikke er medtaget
adfærdsvirkning i nærværende lovforslag, jf.
bemærkningerne nedenfor.
Forslaget skønnes at medføre direkte
mindreudgifter for det offentlige på i alt 369 mio. kr. i
2016, 507 mio. kr. i 2017, 325 mio. kr. i 2018 og 193 mio. kr. i
2019, jf. tabel 1.
Efter skat og tilbageløb skønnes de samlede
direkte mindreudgifter at udgøre 163 mio. kr. i 2016, 236
mio. kr. i 2017, 151 mio. kr. i 2018, 90 mio. kr. i 2019.
Skønnene er forbundet med usikkerhed.
Der er ikke medtaget adfærdsmæssige konsekvenser i
opgørelsen af forslagets økonomi. Baggrunden herfor
er, at målgruppen for det nye lovforslag alene er personer,
der har fået opholdstilladelse før 1. september 2015.
Hele målgruppen vil således gradvist opfylde
opholdskravet om 7 års ophold i riget frem mod september
2022. Herefter vil resterende personer i målgruppen igen
være berettiget til ordinære ydelser. Den
afgrænsede periode giver ikke anledning til, at der medregnes
en strukturel adfærdsvirkning.
Den langsigtede strukturelle adfærdseffekt blev
indbudgetteret i forbindelse med indførelsen af
integrationsydelse, som blev vedtaget med lov nr. 1000 af 30.
august 2015.
Forslaget har økonomiske konsekvenser for staten og
kommunerne.
Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for
regionerne.
5.2 Udvidelse af personkredsen for
integrationsydelse, herunder dansktillæg
Forslaget skønnes at medføre offentlige
merudgifter til integrationsydelse på 853 mio. kr. i 2016,
1.326 mio. kr. i 2017, 961 mio. kr. i 2018 og 587 mio. kr. i
2019.
Efter gældende regler refunderer staten 80 pct. af
kommunernes udgifter til ydelse de første 4 uger af hvert
ydelsesforløb, 40 pct. af kommunernes udgifter i uge 5-26,
30 pct. af kommunernes udgifter i uge 27-52 og 20 pct. af
kommunernes udgifter herefter. Ved lovforslagets ikrafttræden
den 1. juli 2016 vil stort set hele målgruppen have
opnået 52 ugers ydelsesanciennitet, hvorefter staten og
kommunerne afholder henholdsvis 20 og 80 pct. af udgifterne. De
statslige udgiftsmæssige konsekvenser er indarbejdet på
finanslovens § 14.71.11. Integrationsydelse i forbindelse med
integrationsprogrammet.
5.3 Mindreudgifter til kontanthjælp og
uddannelseshjælp
Forslaget skønnes at medføre offentlige
mindreudgifter til kontanthjælp i forbindelse med
integrationsprogrammet på 991 mio. kr. i 2016, 1.270 mio. kr.
i 2017 og 803 mio. kr. i 2018.
Det er forudsat, at staten ville have ydet 20 pct. refusion af
udgifterne for målgruppen efter lovforslagets
ikrafttræden den 1. juli 2016, jf. afsnit 4.2 ovenfor.
På den baggrund er det skønnet, at 20 pct. af
mindreudgifterne vedrører staten og 80 pct. af
mindreudgifterne vedrører kommunerne. De statslige
udgiftsmæssige konsekvenser er indarbejdet på
finanslovens § 14.71.10. Kontanthjælp i forbindelse med
integrationsprogrammet.
Forslaget skønnes at medføre offentlige
mindreudgifter til kontanthjælp for personer uden for
integrationsprogrammet på 167 mio. kr. i 2016, 369 mio. kr. i
2017, 324 mio. kr. i 2018 og 562 mio. kr. i 2019. De statslige
udgiftsmæssige konsekvenser er indarbejdet på
finanslovens § 17.35.11. Kontant- og
uddannelseshjælp.
Forslaget skønnes at medføre offentlige
mindreudgifter til uddannelseshjælp på 99 mio. kr. i
2016, 222 mio. kr. i 2017, 176 mio. kr. i 2018 og 228 mio. kr. i
2019. De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes
på finanslovens § 17.35.11. Kontant- og
uddannelseshjælp.
5.4 Øvrige økonomiske
konsekvenser
Modtagere af kontanthjælp eller uddannelseshjælp,
der modtager en grundsats, som svarer til kontanthjælpssatsen
for forsørgere eller ikke-forsørgere, som er fyldt 30
år, og som har modtaget hjælp i mindst 12
måneder, skal indbetale bidrag til ATP. Staten bidrager med
2/3 af ATP-bidraget svarende til 180 kr. pr. måned, mens
ydelsesmodtageren selv betaler 1/3 af bidraget. Som følge af
størrelsen af de foreslåede satser for
integrationsydelse, indbetales der ikke ATP-bidrag af
integrationsydelsen. Forslaget skønnes, at medføre
statslige mindreudgifter på 5 mio. kr. i 2016, 18 mio. kr. i
2017, 13 mio. kr. i 2018 og 7 mio. kr. i 2019. De statslige
udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på finanslovens
§ 17.31.28. ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og
uddannelseshjælp.
Forslaget skønnes at medføre offentlige
merudgifter til boligsikring på 13 mio. kr. i 2016, 21 mio.
kr. i 2017, 14 mio. kr. i 2018 og 8 mio. kr. i 2019. Kommunerne
finansierer 50 pct. af udgifterne til boligsikring. De statslige
udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på finanslovens
§ 17.62.02. Boligsikring.
Forslaget skønnes at medføre offentlige
merudgifter til daginstitutionsbetaling på 15 mio. kr. i
2016, 26 mio. kr. i 2017, 18 mio. kr. i 2018 og 11 mio. kr. i 2019.
Merudgifterne beror på et øget fripladstilskud som
følge af udvidelsen af integrationsydelse. Kommunerne
finansierer 100 pct. af udgifterne til fripladstilskud.
5.5 Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes at medføre administrative
merudgifter for kommunerne for 12 mio. kr. i 2016, da der skal
foretages en kontrol af, hvorvidt opholdskravet er opfyldt i hver
enkelt kontant-/uddannelseshjælpssag pr. 1. juli 2016.
Tabel 1. Direkte økonomiske
konsekvenser
Mio. kr.
2016-priser | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | Stat | -82 | -114 | -75 | -44 | -38 | -31 | -24 | Integrationsydelse | 171 | 265 | 192 | 117 | 94 | 69 | 52 | Kontanthjælp under
integrationsprogrammet | -198 | -254 | -161 | - | - | - | - | Kontanthjælp | -35 | -74 | -65 | -112 | -100 | -80 | -64 | Uddannelseshjælp | -21 | -44 | -35 | -46 | -30 | -18 | -11 | ATP | -5 | -18 | -13 | -7 | -5 | -4 | -3 | Boligsikring | 7 | 11 | 7 | 4 | 3 | 2 | 2 | Kommuner | -287 | -392 | -249 | -148 | -134 | -110 | -86 | Integrationsydelse | 682 | 1.060 | 768 | 470 | 377 | 276 | 208 | Kontanthjælp under
integrationsprogrammet | -793 | -1.016 | -642 | - | - | - | - | Kontanthjælp | -132 | -295 | -259 | -450 | -401 | -320 | -257 | Uddannelseshjælp | -78 | -178 | -141 | 183 | -121 | -73 | -42 | Boligsikring | 7 | 11 | 7 | 4 | 3 | 2 | 2 | Økonomisk friplads | 15 | 26 | 18 | 11 | 8 | 6 | 4 | Administration | 12 | - | - | - | - | - | - | Samlede direkte
konsekvenser | -369 | -507 | -325 | -193 | -173 | -141 | -110 | I alt efter skat og
tilbageløb | -163 | -236 | -151 | -90 | -81 | -66 | -52 |
|
Anm. Der kan være mindre afvigelser mellem summerne
og de enkelte beløb grundet afrunding.
De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne forhandles
efter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt
på bloktilskudsaktstykket for 2017.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har administrative konsekvenser for borgere, der
ansøger om dansktillæg og i den forbindelse skal
dokumentere, at de har bestået en danskprøve på
det krævede niveau. Forslaget har endvidere administrative
konsekvenser for borgere, der ansøger om dansktillæg
efter dispensation og i den forbindelse skal anskaffe en
lægeerklæring.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til
EU-retten
Det følger af opholdsdirektivet (Direktiv 2004/38/EF af
29. april 2004), at EU-statsborgere har ret til at opholde sig i et
andet EU-land i indtil tre måneder uden andre betingelser end
kravet om at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort
eller pas. Endvidere har EU-statsborgere, der indrejser i et andet
EU-land for at søge beskæftigelse, ret til ophold som
arbejdssøgende i indtil seks måneder (og herefter
så længe de kan dokumentere, at de søger arbejde
og har reelle muligheder for ansættelse).
EU-statsborgere, der er arbejdstagere eller selvstændige
erhvervsdrivende i et andet EU-land, har efter opholdsdirektivet
ret til ophold i mere end tre måneder.
Opholdsdirektivet indeholder endvidere bestemmelser om, i hvilke
tilfælde en EU-statsborger, der ikke længere er
arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, bevarer sin
status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i
EU-retlig forstand. Det gælder bl.a. hvis EU-statsborgeren er
uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet
beskæftigelse i mere end et år, og dette er
behørigt konstateret, og vedkommende tilmelder sig
arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Hvis en
EU-statsborger bevarer sin status som arbejdstager eller
selvstændig erhvervsdrivende, påvirkes opholdsretten
ikke af, om der modtages sociale ydelser. Hvis en EU-statsborger er
uforskyldt arbejdsløs efter mindre end 12 måneders
beskæftigelse, bevares arbejdstagerstatus i mindst 6
måneder. For arbejdstagere og selvstændige
erhvervsdrivende gælder et ligebehandlingsprincip, jf.
artikel 24 i opholdsdirektivet, dvs. de har ret til sociale ydelser
på lige fod med egne statsborgere.
Efter opholdsdirektivets artikel 7 har også
EU-statsborgere, der ikke er økonomisk aktive, men som
råder over tilstrækkelige midler til at forsørge
sig selv og eventuelle familiemedlemmer, således at opholdet
ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system,
ret til ophold i mere end tre måneder. Det gælder
f.eks. studerende og pensionister.
For ikke-økonomiske aktive følger det af
opholdsdirektivets artikel 24, at traktatens bestemmelser anvendes
uden forskelsbehandling på alle unionsborgere, der i henhold
til direktivet opholder sig i værtsmedlemsstaten, og på
værtsmedlemsstatens egne statsborgere. Uanset dette
ligebehandlingsprincip er værtsmedlemsstaten ikke forpligtet
til at tillægge ret til sociale ydelser i de første
tre måneder af et ophold eller eventuelt i den længere
periode, hvor der er ret til ophold som
førstegangsarbejdssøgende.
Det følger af EU-Domstolens praksis, at artikel 7 og 24
skal fortolkes i lyset af direktivets præambel således,
at retten til ophold på mere end tre måneder er
betinget af, at EU-borgeren, der ikke er økonomisk aktiv,
ikke udgør en urimelig byrde for det sociale system. Det
følger endvidere af EU-Domstolens praksis, at en
førstegangshenvendelse med henblik på at modtage en
social ydelse ikke efter i en periode at have rådet over
tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og
eventuelle familiemedlemmer automatisk indebærer, at den
pågældende efter EU-retten kan anses for at
udgøre en urimelig byrde for værtslandets sociale
system med den følge, at den pågældende herved
fortaber sin opholdsret.
Det beror således på en konkret vurdering, om en
sådan EU-statsborger, der modtager sociale ydelser,
udgør en urimelig byrde for det sociale system. Der kan ved
vurderingen heraf bl.a. lægges vægt på, om der er
tale om midlertidige vanskeligheder, opholdets varighed,
EU-borgerens personlige forhold og størrelsen af den ydede
støtte. Hvis det må lægges til grund, at
EU-borgeren udgør en urimelig byrde, skal der træffes
afgørelse om, hvorvidt opholdsgrundlaget bibeholdes. Ved
vurderingen heraf indgår bl.a. tilknytningen til hjemlandet
og til Danmark. Hvis ikke opholdsgrundlaget bibeholdes, skal den
pågældende rejse hjem.
Hvis en EU-borger som følge af EU-retten er berettiget
til kontanthjælp, vil EU-borgerens familiemedlemmer, der har
bopæl i Danmark, uanset nationalitet, ligeledes have krav
på ligebehandling, jf. artikel 24 i opholdsdirektivet.
10. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december
2015 til den 12. januar 2016 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen,
AOF-Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Industri, Dansk Retspolitisk
Forening, Dansk Røde Kors, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Det Centrale
Handicapråd, Dignity - Dansk Institut mod Tortur,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
FOF's Landsorganisation, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser,
Foreningen af Socialchefer i Danmark, Fredensborg Kommune,
Fredericia Kommune, Frivilligrådet, Gladsaxe Kommune,
Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes
Brancheforening, KL, Landsorganisationen i Danmark (LO), Liberalt
Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation, NETOP -
Netværk for oplysning, Odense Kommune, Odsherred Kommune,
Oplysningsforbundenes Fællesråd, Rigsrevisionen,
Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske
Minoriteter, Uddannelsesforbundet, UNHCR, Vejle Kommune,
Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune.
11.
Sammenfattende skema
|
| Positive konsekvenser/ Mindreudgifter | Negative konsekvenser/ Merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forslaget medfører direkte
mindreudgifter for det offentli-ge på 369 mio. kr. i 2016,
507 mio. kr. i 2017, 325 mio. kr. i 2018, 193 mio. kr. i 2019, 173
mio. kr. i 2020, 141 mio. kr. i 2021 og 110 mio. kr. i 2022. Forslaget har økonomiske
konsekvenser for staten og kommunerne. Forslaget har ikke
økonomiske konsekvenser for regionerne. | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Forslaget har administrative konsekvenser
for kommunerne. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Lovforslaget har administrative
konsekvenser for borgere, der ansøger om dansktillæg
og skal dokumentere, at de har bestået en danskprøve
eller skal anskaffe en lægeerklæring i forbindelse med
en dis-pensationsansøgning. |
Forholdet til EU-retten | Kravet om, at ansøgeren skal have
opholdt sig her i riget i sam-menlagt 7 år inden for de
seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i
det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.
Om de nærmere betingelser for, hvornår
EU/EØS-borgere efter EU-retten er berettigede til
hjælpen, henvises til pkt. 9. |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1-3
Efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, yder
kommunen økonomisk hjælp i form af
uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse
til personer, der har været udsat for ændringer i sine
forhold (en såkaldt social begivenhed) og som følge
heraf ikke er i stand til at forsørge sig selv og sin
familie.
Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er
tillige betinget af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig
her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8
år, jf. § 11, stk. 3, 1. pkt. Riget omfatter Danmark,
Færøerne og Grønland.
Efter § 11, stk. 4, gælder kravet om, at
ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7
år inden for de seneste 8 år, ikke for
EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er
berettigede til hjælpen.
Kommunen træffer afgørelse om retten til
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, jf. § 11, stk. 5, 1. pkt. Ansøgeren
har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige
for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er
berettiget til, jf. § 11, stk. 5, 2. pkt. Kan personen ikke
dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt, yder kommunen
integrationsydelse, jf. § 11, stk. 5, 3. pkt.
Ovennævnte bestemmelser om opholdskrav i § 11, stk.
3-5, finder dog ikke anvendelse for personer, der har opnået
lovligt ophold og har folkeregisteradresse inden den 1. september
2015, jf. overgangsbestemmelserne i § 16, stk. 5, i lov nr.
1000 af 30. august 2015.
De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3, indebærer, at
både personer, der allerede i dag modtager uddannelses- eller
kontanthjælp, og personer, der ansøger herom, lovligt
skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for
de seneste 8 år.
Kan en person, der allerede modtager eller ansøger om
hjælp efter § 11, ikke dokumentere at have opholdt sig
her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8
år, er den pågældende omfattet af reglerne om
integrationsydelse i medfør af § 22, jf. § 11,
stk. 5. 3. pkt..
Ansøgeren kan i løbet af de seneste 8 år
have opholdt sig i op til 1 år uden for rigets grænser,
uden at miste retten til uddannelses- eller kontanthjælp.
Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt op til 2
måneders varighed i løbet af et kalenderår
medfører ikke fradrag ved beregningen af opholdstiden, jf.
§ 11, stk. 3. Således vil udlandsophold ved afholdelse
af ferier og deltagelse i studie-, tjeneste- og forretningsrejser
normalt ikke medføre fradrag ved beregningen af
opholdstiden, forudsat at personen har bevaret sin faste
bopæl i riget. Endvidere ligestilles ophold i udlandet
på militær mission for den danske stat under
instruktion af forsvaret og ophold i udlandet på
militær mission under instruktion af udenlandsk eller
international myndighed, hvor personen er stillet til
rådighed af den danske stat, med ophold her i riget.
Ved beregning af opholdstiden finder de gældende regler i
§ 11, stk. 3, 2.-4. pkt., i lov om aktiv socialpolitik
anvendelse. Ved beregningen af opholdstiden indgår
således perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse
her i riget, med mindre særlige grunde fører til et
andet resultat.
Opholdstiden regnes for alle fra tidspunktet for
pågældendes registrering som indrejst i CPR. Efter lov
om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der
opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive
folkeregistreret (bopælsregistreret) i CPR. For at blive
bopælsregistreret i CPR skal vedkommende have lovligt ophold,
være her i landet i over tre måneder og have en bolig
eller et fast opholdssted. Der er herudover i CPR-loven regler for,
hvornår en person skal registreres som udrejst i CPR.
CPR-loven er sat i kraft for Grønland ved kongelig
anordning, og Grønland er en del af CPR.
Færøerne har egen selvstændig
folkeregistreringslovgivning og er ikke en del af CPR. Ved
vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark eller
Grønland, tages udgangspunkt i, hvorvidt den
pågældende har været registreret i CPR i Danmark
eller Grønland. Dette udgangspunkt vil dog skulle fraviges,
hvis der er grunde, som fører til et andet resultat,
herunder såfremt ansøgeren har været
folkeregistreret på Færøerne efter den
færøske folkeregistreringslovgivning.
Det bemærkes, at også for flygtninge, jf.
integrationslovens § 2, stk. 2, skal opholdstiden beregnes fra
tidspunktet for pågældendes registrering i CPR som
tilflyttet kommunen.
For flygtninge og familiesammenførte foretages
registrering i CPR efter reglerne i integrationsloven og kapitel 7
i bekendtgørelse nr. 50 af 18. januar 2008 om boligplacering
af flygtninge. Det følger heraf, at en flygtning skal
registreres i CPR som tilflyttet kommunen senest fra den dato, hvor
ansvaret for flygtningen overgår til kommunen, jf.
bekendtgørelsens § 16, stk. 1, 3. pkt. Ansvaret for en
flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens §
7 påhviler kommunen fra udgangen af den første hele
måned efter, at flygtningen af Udlændingestyrelsen er
visiteret til kommunen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2, 1.
pkt. Ansvaret for en flygtning med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 8 påhviler kommunen fra
tidspunktet for den pågældendes registrering i CPR som
tilflyttet kommunen, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 1.
pkt. Tilsvarende gælder for familiesammenførte og
indvandrere, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 2. pkt.
Det bemærkes desuden, at det forhold, at der af
administrative grunde kan være udstedt et administrativt
CPR-nummer til en udlænding, før den
pågældende tager ophold eller bopæl i en kommune,
ikke er at sidestille med bopælsregistrering i CPR.
Opholdstiden regnes således først fra det tidspunkt,
hvor udlændingen bopælsregistreres i kommunen.
Den foreslåede ændring af § 11, stk. 4, indebærer, at kravet
om, at personen skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7
år inden for de seneste 8 år, ikke gælder for
EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er
berettigede til hjælpen. Også danske statsborgere, der
gør brug af den fri bevægelighed inden for EU kan
påberåbe sig EU-retten.
De foreslåede ændringer af § 11, stk. 5, indebærer, at
kommunen skal træffe afgørelse om retten til
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp
for alle personer, der ansøger om eller modtager
uddannelses- eller kontanthjælp.
Kommunen er i sin sagsbehandling bundet af
undersøgelsesprincippet, som fremgår af § 10 i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Kommunen har således ansvaret for, at sagen er
tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kan træffe
afgørelse.
Samtidig er en person, som modtager eller ansøger om
hjælp, dog forpligtet til at bidrage med oplysninger, der er
nødvendige for at afgøre, om den
pågældende har ret til uddannelseshjælp,
kontanthjælp eller integrationsydelse. Det påhviler
således personen at skaffe de nødvendige oplysninger.
Kan eller ønsker den pågældende ikke at
efterkomme kommunens forlangende om at medvirke til sagens
oplysning, eller viser den dokumentation, den
pågældende har tilvejebragt, ikke med
tilstrækkelig sikkerhed, at pågældende opfylder
betingelserne for at modtage uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, udbetaler kommunen integrationsydelse.
For så vidt angår personer, der allerede modtager
uddannelseshjælp eller kontanthjælp, vil kommunen
skulle gennemgå alle de pågældende sager om
uddannelseshjælp og kontanthjælp med henblik på
at vurdere, om modtagerne opfylder opholdskravet. Kommunen kan i
den forbindelse fra uddannelseshjælpsmodtageren eller
kontanthjælpsmodtageren forlange de nødvendige
oplysninger til dokumentation for, at personen opfylder
opholdskravet.
Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde
umiddelbart kunne afgøre, om personen må antages at
opfylde opholdskravet. Ved benyttelsen af CPR skal kommunen dog
være opmærksom på CPR-lovens regler om
registrering af indrejse, udrejse og bopæl i Danmark, idet
der i dette regelsæt f.eks. tillades fraværsperioder
fra landet på op til 6 måneder uden, at
pågældende har pligt til at oplyse kommunen herom.
Herudover skal kommunen være opmærksom på, at
oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på personens
egne anmeldelser til kommunen.
Giver de oplysninger, der er i kommunens besiddelse, fx
skatteoplysninger, kommunen anledning til tvivl om, at
opholdskravet er opfyldt, har personen pligt til at bidrage med den
fornødne dokumentation, som kan være dokumentation fra
f.eks. ATP, SE-registrering, bankoplysninger og andet.
Opfylder en uddannelses- og kontanthjælpsmodtager efter
kommunens umiddelbare vurdering ikke opholdskravet, skal kommunen,
før der træffes afgørelse i sagen, i en
agterskrivelse meddele den pågældende, at kommunen
forventer at træffe afgørelse om, at personen ikke
opfylder opholdskravet og dermed vil modtage
integrationsydelse.
Kommunen skal parthøre den pågældende over de
oplysninger, kommunen agter at lægge til grund for
afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 19. Kommunen skal
fastsætte en frist for ansøgerens bemærkninger
og kan ikke træffe afgørelse i sagen, før
fristen er udløbet.
Agterskrivelsen bør endvidere indeholde nærmere
oplysninger om det nye opholdskrav for ret til
uddannelseshjælp og kontanthjælp, oplysninger om
reglerne om integrationsydelse, herunder om ydelsesniveauet og
muligheden for at ansøge om et dansktillæg, og
oplysninger om modtagerens pligt til at bidrage med oplysninger,
der er nødvendige for at afgøre, om den
pågældende har ret til uddannelseshjælp,
kontanthjælp eller integrationsydelse.
Efter fristens udløb kan kommunen træffe
afgørelse om, at personen skal modtage integrationsydelse.
Afgørelsen skal indeholde en klagevejledning.
Kommunen skal træffe afgørelse om, med hvilken sats
integrationsydelsen efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik
skal udbetales, herunder om den pågældende vil have ret
til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik. Hvis der er ansøgt om dansktillæg, skal
afgørelsen ligeledes omfatte dette.
Kommunen skal i medfør af forvaltningslovens § 24,
når kommunen begrunder afgørelsen, henvise til de
retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I
det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et
administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de
hovedhensyn, der har været bestemmende for
skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om
fornødent indeholde en kort redegørelse for de
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder,
som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det
indebærer, at kommunen skal angive, hvilket faktisk grundlag
for beregning af opholdstiden, der er lagt til grund for
afgørelsen.
Personen kan klage over kommunens afgørelse efter §
98 i lov om aktiv socialpolitik.
Efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område skal kommunen yde rådgivning og
vejledning. Kommunen skal endvidere efter samme lovs § 12
skriftligt give en person besked om konsekvenserne, hvis personen
ikke medvirker til sagens oplysning, samt om hvilke ændringer
der kan have betydning for en ydelse, og som personen derfor er
forpligtet til at oplyse kommunen om.
Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vejlede personen
om de rettigheder og pligter, der følger af lov om aktiv
socialpolitik, samt om hvilke konsekvenser det har for personen,
hvis pågældende ikke overholder disse pligter. Kommunen
skal give personen denne vejledning, når personen
ansøger om hjælp og når kommunen agter at
nedsætte ydelsen.
De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3-5, har
samlet set til formål at ligestille de personer, der allerede
i dag befinder sig her i riget og modtager uddannelses- eller
kontanthjælp eller ansøger herom, med de personer, der
er omfattet af de nugældende regler om
integrationsydelse.
De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3-5, skal
desuden ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve
overgangsbestemmelserne i § 16, stk. 5 og 6, i lov nr. 1000 af
30. august 2015. Der henvises til den foreslåede
ændring under § 6 og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 3.1.2.
Til §
2
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter udlændinge i
integrationsprogrammet, som i dag modtager kontanthjælp med
virkning fra 1. juli 2016 overgår til at modtage
integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik,
medmindre de pågældende opfylder et opholdskrav om
lovligt at have opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7
år ud af de seneste 8 år. Der vil således efter
den 1. juli 2016 ikke længere være personer i
integrationsprogrammet, som modtager kontanthjælp.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
3.1.2.
Til nr. 3
Efter integrationslovens § 45, stk. 4, refunderer staten 50
pct. af kommunernes udgifter til integrationsprogrammer i
introduktionsperioden, jf. integrationslovens § 16, stk. 6,
inden for et årligt rådighedsbeløb. Heri
indgår udgifter til danskuddannelse og
beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationslovens
§§ 23 a-23 c, men ikke udgifter til mentorstøtte
efter integrationslovens § 23 d.
I lov om tillægsbevilling for 2015 er pr. 27. april 2015
indsat hjemmel til, at staten refunderer 50 pct. af
kommunalbestyrelsens udgifter til mentorstøtte, jf.
integrationslovens § 23 d, i introduktionsperioden, jf.
integrationslovens § 16, stk. 6, indenfor det i
integrationslovens § 45, stk. 4, nævnte
rådighedsbeløb.
Der er indsat bemærkning på lov om
tillægsbevilling for 2015, idet
Beskæftigelsesministeriet blev opmærksomt på, at
der ikke var tilstrækkelig hjemmel i integrationsloven til at
udbetale refusion for kommunernes udgifter til mentorstøtte
efter § 23 d, idet en henvisning til denne bestemmelse
utilsigtet var gået ud af refusionsbestemmelsen i forbindelse
med en ændring af integrationsloven i 2010. Der kan henvises
til lov nr. 571 af 31. maj 2010, som trådte i kraft den 1.
august 2010.
Det fremgår endvidere af bemærkning på lov om
tillægsbevilling for 2015, at det foreslås, at der ikke
skal ske tilbagebetaling af den refusion, der er udbetalt for
mentorstøtte, jf. § 23 d, i perioden 2010-2014.
Det fremgår således af bemærkning nr. 156, at
der ikke kræves tilbagebetaling af den allerede skete
refusion samt, at staten frem til den 31. december 2015 kan
udbetale refusion for kommunens udgifter til mentorstøtte,
jf. § 23 d, i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6,
indenfor det i § 45, stk. 4, nævnte
rådighedsbeløb. Den materielle hjemmel er
foreløbigt videreført ved tekstanmærkning nr.
104 på § 14 på finansloven for 2016, hvortil der
henvises.
Det foreslås, at der i integrationslovens § 45, stk.
4, indsættes hjemmel til, at staten inden for et
rådighedsbeløb for udgifter til integrationsprogrammet
refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til
mentorstøtte, jf. lovens § 23 d. I 2016 udgør
rådighedsbeløbet for de samlede udgifter til
integrationsprogrammet 75.132 kr. årligt. Det samlede
rådighedsbeløb hæves ikke. Refusionsadgangen
gælder i introduktionsperioden, jf. integrationslovens §
16, stk. 6.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 3.2.2.
Til nr. 4
Efter integrationslovens § 45, stk. 5, refunderer staten 50
pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse,
når danskuddannelsen tilbydes som en del af et
introduktionsforløb efter integrationsloven. Refusionen ydes
inden for et rådighedsloft for de samlede udgifter til
introduktionsforløbet. I 2016 udgør dette 51.461
kr.
Det foreslås, at rådighedsbeløbet under
introduktionsforløbet, jf. integrationslovens § 45,
stk. 5, udvides til også at omfatte personer, som er henvist
efter danskuddannelsesloven. Der vil således være et
fælles loft over de udgifter til danskuddannelse, som
kommunerne kan hjemtage refusion for, uanset om personen er henvist
til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven eller som led i
introduktionsforløb efter integrationsloven. Forslaget er en
konsekvens af den foreslåede ændring under § 3,
nr. 1 og 2.
Til §
3
Til nr. 1 og 2
Efter danskuddannelseslovens § 15, stk. 1, refunderer
staten 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse
eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister, som
ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til
danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i
medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Danskuddannelsesloven indeholder ikke et rådighedsloft for
disse udgifter.
Det betyder, at der ikke efter danskuddannelsesloven er et
rådighedsbeløb for kommunalbestyrelsens udgifter til
danskuddannelse til kursister, som af forskellige årsager
ikke har nået at færdiggøre deres
danskuddannelse under henholdsvis integrationsprogrammet og
introduktionsforløbet, og som ikke har opbrugt deres ret til
danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.
Danskuddannelsesloven indeholder heller ikke et
rådighedsloft for udgifter til arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning til grænsependlere, jf.
danskuddannelseslovens § 2 a, stk. 1, og til visse grupper af
danske statsborgere, der sidestilles med udlændinge, jf.
danskuddannelseslovens § 2, stk. 4, jf. stk. 1.
Det foreslås, at det i § 15, stk. 1, 1. pkt.
indsættes, at den statslige refusion af udgifter efter
danskuddannelsesloven sker inden for et
rådighedsbeløb. Det indebærer, at staten inden
for et rådighedsbeløb refunderer 50 pct. af
kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse eller
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister, som ikke er
omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse
eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i § 15, stk. 1, 2. pkt., at
rådighedsbeløbet opgøres efter § 45, stk.
5, i integrationsloven. I 2016 udgør dette 51.461 kr.
I § 15, stk. 1, 3. pkt., foreslås det, at
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning ikke omfattes af
rådighedsbeløbet.
Ændringen har virkning for alle, der på tidspunktet
for lovens ikrafttrædelse den 1. april 2016 er henvist til
danskuddannelse efter danskuddannelsesloven eller som led i
introduktionsforløbet efter integrationsloven og for alle,
der efterfølgende henvises til danskuddannelse efter
danskuddannelsesloven eller som led i et introduktionsforløb
efter integrationsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 3.3.2.
Til §
4
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 2, nr. 2 og 3, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats defineres to målgrupper i
loven som henholdsvis jobparate eller aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere,
bortset fra kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere,
som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationslovens
kapitel 4, eller som er omfattet af nr. 12 eller 13 i § 2
(uddannelseshjælpsmodtagere).
Det foreslås, at kontanthjælpsmodtagere, som er
omfattet af integrationsprogrammet efter integrationslovens kapitel
4, udgår af definitionerne af de to målgrupper.
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer
som følge af lovforslagets § 1, nr. 1-3, hvorefter
personer, som allerede modtager uddannelses- eller
kontanthjælp, herunder de flygtninge og
familiesammenførte, som har opnået opholdstilladelse
og er overgået til kommunernes integrationsindsats efter
integrationsloven, fremover vil modtage integrationsydelse efter
§ 22 i lov om aktiv socialpolitik i stedet for
kontanthjælp, medmindre de opfylder et opholdskrav om lovligt
at have opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år ud
af de seneste 8 år. Der vil således efter den 1. juli
2016 ikke længere være personer, der modtager
kontanthjælp, og som er omfattet af integrationsprogrammet
efter integrationslovens kapitel 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 3.1.2.
Til nr. 2
Efter § 31, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats fastsætter
beskæftigelsesministeren regler om rehabiliteringsplanen i
sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension efter
forhandling med ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold.
Ligeledes fremgår det, at beskæftigelsesministeren
efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere
regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i
rehabiliteringsplanens forberedende del i sager, hvor det er
åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og
i sager, hvor borgeren søger om førtidspension.
Det fremgår desuden af bestemmelsen, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
fastsætter nærmere regler om, hvordan beskrivelse af
personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående
indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt
rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i kommunens
beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb og i
kommunens vurdering af
1) personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af fleksjob
eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel
13,
2) retten til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv
socialpolitik og
3) personens arbejdsevne i sager om førtidspension efter
lov om social pension.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr.
1557 af 23. december 2014 om rehabiliteringsplan og
rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb,
fleksjob, førtidspension m.v.
Det foreslås, at det udgår af bestemmelsen, at
beskæftigelsesministeren skal forhandle med ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af
ressortomlægningen i forbindelse med regeringsskiftet i juni
2015, hvor førtidspensionsområdet er flyttet fra det
tidligere Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og
Socialpolitik til Beskæftigelsesministeriet.
Beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler for de angivne områder
er uændret.
Til §
5
Til nr. 1
Efter frikommunelovens § 7 a kan en frikommune selv
tilrettelægge hyppigheden, formen og indholdet af
opfølgningen på integrationskontrakten efter §
20, stk. 1-4, i integrationsloven for integrationsydelses- eller
kontanthjælpsmodtagere. Herudover kan en frikommune efter
frikommunelovens § 7 b træffe beslutning om at fravige
§ 23 f i integrationsloven, således at § 76, stk. 1
og 2, og § 77 om hjælpemidler og §§ 82 og 83
om befordringsgodtgørelse m.v. i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse for
integrationsydelses- og kontanthjælpsmodtagere, som deltager
i integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Det foreslås, at henvisningerne til
kontanthjælpsmodtagere udgår af §§ 7 a og 7
b. De foreslåede ændringer er en konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 1-3, hvorefter udlændinge, som i
dag modtager kontanthjælp i forbindelse med deltagelse i
integrationsprogrammet efter integrationslovens kapitel 4, med
virkning fra den 1. juli 2016 overgår til at modtage
integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik,
medmindre de pågældende opfylder et opholdskrav om
lovligt at have opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7
år ud af de seneste 8 år. Der vil således efter
den 1. juli 2016 ikke længere være personer omfattet af
integrationsprogrammet efter integrationslovens kapitel 4, som
modtager kontanthjælp.
Til §
6
Efter § 16, stk. 5, i lov nr. 1000 af 30. august 2015,
finder lovens § 1 ikke anvendelse for personer, der har
lovligt ophold og folkeregisteradresse her i riget før
lovens ikrafttræden. For sådanne personer finder de
hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 6.
Det følger heraf, at reglerne om opholdskrav og
integrationsydelse i § 11, stk. 3-5, i lov om aktiv
socialpolitik, ikke finder anvendelse for personer, der har lovligt
ophold og folkeregisteradresse her i riget før den 1.
september 2015.
Efter § 16, stk. 6, i lov nr. 1000 af 30. august 2015,
finder lovens § 1 anvendelse for udlændinge med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, § 9
b, § 9 c, stk. 1, når opholdstilladelsen ikke er meddelt
som følge af en familiemæssig tilknytning til en
herboende person, eller § 9 c, stk. 2 eller 3, som kommunen
overtager ansvaret for efter integrationslovens § 4, stk. 2,
1. pkt., den 1. september 2015 eller senere.
Det indebærer, at reglerne om opholdskrav og
integrationsydelse i § 11, stk. 3-5, i lov om aktiv
socialpolitik, finder anvendelse, hvis kommunen overtager
integrationsansvaret den 1. september 2015 eller senere, uanset at
udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter de
nævnte bestemmelser inden den 1. september 2015.
Det foreslås, at overgangsbestemmelserne i § 16, stk.
5 og 6, i lov nr. 1000 af 30. august 2015 ophæves. Det
indebærer, at opholdskravet og reglerne om integrationsydelse
også vil finde anvendelse for personer, som har opnået
lovligt ophold og folkeregisteradresse inden den 1. september
2015.
Det foreslås, at ændringen har virkning fra den 1.
juli 2016.
Den begrænsning af personkredsen for modtagelse af
integrationsydelse, som følger af § 16, stk. 5 og 6, og
som indebærer, at personer, der har lovligt ophold og
folkeregisteradresse her i riget før den 1. september 2015,
ikke omfattes af reglerne om integrationsydelse, videreføres
dermed ikke.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 3.1.2.
Til §
7
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den
1. april 2016, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 1 og 2, og §
4, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2016. De
foreslåede bestemmelser er en konsekvens af, at der pr. 1.
juli 2016 ikke længere er personer i integrationsprogrammet
efter integrationsloven, som er berettiget til kontanthjælp,
hvorfor henvisning til kontanthjælp til personer under
integrationsprogrammet udgår af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og integrationsloven.
Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 1-3, og § 6
har virkning for personer, der ikke opfylder opholdsbetingelserne
den 1. juli 2016 eller senere.
Det indebærer, at uddannelses- og
kontanthjælpsmodtagere, der ikke opfylder opholdskravet fra
og med 1. juli 2016, i stedet skal modtage integrationsydelse for
juli måned. Tilsvarende gælder for nye ansøgere
om uddannelses- eller kontanthjælp. Da integrationsydelse
udbetales månedsvis bagud, vil ændringen få
betydning for udbetaling af hjælpen ved udgangen af juli
måned.
Forslaget vil indebære, at kommunerne i forbindelse med
udbetaling af hjælp for juli måned 2016 for alle
ansøgere skal påse, at opholdsbetingelserne for at
modtage uddannelses- og kontanthjælp er opfyldt. Hvis
opholdskravet ikke er opfyldt, vil ansøgeren alene have ret
til at modtage integrationsydelse, hvis pågældende i
øvrigt opfylder betingelserne for at modtage
hjælp.
Det foreslås i stk. 4, at kommunerne fra lovens
ikrafttræden den 1. april 2016 kan påbegynde
sagsbehandlingen af de sager, der i medfør af § 1, nr.
1-3, skal træffes afgørelse i med virkning fra den 1.
juli 2016. Det indebærer, at kommunerne kan
iværksætte gennemgangen af verserende uddannelses- og
kontanthjælpssager samt partshøringsprocedure i de
enkelte sager fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 1.
april 2016.
Kommunerne skal i perioden fra den 1. april 2016 til 30. juni
2016 således undersøge om, hvorvidt en uddannelses-
eller kontanthjælpsmodtager pr. 1. juli 2016 opfylder
opholdskravet om at have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7
år inden for de seneste 8 år. Påbegyndelse af
sagsbehandlingen betyder, at kommunen kan tilvejebringe det
fornødne beslutningsgrundlag for at træffe
afgørelse om, hvorvidt en person der modtager hjælp,
fra den 1. juli 2016 skal modtage uddannelseshjælp,
kontanthjælp eller integrationsydelse, hvis den
pågældende fortsat har behov for hjælp.
Opfylder en uddannelses- og kontanthjælpsmodtager efter
kommunens umiddelbare vurdering ikke kravet om at have opholdt sig
her i riget i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år, meddeler
kommunen i en agterskrivelse den pågældende, at
kommunen forventer at træffe afgørelse om, at personen
ikke opfylder opholdskravet og derfor fra den 1. juli 2016 vil
modtage integrationsydelse. Sammen med agterskrivelsen skal
kommunen partshøre den pågældende, jf.
forvaltningslovens § 19. Det skal fremgå af
partshøringen, på hvilket faktisk grundlag kommunen
forventer at træffe sin afgørelse, så personen
får mulighed for at kommentere, korrigere og supplere sagens
faktuelle grundlag og får oplyst sagen, før der
træffes afgørelse. Partshøringen skal have en
rimelig svarfrist i henhold til de forvaltningsretlige principper
og regler. Først efter udløbet af denne frist kan
kommunen træffe afgørelse.
Efter fristens udløb kan kommunen træffe
afgørelse om, at personen skal modtage integrationsydelse
med virkning fra den 1. juli 2016.
Det bemærkes endvidere, at det fremgår af den
gældende § 55, stk. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at lønnen ved ansættelse
med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
integrationsprogrammet efter integrationsloven, efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag under hele ansættelsesforholdet skal
ligge på niveau med personens samlede individuelle
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Reglen finder
tilsvarende anvendelse for personer, der modtager
kontanthjælp eller integrationsydelse under deltagelse i
integrationsprogrammet efter integrationsloven, jf.
integrationslovens § 23 c, stk. 3. Fastsættelsen af
lønnen og arbejdstiden sker ved ansættelsesforholdets
begyndelse og gælder for hele ansættelsesperioden.
Dette indebærer, at personer i offentligt
løntilskud vil fortsætte med den løn og den
arbejdstid, der er fastsat ved løntilskudsansættelsens
begyndelse, uanset om personen ikke længere ville være
berettiget til at modtage kontanthjælp, men derimod
integrationsydelse.
Det betyder, at der ikke skal beregnes ny løn og
arbejdstid, for personer, der ved lovens ikrafttræden er
ansat med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. Disse
personer opretholder den løn og den arbejdstid, der er
fastsat ved løntilskudsansættelsens begyndelse, og
fortsætter indtil ansættelsen slutter. Denne regel
opretholdes, fordi den er mindst bureaukratisk.
Det bemærkes, at personer omfattet af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan få tilbud om ansættelse
med løntilskud hos offentligere arbejdsgivere i op til 6
måneder, mens udlændinge omfattet af
integrationsprogrammet efter integrationslovens § 23 c, stk.
2, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud
hos offentlige arbejdsgivere i op til 1 år.