L 10 Forslag til lov om net- og informationssikkerhed.

Af: Forsvarsminister Peter Christensen
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 19-11-2015

Afgivet: 19-11-2015

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 19. november 2015

20151_l10_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 19. november 2015

1. Ændringsforslag

Forsvarsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2015 og var til 1. behandling den 23. oktober 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 201 (folketingsåret 2014-15, 1. samling). Et udkast til lovforslaget blev sendt i høring, og den daværende forsvarsminister sendte den 22. april 2015 dette udkast til udvalget, jf. FOU alm. del - bilag 79 (folketingsåret 2014-15, 1. samling). Den 6. maj 2015 sendte den daværende forsvarsminister de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 12. maj 2105 sendte daværende forsvarsminister supplerede høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra DI ITEK, IT-Branchen og Teleindustrien.

Forsvarsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Endvidere har DI Digital, IT-Branchen og Teleindustrien mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 28 spørgsmål til forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV, SF, KF og SIU) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for det stillede ændringsforslag.

Alternativet hæfter sig ved, at opgaverne og tilsynet er placeret hos Center for Cybersikkerhed, som er en myndighed under Forsvarets Efterretningstjeneste, og dermed ikke - som Alternativet ville ønske det - varetages af en civil myndighed. Center for Cybersikkerhed er undtaget offentlighedsloven, forvaltningslovens kapitel 4-6 og persondataloven, hvilket i praksis betyder, at der ikke vil være ret til aktindsigt i forhold til de oplysninger og underretninger, som modtages fra teleudbydere, myndigheder og virksomheder. Alternativet hæfter sig endvidere ved, at der ikke er mulighed for at få klager over afgørelser om it-sikkerhed, som er truffet af Center for Cybersikkerhed, behandlet ved et uafhængigt klagenævn.

For Alternativet er det afgørende, at al overvågning af danskerne beror på en dommerkendelse, som tilmed er tidsbegrænset, så alene på baggrund af dette princip kan Alternativet ikke støtte lovforslaget. Desuden giver lovforslaget nogle unødvendigt store ulemper for dansk erhvervsliv, som set i lyset af hensigten med lovforslaget kunne undgås gennem en anden og ikke så rigid lovgivning.

Et andet mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet stemmer for det stillede ændringsforslag.

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 16

Af forsvarsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 13 affattes således:

»13. I § 81, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 35, § 51 a, stk. 1 og 4, eller § 63, stk. 2, 3 og 5« til: »§ 35 eller § 51 a, stk. 1 og 4«.«

[Teknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringen tilføjes § 51 a, stk. 1 og 4, der blev indsat i § 81, stk. 1, nr. 1, ved lov nr. 741 af 1. juni 2015 (Lov om ændring af lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og konkurrenceloven). § 63 ophæves ved § 16, nr. 1.

Marie Krarup (DF) Søren Espersen (DF) Jan Erik Messmann (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Henrik Brodersen (DF) Ib Poulsen (DF) Peter Juel Jensen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Marcus Knuth (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Carsten Bach (LA) Leif Mikkelsen (LA) Rasmus Jarlov (KF) fmd. Annette Lind (S) Bjarne Laustsen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Jan Johansen (S) nfmd. Jesper Petersen (S) Simon Kollerup (S) Trine Bramsen (S) Eva Flyvholm (EL) Nikolaj Villumsen (EL) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Holger K. Nielsen (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aleqa Hammond (SIU)

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)9
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 10

Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2
Høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder, fra forsvarsministeren
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 5/11-15 fra DI ITEK, IT-Branchen og Teleindustrien
5
Ændringsforslag, fra forsvarsministeren
6
Udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 10

Spm.nr.
Titel
1
Spm., om ministeren vil imødekomme de bekymringer, erhvervslivet giver udtryk for i høringssvarene, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om ministeren vil tage initiativ til et ændringsforslag om at indsætte en revisionsparagraf i lovforslaget, med henblik på at lovens virkning evalueres efter f.eks. 2-3 år, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
3
MFU spm., om ministeren deler den bekymring og kritik, der fremføres i artiklen »Lækket lovudkast giver efterretningstjeneste adgang til teleselskaber«, bragt i Information den 11. december 2014, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om ministeren vil fremsætte et ændringsforslag, som indsætter en revisionsbestemmelse i lovforslaget, således at loven og dens virkning evalueres efter f.eks. 2 år, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om offentligheden vil få nøjagtig den samme indsigt i Center for Cybersikkerheds arbejde med net- og informationssikkerheden i samfundet, som hvis opgaven blev varetaget af en civil myndighed, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om det efter ministerens opfattelse er udtryk for en tilfredsstillende kvalitet i lovarbejdet, når Erhvervsstyrelsen så klart udtrykker, at konsekvenserne af lovforslaget ikke kan vurderes, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om det er rimeligt at stille danske teleudbydere i en situation med en så høj grad af uforudsigelighed i rammebetingelserne, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der skabes en højere grad af forudsigelig i rammevilkårene for teleudbyderne, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvilke konsekvenser det har for lovprocessen, at Forsvarsministeriet ikke har efterlevet forpligtelsen til at foretage en vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet og ladet denne indgå i høringen, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvor store økonomiske byrder for teleudbyderne der vil kunne følge af ministerens lovforslag, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvilken værdi »standstil-perioden« i praksis vurderes at have, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm., om der er andre løsninger til at sikre en tidlig dialog mellem teleudbydere og CFCS i forbindelse med nye aftaler med leverandører, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm., om CFCS's skøn og afgørelser i forbindelse med styrelsens almindelige tilsyn bliver underlagt forvaltningslovens bestemmelser, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm., om Forsvarsministeriet besidder de fornødne kompetencer til at træffe afgørelse i eventuelle klagesager over afgørelser om it-sikkerhed, som er truffet af CFCS, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm., om ministeren har overvejelser, om der evt. oprettes et uafhængigt klagenævn, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm., om kompetencen til at udstede de konkrete bekendtgørelser på området kan lægges hos forsvarsministeren, mens tilsynsopgaven lægges i CFCS, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om det er rimeligt, at teleudbydernes samarbejdspartnere, leverandører og underleverandører uden nærmere afgrænsning eller kontrol skal give adgang til deres forretningslokaler, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om at tage initiativ til at sikre en klar definition af centrale begreber i loven, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm., om »brud på informationssikkerheden« svarer til en sikkerhedshændelse som defineret i lov om Center for Cybersikkerhed § 2, stk. 1, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvordan underretningspligten hænger sammen med den underretningspligt, der er over for Erhvervsstyrelsen i forhold til brud på persondatasikkerheden, jf. Kommissionens forordning nr. 611/2013, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm., om der foreligger et udkast til et fælleseuropæisk direktiv om net- og informationssikkerhed i EU, som er på vej gennem EU-processen, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om ministeren ønsker at fremme et indre marked for varer og tjenesteydelser, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om at garantere, at det foreliggende lovforslag ikke vil skulle laves om, når direktivet bliver vedtaget, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om, hvorfor ministeren tilsyneladende ikke agter at vente på en fælleseuropæisk løsning på området, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvad det vil nytte, at det kun er danske teleudbydere, der pålægges disse byrder, når man henser til internettets grænseoverskridende karakter, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om kommentar til henvendelse af 5/11-15 fra DI ITEK, IT-Branchen og Teleindustrien, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, på hvilken baggrund embedsværket i høringsnotatet har konkluderet, at »det i stort omfang har været muligt at imødekomme branchens bemærkninger«, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om - og i givet fald hvilke - andre offentlige myndigheder end Center for Cybersikkerhed er undtaget fra reglerne i forvaltningsloven, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå