Skriftlig fremsættelse (6. oktober
2015)
Finansministeren
(Claus Hjort Frederiksen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
genfremsætte:
Forslag til finanslov for finansåret
2016
(Lovforslag nr. L 1)
Lovforslaget
er en ændret fremsættelse af det i august teknisk
fremsatte finanslovforslag (L 8).
Det
genfremsatte finanslovforslag afspejler regeringens politiske
prioriteringer og økonomiske politik.
Finanslovforslaget består af tekst og anmærkninger i
fire bind.
Anmærkningerne er specifikationer og bemærkninger til
de enkelte konti på de såkaldte ministerparagraffer og
fællesparagraffer (dvs. reserver, skatter, renter mv.).
Endvidere indgår en række oversigter, en kortfattet
beskrivelse af budget- og bevillingssystemet, en opslagsvejledning
samt ordforklaringer.
I tilknytning
til finanslovforslaget er udgivet en budgetoversigt, der indeholder
en redegørelse for finanslovforslagets indhold og dets
udgiftspolitiske retningslinjer. Endvidere er udgivet en pjece med
en kortfattet beskrivelse af hovedindholdet i forslaget.
Idet jeg
tillader mig at henvise til dette materiale, indbyder jeg hermed
Folketingets partier til samarbejde om finanslovforslaget for
2016.