Det her lovforslag handler om at give støtte og rådgivning til voksne mennesker, som er i risiko for at blive radikaliseret, dvs.
blive rekrutteret ind i ekstremistiske miljøer.
Det kan Enhedslisten selvfølgelig støtte.
Man kan spørge sig selv, om forslaget vil få en voldsom effekt.
Noget tyder på, at det kun ser flot ud på papiret, fordi det bygger på en præmis om, at man enten selv henvender sig, eller at ens nærmeste henvender sig med en bekymring, og det er nok reelt de færreste, der selv vil tage kontakt til kommunen.
Men det positive er, at kommunerne pålægges at udarbejde en procedure for, hvad de gør med såkaldte bekymringshenvendelser, det vil sige, at pårørende eller skolelærere eller andre kontakter kommunen, fordi de er bange for, at en person er ved at blive lokket ind i et ekstremistisk miljø.
Det sker jo faktisk, så det er godt at være klar.
Over hundrede danskere er rejst til Syrien for at deltage i en uhyggelig krig, de fleste, fordi de vil kæmpe sammen med en morderisk bevægelse som ISIL, og det skal vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at stoppe.
Derfor er det også så vigtigt, at der er en klar plan for, hvordan man opsamler de unge mennesker, som er i risiko for at tage af sted, og at man arbejder med reel forebyggelse.
Derfor er det her forslag godt.
Det skal samtidig påpeges, at det er et stort problem, at vi også har set tilfælde, hvor familiemedlemmer har henvendt sig, fordi de ønsker hjælp for at undgå, at f.eks.
deres søn rejser af sted som syrienskriger, men hvor den henvendelse til myndighederne har ført til, at sønnen fik frataget sit pas eller sin opholdstilladelse.
Hvis det er resultatet af en bekymringshenvendelse, risikerer vi, at tilliden til myndighederne forsvinder, og at alle de her fine planer for opsamling og indsatser i kommunen, som vi taler om i dag, mister deres betydning.
Et yderligere problem med forslaget er, at man specifikt undtager samarbejde med imamer som ressourcepersoner, og det har åbenbart stor ideologisk betydning for nogle af partierne bag aftalen.
Men vi synes faktisk, det er dumt.
I Danmark har vi den såkaldte Aarhusmodel, som er noget af det mest effektive forebyggelsesarbejde, man kan finde på verdensplan lige nu.
Hele verden kigger på den model og forsøger at efterabe den.
Den bygger bl.a.
på samarbejde med moderate imamer, og jeg synes da sådan set, at det er fjollet at afskrive den model.
Sluttelig vil jeg gerne stille mig kritisk over for finansieringen af forslaget.
Det er som bekendt finansieret af satspuljen, som består af penge, som man tager fra mennesker, der er ramt af arbejdsløshed eller sygdom.
Det synes vi i Enhedslisten er asocialt, og samtidig er satspuljen en meget usikker finansiering for de mange indsatser mod hjemløshed, misbrug og lignende.
Vi ser også, at satspuljens område hele tiden udvider sig, og når man begynder at bruge penge fra satspuljen på noget, der burde være en generel socialpolitisk indsats, f.eks.
at lave antiradikaliseringsindsats, så synes vi sådan set, at man undergraver satspuljens formål.
Men på trods af de her problemer kan Enhedslisten støtte forslaget.