Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 5:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 07.10.2015).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Dan Jørgensen, Socialdemokraterne.

Tak. Ekstremisme og radikalisering skal bekæmpes, og derfor vedtog vi i vores regeringstid også flere konkrete initiativer. Lad mig nævne et par eksempler. Er der en mistanke om, at en person planlægger at tilslutte sig fanatiske organisationer såsom Islamisk Stat, har vi sikret, at man nu inddrager passet. Og er nogen i Danmark på en opholdstilladelse, men drager af sted for at blive en del af volden, så har vi sikret, at man nu inddrager opholdstilladelsen.

Men det er også vigtigt at forebygge. Det er vigtigt, at vi sikrer, at mennesker, der færdes i ekstreme miljøer, og som måske opildnes til terror eller til at blive hellige krigere, får en anden udvej. Det er vigtigt, at vi sætter ind med forebyggende tiltag, som kan bryde fødekæden til de ekstremistiske miljøer, ligesom vi skal være klar til at tage imod personer, der ønsker at forlade disse miljøer.

Derfor er jeg også glad for, at vi i dag kan behandle et af de tiltag, som vi desværre ikke nåede at få vedtaget, mens vi var i regering, nemlig et lovforslag, som skal styrke rådgivningsindsatsen over for personer over 18 år, der er i risiko for at blive radikaliseret, eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer og grupperinger. Rådgivning og vejledning er vigtigt, og vi tror på, at det kan være et ekstremt vigtigt element i indsatsen mod radikalisering i Danmark.

Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Formålet med forslaget er at styrke kommunernes rådgivningsindsats over for personer over 18 år, som er i risiko for at blive radikaliseret, eller som ønsker at forlade et ekstremt miljø eller en ekstrem gruppering. Det giver så kommunerne mulighed for at yde rådgivning over for den her målgruppe, og de får mulighed for at iværksætte forskellige tiltag for at forebygge, at en person kommer ud i noget, som er ekstremt, eller at støtte en person i at forlade et ekstremistisk miljø, eksempelvis et islamisk fundamentalistisk miljø. Så det er sådan set godt set med Dansk Folkepartis øjne, og vi støtter naturligvis lovforslaget. Men vi efterlyser samtidig yderligere tiltag – og også mere markante tiltag – i forhold til at bekæmpe radikalisering og islamisk fundamentalisme.

Det, vi efterlyser, er jo eksempelvis, at man skrider hårdere ind over for dem, der lader sig hverve som såkaldte hellige krigere – der er ikke så meget helligt ved det – for de mennesker vil vi gerne komme efter i langt højere grad, og der må man sige, at det her er et meget beskedent skridt på vejen. Så det kan godt gøres bedre, men det vender vi nok tilbage til. Vi støtter i hvert fald det her.

Tak for det. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth, Venstre.

Tak for ordet. Den her gang vil jeg udtrykke mig i lidt flere vendinger.

Vi i Venstre ser ganske alvorligt på den potentielle fare, der ligger i religiøs radikalisering og ekstremisme. Vi ved, at Islamisk Stat har held til at rekruttere både danske statsborgere og udlændinge med opholdstilladelse her i Danmark. Det er en trussel for det danske samfund, som vi er nødt til at sætte ind over for. I februar oplevede vi desværre på tætteste hold, hvordan radikalisering fik en ung mand til at begå en forfærdelig terrorhandling her i København. Det har sat sine tydelige spor i danskernes bevidsthed, og derfor står det klart for os i Venstre, at vi er nødt til at sætte ind med en bedre præventiv indsats.

Med lovforslaget, som vi behandler her, kan vi skabe bedre handlemuligheder for kommunerne, når det handler om radikalisering, især over for voksne. Vi kan sørge for, at voksne over 18 år, som befinder sig i et miljø, hvor de er i risiko for at blive radikaliseret, fremover kan tilbydes hjælp og rådgivning. Især er det vigtigt, at det her lovforslag netop giver kommunerne mulighed for at fortsætte den forebyggende indsats, fra når folk fylder 17 år, til de bliver myndige.

Lovforslaget vil åbne op for muligheden for, at kommunerne kan igangsætte konkrete forebyggende tiltag, men selvfølgelig også opsøgende arbejde. Så derfor er vi i Venstre meget positive over for lovforslaget, netop fordi kommunerne i lang tid ikke har haft de nødvendige handlemuligheder, når det gælder personer over 18 år. Og af den grund kan Venstre naturligvis tilslutte sig lovforslaget. Og igen skal jeg lige meddele på vegne af Det Konservative Folkeparti, at ordføreren ikke har haft mulighed for at være til stede i dagens møde, og at Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Det her lovforslag handler om at give støtte og rådgivning til voksne mennesker, som er i risiko for at blive radikaliseret, dvs. blive rekrutteret ind i ekstremistiske miljøer. Det kan Enhedslisten selvfølgelig støtte.

Man kan spørge sig selv, om forslaget vil få en voldsom effekt. Noget tyder på, at det kun ser flot ud på papiret, fordi det bygger på en præmis om, at man enten selv henvender sig, eller at ens nærmeste henvender sig med en bekymring, og det er nok reelt de færreste, der selv vil tage kontakt til kommunen. Men det positive er, at kommunerne pålægges at udarbejde en procedure for, hvad de gør med såkaldte bekymringshenvendelser, det vil sige, at pårørende eller skolelærere eller andre kontakter kommunen, fordi de er bange for, at en person er ved at blive lokket ind i et ekstremistisk miljø. Det sker jo faktisk, så det er godt at være klar.

Over hundrede danskere er rejst til Syrien for at deltage i en uhyggelig krig, de fleste, fordi de vil kæmpe sammen med en morderisk bevægelse som ISIL, og det skal vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at stoppe. Derfor er det også så vigtigt, at der er en klar plan for, hvordan man opsamler de unge mennesker, som er i risiko for at tage af sted, og at man arbejder med reel forebyggelse. Derfor er det her forslag godt.

Det skal samtidig påpeges, at det er et stort problem, at vi også har set tilfælde, hvor familiemedlemmer har henvendt sig, fordi de ønsker hjælp for at undgå, at f.eks. deres søn rejser af sted som syrienskriger, men hvor den henvendelse til myndighederne har ført til, at sønnen fik frataget sit pas eller sin opholdstilladelse. Hvis det er resultatet af en bekymringshenvendelse, risikerer vi, at tilliden til myndighederne forsvinder, og at alle de her fine planer for opsamling og indsatser i kommunen, som vi taler om i dag, mister deres betydning.

Et yderligere problem med forslaget er, at man specifikt undtager samarbejde med imamer som ressourcepersoner, og det har åbenbart stor ideologisk betydning for nogle af partierne bag aftalen. Men vi synes faktisk, det er dumt. I Danmark har vi den såkaldte Aarhusmodel, som er noget af det mest effektive forebyggelsesarbejde, man kan finde på verdensplan lige nu. Hele verden kigger på den model og forsøger at efterabe den. Den bygger bl.a. på samarbejde med moderate imamer, og jeg synes da sådan set, at det er fjollet at afskrive den model.

Sluttelig vil jeg gerne stille mig kritisk over for finansieringen af forslaget. Det er som bekendt finansieret af satspuljen, som består af penge, som man tager fra mennesker, der er ramt af arbejdsløshed eller sygdom. Det synes vi i Enhedslisten er asocialt, og samtidig er satspuljen en meget usikker finansiering for de mange indsatser mod hjemløshed, misbrug og lignende.

Vi ser også, at satspuljens område hele tiden udvider sig, og når man begynder at bruge penge fra satspuljen på noget, der burde være en generel socialpolitisk indsats, f.eks. at lave antiradikaliseringsindsats, så synes vi sådan set, at man undergraver satspuljens formål. Men på trods af de her problemer kan Enhedslisten støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Det virker jo, som om det bliver et stort og bredt flertal, som vil bakke op om dette lovforslag, som de fleste af partierne jo i virkeligheden også har lavet en aftale om. Det spændende er jo faktisk nu kun tilbage, om også Alternativet bakker det op, for så må vi gå ud fra, at alle gør det; resten af partierne på nær Enhedslisten er med i aftalen. Vi bakker selvfølgelig også op om den aftale, som vi indgik i sidste valgperiode, om, at man skal have mulighed for at kunne hjælpe voksne, typisk unge lige over de 18 år, hvis de kommer ud i noget ekstremisme og radikalisering. Ja, mere har jeg sådan set ikke at føje til det.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Ulla Sandbæk, Alternativet.

Mange tak. Jeg kan med det samme udløse spændingen om, hvorvidt Alternativet bakker op om dette forslag. Det gør vi. Det er vigtigt, som lovforslaget også ganske rigtigt påpeger, at holde sig for øje, at radikalisering ikke kun har med islamister at gøre, men også drejer sig om højre- og venstreekstremisme. Radikalisering handler også om tilstedeværelsen af totalitære og antidemokratiske ideologier, om intolerance over for andres synspunkter, om fjendebilleder og om opdeling i dem og os. Derfor synes jeg, det er beklageligt, at dette lovforslag nu fremsættes i Integrationsudvalget i stedet for Socialudvalget, hvor det tidligere blev fremsat til første behandling. Det giver et uheldigt fingerpeg om, at det især er muslimer, man betragter som værende i fare for at blive radikaliseret, og det er med til at mistænkeliggøre og stigmatisere muslimer. Den bedste måde at undgå radikalisering på er for alles vedkommende inklusion, uddannelse og meningsfuld beskæftigelse.

Når det er sagt, er der gode forslag i det fremsatte lovforslag, hvor det præciseres, at kommunalbestyrelsen skal sørge for målrettet rådgivning til borgere over 18 år. Det er positivt, at kommunerne får mulighed for at lave opsøgende arbejde og for at tilrettelægge rådgivningen som en ordning med en kontaktperson eller mentor, og at der indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til i tilknytning til denne rådgivningsforpligtelse at overveje, om den pågældende person har behov for anden støtte efter serviceloven eller anden lovgivning.

Forsøget på at opstille generelle profiler af radikaliserede eller distinkte faser i en radikaliseringsproces har medført et fokus på individer. I modsætning til dette forsøger den nyeste forskning på området snarere at fokusere på sociale relationer og på gruppedynamikker i bestemte miljøer. En af de mest kendte forskere, Marc Sageman, har ligefrem det, han kalder en buddy theory of terrorism, hvor han hævder, at venskab og slægtskab er væsentlige elementer, hvis man skal forstå, hvem der bliver radikaliseret. Det, der nævnes her, er, at isolation som en risikofaktor er et væsentligt element i forebyggelsen af radikalisering. Det er glædeligt at læse i lovforslagets bemærkninger, at regeringen er opmærksom på dette og vil indarbejde risikoen for isolation som fokusområde.

Der er to høringssvar, som jeg synes er meget relevante. Det ene er fra Dansk Retspolitisk Forening, som gør opmærksom på, at det kan være afgørende for en succesfuld, målrettet lovgivning, som lovforslaget jo tilsigter, at konkrete tiltag mod radikalisering og eksklusion ikke i sig selv fra starten ekskluderer, men tværtimod inkluderer inddragelsen af centrale aktører som f.eks. religiøse personer og autoriteter, hvis det skønnes nyttigt og borgeren er indforstået hermed. Fru Johanne Schmidt-Nielsen har jo allerede gjort opmærksom på, hvor beklageligt det er, at man ikke inddrager imamerne som vigtige samarbejdspartnere, og det er Alternativet fuldstændig enig i.

Det andet høringssvar er fra Rådet for Etniske Minoriteter, som skriver, at den vigtigste radikaliseringsforebyggelse er at modarbejde mange unge menneskers oplevelse af at være udelukket fra samfundet. Derfor er den vigtigste indsats at gøre en massiv indsats for, at disse personer, som ofte er unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund, oplever samfundsmæssig anerkendelse og inklusion på arbejdsmarkedet og i fritidslivet, samt at modarbejde den stærke antimuslimske diskurs, som de møder i hverdagen og i medierne, og som kan få nogle til at søge de modkulturelle fællesskaber såsom bander eller religiøse grupperinger.

Lovforslaget indeholder, som jeg allerede har sagt, mange positive elementer, og jeg har også allerede sagt, at Alternativet vil stemme for det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen.

Tak for det. Jeg kan også erklære mig enig med flere af de foregående ordførere. Der er et meget stort behov for at styrke den sociale forebyggelsesindsats, og det gælder sådan set både over for børn, unge og voksne, som er i risiko for radikalisering, og den indsats giver det her så mulighed for. Vi ved, at det virker, når vi forebygger, så vi netop undgår, at de her unge mennesker bliver rekrutteret til ekstremistiske miljøer, hvorved de risikerer at blive marginaliseret og vende samfundet ryggen og jo selvfølgelig i sidste ende – det værste af alt – måske udgøre en sikkerhedstrussel.

Jeg synes også, det er værd at gøre opmærksom på, at det jo synes at være et stigende problem, fordi det gælder alle former for politisk og religiøs ekstremisme, uanset om det er højreekstremisme, venstreekstremisme eller ekstremistiske islamistiske miljøer. Så derfor blev vi også i satspuljekredsen sidste gang enige om en række initiativer, som netop skal styrke forebyggelsen for at undgå, at nogle bliver ekstremister, og det drejer sig også om en række initiativer som det her, der giver værktøjer til at få folk ud af ekstremisme. Det er også, fordi rekrutteringen i højere grad sker på internettet via de sociale medier og et stigende antal personer jo som bekendt rejser fra Danmark til væbnede konflikter. Og det kræver selvfølgelig også, at vi går til truslen på en ny måde.

Der gik jo noget christiansborgfnidder i den, som jeg husker det dengang i satspuljeforhandlingerne, så det er godt, at vi kan stå her nu igen i dag og være fælles om det her. Og at det nu er Venstre, der fremsætter det og bakker op om det, er jeg rigtig glad for.

Vi havde jo også gerne set – det var med i lovforslagets oprindelige udkast – at man også samarbejdede med konstruktive imamer, fordi målet er at få flere mennesker ud af ekstremistiske miljøer og undgå radikalisering. Sådan blev det ikke, men jeg er under alle omstændigheder glad for, at vi har fået taget det her skridt, og at det endelig kan komme i gang som en del af den langt større antiradikaliseringsindsats, som blev sat i gang af den tidligere regering.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

I SF bakker vi også op om det her forslag. Det er sådan en fingerregel, og man kan skrive sig bag øret, at hver gang der bliver fremsat lovforslag, der handler om at styrke forebyggelsen i Danmark, kan man regne med SF's opbakning. Så det håber vi der kommer mere af de næste par år.

Det her forslag vil styrke den sociale forebyggelsesindsats over for voksne over 18 år – et område, der mange gange bliver glemt ude i kommunerne, fordi man har en tendens til at fokusere på de helt unge. Man laver en række forebyggende tiltag, og den dag, de bliver 18 år, går mange af tiltagene ligesom væk, der bliver ikke fokuseret på det længere, og man bliver glemt fra den ene forvaltning til den anden. Derfor er det rigtig fornuftigt med noget fokus på, hvordan vi sikrer, at man hele vejen igennem livet kan få noget hjælp.

Jeg var til et foredrag med et af de mennesker, der har arbejdet med det her i Aarhus Kommune, hvor de har gode erfaringer, som fortalte, at det sådan set ikke kun er de svageste, som kan finde på at blive radikaliseret; det er sådan set også nogle gange nogle af de klogeste og mest ressourcestærke, som lige pludselig bliver radikaliseret. Ingen kan rigtig forklare hvorfor, men lige pludselig er de bare væk. Der har man altså haft rigtig gode erfaringer med det her med en rådgivende indsats, også når de over 18 år.

Jeg har det sådan set sådan, at uanset om man er svag eller stærk, skal man have hjælp, og uanset om man er under 18 år eller man er over 18 år, skal man også have hjælp. Så det er et rigtig, rigtig godt forslag, hvor man sætter fokus på det her. Jeg kunne egentlig også godt tænke mig, at man arbejdede med det på en række andre områder som børneområdet og skoleområdet, men det får vi nok lejlighed til at diskutere.

Så er det sådan, at der også er en af de helt store kæpheste for os med i det her forslag. Vi har en rådmand i Aarhus Kommune, som har arbejdet meget med de her mentorordninger for radikaliserede unge, men sådan set også bare for unge, der har det svært, og det virker bare. Det viser bare, at hvis man får en snak med nogle mennesker, som enten har oplevet det selv, været der selv, været ude i problemer selv, eller man får noget hjælp fra nogle fagpersoner, så er der altså større chance for, at man kommer ud af det her.

Så det er rigtig godt, at der nu lægges op til de her kontaktpersons- og mentorordninger i det her forslag. Vi havde også gerne set, at man havde inddraget moderate imamer eller andre folk, der tidligere har været i nogle af de miljøer, der ikke er så gode, og som vi skal lokke folk ud af. Men det kan jo være, at man kan tage den på et andet tidspunkt. Det vil vi i hvert fald arbejde for i SF.

Så det er rigtig godt, at vi nu får et forslag igennem så tidligt i regeringsperioden, hvor der faktisk er forebyggelse på bordet. Det vil vi gerne give ros for, så vi støtter det.

Tak til ordføreren. Og så giver jeg ordet til udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Først og fremmest mange tak for den meget brede tilslutning. Nu er det jo ikke mit værk, det er faktisk tilbage fra satspuljen, og det er dermed også bredt politisk forankret. Den tragiske terrorsag i februar og bl.a. Islamisk Stats aggressive rekruttering til konflikten i Syrien har gjort, at der er kommet et langt større fokus i kommunerne på forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, end der var for bare få år siden.

Den forebyggende indsats over for børn og unge er i dag integreret i den generelle sociale og kriminalpræventive indsats i de enkelte kommuner, dvs. i regi af et SSP-samarbejde mellem skolen, de sociale myndigheder og politiet.

På voksenområdet er man begyndt at se på, om der er personer i risikogruppen, som har psykiske vanskeligheder. Derfor er indsatsen i PSP-samarbejdet imellem politi, sociale myndigheder og psykiatrien kommet i fokus gennem opkvalificering af relevante medarbejdere. Men vi har set flere eksempler på, at både pårørende og kommunen har stået magtesløse i sager med voksne i et radikaliseringsforløb, som endnu ikke er af en karakter, hvor politiet eller PET er direkte involveret.

Kommunerne oplever, at de generelt mangler konkrete handlemuligheder over for personer, der er over 18 år. Evalueringen af indsatsen for at forebygge ekstremisme og radikalisering fra 2014 peger bl.a. på, at der er behov for at sikre, at man lokalt i kommunerne er i stand til at sætte ind over for personer over 18 år. Når vi taler om den tidlige forebyggelse, er det centralt, at kommunerne, som jo har den direkte borgerkontakt, har de nødvendige redskaber i værktøjskassen.

Formålet med lovforslaget er derfor at styrke kommunernes indsats for at forebygge, at voksne bliver radikaliseret. Lovforslaget præciserer kommunernes ansvar på området og giver kommunerne mulighed for at lave opsøgende arbejde, og det giver også kommunerne mulighed for at iværksætte konkrete forebyggende tiltag som bl.a. udpegning af en kontaktperson eller en mentor til en borger. Det var bl.a. det, som SF's ordfører var kort inde på.

Kommunerne kan derfor igangsætte en række mere målrettede forebyggelsesindsatser på voksenområdet, og kommunerne får bedre mulighed for at sikre en hensigtsmæssig overgang af indsatsen for personer, der er under 18 år, og personer, der er over 18 år.

Jeg ser meget frem til det videre forløb omkring behandlingen her i Folketinget og så selvfølgelig også til, at loven kan komme ud at virke.

Tak. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.