L 5 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Målrettet rådgivning til voksne, der er i risiko for radikalisering, eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer).

Af: Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 07-10-2015
1. behandlet / henvist til udvalg 21-10-2015
Betænkning afgivet 19-11-2015
2. behandlet/direkte til 3. behandling 08-12-2015
3. behandlet, vedtaget 10-12-2015
Ministerområde:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at styrke kommunalbestyrelsens rådgivningsindsats over for personer over 18 år, der er i risiko for at blive radikaliseret, eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer og grupperinger. Kommunerne får med forslaget mulighed for at iværksætte konkrete tiltag for at forebygge en borgers radikalisering eller støtte en borger i at forlade et ekstremistisk miljø.

Lovforslaget indebærer endvidere, at der indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til i tilknytning til denne rådgivningsforpligtelse at overveje, om den pågældende person har behov for anden støtte efter serviceloven eller anden lovgivning.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Der er tale om en genfremsættelse af L 170 (2014-15, 1. samling)
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 92 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), hverken for eller imod stemte 0.