Mange tak.
Under andenbehandlingen kom der et rigtig godt forslag fra Dansk Folkeparti om, at det ændringsforslag, Enhedslisten havde stillet, om en langt bedre seniorførtidspensionsordning først skal træde i kraft den 1.
januar 2017.
Og Dansk Folkeparti meddelte, at hvis det kunne komme med, ville de støtte vores forslag.
Det takker vi meget for, og vi har indarbejdet det i vores ændringsforslag, så der er stillet yderligere et lille ændringsforslag, vi skal stemme om nu, der fastsætter en ikrafttrædelsesdato den 1.
januar 2017.
Med Dansk Folkepartis støtte til det her ændringsforslag fra Enhedslisten er der jo en helt ny situation.
For hvis Socialdemokraterne vil, er der flertal for det ændringsforslag, der så vil blive stemt ind i loven.
Derfor retter jeg blikket over imod den socialdemokratiske folketingsgruppe, men formanden er her desværre ikke.
Jeg havde planlagt et meget indtrængende blik ned mod hende, men hun er her desværre ikke, så I må prøve at deles om ansvaret i den forbindelse.
Jeg vil spørge den socialdemokratiske folketingsgruppe:
Er det her ikke en enestående chance for at forbedre vilkårene for de mennesker, som Socialdemokraternes ordfører, hr.
Peter Hummelgaard Thomsen, så varmt omtalte under førstebehandlingen af det her lovforslag.
Lad mig citere lidt fra hans ordførertale – efter en hård kritik af tilbagetrækningsreformen, fordi den udfaser efterlønnen og fremrykker forhøjelse af pensionsalderen, siger hr.
Peter Hummelgaard Thomsen:
»Der er med andre ord ikke fundet noget, der minder om en løsning for frisøren, der har stået op og klippet hår, fra hun var 15 år, for kuffertslæberen ude i Kastrup, der har kravlet rundt i lastrum og slæbt på al det ragelse, vi slæber hjem fra Østen, siden han var 17 år, eller for SOSU-hjælperen, der hver dag bruger krop og sind for at give vores bedsteforældre nogle gode sidste år.«
Hvor er det bare godt sagt!
Men hvis Socialdemokraterne vil, kan vi jo nu lige om lidt give disse mennesker mulighed for en mere tryg tilværelse, end man får, hvis man skal leve i årevis på kontanthjælp eller uden forsørgelse, fordi man er for nedslidt til at blive hængende på arbejdsmarkedet, til man kan gå på pension som 67- eller 68-årig eller endnu senere.
Så, kære Socialdemokrater, er det ikke nu, I skal slå til og omsætte hr.
Peter Hummelgaard Thomsens stærke ord til handling?
Hvad skulle der dog stille sig i vejen for det?
Er det muligt at få et svar her fra talerstolen, en begrundelse, hvis Socialdemokraterne har tænkt sig at fastholde den indstilling, der ligger i betænkningen, om at stemme imod?
Jeg synes, Socialdemokraterne skylder frisøren, kuffertslæberen og SOSU-hjælperen og alle de andre, der bliver nedslidt længe før tid, en god forklaring på det.
En lignende opfordring vil jeg rette til Socialistisk Folkeparti.
Deres formand er her desværre ikke.
Jeg havde ellers også tænkt mig at sænke mit indtrængende blik dybt i hendes øjne i den her forbindelse, men igen vil jeg sige:
I må deles om ansvaret.
Jeg vil gerne minde om, hvad SF's ordfører, hr.
Karsten Hønge, sagde ved førstebehandlingen:
»Men vi må også konstatere, at seniorførtidspensionen har spillet fallit med de ganske få, der er sluppet igennem nåleøjet.
SF foreslår en ny pensionsordning eller en gennemgribende revision af seniorførtidspensionsordningen, en pensionsordning, der konkret tager stilling til hvert enkelt menneskes situation, uddannelse, antallet af år på arbejdsmarkedet og eventuel fysisk nedslidning eller mental udbrændthed.«
Hvor er det godt sagt!
Jeg erkender, at vores forslag ikke tager højde for alle de kriterier, hr.
Karsten Hønge nævner.
Det mener jeg nu heller ikke er nødvendigt.
Vores forslag forholder sig til det centrale, nemlig en forbedring af den gældende seniorførtidspensionsordning, så den rent faktisk kan bruges til noget for dem, der er fysisk eller psykisk nedslidt.
SF understreger jo så tit, at de ikke vil ende som Enhedslisten, som de ynder at kalde et alt eller intet-parti.
Her ligger der så et forslag, som ikke rummer alt det, SF gerne vil, men som ikke desto mindre er en markant forbedring af den seniorførtidspensionsordning, vi har i dag.
Så jeg forstår simpelt hen ikke, hvis SF ikke kan støtte det.
Jeg efterlyser også stadig en forklaring på, at SF som begrundelse for at stemme imod vores ændringsforslag føler sig bundet af tilbagetrækningsforliget.
Under førstebehandlingen fik vi at vide, at det forlig er SF ikke bundet af, så hvordan hænger det sammen?
Kære Socialdemokrater og SF'ere, vil I ikke nok genoverveje jeres stilling til vores ændringsforslag.
Her er en mulighed for at skaffe en reel forbedring for de mange, der ikke kan bide sig fast på arbejdsmarkedet, men må leve i årevis på kontanthjælp eller uden forsørgelse, mens folkepensionen fortoner sig i en stadig fjernere fremtid.
Hvis de to partier fastholder deres afvisning, håber jeg da, at de vil gå på talerstolen og forklare sig.
Det er vel det mindste, man kan gøre for de mennesker, det drejer sig om.