Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 38:

Forslag til lov om ændring af lov om betalingstjenester og elektroniske penge. (Loft over interbankgebyrer, tilsyn med forordningen om interbankgebyrer m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 29.10.2015).

Forhandlingen er åbnet. Det er fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet. Værsgo.

Den 8. juni 2015 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning om interbankgebyrer for betalinger med betalingskort i kraft, og formålet med lovforslaget i dag er at sikre, at Danmark lever op til forpligtelserne efter forordningen.

Hver gang der bliver betalt med betalingskort herhjemme, ryger der et mindre gebyr af sted fra butikkens bank til kortudstederens bank, og det er det gebyr mellem banker, det såkaldt interbankgebyr, som den her sag handler om. Gebyret er indført for at skabe en balance i de fordele og omkostninger, der er forbundet med elektroniske betalinger. Formålet er, at alle parter betaler en del af de omkostninger, der er ved at drive betalingssystemet. Så langt, så godt.

Med det her lovforslag får erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for størrelsen af interbankgebyret. Det vil give erhvervs- og vækstministeren mulighed for, at udbyder af betalingstjenester indtil den 9. december 2020 anvender et vægtet gennemsnitligt interbankgebyr på højst 0,2 pct. af den gennemsnitlige årlige transaktionsværdi af debetkorttransaktioner inden for hver betalingskortordning. Det foreslås, at henholdsvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Forbrugerombudsmanden skal føre tilsyn, og at en overtrædelse af forordningen kan straffes med bøde.

Vedrørende dankortet vil jeg sige, at da vi havde regeringsansvaret, var tidligere erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen særlig opmærksom på, hvad forordningen ville få af betydning for dankortet og var også i dialog med Kommissionen om det. Forslaget vil gøre det svært for dankortet at konkurrere med de internationale betalingskort, og det vil derfor betyde, at dankortet vil blive for dyrt og for svært at arbejde med. Den tidligere erhvervs- og vækstminister arbejdede også i første omgang for en fuldstændig undtagelse af nationale debetkortsystemer. Det var en dansk mærkesag! Det var Danmark temmelig ene om at synes var en god idé, og derfor blev fokus også flyttet over på at få en øget fleksibilitet for medlemslandene.

Vi har derfor naturligvis en forventning om, at ministeren vil gøre brug af fleksibiliteten i forordningen frem til 2020, sådan at der tages hensyn til dankortet, og så dankortet også frem til 2020 ikke behøver at følge reglerne for interbankgebyrer. Om det bliver sådan, ser vi frem til at få boret ud i det udvalgsarbejde, som forestår. Og ser det fornuftigt ud, støtter Socialdemokraterne selvfølgelig forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Dorthe Ullemose, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg skal igen på vegne af erhvervsordfører Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, fremsætte følgende tale her ved førstebehandlingen af L 38:

Det overordnede formål med lovforslaget er som forelagt af erhvervs- og vækstministeren at gennemføre de regler, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner. I Dansk Folkeparti har vi den klare politiske holdning, at man altid pr. kulance bør EU-implementere, men altid vurdere, hvorvidt de gældende lovændringer er til gavn for danske interesser, og hvorvidt der er tale om overimplementering. I den pågældende sag er Dansk Folkeparti ikke sikre på, at det er den rigtige fremgangsmåde, at der som foreslået i lovudkastet overdrages ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for størrelsen af interbankgebyrer. Den slags overdragelse af bemyndigelse til den til enhver tid siddende minister skal man efter vores opfattelse være varsom med.

I den skriftlige fremsættelse påpeger ministeren endvidere, at lovforslaget vil give størst mulig fleksibilitet i relation til gebyrstrukturen for såvel debitkort som kreditkort. Vi noterer os dog, at lovforslaget sikrer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får det primære ansvar for tilsynet med forordningen vedrørende artikel 3.11, og at Forbrugerombudsmanden skal føre tilsyn med dele af artikel 12.

På den baggrund vil vi fra Dansk Folkepartis side ikke i dag give tilsagn til at støtte lovændringen, men vil under udvalgets arbejde med lovforslaget ved anden- og tredjebehandlingen overveje vores stillingtagen. Tak.

Tak til ordføreren.

Jeg skal måske lige sige, at selv om man læser op på vegne af en anden, er man jo ordfører for sit parti.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Vi bliver i de meget tekniske, men ikke desto mindre vigtige forslag. L 38 er en konsekvens af en EU-forordning, som der tidligere er blevet redegjort temmelig fyldestgørende for her fra talerstolen. Selv om forordningen har umiddelbar retsvirkning i Danmark, er der et behov for at lave supplerende dansk lovgivning, og det drejer sig bl.a. om, som det er blevet nævnt, at erhvervs- og vækstministeren får bemyndigelse til at fastlægge reglerne for de såkaldte interbankgebyrer i forbindelse med kreditkorttransaktioner. Der er forskel på, om det er debitkort eller kreditkort. Det afspejler den forskel, der er i omkostningerne, og det sikres også, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får det primære ansvar for at føre tilsyn med forordningen, ligesom det også slås fast, at overtrædelse af forordningen kan straffes med bøde.

Lad mig bare lige knytte en enkelt kommentar til det, som den socialdemokratiske ordfører sagde. Der er ingen tvivl om, at det var et dansk ønske at komme et andet sted hen end der, hvor forordningen landede, men der er jo tidligere under den tidligere regering givet et bredt mandat i Folketingets Europaudvalg, som den daværende regering og Venstre var en del af. Da var det de 0,2 pct., vi landede på. Så derfor er der ligesom leveret under hensyntagen til det muliges kunst. Derfor mener vi selvfølgelig fra Venstres side, at der leves op til de politiske aftaler og ønsker, der er indgået, og at man med lovforslaget sørger for, at danske regler kommer til at flugte med forordningen, og at der bliver de håndhævelsesbestemmelser, der skal til.

Så vi støtter naturligvis forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Ligesom det lovforslag, vi behandlede før, er der også her tale om resultatet af et EU-direktiv og -aftaler. En del af det har, som den forrige ordfører sagde, umiddelbar retsvirkning, men der er altså så også dele af det, som vi skal tage stilling til her.

Som udgangspunkt er det jo rigtig godt med kontrol og tilsyn med de gebyrer, der gælder ved debitkort- og kreditkorttransaktioner. Det er jo et af de steder, hvor det kan være rigtig svært for forbrugerne at vide hvad der foregår, og hvor også bankerne har taget sig nogle friheder.

Som det har været anført heroppefra af den socialdemokratiske ordfører, er der øjensynlig nogle problemer med dankortet som konsekvens af det, der er vedtaget i EU. Det er noget, som gør, at vi i hvert fald i Enhedslisten er bekymrede over konsekvenserne af det, og det er ikke tilstrækkelig beroligende, selv hvis man får en aftale gældende frem til 2020, for der er ganske få år til det.

Så vi vil under udvalgsbehandlingen forsøge at undersøge det her og få mere klarhed over, hvad konsekvenserne er for vores betalingskort. Grundlæggende har vi det jo nok sådan, at det her er et af de områder, hvor man kan diskutere, hvorfor EU skal ind og regulere vores gebyrer med de konsekvenser, det kan have for det betalingssystem, som vi har. Det er nok et af de områder, hvor vi mener at det vil være fornuftigt at overlade en større beslutningskraft til det enkelte land. Og det, at de danske ønsker ikke i tilstrækkelig grad er blevet imødekommet, viser jo, at her er et af de områder, hvor EU desværre kan gå ind og træffe nogle beslutninger, som får nogle konsekvenser, der ikke er det, som vi her i Folketinget ønskede.

Så vi ser med en vis bekymring på det her forslag, men vil forholde os åbent til det frem til udvalgsbehandlingen og så kigge på, hvad der ligger af muligheder for at løse de problemer, som jeg har nævnt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Egentlig er det her ikke et specielt kontroversielt forslag, da det effektuerer allerede vedtagne EU-regler. Alligevel bør man alligevel nogle gange stoppe op og spørge sig selv, om sådan et lovforslag helt grundlæggende er fornuftigt. Det mener vi ikke i Liberal Alliance at det er, for det, der er tale om her, er helt simpel prisregulering af et produkt på det private marked. Prisregulering er ikke godt for forbrugerne. Det forvrider markedet, det hindrer innovation, det hindrer fremskridt, nye produkter, som selvfølgelig kan være svære for politikere at forestille sig hvad kunne være, fordi man ikke ved, hvad der kan ske i fremtiden. Derfor bør politikere også afholde sig fra sådan noget som prisregulering. Det her lovforslag er udtryk for, at man har prisregulering. I det her tilfælde kan en minister sidde og bestemme, hvad gebyrerne skal være.

Jeg vil dog gerne sige, at når det nu skal være sådan, så er den løsning, der er fundet her, sådan set pragmatisk og fornuftig. Da vi er medlem af EU, så skal det jo være sådan her. Så skal den her lovgivning implementeres, men vi forbeholder os alligevel retten til at sige nej til et lovforslag, som grundlæggende ikke er i forbrugernes interesse, for det er ikke i forbrugernes interesse, at man har prisregulering af produkter, hvis priser fastsættes på det private marked, for det er ikke i forbrugernes interesse på den lange bane med sådanne tiltag.

Derfor kan vi ikke støtte lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Så har vi at gøre med endnu en EU-implementering. Jeg skal gøre det ganske kort. Det overordnede formål er selvfølgelig at fjerne hindringer, så vi får et velfungerende europæisk marked for elektroniske betalinger og sikrer, at Danmark lever op til forordningens forpligtelser, herunder til at fastsætte størrelsen af interbankgebyrer.

Med det her forslag lægges der op til at give ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om størrelsen af det her interbankgebyr for indenlandske transaktioner i Danmark. At give den form for carte blanche til ministeren kræver virkelig, at vi andre er vågne og holder øje med, hvad der så sker i ministeriet, så udviklingen ikke går den forkerte vej, for det er vigtigt for Alternativet ligesom for mange andre, at det her lovforslag ikke kommer til at betyde, at gebyrerne bliver større. Men det er så heldigvis ikke, hvad der lægges op til fra ministerens side.

Men som udgangspunkt er vi positive over for lovforslaget, selv om vi gerne vil se nærmere på dele af det under udvalgsarbejdet – det gælder både dankortet og den her bemyndigelse.

Tak til ordføreren. Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Der er jo blevet gennemgået, hvad det er, vi laver i dag. Jeg synes, at det er vigtigt at pege på, at vi i hele den her proces faktisk har været grundlæggende ganske enige om at forsøge at holde priserne på dankortet nede. Vi har kæmpet en fælles dansk kamp i EU og er kommet så langt, som vi kunne, og nu skal vi så rette ind på et område, hvor jeg vil sige at jeg næsten ikke kan forestille mig den erhvervs- og vækstminister, som synes, det er rigtig fedt at banke priserne på dankortet op. Det er klart, at man altid skal tænke sig om, når man giver en bemyndigelse af den her slags, og jeg synes, det er fint, at vi sikrer os, at der ikke sker noget i den dur.

Men selvfølgelig skal vi, når man har kæmpet kampene i EU, og med alle de fordele, vi har her, være med i et internationalt system på det her område og også rette ind, når der er ting, som ikke stemmer overens med resten af de europæiske regler. Så Radikale Venstre kan støtte forslaget.

Tak for det. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

SF støtter også forslaget. Vi har dog nogle spørgsmål, vi gerne vil drøfte med ministeren og også i udvalget. Vi er bekymrede for, om lovforslaget åbner for en prisstigning på brugen af dankort i Danmark. Det er en bekymring, vi gerne vil have ministeren til at forholde sig til og noget, vi vil stille spørgsmål om under udvalgsbehandlingen af lovforslaget.

Vi tror i øvrigt, og det er positivt, at loven vil åbne for, at mindre spillere på det danske og europæiske betalingsmarked kommer på banen. Det vil være positivt. Så alt i alt med den lille sidebemærkning, at vi har brug for at få afklaring vedrørende dankortet, støtter SF forslaget.

Tak for det. Hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Vi synes, at det er et positivt forslag. Det er jo heller ikke særlig kontroversielt. Det handler blot om, at vi får foretaget de tilpasninger i loven, som er nødvendige, efter at EU-forordningen om interbankgebyrer blev vedtaget tidligere på året. Det er jo også en cementering af, at dankortet er en af de billigste betalingsformer i hele verden. Der er jo også konsensus her i Folketinget om, at vi skal være glade for, at vi har et dankort, som jo i forvejen er reguleret i dansk lovgivning.

Det her er nødvendigt, for at der ikke skal ændres på de bærende forudsætninger, som ligger til grund for den dankortaftale, som vi bredt har støttet op om, og som skal sikre udviklingen af dankortet frem til 2020. De gebyrlofter, som er indført på EU-plan, har ikke betydning for dankortet, da det jo i forvejen er et af verdens mest sikre og mest effektive betalingskort.

Så vi er positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det erhvervs- og vækstministeren. Værsgo.

Tak for bemærkningerne til lovforslaget. Lovforslaget er, som flere allerede har sagt, en følge af vedtagelsen af forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner, der trådte i kraft den 8. juni 2015.

Formålet med lovforslaget er bl.a. at sikre, at forordningens loft over interbankgebyrer i videst muligt omfang tilpasses gebyrstrukturen på det danske betalingskortmarked. Formålet med lovforslaget er derudover mere overordnet at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser efter forordningen, f.eks. i forhold til tilsyn og sanktioner.

Med lovforslaget bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler for størrelsen af det interbankgebyr, som udbydere må tilbyde eller kræve i forbindelse med gennemførelse af en indenlandsk forbrugerrelateret debetkorttransaktion. Det er hensigten, at jeg med denne bemyndigelse vil tillade, at udbydere anvender et såkaldt vægtet gennemsnitligt interbankgebyr på højst 0,2 pct. i stedet for et fast loft over det enkelte gebyr. Det er den løsning, der skaber størst mulig fleksibilitet i forhold til gebyrstrukturen på det danske betalingskortmarked.

Afslutningsvis vil jeg også kort nævne, at da Folketinget på grund af den nært forestående folkeafstemning den 3. december ikke er samlet til møde i de 2 uger inden, er vi nødsaget til at stille ændringsforslag til andenbehandlingen af lovforslaget. I dette ændringsforslag kommer der til at stå, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. På den måde sikres det, at lovforslaget træder i kraft inden den 9. december, hvor forordningen om interbankgebyrer gælder i Danmark.

Lad mig så også slutte af med at give et par kommentarer i forhold til det, som fru Ida Auken meget rigtigt sagde, nemlig at det er en sag, der har været bred opbakning om, og som har strakt sig over længere tid. Det er sådan set en sag, der har kørt helt tilbage fra 2013, hvor Kommissionen fremlagde sit forslag. Herefter fik den daværende økonomi- og indenrigsminister et mandat i Europaudvalget den 6. november 2014, hvor en af mandatgivningsdelene er, og jeg læser op, at medlemsstaterne opnår den nødvendige fleksibilitet til at tilpasse lofterne over interbankgebyrer til nationale betalingskortsystemer, som tilfældet er nu i den gældende kompromistekst. Det er så lige præcis det, som vi også fremadrettet skal sikre.

Derfor vil jeg sige, at jeg tror, det vil være en god idé, at jeg som minister også tilbyder, at der laves en teknisk gennemgang af det her lovforslag, som jeg ved, at der er udvalgsmedlemmer, der meget klogeligt har bedt om. Og da der ikke er nogen, der har taget det op her i debatten, vil jeg, fordi jeg er en venlig mand, sige, at jeg synes, det kunne være en god idé at tage en drøftelse af det her, og den vil jeg indbyde til i næste uge, netop også for at tage nogle af de mere detaljerede spørgsmål i forhold til de forskellige korttyper og deres betydning, om jeg så må sige, i forhold til det lovforslag, der er fremsat.

Så for ikke at have en lang teknisk diskussion, vil jeg tilbyde en teknisk gennemgang, hvor jeg selvfølgelig også selv vil være til stede.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.