Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 186:

Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven og retsplejeloven. (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 04.05.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Trine Bramsen, Socialdemokraterne.

Der er alt for mange mobiltelefoner i de danske fængsler. Det har der været gennem mange år. Skiftende justitsministre har forsøgt at finde løsninger på problemet. Det er uacceptabelt, at der er så mange mobiltelefoner i fængslerne. Ikke alene er det en hån mod ofrene for de kriminelle handlinger, det er også mangel på respekt for vores retssamfund. Telefonerne kan bruges til at koordinere vidneudsagn, og de kan også bruges til at true eller presse vidner eller ofre, og derfor er det selvsagt helt urimeligt, at de indsmugles der, hvor straffen tilsiger, at man ikke må have en mobiltelefon med. I den seneste aftale om kriminalforsorgen blev der taget en række initiativer, der skal forhindre indsmugling af mobiltelefoner, bl.a. muligheden for at kaste mobiltelefoner ind over gårdarealer. Men der er behov for yderligere initiativer, det tror jeg står klart for alle, og derfor hilser vi forslaget her velkommen.

Konkret har lovforslaget, som vi behandler her, til formål at forhindre indsmugling af telefoner gennem muligheden for anvendelse af kropsscannere i Kriminalforsorgens institutioner. Kropsscannere kender vi allerede fra lufthavnene, hvor såvel passagerer som ansatte hver dag passerer dem. Derfor er der ikke noget vildt eller revolutionerende eller uretfærdigt i også at indføre dem i kriminalforsorgen. Samtidig skal der indføres obligatoriske disciplinærstraffe og udgangskarantæne til indsatte, der ulovligt er i besiddelse af mobiltelefoner, ligesom straffen for andres indsmugling af mobiltelefoner til indsatte skærpes. Den sidste del af forslaget omfatter også et udvidet strafansvar for uretmæssig medtagelse af mobiltelefon til både at omfatte besøgende og andre personer.

Som nævnt støtter vi forslaget. Det er helt urimeligt, at indsatte er i besiddelse af telefoner. Det er en hån mod retsfølelsen, når de netop er idømt en straf, der omfatter, at de ikke må kommunikere med omverdenen. Jeg vil desuden meddele, at vi fra Socialdemokraternes side også er villige til at se på yderligere tiltag, der kan forhindre indsmugling af telefoner. Eksempelvis kunne det være jamming, så man helt forhindrer brugen af telefoner i de områder, hvor der ikke skal medbringes telefoner. Det kunne også være anden ny teknologi. Men vi støtter forslaget, som vi behandler her i dag.

Så er der en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg var bare interesseret i det her med jamming, for når jeg har spurgt ind til det, har jeg fået at vide, at der simpelt hen er nogle praktiske problemer med at bruge det. Jeg synes jo, det kunne være spændende, hvis det er noget, man kan bruge netop der, hvor det ikke er meningen, at der skal kunne være mobiltelefoner. Så vil ordføreren ikke fortælle lidt mere om, hvordan det eventuelt kunne bruges?

Ordføreren.

Jamen jeg er lige så nysgerrig, med hensyn til hvordan det kan bruges, og jeg noterer mig, at det bliver brugt i andre lande, men at der i Danmark er givet afslag til en række institutioner, der har spurgt om lov til at bruge jamming i institutionerne. Forklaringen er, at det handler om teknik. Jeg synes da, at vi i fællesskab skal stille spørgsmål i udvalgsbehandlingen om, hvad det er for tekniske barrierer. For det er pudseløjerligt, at man kan bruge teknikken i andre lande, men ikke i Danmark.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Hvert år findes omkring 2.000 mobiltelefoner, hvor de ikke må forefindes, nemlig i danske fængsler og arrester. I Dansk Folkeparti er vi bekymrede over, at så mange telefoner finder vej til fængselscellerne, hvor personer, der er underlagt ellers streng kontrol med deres kommunikation med omverdenen, med en telefon i hånden kan få fri adgang til at kommunikere med andre. Det kan f.eks. være om en sag, hvor det er afgørende, at de ikke får mulighed for at påvirke nogen på den anden side af fængselsmurene. Det er altså meget alvorligt.

Vi tager derfor vel imod regeringens forslag, der søger at begrænse tilgangen af telefoner i fængslerne, og som øger sanktionerne imod dem, der stadig ikke kan finde ud af at holde sig inden for reglerne. Det vil man gøre ved hjælp af kropsscannere; obligatorisk disciplinærstraf; udgangskarantæne til indsatte, som ikke kan holde sig inden for regelsættet; skærpelse af straffen for indsmugling af mobiltelefoner til indsatte; og en udvidelse af strafansvaret til folk, der uretmæssigt medbringer telefon til andre.

Alle de ting, der her konkret lægges frem af regeringen, synes vi er ganske udmærkede, og dem kan vi sagtens støtte op om.

Jeg tror også, det er vigtigt at huske på, at udviklingen på det her område vil fortsætte. Der vil også i fremtiden være et stort pres på området her. Nye teknologier vil betyde flere veje ind og flere andre kommunikationsværktøjer. Det er derfor vigtigt, at der holdes et meget vågent øje med udviklingen lige præcis på det her område.

Jeg gjorde mig ulejligheden for nogle dage siden at finde en artikel frem, der er over 10 år gammel, og som advarede om, at der flød mobiltelefoner nærmest frit rundt i fængslerne. Det er altså over 10 år siden, at den artikel blev trykt. Problemet er altså overhovedet ikke nyt. Det er et gammelt problem. Der er bare aldrig rigtig taget hånd om det. Det forsøger regeringen nu, og det er sådan set glimrende. I Dansk Folkeparti er vi helt parate til også i fremtiden at se på at bruge nye metoder til at holde mobiltelefoner og teleudstyr ude af vores fængsler. Jeg kan derfor meddele, at vi støtter forslaget.

Tak til Dansk Folkeparti. Herefter går vi til Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Brug af mobiltelefoner i danske fængsler er som udgangspunkt ulovligt. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 4. Det er der god grund til. Mobiltelefoner kan i vidt omfang anvendes til forberedelse af flugt, anvendes til påvirkning af vidner, trusler mod andre osv. osv. Det er derfor en god ting, at Justitsministeriet har handlet og handler i den her situation. Det er jo ikke bare de forslag, vi taler om i dag. Det er 21 forslag, som er fremlagt i marts måned, og de forslag, vi har fat i i dag, er så dem, der skal udmøntes via egentlig lovgivning.

Det drejer sig om etablering af kropsscannere i nogle fængsler, det drejer sig om straf og udgangskarantæne, der skal være obligatorisk for overtrædelse af mobiltelefonlovgivningen, det drejer sig om strafskærpelse for andres indsmugling, hvor tidligere betinget fængsel nu bliver til ubetinget fængsel, og endelig drejer det sig om udvidelse af straffen for besøgende, når man medtager mobiltelefoner til fængslerne. Det er i sagens natur forhold, der er behov for. Om det hundrede procent kan holde mobiltelefonerne ude af fængslerne, kunne jeg tvivle på, men det kan da i hvert fald begrænse dem. Det er jeg slet, slet ikke i tvivl om. Der vil stadig være mulighed for indsmugling på forskellig vis, og jeg har også noteret, at der er mulighed for egentlig røntgenundersøgelse, men det kræver naturligvis, at det er i særlige tilfælde. Vi skal respektere de helbredsmæssige forhold i den forbindelse.

Sidst, men ikke mindst, er det overladt til justitsministeren at fastsætte nærmere regler for introduktionen af eksempelvis scannere, og i den forbindelse må jeg i hvert fald henstille, at alle, der kommer i fængslet, må gennem en scanner, ellers forudser jeg i hvert fald, at der kan opstå huller. Når jeg siger alle, gælder det både personale og leverandører af forskellig art, der kommer ind i fængslet, og også forsvarsadvokater. Jeg kan godt læse af bemærkningerne, at det er man ikke vild med fra advokatside, men undskyld, de fleste går gennem en scanner i en lufthavn flere gange om måneden. Det er der mange, der gør. Det gør ikke ondt, kan jeg oplyse, og hvis det er det, der skal til, er det altså det, der skal til, og det må advokaterne også finde sig i. Det er dog i samfundets interesse.

Til sidst en bemærkning, for der bliver spurgt til jamming. Jeg havde faktisk fornøjelsen af for 3 uger siden sammen med justitsministeren at være på besøg i en virksomhed, der producerer udstyr, der kan jamme, og vi fik faktisk demonstreret, hvordan det virker, og jeg kan oplyse, at det virker – det gjorde det i hvert fald i demonstrationen – meget effektivt. Virksomheden har kontrakter flere steder i udlandet.

Det kniber åbenbart i Danmark, hvilket justitsministeren måske kan udtrykke nærmere. Det er en teknikalitet, som også Erhvervsstyrelsen, erhvervsministerens ressortområde skal være med til at løsne op på. Jeg er ikke nærmere inde i, hvad det er, men der er et eller andet lovgivningsmæssigt, der er på tværs, og det arbejdes der på. Det ved jeg at der arbejdes på i Kriminalforsorgen og Justitsministeriet sammen med Erhvervsministeriet for at få løsnet op på, for det da er helt oplagt, at det selvfølgelig er noget af det, der skal til, og så vidt jeg husker, var det også et af de 21 forslag, som justitsministeren kom med i marts.

Summa summarum i forhold til forslaget her – det kan Venstre i sagens natur støtte.

Tak til Venstres ordfører. Den næste på listen er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Der er her i løbet af de seneste år blevet fundet mellem 1.700 og 1.900 mobiltelefoner i danske fængsler og arresthuse. Det er alt, alt for mange. Og man kan jo sige, at der sådan set ikke burde være fundet en eneste mobiltelefon hos en indsat i et dansk fængsel eller arresthus, eftersom de indsatte ikke må have den slags hos sig.

Det er også fuldstændig tåbeligt, at varetægtsfængslede i meget alvorlige sager – selv i isolation eller med brev- og besøgskontrol – kan være i besiddelse af mobiltelefoner, så de kan påvirke efterforskningen. Det er selvfølgelig fuldstændig uhørt, at den slags kan lade sig gøre. Men derfor burde vi også se lidt nærmere på den store brug af varetægtsfængslinger, og ofte lange varetægtsfængslinger, som vi gør brug af i Danmark.

Men når vi taler om kriminalpolitik, taler vi altid om proportionalitet. Hvert eneste år undviger der snesevis af indsatte fra åbne fængsler i Danmark. Det kan man sige er alt for mange, for de indsatte må ikke undvige. Vi kunne gøre noget ved det ved at bygge nogle flere lukkede fængsler og tage alle de indsatte fra de åbne fængsler og sætte dem ind i lukkede fængsler. Men der er også indsatte, der undviger fra lukkede fængsler. Også det kunne man gøre noget ved. Man kunne bygge fængsler på den grønlandske indlandsis, man kunne afskaffe udgang, man kunne forbyde besøg, bygge højere mure, opsætte mere pigtråd og grave dybere voldgrave. Ja, man kunne indføre livstidsstraf for flugtforsøg. Som de fleste nok har gættet, er det ikke initiativer, som Enhedslisten støtter. Men jeg nævner dem for at understrege, at der er tale om en afvejning af forholdsmæssighed, altså proportionalitet.

Det samme gælder det lovforslag, vi diskuterer i dag. Lovforslaget savner proportionalitet. Når vi ser på problemet med mobiltelefoner i fængsler og arresthuse, er der jo forskel på problemets alvor, alt efter om vi taler om indsatte strafafsonere eller om isolationsfængslede. For de isolationsfængslede varetægtsarrestanter bliver jo i sagens natur af hensyn til politiets efterforskning nødt til at blive forhindret i at kunne kommunikere med medskyldige. For de isolationsfængslede varetægtsarrestanter er det en helt konkret efterforskningsmæssig grund, der er, til at de skal afskæres fra adgang til mobiltelefoner. Taler vi derimod om andre grupper af beboere i fængsler og arresthuse, er der mest tale om et moralsk og et disciplinært hensyn, bortset fra visse grupper af strafafsonere, som man kan mistænke for at ville bruge mobiltelefoner til f.eks. narkokriminalitet.

Vi er, ligesom tænketanken Forsete i høringssvaret, bekymret over, at skærpelsen af de disciplinære indgreb over for de indsatte, der afsløres med mobiltelefoner, får forringet deres mulighed for at vende tilbage til samfundet efter løsladelsen, f.eks. ved indgreb i deres mulighed for udgang langt hen i afsoningsforløbet. Vores overordnede kritik mod lovforslaget er denne mangel på proportionalitet. Man stirrer sig blind på problemet mobiltelefoner og skaber en sværere hverdag for både indsatte, ansatte og besøgende i fængsler og arresthuse, herunder de mange, der aldrig kunne drømme om at indsmugle eller bruge en ulovlig mobiltelefon.

Vi har også en lidt mere specifik bekymring, som også har været nævnt tidligere af andre ordførere. Forslaget lægger op til en forsøgsordning med kropsscannere, men Sundhedsstyrelsen er i sit høringssvar meget tydelig, i forhold til at kropsscannere anvender røntgenstråler, og at de er potentielt kræftfremkaldende. Og det får altså vores alarmklokke til at ringe. Der er jo ikke tale om en enkeltstående røntgenundersøgelse hos lægen, men om visse grupper af indsatte, ansatte og besøgende, som regner med gentagne røntgenundersøgelser over længere tid. Og brugen af potentielt kræftfremkaldende røntgenstråler er efter vores mening fuldstændig ude af proportioner.

En mulig vej at gå kunne være brug af jammere, som det også har været nævnt tidligere, der forstyrrer mobilsignalet i et begrænset område. Men det er jo ikke det, lovforslaget omhandler. Principielt mener vi, at man forsøger at løse et problem, som er alvorligt, men som er skabt af få, ved at ramme mange. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Trine Bramsen, Socialdemokraterne.

Jeg undrer mig lidt over ordførerens meget bastante afvisning af det her forslag gående på en kritik af, at man maks. kan bruge en mobiltelefon til at begå ny kriminalitet eller til at kommunikere med omgivelserne. Mener ordføreren ikke, at det er en krænkelse af retsforståelsen og de principper, som vores samfund bygger på, at man, når man er frihedsberøvet, så eksempelvis kan sidde og true vidner eller kommunikere og koordinere vidneforklaringer?

Ordføreren.

Jo, det mener jeg, og det er også derfor, man bliver nødt til at målrette indsatsen i forhold til dem, der misbruger det. Man kan jo sige, at der kan være meget brug af mobiltelefoner, som ganske vist er ulovligt, men som hverken er nogen trussel mod retssikkerheden, mod vidner, mod efterforskningen eller alt muligt andet, og den del mener vi sådan set ikke man skal fokusere så meget på. Derimod bør man jo fokusere på lige præcis den del, som handler om, at nogen forstyrrer efterforskningen, truer vidner eller bruger mobiltelefonen på en meget uhensigtsmæssig måde. Derfor burde man jo målrette forslaget lige præcis i forhold til den gruppe i stedet for at ramme meget bredt.

Fru Trine Bramsen.

Så er der simpelt hen noget, jeg ikke forstår. For hvordan søren vil ordføreren målrette det, så man tager mobiltelefonerne fra dem, der vil tale med medskyldige, koordinere vidneforklaringer eller true ofre, og ikke dem, der vil bruge dem til at ringe hjem? Hvordan kan man vide, hvad det er, en person vil bruge sin mobiltelefon til?

Ordføreren.

Jeg tror, man er meget naiv, hvis det er sådan, at man tror, at man med det her forslag kan slippe uden om det, at der findes mobiltelefoner i fængsler. Det, der er det interessante, er jo, hvor man vælger at bruge de ressourcer man har, og der er det vores opfattelse, at man skal bruge ressourcerne målrettet i forhold til folk, der f.eks. sidder i isolationsfængsel, i varetægtsfængsling. Der er der jo lige præcis et kæmpestort problem. Der har vi jo allerede nu kunnet se, at man, selv om man godt ved, det er et problem, ikke har kunnet løse det, og derfor bør man sætte målrettet ind i forhold til den gruppe og så sige, at den anden gruppe måske ikke er så vigtig.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg skal på vegne af Liberal Alliances ordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll, fremføre følgende:

Liberal Alliance bakker fuldt og helt op om det her lovforslag og om en styrket indsats mod mobiltelefoner i fængslerne. Vi vil ikke vende det blinde øje til, at der år efter år bliver fundet og indsmuglet et meget stort antal mobiltelefoner i Kriminalforsorgens institutioner. Den praksis skader ikke bare den almene retsfølelse, men det kan også lede i retning af ny kriminalitet og farlig radikalisering af de indsatte. Af samme grund var netop en styrket indsats mod mobiltelefoner i fængslerne en selvstændig del af Liberal Alliances antiradikaliseringsudspil fra 2015.

Kriminelle, der er dømt til frihedsberøvelse, skal naturligvis overholde betingelserne i deres dom. Det betyder bl.a., at de skal respektere begrænsningerne i deres omgang med andre mennesker, og derfor er det helt rimeligt, at de mærker en konsekvens, hvis de bryder de vilkår. På samme måde er det selvfølgelig oplagt, at dem, der hjælper med indsmuglingen af telefonerne, stilles til ansvar for deres manglende respekt for vores retssamfund.

Vi ser frem til forslagets endelige vedtagelse.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Vi behandler nu lovforslag 186 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven og retsplejeloven, og baggrunden for forslaget er, at der hvert år bliver fundet et betydeligt antal mobiltelefoner i Kriminalforsorgens institutioner. Så lad mig starte med at slå fast, at jeg sådan set er helt enig i regeringens intention om at forsøge at begrænse det her.

Hvordan ønsker regeringen så at begrænse det? Det gør regeringen ved at styrke indsatsen mod mobiltelefoner i Kriminalforsorgens institutioner ved bl.a. at åbne for muligheden for anvendelse af kropsscannere i Kriminalforsorgens institutioner, indføre obligatorisk disciplinærstraf og udgangskarantæne til indsatte, skærpe straffen for andres indsmugling af mobiltelefoner til indsatte og udvide strafansvaret for uretmæssig medtagelse af en mobiltelefon til at omfatte både besøgende og andre personer.

Alternativet er helt positive over for anvendelsen af kropsscannere i fængslerne; det tror vi kan være en rigtig god ting at få indført. Men der er det så vigtigt lige at tage hensyn til det, som Institut for Menneskerettigheder anbefaler, nemlig at det præciseres, at man sørger for det, der hedder privatlivets fred i forhold til f.eks. udviskning af billeder og lagring af billeder, og at det bliver præciseret i lovforslaget, hvordan man gør det.

Så kommer vi til de andre aspekter af lovforslaget, og der er vi jo af den grundlæggende opfattelse, at vi simpelt hen ikke tror på, at mere straf hjælper. Altså, vi tror ikke på, at det i de her situationer afholder folk fra at indsmugle de her mobiltelefoner, eller at det afholder de kriminelle fra at bruge dem. Der er vi langt mere med på de der mere tekniske løsninger såsom lige præcis scannere eller det, at man kan jamme signalet, for det er rigtig effektfuldt.

Jeg synes, det er vigtigt at påpege, at f.eks. isolationsfængsling kan have en række skadevirkninger på den indsattes psyke. Vi ved, at vi i årenes løb er blevet kritiseret i Danmark, fordi vi har en udbredt brug af isolationsfængsling, og vi synes, at udvidelsen af muligheden for strafcelle som disciplinærstraf er et stort skridt i den forkerte retning.

Så bliver det også påpeget fra Institut fra Menneskerettigheders side, at man ønsker at indføre en ordning, sådan at der kan indledes en disciplinærsag i tilfælde, hvor der er sket politianmeldelse, og det vil sige, at det giver mulighed for dobbelt straf.

Som sagt er vi rigtig positive over for hensigten og intentionen med forslaget, for man skal have begrænset brugen af de her mobiltelefoner. Vi tror bare ikke, at de der strafskærpende tiltag har nogen som helst effekt, og derfor ville vi rigtig gerne have, at det blev bearbejdet i lovforslaget. Så der er desværre ikke opbakning herfra.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Ordføreren nævner muligheden for tekniske løsninger og bruger i ordførertalen meget tid på netop det, og det er jo noget, som mit parti også støtter, men jeg kan forstå, at det skal være i stedet for straf. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke kan sige både-og, og at det skal være et enten-eller-spørgsmål. Det er vel et spørgsmål om, at vi både gør alt, hvad vi kan, for med tekniske løsninger at forhindre, at telefonerne kommer ind, og skulle det så alligevel ske, skal det selvfølgelig have en konsekvens. Så skal der falde en sanktion, så folk finder ud af, at det her ikke er en acceptabel opførsel eller adfærd. Man er blevet sat i fængsel, fordi man har gjort noget, der er forkert, og det må man bære omkostningen af, om jeg så må sige. Er ordføreren ikke enig i, at der skal være en fast konsekvens, når man bryder reglerne?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, jeg sagde »i stedet for straf« i forhold til at bruge en kropsscanner. Altså, der er jo tale om, at man her skærper straffen på en række områder, og der tror jeg simpelt hen bare vi har en anden opfattelse. Jeg tror ikke på, at det hjælper, og der kan man jo igen stille spørgsmålet: Hvornår laver du politik, som du tror har en effekt, og hvornår gør du ikke? Og jeg tror ikke, det afholder de føromtalte forbrydere fra at smugle mobiltelefoner ind. For det tror jeg de kommer til at gøre alligevel, og derfor tror jeg simpelt hen, at det er mere effektfuldt at gøre det ad teknisk vej.

Hr. Peter Kofod Poulsen? Han frafalder. Så er der endnu en bemærkning fra fru Trine Bramsen, Socialdemokraterne.

Jeg vil bare spørge ordføreren, når hun er imod at hæve straffen: Hvordan forholder Alternativet sig så til det nuværende strafniveau? For der er jo allerede sanktioner forbundet med, at man indsmugler mobiltelefoner. Er Alternativet tilfredse med det niveau, eller skal det være lavere? Eller hvordan forholder Alternativet sig til strafniveauer i forhold til indsmugling af mobiltelefoner?

Ordføreren.

Vi har ikke noget ønske om at ændre i de niveauer, der er i dag. Så det er et svar på det. Altså, igen er det jo hele den der holdning om, om man tror, at det at skrue op på knappen for straf har en effekt, og det tror jeg simpelt hen ikke på at det har i det her tilfælde.

Fru Trine Bramsen.

Men vi har jo konkret og meget aktuelt haft nogle sager, bl.a. danmarkshistoriens værste terrorsag, hvor der gentagne gange blev indsmuglet mobiltelefoner, som blev brugt til at koordinere vidneforklaringer, og det afholdt jo i hvert fald ikke de her gerningsmænd fra at tage telefonerne med ind. Hvad mener Alternativet der kan stoppe det? For der er jo ikke en teknisk løsning lige nu og her, som vi bare kan hive ned fra hylden. Hvis Alternativet er imod det eksisterende forslag, hvad er så det alternative forslag til at løse det her problem?

Ordføreren.

Jeg forsøgte i hvert fald at redegøre for, at jeg synes, det er brugen af kropsscannere – og det er jo også det, man giver adgang til i det her lovforslag – og det er det, jeg siger at Alternativet støtter. Der er bare mere i det her lovforslag end det. Altså, jeg synes, vi blander tingene sammen. Jeg synes, det ville være rigtig positivt, hvis vi her havde et lovforslag, der handlede om at styrke teknikken i forhold til at få indført kropsscanere og eventuelt jammere, hvis det er noget, der er tilgængeligt på markedet.

Tak til ordføreren. Den næsten ordfører er fru Zenia Stampe, Det Radikale Venstre.

Tak for det. Vi er enige i, at der er brug for en styrket indsats mod mobiltelefoner i fængslerne. Derfor kan vi godt støtte dele af lovforslaget med nogle præciseringer, men ikke alle dele.

Vi kan støtte brugen af kropsscannere, men som det fremgår af høringssvarene, indebærer brugen af den scanningsteknologi nogle privatlivsrelaterede og nogle sundhedspolitiske dilemmaer. Men vi mener, at man gennem en præcisering kan tage højde for de dilemmaer, og så vil vi godt kunne støtte lovforslaget.

Der lægges jo op til, at der bare startes med forsøg med kropsscanning. Men det lovforslag, vi behandler nu, giver en generel lovhjemmel til at indføre kropsscannere i Kriminalforsorgens institutioner, og derfor mener vi på nuværende tidspunkt, at der skal ske en præcisering. Vi kan også godt støtte strafskærpelse ved indsmugling af mobiltelefoner, men så kommer det svære.

For vi mener, at det er uproportionalt at indføre strafansvar for uretmæssig medtagelse af mobiltelefon for besøgende og ansatte. Og det mener vi, fordi det allerede i dag er ulovligt at hjælpe med at smugle telefoner ind. Altså, hvis en ansat hjælper en indsat med at smugle en telefon, er det jo allerede i dag omfattet af strafansvar. Så dem, man rammer med den her regel, vil jo være medarbejdere, som, ja, forsætligt tager en mobiltelefon med, men som ikke har i sinde at bruge den eller give den videre til indsatte.

I en sådan sag kan man sige, at det ikke er smart, at folk tager sådan en med, og det skal have en eller anden konsekvens. Men skal de ligefrem have en straf i vores retssystem? For man har jo allerede i dag mulighed for at lave en disciplinærsag og på den måde lade det få en konsekvens at tage lidt for let på reglerne. Det synes vi er passende, det er proportionalt, hvorimod vi ikke synes, det er proportionalt at indføre et decideret strafansvar.

Vi mener også, at en generel regel om udgangskarantæne på 3 måneder kan være uproportional. I nogle tilfælde kan den være proportional, men i andre tilfælde kan den mangle proportionalitet og forhindre en vigtig resocialisering.

Vi er også imod at udvide muligheden for at anvende strafcelle i 2-4 uger, da vi i forvejen er kritiske over for den udbredte brug af isolationsfængsling i Danmark, som igen og igen er blevet påtalt af bl.a. FN's torturkomité.

Så vores overordnede indstilling er, at der er punkter, som vi under alle omstændigheder ikke kan støtte, herunder altså forbuddet mod udvidet brug af strafcelle og en generel regel om udgangskarantæne på 3 måneder og strafansvar for uretmæssig medtagelse af mobiltelefoner. Men så er der altså også punkter, som vi ved en nærmere præcisering godt vil kunne støtte, og det handler især om anvendelsen af kropsscannere.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Der bliver fundet alt, alt for mange mobiltelefoner i de danske fængsler og i Kriminalforsorgens institutioner. Jeg synes jo, man skal lytte meget til de mennesker, der arbejder med det her til daglig, og de siger: Jamen vi kan ikke komme det fuldstændig til livs, for så skulle vi have et helt andet fængselsvæsen i Danmark, end vi har i dag. Men der er helt sikkert noget, vi kan gøre, og der er dele af forslaget, som SF gerne vil være med til, og så er der noget af det, som vi er meget betænkelige over for.

I forhold til de sundhedsmæssige indvendinger, der har været imod kropsscannere – Venstres ordfører var lidt inde på det – vil jeg gerne høre justitsministeren om jamming, der bliver brugt andre steder, og hvorfor det ikke kan blive brugt i Danmark. Jeg vil gerne høre, om det er, fordi det giver uforholdsmæssig store gener for de ansatte, eller hvad der er problemet i det.

SF vil ikke være med til at indføre mere isolationsfængsling. Som flere andre har været inde på, får vi igen og igen, år efter år kraftig kritik af den massive brug af isolationsfængsling i danske fængsler, i forhold til hvad man anbefaler internationalt og fra FN's side.

Vi vil gerne være med til at skærpe straffen for indsmugling af mobiltelefoner. Det er allerede ulovligt, som De Radikales ordfører kom ind på, men vi vil gerne være med til at skærpe straffen. Så alt i alt har vi nogle spørgsmål.

Jeg kan også se, at Justitsministeriet i bemærkningerne til lovforslaget siger, at i forhold til EU-retten er anvendelse af ioniserende stråling i forbindelse med scanning af mennesker underlagt omfattende EU-regulering. Så jeg tror, vi bliver nødt til at spørge om den EU-regulering og om de indvendinger, der har været, vedrørende det sundhedsmæssige aspekt i det, altså hvor vi ligger, hvad det angår, og om ikke vi i stedet kan bruge jammere.

Så er vi også meget kritiske over for, at merudgifterne vil blive pålagt Kriminalforsorgens eksisterende ramme. Vi synes, Kriminalforsorgen har nok at gøre i forvejen, og der vil vi spørge ind til, om vi kan finde pengene et andet sted. Vi synes ikke, de skal tages fra det vigtige arbejde, der bliver udført der.

Så vi er lidt for og lidt imod. Vi er enige i, at vi skal gøre noget, men jeg tror ikke, det er gjort med straf alene, og som sagt går SF ikke ind for øget isolationsfængsling, for vi skal have bragt det ned, men vi vil gerne kigge på både tekniske løsninger og også på strafniveauet for medvirken til indsmugling af mobiltelefoner.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti.

Alt for mange mobiltelefoner finder vej til danske fængsler og arresthuse. Det er krænkende for retsbevidstheden. Når man sidder i et fængsel, skal man ikke kunne arrangere, at vidner trues eller kunne arrangere andre forklaringer, eller hvad man nu kan arrangere med en mobiltelefon til sin rådighed.

Vi synes, det er et stort problem, at det er så let at smugle ting ind i vores fængsler. Det kræver, at vi tager skeen i den anden hånd og også får en diskussion af, hvilke vilkår og rettigheder man skal have, når man sidder i fængsel. Jeg er med på, at det ikke er i dag, vi skal have den diskussion; den diskussion kan vi tage, når vi skal tale om kriminalforsorgen generelt. Jeg vil blot hejse flaget for, at jeg mener, der er basis for en generel diskussion af forholdene i danske fængsler.

Det, vi behandler i dag, er en rigtig god lovændring. Vi tager et ekstra initiativ for at gøre det svært for de kriminelle. Vi indfører kropsscannere, hårdere straffe på flere ledder, automatisk disciplinærstraf for besiddelse af telefoner, tredobling af disciplinærstraffen, udgangskarantæner og skærpelse af straffen til ansatte ved besøgendes indsmugling.

Som konservativ er jeg rigtig godt tilfreds med dette lovforslag, for det er et skridt i den rigtige retning, og vi støtter med glæde lovforslaget.

Tak til Det Konservative Folkeparti. Hermed giver jeg ordet til justitsministeren.

Jeg vil gerne takke for den positive modtagelse af lovforslaget. Jeg er glad for, at der er så bred opbakning til de initiativer, vi har fremlagt, for at styrke indsatsen mod mobiltelefoner i fængslerne.

Det er uholdbart, at afsonere og varetægtsarrestanter i meget alvorlige sager kan få adgang til mobiltelefoner under et fængselsophold. Det var også baggrunden for, at regeringen i marts måned fremlagde 21 initiativer til styrkelse af indsatsen. Det lovforslag, vi i dag behandler, udmønter de af initiativerne, der kræver lovændring.

Med lovforslaget styrker vi indsatsen på flere måder: ved at åbne mulighed for anvendelse af kropsscannere i Kriminalforsorgens institutioner, ved at indføre obligatorisk disciplinærstraf og udgangskarantæne til indsatte, der overtræder forbuddet mod mobiltelefoner, ved at skærpe straffen til ansatte for andres indsmugling af mobiltelefoner og ved at udvide strafansvaret for uretmæssig medtagelse af en mobiltelefon, så det omfatter både besøgende og andre personer.

Med de nye tiltag vil vi markant styrke kontrollen i alle lukkede fængsler og arresthuse, men i fem udvalgte institutioner vil vi yderligere indføre et forhøjet sikkerhedsniveau. Her vil bl.a. terrorsigtede og terrordømte blive placeret. I de institutioner, hvor der er et forhøjet sikkerhedsniveau, vil vi bl.a. benytte den hjemmel, som vi håber at få med i det fremsatte forslag, til at installere kropsscannere, og det skal f.eks. være en type svarende til dem, man i den senere tid er begyndt at se i mange lufthavne, og som vil kunne afsløre f.eks. mobiltelefoner og narkotika skjult under tøjet.

I de fem institutioner med forhøjet sikkerhedsniveau er det tanken, at alle skal igennem scanneren i forbindelse med adgangskontrol. For så vidt angår scanninger, der kan afsløre effekter skjult i kroppen, vil det af sundhedsmæssige grunde ikke være muligt at lade disse være en standardmæssig del af adgangskontrollen, da den indebærer røntgenstråling, som ved hyppig eksponering kan være kræftfremkaldende. Men derudover vil der i de fem institutioner med forhøjet sikkerhedsniveau være kontrol med røntgenscanner, dels på stikprøvebasis, dels ved konkret mistanke om indsmugling.

Med de bemærkninger vil jeg igen takke ordførerne for de forskellige indlæg. Jeg ser nu frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte være under udvalgsarbejdet.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.