Fremsat 04-05-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 10-05-2016
Betænkning afgivet 26-05-2016
2. behandlet/direkte til 3. behandling 31-05-2016
3. behandlet, vedtaget 02-06-2016
Ministerområde:
Justitsministeriet
Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner på flere måder, bl.a. ved at
- åbne mulighed for anvendelse af kropsscannere i kriminalforsorgens institutioner,
- indføre obligatorisk disciplinærstraf og udgangskarantæne til indsatte,
- skærpe straffen for andres indsmugling af mobiltelefoner til indsatte og
- udvide strafansvaret for uretmæssig medtagelse af en mobiltelefon til at omfatte både besøgende og andre personer.
Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til ændringer af relevante bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven, straffeloven og retsplejeloven.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2016.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 85 (S, DF, V, LA, KF), imod stemte 25 (EL, ALT, RV, SF), hverken for eller imod stemte 0.