Fremsat 26-04-2016
Ministerområde:
Skatteministeriet
Da kommanditselskaber ikke er selvstændigt skattepligtige, men beskatningen sker hos deltagerne, forslås det med lovforslaget, at udvide den begrænsede skattepligt til at omfatte udenlandske deltagere i kommanditselskaber, der ikke har fastdriftssted i Danmark. Ændringen vil således sidestille beskatningen af udenlandske deltagere i kommanditselskaber med danske deltagere i kommanditselskaber og deltagere i kommanditselskaber med fast driftssted i Danmark.
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 88, folketingsåret 2014-15, 1. samling.
Baggrunden for genfremsættelsen af forslaget er en analyse fra SKAT: »Skattely – Brug og misbrug af kommanditselskaber« fra marts 2016, som konkluderer, at danske kommanditselskaber kan anvendes som skattely eller medvirken hertil samt til skatteoptimering i Danmark og i udlandet. Det konkluderes desuden, at risikoen er særlig høj for den del af kommanditselskaber, der har udenlandske ejere.