Liberal Alliance har naturligvis ikke noget imod, at man får styr på definitionerne af den tilskudsberettigede biogas, og at man sikrer sig imod overkompensation i form af de enormt lukrative satser på området.
Men vi har noget imod, at man i en tid, hvor vi nu har rundet de 8 mia.
kr.
i PSO-afgift, vel snarere 8,3 mia.
kr., og i en tid, hvor ministeren sætter alle sejl til for at stoppe PSO'ens himmelflugt med en sikker stigningstakt i år, som sætter kursen mod 10 mia.
kr.
årligt, midt i denne diskussion nu søsætter yderligere indsatser, som alt andet lige kan forværre problemet.
Man tør næsten ikke nævne, at ministeren endda har nedsat en kommission, som skal sikre omkostningseffektivitet.
Men herinde bliver vi ved med at vedtage love, der går den stik modsatte vej.
Både for så vidt angår reduktionerne af CO
2
, og for så vidt angår målene for andelen af vedvarende energi, er vi nået rigtig langt og nærmest i mål, så jeg forstår ikke dette selvpineri med at hælde yderligere benzin på bålet.
Når det f.eks.
drejer sig om vind på land, har vi jo for mange måneder siden nået det mål, som vi skulle have nået i 2020.
Vores enkle forslag er derfor, at vi sætter dette kapløb om brug af offentlige midler i bero frem til 2020, og det gælder også de kystnære møller, som er nævnt i forslaget her, og i stedet bruger tiden på at revurdere energipolitikken, så vi får reduceret og udfaset dette enorme tilskudscirkus.
Det gør os fattigere hver eneste dag, og der er stort set ingen målbar virkning på miljøet.
Dette arbejde må gerne starte i morgen.
PSO-stigningerne skal stoppes, og vi skal have indført en teknologineutral incitamentsstruktur, så det ikke lugter af indirekte erhvervsstøtteordninger, og så energipolitikken ikke minder om det, jeg tit har kaldt Hjallerup Marked, når der skal forhandles pristillæg.
Det bedste og sundeste erhvervsliv får vi ved at sikre generelle rammevilkår, som gør det billigere at producere, og ved at stimulere til øget forskning og udvikling frem for at hælde skatte- og forbrugerfinansierede driftstilskud ned i de enkelte erhverv ud fra en planøkonomisk tankegang.
Det, vi gør her, er først at brandbeskatte forbrugerne og erhvervslivet med energiafgifter i milliardklassen for derefter at dele ud igen til dem, der råber højest.
Jeg kan godt huske nogle landmænd, der råbte rigtig højt i 2012 forud for energiforliget, og pludselig kom der en check flyvende til biogas.
Så af disse grunde stemmer vi imod lovforslaget.