L 172 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi.

(Ændring af støtteordninger til biogas).

Af: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
Udvalg: Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 13-04-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 21-04-2016
Betænkning afgivet 19-05-2016
2. behandlet/direkte til 3. behandling 27-05-2016
3. behandlet, vedtaget 02-06-2016
Ministerområde:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at gennemføre de støtteordninger til biogas til transport, procesformål i virksomheder og varmeproduktion, som blev besluttet i energiaftalen fra 2012. Støtteordningernes gennemførelse har afventet Europa-Kommissionens godkendelse, da de indeholder statsstøtte.

Lovforslaget indsætter en definition af biogas, så man kan se, om ens biogas er berettiget til at modtage støtte. Forslaget indeholder desuden regler, der sikrer, at der ikke kan modtages støtte under transportstøtteordningen til biogas, som indgår i det lovfæstede iblandingskrav for brændstof til transport. Endelig er der regler, der sikrer, at der årligt foretages en vurdering af, om støtteordningerne kan føre til overkompensation.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 99 (S, DF, V, EL, ALT, RV, SF, KF), imod stemte 8 (LA), hverken for eller imod stemte 0.