Grundlæggende har Enhedslisten sådan set været positiv over for at give de her muligheder til kommunerne om fritagelse for grundskyld.
I løbet af lovbehandlingen er det så gået fra at handle om grunde, der var ramt af kystnedbrydning, til også at omfatte grunde, der er omfattet af hjemkaldelsesklausul og tilhørende ændret plangrundlag.
Vi synes, det er nogle lidt nye ting, kan man sige, der pludselig bliver blandet ind i det her lovforslag, og vi har rejst en række spørgsmål om, hvor mange grunde der findes med hjemkaldelsesklausuler, og hvad konsekvenserne kan være af det, og vi har fået det svar, at det ved man ikke.
Det synes vi er noget lovsjusk, og vi har derfor prøvet at få forslaget delt, men man har insisteret på at få noget helt andet ind i lovforslaget undervejs, og vi synes, det burde have været ude i høring.
Det kan være, der er nogen, som får en eller anden gevinst, som ikke var tilsigtet, og det kan også være, der er nogen, som måske burde være, kan man sige, omfattet af loven, men som ikke bliver det, fordi det ikke sendes ud i høring.
Derfor kan vi ikke støtte de ændringsforslag, der er.
Det første ændringsforslag handler sådan set bare om, om det skal være »kan« eller »skal«.
Vi deler ikke den måske udbredte holdning her i Folketinget om, at der er mistillid til, at kommunerne selv kan træffe beslutningerne.
Vi synes, at man som i den øvrige lovgivning skal give kommunerne en mulighed for at nedsætte grundskylden og ikke skrive »skal« i forhold til det med kystnedbrydning.
Der står også i loven, at hvis der er råd eller stormfald i en skov, kan man give nedslag i grundskylden.
Så hvis man skulle gøre det lidt ensartet, skulle man holde fast i det »kan«.
Så det har været lovsjusk, og derfor stemmer vi imod de her ændringsforslag, og hvis man vedtager ændringsforslagene, er vi også nødt til at stemme imod lovforslaget i sidste ende.