Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 17:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat. (Fritagelse for grundskyld for ejendomme ramt af kystnedbrydning).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 07.10.2015).

Vi åbner nu forhandlingerne, og ordet går først til hr. Jeppe Bruus.

Tak for det. Jeg har lovet at tage ordet på vegne af Jesper Petersen, som ikke har mulighed for at være til stede. Det lovforslag, vi nu behandler, handler sådan set i al sin enkelhed om, at nogen mister deres hus, men sådan set også deres grund, fordi huset styrter i havet, og det er jo selvsagt uheldigt for dem, der bliver udsat for det. Mere uheldigt er det også, at de sådan set kan risikere at betale grundskyld i op til 2 år, efter at den her begivenhed indtræffer, og det siger sig selv, at det virker ganske urimeligt. Derfor har vi tidligere foreslået, at det selvfølgelig ikke skal være sådan, at man skal betale grundskyld for et hus og en grund, som ikke længere er på jorden så at sige, men ligger i havet. Derfor vil kommunerne med det her lovforslag fremover hurtigere kunne fritage boligejere for yderligere betalinger.

Når kystnære grunde bliver ramt af kystnedbrydning, skal grundejerne sådan set ikke fortsætte med at betale grundskyld, og derfor er der også i det her lovforslag, at det skal kunne virke med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015, sådan at de grundejere, der måtte være ramt i indeværende år, også bliver tilgodeset.

Vi var med til at fremsætte den her lovændring, da vi sad i regering, og derfor støtter vi naturligvis forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så jeg siger tak til ordføreren. Så er det hr. Dennis Flydtkjær.

Det her lovforslag er endnu en genfremsættelse, fordi vi ikke nåede at færdigbehandle det før valget, og det er jo så derfor, vi står her igen. Jeg kan allerede nu afsløre, at vi i Dansk Folkeparti – ligesom jeg sagde sidst – kan støtte det her forslag, som jo kort handler om, at der har været en række sager, mest i Nordjylland, hvor der har været nogle storme, som har gjort, at grunde helt eller delvis er faldet i havet. Der kan man selvfølgelig med rette som boligejer godt være træt af og måske lidt sur og skuffet over, at man skal betale boligskat af den grund, som nu ikke er der mere. Det er så det, det her lovforslag er med til at lave om på, altså at man naturligvis kan blive fritaget for at betale grundskyld af den grund, man nu har mistet på grund af kystnedbrydning. Det er jo kun ganske rimeligt, også at det sker med tilbagevirkende kraft tilbage til den 1. januar 2015. Man kan sige, at det manglede jo sådan set også bare.

Jeg vil ligesom ved førstebehandlingen, sidste gang vi behandlede det her lovforslag, sige, at vi i Dansk Folkeparti gerne vil fremsætte et ændringsforslag. For det fremgår jo af det her lovforslag, at kommunalbestyrelserne kan fritage grundejerne for at betale grundskyld, men de skal ikke. Og vi synes altså, det virker noget ulogisk, at man kun kan skulle gøre det. Vi synes jo, det er helt rimeligt for de her boligejere, som har mistet deres grund, at de er sikre på, at de også slipper for at betale grundskyld. Så vi vil altså til udvalgsbehandlingen og frem til andenbehandlingen fremsætte et ændringsforslag, der gør, at man skal fritage de her boligejere for at betale grundskyld af den grund, som ikke længere findes. Men vi kan støtte lovforslaget, som det ligger.

Foreløbig tak til ordføreren. Der er en enkelt taler, der har bedt om en kort bemærkning, og det er hr. Brian Mikkelsen.

Jeg er meget enig i de bemærkninger, ordføreren kommer med. Men der er en anden noget aparte situation for husejerne, som jeg også mener man bør løse i den her forbindelse, og som jeg godt vil spørge om Dansk Folkepartis holdning til. Dagbladet Politiken beskrev en sag med en familie, som havde et værksted, som havde en hjemfaldspligt i forhold til Københavns Kommune, men de blev udsat for et helt astronomisk krav i forhold til grundskylden, på trods af at der var en hjemfaldspligt 5 år ude i fremtiden. Spørgsmålet er, om man ikke også kan rette op det i den her forbindelse og sørge for, at man behandler folk anstændigt, når der er en hjemfaldspligt. Så jeg vil godt spørge Dansk Folkeparti om, hvad Dansk Folkeparti mener om den sag.

Ordføreren.

Helt oprigtigt vil jeg sige tak for spørgsmålet, for jeg har også læst artiklen i Politiken, og jeg synes, det er en meget god problemstilling, som man meget fint kan tage med ind over det her lovforslag. For det virker ganske urimeligt, at når man har en hjemfaldspligt på en grund – jeg tror, det i artiklen var 75.000 kr., man kunne få for det – så bliver man så groft beskattet rent grundskyldsmæssigt af en værdi, som jo reelt ikke er der for dem, der har det her værksted. Så vi er i Dansk Folkeparti meget med på at finde en løsning på det i behandlingen af det her lovforslag, og et eventuelt ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti ville vi være meget åbne for at støtte.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så er det fru Louise Schack Elholm.

Dette lovforslag handler om grunde, der falder i havet. Nogle steder i Danmark har vi oplevet, at havet tager så store bidder af kysten, at der falder nogle huse i vandet, og det er naturligvis en tragisk begivenhed for husejerne. Men undrende var vi jo alle sammen, da det viste sig, at husejerne fortsat skulle betale grundskyld, til trods for at der ikke mere fandtes noget hus. Kommunerne kunne ifølge lovgivningen slet ikke fritage de tidligere husejere for skatten. Det retter vi op på med dette lovforslag, hvor vi giver kommunerne mulighed for at fritage boligejere for grundskyld i de tilfælde, hvor grunden og boligen helt eller delvis er styrtet i havet som følge af kystnedbrydning.

Jeg har bemærket, at Dansk Folkeparti gerne vil stille et ændringsforslag om, at det skal være en »skal«- og ikke en »kan«-bestemmelse, og det er vi også åbne over for at se på, fordi for os handler det først og fremmest om beboernes og ejernes sikkerhed i den her situation.

Lovforslaget er i øvrigt en genfremsættelse af lovforslag nr. L 189 fra foråret, og på vegne af Venstre skal jeg sige, at vi kan støtte lovforslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det hr. Rune Lund.

Som flere andre ordførere har sagt, handler det her lovforslag jo om grunde, som forsvinder på grund af havet. Og det handler om, at kommunerne skal have mulighed for at fritage en ejendom helt eller delvis for grundskyld i det omfang, grunden er ramt af kystnedbrydning. Det er selvfølgelig et forslag, som Enhedslisten kan støtte.

Vi har det fint med grundskylden. Der kører i øjeblikket lidt en hetz mod grundskylden, som jo er en skat som mange andre skatter. Og mange andre skatter er lavet ud fra det princip, at det er de stærkeste skuldre, som skal bære de tungeste læs. Langt hen ad vejen er det jo også sådan, at grundskylden faktisk er en skat, som lever op til det princip, fordi det er sådan, at dem, der ejer fast ejendom, alt andet lige – det kan vi se i statistikker – er rigere end dem, der ikke har fast ejendom, f.eks. folk, der bor til leje. Så i udgangspunktet er grundskylden jo en god skat.

Men det giver rigtig god mening at foretage justeringer også af grundskylden og justeringer af lovgivningen omkring grundskylden, hvor det giver mening. Og det siger selvfølgelig sig selv, at man ikke skal betale grundskyld af noget, som man ikke længere har, fordi det, man havde, er skyllet i havet. Det er selvfølgelig bare sund fornuft.

Så er der en debat her i dag om, om det skal være en mulighed, eller om det skal være noget, som kommunerne bare skal. Og der er min holdning og Enhedslistens holdning, at det her også vedrører det kommunale selvstyre. Det er jo kommunerne, der får indtægten fra grundskylden, og så må det også være kommunerne, der tager beslutningen om, hvorvidt det er noget, kommunerne kan fritage eller ikke fritage borgerne for. Hvis man pålægger kommunerne på den her måde, at det ikke er noget, kommunerne kan bestemme, jamen så må man jo ud fra den generelle måde, som lovgivning fungerer på, kompensere kommunerne for de mistede skatteindtægter. Det er sådan, vi plejer at lave lovgivning her i Folketinget. Så det synes jeg godt skatteministeren lige kunne kommentere i forhold til den debat, der er blevet rejst her i dag.

Men som sagt støtter vi lovforslaget, som det ligger.

Så har der været en debat i Politiken om et autoværksted her i København, og der er vores holdning i forlængelse af det her jo også, at hvis man har købt en ejendom, hvor der er en hjemfaldspligt på ejendommen, som betyder, at når man skal sælge ejendommen tilbage – i det her tilfælde til Københavns Kommune – hvor man så i det aktuelle tilfælde beskrevet i Politiken kun får 50.000 kr. for grunden, selv om den er vurderet til flere millioner kroner, så giver det selvfølgelig kun mening, at man betaler grundskyld for den del af ejendommen, som man reelt set ejer eller har. Det er også logisk, og det er sund fornuft på linje med det udtryk for sund fornuft, som ligger i lovforslaget. Så som lovforslaget ligger her, kan vi bestemt støtte det fra Enhedslistens side.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Det var lige en bemærkning, i forhold til om det skal være en »kan«- eller en »skal«-ordning, altså om kommunalbestyrelsen nu skal fritage dem. Jeg har bare den anke i forhold til Enhedslistens argumentation, at vi jo lægger rammerne fra Christiansborgs side for, hvad det er, man skal kunne kræve grundskyld for, og her er det altså en grund, som ikke findes mere. Derfor synes jeg, det virker helt absurd, hvis man forestiller sig, at det skulle være en del af det kommunale selvstyre, at man skulle kunne kræve grundskyld for en grund, som er styrtet i havet, som ikke er der mere.

Det er jo rigtigt, at det er en eller anden form for kassetænkning, nemlig at hvis man siger, at det skal være en »skal«-ordning, skal kommunerne kompenseres, men hvis man siger, at det skal være en »kan«-ordning, bliver de ikke kompenseret. Men for borgerne er det hele jo skattekroner, og jeg synes altså, det bliver lidt absurd, hvis man kunne forestille sig en situation, hvor kommunerne så skal bestemme, om de kan kræve grundskyld af grunde, som ikke findes.

Gør det ikke også et indtryk i forhold til Enhedslistens argumentation, at det i forhold til borgerne jo er ligegyldigt, hvem der sidder og flytter på skattekronerne, men at man i det mindste kunne forvente, at man bliver fritaget for at betale grundskyld for en grund, som nu ligger i havet?

Ordføreren.

Man kan sige det på den måde, at en kommune jo også er et demokratisk niveau på linje med Folketinget, og grundskylden er noget, der vedrører kommunerne. Ud fra den argumentation giver det jo mening at sige, at hvad der vedrører grundskyld og borgerens betaling af grundskyld, er noget, som borgeren må afklare med kommunen.

Hvis man vælger at sige, at det er noget, som vi fra Folketingets side laver lovgivning om – og det kunne jeg da godt tænke mig at spørge Dansk Folkepartis ordfører om – er det så ikke rigtigt, at man også må se på, hvordan staten kan kompensere kommunerne for de manglende indtægter, som kommunerne vil have, hvis man laver en ændring af lovforslaget, sådan som Dansk Folkeparti foreslår?

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det rent tekniske bag, om det er staten eller kommunerne, er jeg faktisk mindre interesseret i. Jeg er sådan set interesseret i at tale de her boligejeres sag, fordi for dem er det jo ligegyldigt, hvem der tager afgørelsen. For de sidder bare med den usikkerhed stadig væk, at kommunalbestyrelsen godt kan fritage dem, men den skal ikke. Det vil sige, at de faktisk godt kan blive pålagt stadig væk at skulle betale grundskyld af en grund, som nu ligger i havet, og det synes jeg ikke er rimeligt.

Jeg synes lige så godt, man kan sige, at kommunerne naturligvis skal fritage dem. Altså, når grunden ikke er der mere, skal kommunen da ikke have mulighed for at opkræve grundskyld af noget, som ikke er der. Det synes jeg da virker meget ulogisk, og derfor vil vi selvfølgelig holde fast i, at vi vil prøve det af her i Folketinget med et ændringsforslag. Og så kan partierne selvfølgelig forholde sig til det.

Ordføreren.

Jeg synes også bare, det er vigtigt i den her diskussion – nu, hvor vi snakker om kommunernes økonomi. Vi havde en finanslovsdebat i går, hvor Dansk Folkeparti jo ikke ville melde klart ud, om man ville afvise regeringens omprioriteringsbidrag, hvor regeringen vil tage 2,4 mia. kr. fra kommunerne hvert år, hvilket vil betyde massive velfærdsforringelser og nedskæringer i kommunerne, fordi man samlet set frem til 2019 vil fjerne 7 mia. kr. fra kommunerne. Og diskussionen om grundskyld handler jo også om kommunernes indtægtsgrundlag.

Så er det bare, jeg siger, at hvis man begynder at sige, at det skal være en »skal«-ordning og ikke en »kan«-ordning i forhold til den lovgivning, vi diskuterer i dag, så er det også relevant at diskutere kommunernes indtægter i den sammenhæng. Det er i hvert fald noget, som for mit vedkommende og for Enhedslistens vedkommende bliver nødt til at indgå i diskussionen, i forhold til om det skal være en »kan«- eller en »skal«-ordning.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til hr. Villum Christensen.

Tak for det. Jeg skal blot sige, at vi støtter lovforslaget, og jeg skal i øvrigt også hilse fra De Radikale og sige, at de støtter lovforslaget. Lige i forhold til den pågående debat er jeg mere end hundrede procent enig i Dansk Folkepartis ønske om at gøre det her til en »skal«- ordning. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig en situation, hvor man skulle kunne argumentere for, at man skal beskatte noget, som er røget i havet.

Så den eneste mulighed, hvis min fantasi går helt op til himlen, skulle så være, hvis man har et byråd, som er afhængig af Enhedslisten i en budgetaftale, og hvor Enhedslisten så partout kræver, at det her, som ikke eksisterer, skal beskattes. Det er den eneste situation, jeg kan se for mig, hvis det her med »kan« eller »skal« skal være relevant at diskutere. For hvis det aldrig nogen sinde kan blive relevant med et »kan« i Enhedslistens øjne, så forstår jeg virkelig ikke, hvorfor det kan blive et problem.

Der er en enkelt kort bemærkning – tænkte vi nok – og jeg giver hermed ordet til hr. Rune Lund.

Jeg tror lige, jeg bliver nødt til at komme med en enkelt præcisering. Det her lovforslag handler om, at man kan anvende muligheden for at fritage for grundskyld i perioden fra kystnedbrydning, indtil der foreligger en ny ejendomsvurdering. Det er den periode, vi taler om, så det er en midlertidig periode, vi snakker om. Det er bare for at sige, at det er det, vi taler om, så det er ikke helt generelt, men kun indtil der kommer en ny ejendomsvurdering.

Så ville jeg bare høre, om hr. Villum Christensen måske også lige vil kommentere noget: Hvis man fra Christiansborgs side begynder at lave regler om, at kommunerne pålægges mindre indtægter, er Liberal Alliance så også i den sammenhæng villig til at indgå i en diskussion om, hvordan man så kan kompensere kommunen, for det synes jeg er et relevant spørgsmål i den sammenhæng?

Ordføreren.

Nej, det, der bekymrede mig, var, at Enhedslisten tog den her problemstilling frem, i lyset af at kommunerne manglede penge. Så måtte det logiske ræsonnement jo så også være, at så kunne man tænke sig at gøre brug af en ordning, hvor man beskatter noget, der ikke er der, for ellers var det ikke et issue, overhovedet.

Vi giver endnu en gang ordet til hr. Rune Lund.

Mit udgangspunkt for det her er bare at sige, at hvis en kommune selv tager den beslutning, at kommunen skal have færre indtægter, så er kommunen selv ansvarlig for ligesom at finde en løsning på, hvordan de penge så ellers skal findes. Hvis det er Folketinget, som tager den beslutning for kommunen, så må Folketinget jo se på, hvordan man kan dække den udgift. Jeg er enig i, at det giver meget, meget mening at sige, at hvis der er en grund, som forsvinder i havet, så skal der ikke betales grundskyld. Det er også det, jeg har udtrykt i min ordførertale. Jeg siger bare, at tingene må følges ad.

Jeg forstod ikke helt det der meget hypotetiske scenarie, som ordføreren fremlagde, men min indgangsvinkel til det her er, at i en situation, hvor kommunernes økonomi er meget presset, i særdeleshed i en situation, hvor kommunernes økonomi er meget presset, bliver vi også nødt til at se på, ligesom vi generelt gør, hvordan kommunernes indtægtsforhold er, for de er meget pressede for tiden, bl.a. som følge af den politik, som Liberal Alliance fører herinde i Folketinget, som vil føre til massive nedskæringer i kommunerne.

Jeg skal lige minde om, at når jeg rejser mig op, så er det, fordi tiden er gået, og det vil sige, at man skal afrunde sit indlæg.

Ordføreren.

Så vil jeg gøre det ganske kort og sige: Skal vi ikke lade roen falde over Folketinget denne fredag eftermiddag? Jeg kan forstå, at det er en meget teoretisk diskussion, vi er ude i, at Enhedslisten vil gøre den bekymring, man har om kommunernes indtægter, til en mulighed for at sige, at kommunerne skal beskatte noget, der er faldet i vandet. Så med den ro i maven vil jeg nu forlade talerstolen.

Det kan ordføreren også gøre, for der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger til ordføreren. Så er det fru Josephine Fock.

Tak. Den her talerpult er altså meget høj, når man kommer efter en vis herre fra Enhedslisten.

I Alternativet synes vi, det er vigtigt, at skatter og afgifter er gennemsigtige og logiske, og hvis jeg lige skal følge op på den debat, vi lige har haft nu, så er vi som udgangspunkt i Alternativet meget for det kommunale selvstyre, men her synes vi altså, det er vigtigt, at borgerne kan være helt sikre på, hvad det er, de skal betale skatter og afgifter af. Det er selvfølgelig ulogisk, at man skal betale skat af en grund, som reelt ikke kan bruges, fordi havet har spist den. I dag kan man sige, at det er et problem, som har et ringe omfang, men vi er af den overbevisning, at det er et problem, der bliver af større omfang, så snart klimaforandringerne gør, at vi får vildere vejr og højere havvandstande også i Danmark. Derfor synes vi i Alternativet også, at det er vigtigt, at vi tager hånd om den her problemstilling nu, og derfor støtter vi lovforslaget.

Når vi så nu er i gang med at rette ulogiske aspekter af grundskylden, vil jeg sige, at der, som det også er blevet nævnt her i dag, har været omtalt en artikel i Politiken om et autoværksted. Det handler jo om, at der er hjemfaldspligt inden for en kort periode. Og som reglerne er i dag, så risikerer visse grundejere at komme i klemme, fordi de skal betale grundskyld af hele grundens værdi, selv om værdien for grundejerne i realiteten er meget lavere på grund af hjemfaldspligten. Det synes vi er rigtig ulogisk, og det vil vi gerne være med til at lave om. Derfor synes vi, at det vil være relevant, hvis vi kan stille et ændringsforslag, som gør, at der skal være mulighed for at sænke grundskylden for grundejere, hvor der er hjemfaldspligt på deres grund inden for få år. Så det forslag vil vi også støtte.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det er selvfølgelig fuldstændig urimeligt at opkræve grundskyld af noget, der ikke eksisterer. Det er ligesom at opkræve skat eller afgifter af noget, der ikke eksisterer. Jeg synes faktisk, at lovforslaget er skruet rigtig godt sammen, som hr. Rune Lund også var inde på, ved netop at sige, at man frem til den næste ejendomsvurdering selvfølgelig stiller det i bero.

Der sker jo nogle meget dramatiske ting ude i landet ved vores kyster, hvor huse og grunde falder i havet, og jeg vil sige, at fra SF's side mener vi ikke, at det skal være til diskussion, om man skal betale grundskyld eller ej for en grund, der ikke eksisterer. Men det er fuldstændig klart, at der er nogle kommuner i det her land, som i langt højere grad er udfordret af, at dele af kommunen simpelt hen falder i havet. Det er meget, meget alvorligt, og det har meget, meget store økonomiske konsekvenser. Så gør det det ikke nemmere, når regeringen så oven i købet lænser kommunerne for milliarder med såkaldte omprioriteringsbidrag og deslige, for der burde man i højere grad kigge på, hvordan man kan kompensere nogle af de kommuner, som ligger i dele af landet, hvor der i forvejen er andre udfordringer med arbejdsløshed osv., for, at vi har nogle voldsomme klimaforandringer og andre ting, der gør, at man simpelt hen får huse og grunde, der falder i havet. Det synes jeg vi skulle diskutere, altså hvordan vi kan kompensere kommunerne for det. Men der er ikke nogen tvivl om, at man selvfølgelig ikke skal betale grundskyld for en grund, der ikke eksisterer.

Nu da mine kolleger også har været inde på det, vil jeg også sige, at vi fra SF's side i forbindelse med den omtalte artikel i Politiken også støtter, at vi får kigget på, at man, når der er hjemfaldspligt, selvfølgelig ikke skal betale grundskyld for en værdi, som ikke kan præmieres, eller som ikke er reel på den måde.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så er det hr. Brian Mikkelsen.

Det er et rigtig godt lovforslag, regeringen er kommet med. Det virker jo som Gøg og Gokke og helt hul i hovedet, at man skulle betale fuld grundskyld for en grund i op til 2 år, selv om grunden er ramt af kystnedbrydning. Det er jo bureaukrati og embedsmandsvælde af allerværste skuffe. Tænk, at man har kunnet lade det passere, uden at nogen har grebet ind over for det. Det er altså også en skamplet for os politikere, at vi ikke har grebet ind over for det. Men det bliver der så rettet op på nu og heldigvis for det.

Vi er helt enige med Dansk Folkeparti, når de foreslår, at det skal være en »skal«-paragraf og ikke en »kan«-paragraf. Her skal vi jo huske altid at være på borgerens side, og derfor er alle de der kunstige skel med kommunalt selvstyre og alt muligt andet jo en teoretisk snak, for her må vi jo beskytte borgeren, og derfor skal det selvfølgelig være en »skal«-paragraf.

I forbindelse med det spørgsmål, som jeg stillede Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær, vil jeg godt her annoncere, at vi har lavet et ændringsforslag, som vi stiller nu her – der skulle bare lige være en første behandling først af sagen – som i sin ordlyd simpelt hen lyder: Vi sikrer, at ejendomme, hvor der er hjemfaldspligt, udelukkende vurderes til det, som grunden er værd med denne hjemfaldspligt, og således ikke underlægges SKATs ejendomsvurdering.

Jeg har hørt en masse positive tilkendegivelser fra både Dansk Folkeparti, Alternativet og SF og forhåbentlig også andre partier, for her må vi jo igen også være på borgerens side. Det virker jo helt komisk, at man har et system, hvor man har en ejendom, et hus eller en virksomhed, hvor der er en hjemfaldspligt på det, og hvor man skal betale x antal kroner tilbage, og så skal man betale en astronomisk sum i grundskyld, fordi der er en nabogrund, som er blevet udviklet, og som er mange flere penge værd. Men man skal altså aflevere sin ejendom tilbage om eksempelvis 5 år til en bestemt sum penge, men man bliver vurderet ud fra en helt anden sum. Så selvfølgelig skal man vurderes ud fra, hvad man får for den ejendom, når hjemfaldspligten bliver taget tilbage.

Vi synes ikke, der er forskel på, om den er aktiveret eller ej, her er der nogle principper, og her bør vi være på borgerens side uanset hvad, og det håber og forventer vi selvfølgelig også regeringen vil være, men vi stiller altså et ændringsforslag nu og her, lige så snart debatten er færdig.

Der er ikke nogen der har bedt om ordet til korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren og giver ordet til skatteministeren.

Tak, og tak for den positive modtagelse af forslaget og for den debat, der har været. Det er efter regeringens opfattelse hverken ret eller rimeligt, at en grundejer i dag kan risikere at betale fuld grundskyld for en grund i op til 2 år, selv om grunden er ramt af kystnedbrydning. Derfor er det også positivt, at der, som tilfældet jo også var, da vi behandlede forslaget sidst, inden valget, ser ud til at være bred opbakning i Folketinget til at håndtere den problemstilling. Jeg kan sige, at det er en problemstilling, jeg personligt har haft lidt inde på kroppen, al den stund at det, der er årsagen til, at forslaget fremsættes – tror jeg – er nogle helt konkrete sommerhuse i Nr. Lyngby Strand lidt uden for Hjørring, og jeg håber da, de sommerhusejere bliver glade for, at det her forslag forhåbentlig kan løse det faktiske problem, at de er blevet tvunget til at betale grundskyld for grunde, der rent faktisk ikke findes længere.

Forslaget vil betyde, at kommunerne kan fritage en ejendom helt eller delvis for grundskyld, hvis grunden er ramt af kystnedbrydning, eventuelt ud fra billedmateriale indsendt af borgeren, altså en ordning, der kan være nem at administrere.

Så kan jeg forstå, at der er et ønske fra Dansk Folkeparti og også fra en række andre partier om, at det skal være en »skal«-bestemmelse, og hvis der er et flertal i Folketinget for, at det skal være en »skal«-bestemmelse og ikke en »kan«-bestemmelse, har jeg som skatteminister intet problem med det. Man skal selvfølgelig lige få udformet ændringsforslaget på en måde, hvor det er gennemtænkt og giver mening, for man skal finde en måde at afgrænse det på, altså: Hvornår er en grund ramt af kystnedbrydning? Hvis man laver det om fra »kan« til »skal«, fjerner man jo den vurdering fra den enkelte kommune og gør det til noget, der ligger i lovforslaget. Så det kan der vise sig at være nogle udfordringer i, men det må vi jo se konstruktivt på. Det er i hvert fald et ønske, som jeg tror vi i regeringen umiddelbart kan støtte, hvis der ellers i øvrigt er opbakning til det i Folketinget. Men det må vi se på, når Dansk Folkeparti stiller ændringsforslaget.

Så er der den diskussion, der har været i forbindelse med DUT. Det er jo rigtigt, at uanset om det er »kan« eller »skal«, kan der være en DUT-problemstilling, altså om kommunerne skal kompenseres. Men uden at vide, præcis hvad praksis er, er der vel i forhold til DUT og kommunerne en form for bagatelgrænse, og der er altså tale om enkeltstående tilfælde – det kan man se på lovforslagets side 3, hvor det står under de økonomiske konsekvenser – hvor ejendomme rammes af kystnedbrydning, og hvor kommunerne med den nye hjemmel kan give en fritagelse. De økonomiske konsekvenser for kommunerne, hvor disse yder fritagelse for grundskyld, vurderes derfor at være meget begrænsede – meget begrænsede. Så lad os nu se på, om der rent faktisk er en stor regning, så DUT-problemstillingen kommer ind, eller om det er noget, man kan ordne i mindelighed. Jeg håber og tror på det sidste.

Lovændringen vil have virkning fra den 1. januar 2015, dvs. med tilbagevirkende kraft til gunst for borgerne. Man skal være meget varsom i forhold til tilbagevirkende kraft, når det er til ugunst for borgerne, men når det er til gunst for borgerne, er det straks lettere. Hvis grundejerne allerede har betalt, kan der altså blive tale om tilbagebetaling af grundskyld tilbage fra den 1. januar i år, altså fra den 1. januar 2015.

I forhold til den problemstilling, som også har været rejst, om det pågældende autoværksted i København – den historie, som Politiken har beskrevet – lytter jeg selvfølgelig til den debat, der er, og de forslag, der vil blive bragt ind. Som udgangspunkt stiller jeg mig som skatteminister på borgernes side. Jeg tror, man skal være lidt varsom og tænke sig om, så den løsning, man peger på, er en, der rent faktisk løser det konkrete problem og den sag, der er oppe at vende i pressen, og som heller ikke får nogen uhensigtsmæssige følgevirkninger for andre dele af ejendomsvurderingssystemet. Jeg lytter til debatten, og når ændringsforslaget bliver stillet, vil regeringen forholde sig til det. Men jeg er helt enig i den uretfærdighed, som er beskrevet i den pågældende historie i Politiken, og det må vi se om vi i fællesskab kan finde en løsning på. Det skal bare være en varig og holdbar løsning.

Så med de ord vil jeg sige, at jeg ser frem til udvalgsarbejdet, og jeg besvarer naturligvis de spørgsmål, der måtte være fra Folketinget.

Der er nu et par korte bemærkninger fra Folketinget, og først og fremmest er det fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Og først tak til ministeren, som jo siger, at hvis der er flertal for det i Folketinget, vil man godt være med til at ændre det fra en »kan«-ordning til en »skal«-ordning. Der vil jeg bare spørge, om ministerens eget parti så også vil være med til det og være en del af det flertal. For der er jo forskel. Der kunne være et flertal uden om regeringen, og så vil ministeren gerne være med til det. Men jeg er selvfølgelig også interesseret i og håber meget at høre, hvad Venstres holdning er, altså ministerens partis holdning til det er, om man også gerne vil være med til at finde en løsning, som gør en »kan«-ordning til en »skal«-ordning. Så vidt jeg har kunnet høre på det, som de andre partier har sagt her i debatten, er der jo et flertal, hvis ministerens parti er med på at lave den ændring.

Skatteministeren.

Jamen det vil vi umiddelbart være indstillet på. Altså, vi har jo lagt en linje og ønsket, at det skal være en »kan«- ordning, det var vores linje i forbindelse med afgivelse af betænkningen under den tidligere lovbehandling i Folketinget før folketingsvalget. Jeg tror, at de eneste, der havde det synspunkt, i hvert fald ud fra de ordførertaler, som jeg har læst, var Dansk Folkeparti. Men nu breder ønsket sig, og det ser jeg ikke nogen problemer i. Sådan et ændringsforslag støtter vi gerne, hvis vi lige kan finde en måde at håndtere afgrænsningen af det på. Så det er med det forbehold, men det må vi jo se på i den udvalgsbehandling, som der kommer, og der stiller Skatteministeriet sig selvfølgelig til rådighed med hensyn til at yde teknisk bistand, hvad angår afgrænsningsproblemstillingen.

Så har vi endnu en kort bemærkning, og den er fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Nu siger ministeren jo, at de økonomiske konsekvenser for kommunerne kan være meget begrænsede, og at det er det, man ligesom lægger til grund. Men hvis man mener, de er meget begrænsede, kunne man vel godt kompensere kommunerne for de her konsekvenser.

Jeg er ikke sikker på, at man ude i de kommuner, bl.a. der, hvor ministeren jo selv er fra, synes, at det er i småtingsafdelingen, at store dele af kystlinjen ryger i havet. Specielt hvis der skulle være en Hjørringborgmester, andre nordjyske eller vestjyske borgmestre eller andre borgmestre, der nu har det her problem, så synes jeg da, at de skulle skrive til ministeren og sige: Det her er faktisk en udfordring for vores kommune. Det er jo noget, vi ikke selv er skyld i. Det er klimaforandringer og andre ting, der gør, at vi tilfældigvis ligger et sted, hvor vores kystlinje styrter i havet.

Så jeg synes, at ministeren skulle genoverveje det her forslag, specielt hvis det i ministeriets beregninger er i småtingsafdelingen. Økonomisk set kunne man jo godt gøre det over for kommunerne, at man kompenserede dem efter noget lovgivning, som vi laver herinde.

Skatteministeren.

Det har fru Lisbeth Bech Poulsen fuldstændig ret i at man godt kunne, men jeg tror bare, det ville være uklogt at etablere sådan en praksis, for der er masser af lovforslag, hvor det kan få konsekvenser for nogle enkelte kommuner. Jeg tror, det er klogt, at der er en eller anden bagatelgrænse, og så må man jo samle det sammen i kommuneregi, og når man forhandler kommunernes økonomi, håndterer man det spørgsmål. Når der er tale om større udgifter, har vi det her DUT-princip, hvorefter kommunerne skal kompenseres. Men jeg tror, man skal være varsom med at flytte den der bagatelgrænse og i øvrigt røre ved systemet. Men det er fuldstændig rigtigt, at man godt kunne gøre det, hvis man ville. Men jeg må sige, at jeg ikke umiddelbart lægger op til det, for jeg tror, det vil skabe en helt ny præcedens. Der er altså tale om – heldigvis, kan man sige – meget få huse og meget begrænsede beløb.

Det her er jo en mere generel problemstilling, som Folketinget, hvis Folketingets partier ønsker det, kan håndtere, i forbindelse med at man jo til foråret skal lave et nyt vurderingssystem for ejendomsvurderinger, hvor en række ting jo kommer i spil, også den her særskilte problemstilling. Så min anbefaling vil være, at vi vedtager det her lovforslag og sikrer, at de husejere og sommerhusejere, der i øjeblikket er udsat for den slags uretfærdighed, kan få pengene tilbage for den grundskyld, som de har betalt, men ikke skulle have betalt den 1. januar.

Så har vi en sidste kort bemærkning, og den er fra hr. Rune Lund.

Enhedslisten er som sagt positivt indstillet over for lovforslaget, men det, som måske trigger Enhedslisten og – som man kan høre – også SF, er jo, at vi har en situation, hvor regeringen har fremsat et finanslovsforslag, hvor den vil skære gevaldigt ned på kommunernes økonomi, og hvor vi vil se milliardbesparelser og fyringer af tusindvis af ansatte. Og i den situation er det jo sådan, at hver krone vil tælle. Det er nok det, der gør, at når vi så har en problemstilling med grundskyld, som er noget, der vedrører kommunernes skatteindtægter, så bliver der endnu færre midler – selv om det er i den mindre afdeling, det vil jeg godt anerkende – hvis man indfører en ændring, så det bliver en »skal«-ordning i stedet for en »kan«-ordning.

Så er der også den problemstilling, at DUT-princippet jo er noget, hvor man giver øgede indtægter til kommunerne eller tager nogle penge fra kommunerne over hele landet ud fra en fordelingsnøgle. Men her er der tale om nogle enkelte kommuner. Det er jo ikke alle kommuner, som er ramt af kystnedbrydning. Det gør så også, at de udgifter, der er, rammer nogle få kommuner, og det aktualiserer i virkeligheden også spørgsmålet om kompensation.

Så er det ikke nogle argumenter, som for skatteministeren kan gøre, at man i hvert fald lige ser på, om man kan udtænke en eller anden form for løsning, og at hvis man går ind og vil lave »skal«-lovgivning – hvis det er det, man vælger at gøre – så kunne vi få en diskussion af, hvordan man kunne kompensere kommunerne, som skal vende hver en mønt, hvis regeringens finanslovsforslag bliver vedtaget?

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det skatteministeren.

Jeg tror egentlig, at DUT-problemstillingen gør sig gældende, uanset om det er »kan« eller »skal«.

Det er da en relevant debat at rejse, men mit udgangspunkt vil altså være, at det skal man ikke røre ved, for der er heldigvis tale om så begrænsede beløb. Nu skal jeg hverken manuducere SF eller Enhedslisten i deres politiske arbejde, men hvis man skal rejse den diskussion, om man gerne vil give kommunerne flere penge og gerne vil gå i en anden retning, end regeringen har gjort med et omprioriteringsbidrag – hvor det meste i øvrigt bliver ført tilbage til kommunerne næste år – så tror jeg, der er andre og større kampe at tage end den her. Men det står partierne frit for.

En enkelt kort bemærkning til Enhedslistens ordfører. Der er 1 minuts taletid – nej, der er 30 sekunders taletid!

Jeg skulle lige til at sige det: Der er faktisk kun 30 sekunder. Der var nemlig 1 minut før i tiden, da jeg var medlem af Folketinget i 00'erne.

Men kunne ministeren ikke redegøre for, hvorfor lovforslaget er udformet som en »kan«-ordning i stedet for en »skal«-ordning? Hvilke overvejelser har der været fra ministerens side og fra ministeriets side, i forhold til at lovforslaget, som det ligger, er en »kan«-ordning og ikke en »skal«-ordning? Jeg synes, det ville være dejligt, hvis ministeren lige kunne udfolde lidt om det, for jeg tænker, at der er tænkt over det – og sikkert også en del – inden lovforslaget blev fremsat i Folketinget.

Skatteministeren.

Jeg håber så sandelig, der er tænkt over det, men der er tænkt over det i den tidligere regering, og det er faktisk et lovforslag, der er flyttet ressortmæssigt over fra det nu nedlagte Økonomi- og Indenrigsministerium til Skatteministeriet. Men jeg vil opfordre hr. Rune Lund til at stille et skriftligt spørgsmål, og så kan vi jo redegøre for det skriftligt. Jeg tror ikke, jeg kan redegøre mere for det i dag.

Men jeg kan sige, at det er mit indtryk, at der er tænkt over det, og jeg tror, der er tænkt kloge tanker, men derfor kan Folketingets partier jo godt have andre politiske synspunkter, med hensyn til om det skal være en »kan«- eller en »skal«-bestemmelse.

Med de ord vil jeg sige tak for debatten og ønske alle en tidlig weekend – tyder det på.

Ja, det tyder det på, for der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så vil jeg sige tak til skatteministeren.

Forhandlingen er dermed sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

Mødet er hævet. (Kl. 13:18).