Tak, og tak for den positive modtagelse af forslaget og for den debat, der har været.
Det er efter regeringens opfattelse hverken ret eller rimeligt, at en grundejer i dag kan risikere at betale fuld grundskyld for en grund i op til 2 år, selv om grunden er ramt af kystnedbrydning.
Derfor er det også positivt, at der, som tilfældet jo også var, da vi behandlede forslaget sidst, inden valget, ser ud til at være bred opbakning i Folketinget til at håndtere den problemstilling.
Jeg kan sige, at det er en problemstilling, jeg personligt har haft lidt inde på kroppen, al den stund at det, der er årsagen til, at forslaget fremsættes – tror jeg – er nogle helt konkrete sommerhuse i Nr.
Lyngby Strand lidt uden for Hjørring, og jeg håber da, de sommerhusejere bliver glade for, at det her forslag forhåbentlig kan løse det faktiske problem, at de er blevet tvunget til at betale grundskyld for grunde, der rent faktisk ikke findes længere.
Forslaget vil betyde, at kommunerne kan fritage en ejendom helt eller delvis for grundskyld, hvis grunden er ramt af kystnedbrydning, eventuelt ud fra billedmateriale indsendt af borgeren, altså en ordning, der kan være nem at administrere.
Så kan jeg forstå, at der er et ønske fra Dansk Folkeparti og også fra en række andre partier om, at det skal være en »skal«-bestemmelse, og hvis der er et flertal i Folketinget for, at det skal være en »skal«-bestemmelse og ikke en »kan«-bestemmelse, har jeg som skatteminister intet problem med det.
Man skal selvfølgelig lige få udformet ændringsforslaget på en måde, hvor det er gennemtænkt og giver mening, for man skal finde en måde at afgrænse det på, altså:
Hvornår er en grund ramt af kystnedbrydning?
Hvis man laver det om fra »kan« til »skal«, fjerner man jo den vurdering fra den enkelte kommune og gør det til noget, der ligger i lovforslaget.
Så det kan der vise sig at være nogle udfordringer i, men det må vi jo se konstruktivt på.
Det er i hvert fald et ønske, som jeg tror vi i regeringen umiddelbart kan støtte, hvis der ellers i øvrigt er opbakning til det i Folketinget.
Men det må vi se på, når Dansk Folkeparti stiller ændringsforslaget.
Så er der den diskussion, der har været i forbindelse med DUT.
Det er jo rigtigt, at uanset om det er »kan« eller »skal«, kan der være en DUT-problemstilling, altså om kommunerne skal kompenseres.
Men uden at vide, præcis hvad praksis er, er der vel i forhold til DUT og kommunerne en form for bagatelgrænse, og der er altså tale om enkeltstående tilfælde – det kan man se på lovforslagets side 3, hvor det står under de økonomiske konsekvenser – hvor ejendomme rammes af kystnedbrydning, og hvor kommunerne med den nye hjemmel kan give en fritagelse.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne, hvor disse yder fritagelse for grundskyld, vurderes derfor at være meget begrænsede – meget begrænsede.
Så lad os nu se på, om der rent faktisk er en stor regning, så DUT-problemstillingen kommer ind, eller om det er noget, man kan ordne i mindelighed.
Jeg håber og tror på det sidste.
Lovændringen vil have virkning fra den 1.
januar 2015, dvs.
med tilbagevirkende kraft til gunst for borgerne.
Man skal være meget varsom i forhold til tilbagevirkende kraft, når det er til ugunst for borgerne, men når det er til gunst for borgerne, er det straks lettere.
Hvis grundejerne allerede har betalt, kan der altså blive tale om tilbagebetaling af grundskyld tilbage fra den 1.
januar i år, altså fra den 1.
januar 2015.
I forhold til den problemstilling, som også har været rejst, om det pågældende autoværksted i København – den historie, som Politiken har beskrevet – lytter jeg selvfølgelig til den debat, der er, og de forslag, der vil blive bragt ind.
Som udgangspunkt stiller jeg mig som skatteminister på borgernes side.
Jeg tror, man skal være lidt varsom og tænke sig om, så den løsning, man peger på, er en, der rent faktisk løser det konkrete problem og den sag, der er oppe at vende i pressen, og som heller ikke får nogen uhensigtsmæssige følgevirkninger for andre dele af ejendomsvurderingssystemet.
Jeg lytter til debatten, og når ændringsforslaget bliver stillet, vil regeringen forholde sig til det.
Men jeg er helt enig i den uretfærdighed, som er beskrevet i den pågældende historie i Politiken, og det må vi se om vi i fællesskab kan finde en løsning på.
Det skal bare være en varig og holdbar løsning.
Så med de ord vil jeg sige, at jeg ser frem til udvalgsarbejdet, og jeg besvarer naturligvis de spørgsmål, der måtte være fra Folketinget.