Fremsat 28-01-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 02-02-2016
Betænkning afgivet 03-03-2016
2. behandlet/direkte til 3. behandling 15-03-2016
3. behandlet, vedtaget 17-03-2016
Ministerområde:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Med forslaget udmøntes regeringens og KL’s aftale (kommunernes økonomi for 2016) om, at nedsættelsen af den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 10 pct. skal forlænges med 2 år.
Desuden foreslås det, at kravet til den energistandard, der skal opnås i forbindelse med totaløkonomiske merinvesteringer i alment nybyggeri, forhøjes, så byggeriet opfylder kravene for den frivillige energiklasse bygningsklasse 2020.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren udpeger i dag 8 medlemmer af bestyrelsen for Center for Boligsocial Udvikling. Med oprettelsen af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er integrations- og boligområdet lagt sammen. Det foreslås, at 1 af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets medlemmer i stedet udpeges efter indstilling fra Beskæftigelsesministeriet.
Derudover indeholder lovforslaget forskellige mindre ændringer og præciseringer.
Loven forventes at træde i kraft den 1. april 2016.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 92 (S, DF, V, EL, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 7 (LA), hverken for eller imod stemte 0.