Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 110:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger. (Nedsættelse af grundkapital og kapitalindskud samt revision af reglerne for totaløkonomiske merinvesteringer m.v.).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 28.01.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Jan Johansen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Vi ønsker et boligmarked i balance og et Danmark med en stærk sammenhængskraft. Her er det helt centralt, at alle danskere har mulighed for at få en god og ordentlig bolig uanset pengepungen. For Socialdemokraterne er det derfor afgørende at sikre en velfungerende almennyttig boligsektor med boliger af god kvalitet. Vi har taget mange vigtige initiativer, da vi sad i regering. Vi satte bl.a. gang i renoveringen af 125.000 almennyttige boliger. For vi mener det, når vi siger, at vi vil arbejde for en velfungerende almen boligsektor.

Kommunerne har siden 2012 haft fornuftige vilkår til at bygge almennyttige boliger. Det har de haft, fordi den tidligere regering med et bredt flertal her i Folketinget nedsatte den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 10 pct. Dermed er det blevet billigere for kommunerne at opføre almennyttige boliger. Det er en god idé. Vi ved, det virker, og det er et velkendt håndtag, som der er blevet drejet på mange gange for at regulere aktiviteten i den almennyttige boligsektor.

Ved udgangen af 2016 udløber denne aftale, som vi lavede tilbage i 2012. Derfor er det positivt, at regeringen har taget initiativ til at fortsætte en god ordning.

Med lovforslaget fortsætter niveauet for den kommunale grundkapital i 2 år. Samtidig forlænges niveauet for kapitaltilskud til private leverandører af friplejeboliger. Private leverandører af friplejeboliger skal i dag stille med et kapitaltilskud på 10 pct., og det er et niveau, der historisk har fulgt niveauet for grundkapitalen.

For Socialdemokratiet giver det god mening at videreføre det nuværende niveau. Det vil give kommunerne en god mulighed for at fortsætte og føre en aktiv boligpolitik til gavn for lejerne og de ældre. Med L 110 bliver der desuden flere muligheder for at investere i lavenergiboliger.

Fremover vil nybyggeri skulle leve op til energikravene fra 2015, men man kan frivilligt bruge energiklasse 2020. Det foreslås endvidere, at det fremadrettet fortsat skal være muligt at foretage totaløkonomiske merinvesteringer i alment nybyggeri, som går ud over maksimumsbeløbet. Det er en fornuftig opdatering af den eksisterende lovgivning.

Samtidig holdes der fast i et klogt princip om, at huslejestigningen, som lejerne vil få, som minimum skal opvejes af det, som lejerne sparer på energirenoveringen. Det er sund fornuft og på samme tid rimelige vilkår for lejerne og godt for miljøet og klimaet.

Lovforslaget betyder også en ændring af sammensætningen af bestyrelsen i Center for Boligsocial Udvikling. Socialdemokraterne mener, det er klogt at indsætte en repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, som det foreslås. Det er bestemt godt og fornuftigt at tænke beskæftigelsespolitikken ind i den boligsociale udvikling.

Alt i alt er Socialdemokraterne af den opfattelse, at den almene boligsektor i Danmark er godt tjent med lovforslaget. Der er fortsat brug for at skabe gode vilkår for at bygge og bo i almene boliger. Så L 110 er et godt skridt fremad.

Socialdemokraterne kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er fru Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti.

Ud over en række mindre ændringer og nogle tilretninger handler lovforslaget om at fortsætte med den kommunale grundkapital på 10 pct., herunder også for friplejeboliger, hvilket regeringen og KL har aftalt at ministeren skulle arbejde for at få igennem.

Den blev i 2012 sat ned til 10 pct. fra 14 pct. og med udløb i år 2016. Med det her forslag forlænges ordningen til 2018, og det synes vi i Dansk Folkeparti giver rigtig god mening.

Vi ser dog visse udfordringer ved systemet generelt, og vi ønsker fremadrettet en diskussion om en mere hensigtsmæssig og strategisk struktur, der sikrer, at almene boliger i højere grad bygges ud fra, hvor der er behov. Og det er særlig set i lyset af udflytningsplanens effektuering og de hensigter, der ligger til grund for den, nemlig et mere lige Danmark, hvor alt ikke udelukkende er koncentreret om nogle få store byer.

I dag står der tomme almene boliger nogle steder, mens man andre steder har voldsomme og urimelige ventelister.

Lovforslaget foreslår derudover, at ved byggerier, der går ud over maksimumbeløbet, skal niveauet hæves fra 2015-bygningsklassen til 2020-bygningsklassen. Det giver også rigtig god mening, da 2015-energiklassen er ved at være mere almindelig end ekstraordinær.

Der lægges også op til, at en af to pladser i bestyrelsen for Center for Boligsocial Udvikling, der ellers besættes af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, overgår til Beskæftigelsesministeriet. Det forslag giver absolut også mening set ud fra de udfordringer, der er rundtomkring i de almene boligselskaber.

Samlet set ser vi rigtig positivt på det her forslag, og vi støtter den fortsatte behandling.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er fru Britt Bager fra Venstre.

Vi førstebehandler i dag lovforslaget om nedsættelse af grundkapital og kapitalindskud samt revision af reglerne for totaløkonomiske merinvesteringer. Det er et lovforslag, der indeholder tre hovedelementer. For det første forlænges nedsættelsen af den kommunale grundkapital til 10 pct. frem til udgangen af 2018. Det sker som et led i aftalen om kommunernes økonomi for 2016, hvor regeringen og KL er blevet enige om at forlænge nedsættelsen af den kommunale grundkapital fra 14 til 10 pct. med 2 år.

For det andet indebærer lovforslaget et forhøjet krav til den energistandard, der som minimum skal opnås i forbindelse med totaløkonomiske merinvesteringer i almene boliger. Dertil skal beboerbetalingsprocenten fastsættes årligt, så ordningens forudsætning om nulstøtte sikres.

For det tredje indebærer dette lovforslag, at et af bestyrelsesmedlemmerne i Center for Boligsocial Udvikling fremadrettet udpeges efter indstilling fra beskæftigelsesministeren.

Grundlæggende vil det her lovforslag bl.a. gøre det billigere for kommunerne at opføre almene boliger. Derudover vil forslaget skærpe kravet til totaløkonomiske merinvesteringer, så det fortsat er muligt at opføre almene boliger af en bedre energistandard end den, som bygningsreglementet kræver i dag. På den baggrund støtter Venstre naturligvis forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Der er ingen til stede fra Enhedslisten, så vi går videre til Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.

Lovforslaget her har til formål at forlænge en nedsættelse af kravet til kommunernes medfinansiering af nye almennyttige boliger, sådan at det ikke stiger til de normale 14 pct., men fastholdes på de unormalt lave 10 pct., som blev vedtaget i 2012 af en rød regering. Det var under indtryk af, at der stadig var lavkonjunktur i økonomien på det tidspunkt, og det blev anset som nødvendigt at bidrage til at styrke beskæftigelsen i byggeriet med tiltag som det her. Så det var altså også et konjunkturforbedrende tiltag.

Den situation er vi ikke i i dag, der er ikke problemer med beskæftigelsen i byggeriet, og jeg ser derfor ingen grund til, at vi skal forlænge den lavere procentsats, som kommunerne skal bidrage med til nye almennyttige boliger, sådan at den fortsat er på 10 pct. og ikke de normale 14 pct.

Det er et sundt princip, at kommuner, som er med til at beslutte sammen med de almennyttige boligforeninger, at der skal bygges nye almennyttige boliger, også påtager sig en del af ansvaret for den beslutning og ikke kan vælte meget store dele af de økonomiske konsekvenser af det over på staten. Det er trods alt kommunerne, der er med til at træffe beslutningen, så derfor ønsker vi, at det skal vende tilbage til de 14 pct.

Derfor kan vi ikke støtte nærværende lovforslag, selv om der i lovforslaget er nogle udmærkede justeringer af forudsætningerne for merinvesteringer ved bedre isolering og bedre energimærkning af boligerne. Den del af lovforslaget kunne vi godt bakke op om, men desværre er der den anden del af lovforslaget her, som vi ikke kan bakke op om. Og så tvinges vi til at være imod hele lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Nikolaj Amstrup fra Alternativet.

Mange tak. Lovforslaget her er en videreførelse af nogle virkelig fornuftige tiltag på boligområdet, nemlig nedsættelse af den kommunale grundkapital til almene boliger fra 14 pct. til 10 pct. samt tilladelse til totaløkonomiske merinvesteringer i alment byggeri, der rækker ud over maksimumsbeløbet, på betingelse af at byggeriets energistandard er væsentlig bedre end det generelle niveau.

Derudover ændres sammensætningen af Center for Boligsocial Udviklings bestyrelse, så der undgås en dobbeltrepræsentation.

Det er rigtig positivt, synes vi i Alternativet, at regeringen ønsker at videreføre den forbedring i kommunernes incitament til at give tilsagn til almene boliger. Det kan vi kun bakke op om. Det giver kommunerne mulighed for at agere mere frit i forhold til at skaffe nogle boliger med en rimelig husleje.

Videreudviklingen af tilladelserne til totaløkonomiske merinvesteringer over maksimumsbeløbet for at sætte skub i byggeriet af almene boliger i høj energiøkonomisk standard er vi jo decideret glade for i Alternativet. Det er et rigtig godt forslag, og vi håber at se meget mere i den slags.

At beboerbetalingens procentsats fremover reguleres af ministeren synes vi også giver god mening, da den faste rentesats har vist sig at have utilsigtede støtteeffekter. Det har vi naturligvis fuld tillid til bliver gjort på den tryggest tænkelige måde for lejerne.

Alternativet støtter forslaget helhjertet.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, og det er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Hvis det er godt, at kommunerne kan beslutte, at der skal bygges flere almennyttige boliger, uden at kommunerne skal hænge på så stor en del af regningen, ville det bedste så være, hvis kommunerne kunne beslutte at bygge flere almennyttige boliger og kunne overvælte hele omkostningen på staten og slet ikke skulle bære en omkostning i kommunerne? Ville det så være det allerbedste ifølge Alternativet?

Ordføreren.

Nej, det mener vi ikke. Vi mener, at der skal være en rimelig balance. Og lige nu er den balance fundet med 10 pct. Vi er ikke uimodtagelige over for et forslag om, at den kommunale grundkapital f.eks. kommer ned på 7 pct., som den har været på et tidligere tidspunkt.

Hr. Ole Birk Olesen.

Så princippet om, at kommunerne bare skal bygge løs på statens regning, har dog sine grænser. I mange år mente man, at 14 pct. var den rigtige balance. Så kom der en ny regering til, som, også under indtryk af, at der var nedgang i byggeriet, mente, at man godt kunne puffe lidt mere til byggeplanerne derude.

Skal det ikke påvirke den procent og spørgsmålet om, hvor den rette balance er, at der ikke længere er nedgang i byggeriet, men nu faktisk efterhånden opstår situationer med mangel på arbejdskraft i byggeriet?

Ordføreren.

Der er mange hensyn at tage i forhold til det her. En ting kunne være konjunkturerne, noget andet kunne være kommunernes økonomiske situation, der bliver presset fra andre fronter. På den måde her mener vi at man kan finde en god balance i forhold til at give kommunerne nogle udviklingsmuligheder og skabe nogle billige boliger.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det. Vi har brug for flere billige boliger i Danmark. Ikke bare til de nye flygtninge, som er kommet hertil, og som har sat kommunerne på noget af en opgave – også på grund af regeringens fattigdomsydelser, som gør det svært for flygtningene at betale huslejen – men også til de danske familier, som ikke har mange penge at gøre godt med hver måned, og jo også til de hjemløse, som ikke kan finde et sted, de kan betale.

Derfor har vi i Radikale Venstre foreslået, at det skal blive nemmere for kommunerne akut at bygge almene boliger, ved at staten helt ekstraordinært betaler de penge, den grundkapital, som kommunerne ellers skulle lægge. Det forslag står vi desværre noget alene med.

I dag førstebehandler vi så et forslag, som er et skridt i den rigtige retning. Kommunerne og regeringen har i økonomiaftalen aftalt, at de gerne vil fortsætte i 2 år mere med den midlertidige kommunale grundkapital på 10 pct. i stedet for 14 pct. Det vil vi gerne støtte, selv om vi altså mener, at der ekstraordinært er brug for, at staten overtager den kommunale grundkapital i den situation, vi står i nu.

Vi vil gerne være med til at hæve den grønne overligger ved at gøre de almene boliger mere klimavenlige. Det er både godt for vores energiforbrug og godt for beboerne, som jo med loven her får regeringens ord for, at den stigende husleje, som renoveringen fører med, skal holde sig inden for det, man sparer på energien. Dermed kan Radikale Venstre støtte forslaget.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Det er Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg blev bare nysgerrig. Mener Det Radikale Venstre, at det aldrig skal være sådan, at procenten ryger tilbage på 14? Skal den for evigt være 10 pct., eller skal den på et tidspunkt rykke op til 14 pct.? Hvad er baggrunden for, at den skal ryge op på 14 på et tidspunkt og ikke nu, hvis Det Radikale Venstre mener, at den på et tidspunkt skal lande på 14?

Ordføreren.

Jeg er ikke afvisende over for, at den igen skal op på 14. Det, vi bare kan se i den situation, vi står i lige nu, er, at vi akut mangler billige boliger. Det er derfor, Radikale Venstre foreslår, at staten skal overtage hele den kommunale grundkapital, men altså kun for et år, sådan at vi her og nu kan få bygget 5.000 billige boliger.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det med, at vi akut mangler flere almennyttige boliger, er lidt interessant. Det er ikke meget mere end et års tid eller halvandet, tror jeg, siden, det blev aftalt af forligspartierne bag den seneste aftale om de almennyttige boliger, at nu skulle nogle af midlerne gå til nedrivning af hele almennyttige boligblokke i Udkantsdanmark, som stod tomme.

Så hvor er det, den akutte mangel på almennyttige boliger er henne, når vi samtidig har en aftale kørende, der skal sørge for, at der bliver revet almennyttige boliger ned?

Ordføreren.

Det er jo et af de realistiske svar på, hvordan vi hjælper kommunerne med at finde boliger til de mange flygtninge, der er kommet til vores land.

Der er andre partier herinde, som foretrækker, at man samler flygtningene i flygtningelandsbyer. Det mener vi i Radikale Venstre er en meget dårlig løsning, fordi det fører til en isolering og en ghettodannelse. Tværtimod tror vi på, at det er vigtigt, at man bliver integreret i samfundet, og der spiller det en rolle, at der er billige boliger.

Regeringen har jo desværre ikke gjort det nemmere ved at indføre fattigdomsydelser, som betyder, at flygtninge har så få penge at betale husleje med.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Jacob Mark fra SF.

Tak for det. Der er blevet redegjort en del for forslaget, så det vil jeg undlade, men bare rose regeringen for at videreføre den her aftale med KL.

I SF er vi sådan set af den helt klare opfattelse, at der er akut brug for billige boliger rundtomkring. Det er især set i lyset af det forslag, vi skal behandle næste gang, som vil betyde, at mange mennesker sandsynligvis vil blive sat ud af deres bolig, fordi de ikke har råd til at betale den. Og det vil fremover blive endnu sværere for kommunerne at finde boliger til de mange flygtninge, der skal placeres i en permanent bolig efter at have været i en midlertidig bolig.

Det er jo ikke kun flygtninge, der mangler bolig. Det gør ældre også, det gør enlige også, og det gør studerende også. Så jo, jeg mener sådan set, at der er et akut behov for nye billige boliger, og jeg vil virkelig gerne rose regeringen for at gå den vej, som gør det lettere for kommunen at bygge de her boliger, og det vil det her forslag jo betyde. Samtidig stilles der også forhøjede krav til energistandarderne i boligerne, og det er skønt.

Vi ser sådan set meget gerne, at regeringen tager yderligere initiativer til at bygge flere billige boliger fremadrettet. Ministeren skal altid være velkommen til at indkalde SF, fordi det for os at se bliver en af de helt afgørende udfordringer, hvis vi skal have plads til både de mange studerende, der ønsker at uddanne sig, hvis vi vil have plads til de mange flygtninge, der kommer til landet, og hvis vi vil have plads til de mange enlige, der måske ikke har råd til at bo i et hus.

Så stor ros for at videreføre aftalen. Og så skal jeg på vegne af Enhedslisten sige, at de også bakker op om det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Jeg er normalt ikke ordfører på det her område, men har fået opgaven på vegne af hr. Naser Khader.

Jeg vil sige, at som udgangspunkt støtter vi aftalen her. Jeg vil også sige, at de argumenter, som hr. Ole Birk Olesen fremførte, gjorde et vist indtryk – i hvert fald på mig – og derfor tror jeg, vi lige har behov for at få diskuteret mere præcist i de næste par runder, hvordan det her påvirker, hvad kan man sige, overophedningen på byggemarkedet.

For jeg synes, det var et relevant argument, der kom dernedefra, om, at det må vi tage hensyn til, når vi diskuterer, om vi skal sætte mere tryk på byggeriet i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste i talerrækken er udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Jeg vil gerne takke for den meget brede opbakning, der er til lovforslaget her. Lovforslaget udmønter jo bl.a. aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om opfølgning på forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2016.

Jeg er glad for, at der er opbakning til forslaget, som vil gøre det billigere for kommunerne at opføre almene boliger, og at vi jo samtidig giver kommunerne en stabil planlægningshorisont frem til 2018.

Jeg kan videre konstatere støtte til, at det også fremadrettet skal være muligt at opføre almene boliger af en bedre energistandard end krævet efter bygningsreglementet, hvis det kan gøres totaløkonomisk og uden offentlig støtte. Det er vigtigt, hvis vi også fremadrettet skal have en god og tidssvarende almen boligsektor.

Jeg ser frem til det arbejde, vi skal i gang med i udvalget nu, og der vil jo givetvis være nogle opklarende spørgsmål omkring lovforslaget, og det stiller jeg mig selvfølgelig til rådighed for.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, og det er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Lovforslaget vil jo ikke permanent sænke kravet om kommunal deltagelse til 10 pct. Det er en midlertidig forlængelse i 2 år indtil 31. december 2018, så det ligger jo nærmest i lovforslaget, at regeringen siger, at det her efter regeringens opfattelse ikke er den rette balance på lang sigt, for på lang sigt skal det tilbage på 14 pct.

Så vil jeg gerne stille ministeren et spørgsmål: Hvad er årsagen til, at det er nødvendigt at forlænge den i 2 år, i stedet for at man fører den tilbage til de 14 pct. nu?

Ministeren.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det har fyldt meget i kommuneforhandlingerne, og det gør det også nu, altså spørgsmålet om, hvordan vi skaffer boliger til de mange flygtninge, der er kommet til Danmark. Det fylder rigtig meget i kommunerne; det fylder rigtig meget i kommunernes økonomi og i dagligdagen for kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Derfor ser jeg det her som en håndsrækning til kommunerne på nuværende tidspunkt.

Hr. Ole Birk Olesen med sin anden korte bemærkning.

Skal det forstås sådan, at dette lovforslag ligger på vores borde i dag og får støtte fra bl.a. Dansk Folkeparti, for at vi kan lade staten bruge flere penge på at huse flygtninge i den her situation?

Ministeren.

Det skal ses som en håndsrækning til kommunerne, som jo står over for en meget, meget stor opgave. Hvilke årsager de forskellige partier så måtte have til at støtte forslaget skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men jeg kan sige, at det her skal ses som en håndsrækning til kommunerne.

Der er en enkelt, der lige har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Merete Dea Larsen, Dansk Folkeparti.

Jeg går ud fra, at ministerens intention med at lave det midlertidigt jo netop er, at vi formentlig og forhåbentlig finder andre løsninger på de udfordringer, som man står med. Men allerede inden den immigration, vi har set, var der faktisk udfordringer på det almene boligområde.

Jeg vil bare høre, om vi er enige om, at midlertidigheden jo formentlig også kan afspejles i det.

Ministeren.

Jamen jeg kan ikke i dag sige, hvilken situation vi står i om 1, 2 eller 3 år. Men jeg kan sige, at der jo netop er lagt op til en midlertidig forlængelse.

Fru Merete Dea Larsen for anden korte bemærkning. ( Merete Dea Larsen (DF): Nej tak.). Nej, det er der ikke behov for. Så jeg siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.