Fremsat den 18. marts 2016 af af Pelle
Dragsted (EL), Josephine Fock (ALT) og Lisbeth Bech Poulsen
(SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om øget regulering af
realkreditinstitutters og realkreditforeningers mulighed for at
hæve bidragssatser og kursskæringsgebyrer
Folketinget pålægger regeringen
inden den 15. oktober 2016 at fremsætte de nødvendige
lovforslag og foretage de fornødne ændringer i
administrative forskrifter med henblik på at indføre
en øget regulering af realkreditinstitutters og
realkreditforeningers mulighed for at hæve bidragssatserne og
kursskæringsgebyrer.
Den øgede regulering skal
medføre, at bidragssatser og kursskæringsgebyrer ikke
kan hæves på allerede indgåede lån. I
særlige tilfælde skal der kunne dispenseres fra dette.
Dispensationen kræver dog, at en tilsynsmyndighed godkender,
at lovgivningskrav skaber øget kapitalbehov. Ligeledes skal
denne tilsynsmyndighed godkende, hvor meget bidragssatserne og
kursskæringsgebyret må hæves, således at
dette står i forhold til det reelle kapitalbehov. Endvidere
pålægges realkreditinstituttet eller
realkreditforeningen at sætte bidragssatser og
kursskæringsgebyrer ned, når kapitalbehovet er
opfyldt.
Dispenseres der fra reglen om ikke at kunne
hæve bidragssatser og kursskæringsgebyrer for allerede
indgåede lån, forpligter
realkreditinstituttet/realkreditforeningen sig til ikke at udbetale
udbytte til ejere og til ikke at udbetale bonus til direktionen i
de efterfølgende 2 år.
Såfremt dispensation gives og
bidragssatser og kursskæringsgebyrer hæves, skal
kunderne have mulighed for at skifte
realkreditinstitut/realkreditforening, hvor kunden kun er
forpligtet til at dække de dokumenterbare administrative
omkostninger. Der må således ikke være nogen form
for fortjeneste eller overhead for
realkreditinstituttet/realkreditforeningen i forbindelse med et
skifte.
Bemærkninger til forslaget
Realkreditinstitutter og realkreditforeninger
har i løbet af de sidste 6 år hævet
bidragssatserne meget drastisk. Dette har store omkostninger for
almindelige menneskers privatøkonomi og skaber utryghed i
husholdningerne. Argumentationen for de stigende bidragssatser har
været den finansielle krise og de efterfølgende
Baselkrav om øget kapitalbeholdning hos de finansielle
aktører. Med udgangspunkt i disse problemstillinger er
bidragssatserne blevet øget meget voldsomt. Der er dog ikke
en egentlig kontrol med, om denne argumentation er legitim. De
seneste voldsomme stigninger i bidragssatsen samt
kursskæringsgebyret hos Nykredit/Totalkredit forklares
således med de øgede kapitalkrav i Basel III.
Nationalbanken kommer ikke frem til samme konklusion i
»Finansiel Stabilitet 2. halvår 2015«.
Ifølge Nationalbanken er Nykredit allerede så
velpolstret kapitalmæssigt, at de godt kan leve op til
kravene i Basel III. Dette tyder på, at den nuværende
lovgivning på området er for slap, og at udbyderne af
realkredit i stor udstrækning kan skrue bidragssatserne op,
så meget de ønsker, herunder - som det også er
sket - med henvisning til forventede kapitalkrav, der ikke er
vedtaget, og som ingen kender indholdet af.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at
branchen pålægges en række begrænsninger i
forhold til at hæve bidragssatser og
kursskæringsgebyrer. Det skal således ikke i
udgangspunktet være muligt at hæve bidragssatser og
kursskæringsgebyrer for låneaftaler, der allerede er
indgået. Det er grundlæggende problematisk, at
vilkår for en indgået aftale kan ændres
løbende til den ene parts økonomiske fordel. I
særlige tilfælde kan der dispenseres fra denne regel
på grund af ny lovgivning, der medfører øgede
kapitalkrav. Dette skal dog ikke som nu være en
argumentation, der kan anvendes af realkreditudbyderne efter
forgodtbefindende. Forslagsstillerne vil have en tilsynsmyndighed
til at godkende en dispensation.
Hvis der opnås dispensation, betyder
dette også, at der ikke må udbetales udbytte til ejere
eller bonus til direktionen i de efterfølgende 2 år.
Bidragssatser og kursskæringsgebyrer skal sænkes igen,
når der leves op til kapitalkrav eller kapitalbehovet er
opfyldt. Også her skal en tilsynsmyndighed tilse, at
nedjusteringen af bidragssatser og kursskæringsgebyrer sker
under ordnede forhold.
Desværre er konkurrencen på
realkreditmarkedet tæt på ikkeeksisterende. Dette ses
tydeligt af, at udbyderne over de seneste år har fulgt
hinandens stigninger tæt på slavisk. Dette skyldes, at
det er meget dyrt for kunderne at skifte udbyder, hvis de er
utilfredse. Derfor vil forslagsstillerne sikre, at
realkreditinstituttet/realkreditforeningen kun må
opkræve de faktiske administrative omkostninger, der er
forbundet med, at kunden skifter udbyder. Der må
således ikke opkræves gebyrer, som er en fortjeneste
for eller giver et overhead til
realkreditinstituttet/realkreditforeningen. De administrative
omkostninger skal dokumenteres og oversendes til kunden i
forbindelse med et skifte.
Skriftlig fremsættelse
Af :Pelle Dragsted
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
øget regulering af realkreditinstitutters og
realkreditforeningers mulighed for at hæve bidragssatser og
kursskæringsgebyrer.
(Beslutningsforslag nr. B 99)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.