Fremsat den 17. marts 2016 af Lisbeth Bech
Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om synliggørelse af konsekvenserne af
luftforurening samt en handleplan for at nedbringe
luftforureningen
Folketinget pålægger regeringen at
udarbejde en handleplan, der sikrer en halvering af antallet af
dødsfald og sygdomstilfælde, som skyldes
luftforurening, inden 2025.
Endvidere pålægger regeringen at
nedsætte et ekspertråd med inddragelse af
uafhængige eksperter, der skal vurdere effekten af de tiltag,
der enten er indeholdt i eller påtænkes tilføjet
til handleplanen, på antallet af døde og syge, som
følge af luftforurening.
Bemærkninger til forslaget
Luftforureningens dødstal skal frem -
og ned.
Luftforurening er hvert år skyld i flere
tusinde danskeres død. Alligevel er der ikke meget debat om
den. Det skyldes bl.a., at den bogstaveligt talt ikke er
særlig synlig - der kommer ikke så meget synlig sort
røg ud af skorstene længere.
Det foreslås derfor, at der hvert
år fremlægges officielle skøn for, hvor mange
der dør, og hvor mange der bliver syge som følge af
luftforurening, og at der laves en handlingsplan for at nedbringe
luftforureningen.
Man kan sammenligne med
trafiksikkerhedsområdet. I 1971 toppede antallet af
trafikdræbte med 1.213. Siden har en række
handlingsplaner bragt antallet ned på 191. Det nye mål
er højst 120 dræbte i 2020. Der er tilsvarende
mål for antal tilskadekomne. Det tydelige og
letforståelige mål har uden tvivl været med til
at sikre en flerstrenget politisk indsats for at øge
trafiksikkerheden.
Der er dog langt flere, der dør som
følge af luftforurening - ca. 3.300 i 2011. Det tal vil
formentlig heldigvis falde, bl.a. på grund af EU's krav til,
hvor meget biler må forurene. Et tidligere skøn for
2020 på 2.000 er måske urealistisk i dag, hvor den
danske regering sammen med de andre regeringer i EU's medlemslande
har sænket kravene til bilernes NOx-forurening efter
VW-skandalen.
Men vi skal være mere ambitiøse.
Der er derfor brug for en konkret vurdering af, hvor mange
færre døde og syge vi kan opnå med forskellige
tiltag, og brug for debat og handling på grundlag heraf.
Enhver fremtidig kræfthandlingsplan bør også
omfatte luftforurening.
Kræft er imidlertid ikke den eneste
årsag til dødsfald eller sygdom. Sundhedsstyrelsen
oplyser følgende:
»Danske beregninger viser, at
langtidsudsættelse for luftforurening i Danmark
medførte ca. 3.300 for tidlige dødsfald i 2011.
Hertil kommer effekten af korttidsudsættelse, som er beregnet
til 140 for tidlige dødsfald i 2011. Endvidere er det
beregnet, at luftforureningen i 2011 var årsag til 3.300
tilfælde af kronisk bronkitis, 505 tilfælde af
lungecancer og 285 tilfælde af hjertesvigt samt episoder med
nedre luftvejssymptomer, henholdsvis 214.000 episoder hos
børn og 243.000 episoder hos voksne. Antal sygedage i 2011
er beregnet til 3.380.000.
De samlede helbredsrelaterede omkostninger er
beregnet til ca. 29 mia. kr. i 2011 faldende til 19 mia. kr. i
2020. Danske kilder bidrager med ca. 25 % af de helbredsrelaterede
omkostninger, mens ca. 75 % skyldes luftforureningskilder uden for
Danmark. Bidraget fra de danske kilder fordeler sig med ca. 33 %
fra landbrugssektoren, ca. 16 % fra vejtrafik og ikke industriel
forbrænding, herunder boligopvarmning, med 30 %.«
Oplysningerne fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside
»Sundhed og livsstil« under miljøsektionen.
Med henvisning til de foruroligende tal for
tidlige dødsfald opfordrer Socialistisk Folkeparti
Folketinget til at pålægge regeringen at nedbringe
luftforureningen ved at igangsætte en handleplan og
nedsætte et ekspertråd.
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech
Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
synliggørelse af konsekvenserne af luftforurening samt en
handleplan for at nedbringe luftforureningen.
(Beslutningsforslag nr. B 93)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.