Fremsat den 1. marts 2016 af Karsten
Hønge (SF), Jonas Dahl (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en nedslidningspensionsordning
Idet Folketinget konstaterer, at der er store
og til dels forudsigelige forskelle på, hvor længe
borgerne lever, og hvor mange af disse år der kan forventes
at være gode, raske år, opfordrer Folketinget
regeringen til senest den 1. maj 2016 at fremsætte et
lovforslag om en særlig nedslidningspension.
Der skal kunne søges om
nedslidningspension 5 år før folkepensionsalderen,
behandling af ansøgningen skal være afsluttet efter
maksimalt 6 måneder, og ydelsen skal svare til den
nuværende førtidspension.
Bemærkninger til forslaget
Danskerne lever i gennemsnit længere og
har flere gode år. Det er naturligvis glædeligt, men
betyder også større udgifter til sundhed,
ældrepleje og folkepension. Som et bidrag til at dække
disse udgifter har et flertal i Folketinget besluttet gradvis at
hæve efterløns- og pensionsalderen.
Socialistisk Folkeparti mener, at alle ideelt
set skal have mulighed for cirka det samme antal gode år
på pension, og det er langt fra tilfældet i dag.
Selv om den gennemsnitlige levetid stiger, er
der stor forskel på, hvor længe den enkelte borger
lever, og en betydelig del af den forskel er forudsigelig.
Desværre har en del borgere ikke udsigt
til et længere liv og flere gode år, og dermed er der
indbygget en betydelig uretfærdighed i den nuværende
ens pensionsalder for alle. Folk med ulige udsigter behandles ens,
og det er ikke retfærdigt. Denne uretfærdighed
får større betydning, i takt med at
folkepensionsalderen sættes i vejret.
Samtidig oplever mange, at der er sket en
brutalisering af arbejdsmarkedet, og mange nedslidte leder desperat
efter en nødudgang.
Nogle får førtidspension, men
så skal man være meget nedslidt, handicappet eller
meget syg. Mange får afslag, og mange andre får
førtidspensionen for sent - når helbredet er
ødelagt eller kroppen og sindet er slidt ned. Kriterierne
for at få seniorførtidspension er som bekendt
præcis de samme som for at få førtidspension, og
seniorførtidspension løser derfor ikke problemet.
Dette understreges i øvrigt af, at meget få borgere
har fået tilkendt seniorførtidspension.
Efterlønsordningen er mindre attraktiv
end tidligere, og langt færre er tilmeldt ordningen.
Efterlønsordningens bidrag til at løse problemet med
uens aldring er derfor aftagende.
Der er brug for en ny ordning, der giver
mulighed for at gå på pension tidligere, også
selv om man ikke opfylder betingelserne for at få
førtidspension - en ordning, der ikke tager udgangspunkt i,
om man kan arbejde, men i, hvor mange leveår man kan
forventes at få. Hvis prognosen er klart ringere end for
gennemsnittet i samme alder og køn, skal man kunne få
nedslidningspension f.eks. 5 år før
folkepensionsalderen.
En nedslidningspensionsordning kan udformes
på flere forskellige måder. Det er vigtigt, at
ordningen skrues sammen sådan, at dem med forventet kortere
levealder på grund af nedslidning får mulighed for at
bruge ordningen. Omvendt vil ordningen blive meget dyr for
samfundsøkonomien, hvis der bliver en for bred adgang til
denne nye pension.
På denne baggrund virker en ordning
baseret på konkret visitation af den enkelte borger mest
retfærdig. Kriterierne for tildeling af nedslidningspension
kan bl.a. være, hvilken uddannelse man har, hvor mange
år man har været på arbejdsmarkedet, graden af
nedslidning og øvrige helbredsproblemer. Hvis en sådan
ordning administreres efter hensigten, vil den være
målrettet og retfærdig. Men man risikerer, at
visitationen ikke kommer til at foregå på
retfærdig vis, da vi kan konstatere, at den nuværende
førtidspension administreres meget forskelligt fra kommune
til kommune. Kommunerne har en økonomisk interesse i ikke at
tildele førtidspension, og det er betænkeligt. Pension
skal baseres på borgerens situation og ikke på
kommunens økonomiske interesse. En løsning på
dette problem kunne være, at nedslidningspensionen blev
tildelt af særlige nævn med repræsentation fra
bl.a. arbejdsmarkedets parter. De skal være statslige, men
geografisk placeret med en til to i hver region.
Ydelsens størrelse skal svare til
førtidspension. På den måde undgår man
dels at skulle lave endnu et nyt regelsæt for ydelsens
størrelse, dels at der opstår behov for at tage
stilling til, om en person skal gå fra nedslidningspension
til førtidspension eller omvendt.
Skriftlig fremsættelse
Karsten
Hønge (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
nedslidningspensionsordning.
(Beslutningsforslag nr. B 80)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.