B 78 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af rentesatser for SU-lån under studietiden.

Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Samling: 2015-16
Status: Forkastet

Betænkning

Afgivet: 17-05-2016

Afgivet: 17-05-2016

Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 17. maj 2016

20151_b78_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 17. maj 2016

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2016 og var til 1. behandling den 8. april 2016. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og Forskningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og ALT) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at det et en kerneværdi i uddannelsessystemet, at der er en lige adgang til uddannelse. Derudover anser DF SU-systemet som en vigtig del af forsørgelsesgrundlaget for de studerende under studiet. DF mener, at Danmark har et godt SU-system, som der skal værnes om.

DF kan godt forstå tankegangen, som ligger bag oprettelsen af statslige studielån. Formålet med statslige studielån er at give de studerende så billige lån som muligt, det kan være et supplement til SU for dem, som har behov herfor. Oprindelig var det formentligt ikke hensigten, at renten under studiet skulle være højere end efter studiet. Men samtidig er det væsentligt at gøre opmærksom på, at et lån med en rente på 4 pct. jo absolut også i dag er billigt. Og så bliver det jo blot endnu billigere, når man er færdig med sit studie.

DF vil gerne være med til at se på hele området med SU og SU-lån, men mener, at det rettelig hører sammen med en større diskussion om taxametre og incitamentstrukturen i uddannelsessektoren generelt. En diskussion om og en finansiering af eventuelle justeringer af renten på studielån hører hjemme i den sammenhæng. Derfor kan DF i dag ikke støtte beslutningsforslget.

Enhedslistens medlemmer af udvalget har fremsat beslutningsforslaget, da EL ikke mener, at staten skal tjene penge på de studerendes SU-lån. Staten har siden 2011 tjent 1,5 mia. kr på renterne fra studerendes SU-lån. Studerende skal kunne få ordentlige lån til en lav rente, som staten ikke tjener på. Derfor skal der nu justeres på renten, så studerende kan få et billigt og trygt lån.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget synes, at EL's beslutningsforslag er meget sympatisk, og RV kan sagtens forstå, at det virker skævt, at studerende skal betale højere renter på SU-lån, mens de læser, end de skal, når de er færdige med deres uddannelse. En ændring i rentesatserne for SU-lån vurderes at komme til at koste ca. 200 mio. kr., og RV mener, at man i stedet for at bruge 200 mio. kr. på SU skal bruge 200 mio. kr. på at løfte kvaliteten i uddannelserne. Derfor kan RV ikke støtte beslutningsforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marlene Harpsøe (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Christian Langballe (DF) Tilde Bork (DF) Merete Dea Larsen (DF) Anni Matthiesen (V) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Thomas Danielsen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Merete Riisager (LA) Henrik Dahl (LA) nfmd. Anders Johansson (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Christine Antorini (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Kaare Dybvad (S) Julie Skovsby (S) Mette Reissmann (S) Pernille Schnoor (ALT) Eva Flyvholm (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Torsten Gejl (ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT) Ida Auken (RV) Jacob Mark (SF) Trine Torp (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 78

Bilagsnr.
Titel
1
1. udkast til betænkning