Betænkning afgivet af Europaudvalget den 17. marts 2016

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. februar 2016 og var til 1. behandling den 2. marts 2016. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til finansministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Herudover har udvalget på alm. del stillet 1 relateret spørgsmål til justitsministeren (EUU alm. del - spm. 56), som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, LA, RV og KF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (DF, EL, ALT og SF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har ikke tillid til, at EU mod betaling af 22 mia. kr. - heraf 286 mio. kr. for Danmarks vedkommende - til Tyrkiets håndtering af flygtningesituationen kan opnå formålet, nemlig at reducere strømmen af asylsøgere fra Tyrkiet til Europa. DF mener ikke, at det er en gangbar løsning, at EU lader sig afpresse af den tyrkiske regering til imødekommelse af tyrkiske ønsker i forhold til EU såsom visumliberalisering, åbning af nye kapitler i optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet og pekuniære indrømmelser. EU bør fastholde Tyrkiet på overholdelse af eksisterende aftaler såsom den bilaterale aftale mellem Grækenland og Tyrkiet om tilbagetagelse af asylansøgere. Hvis EU for alvor ønsker at dæmme op for strømmen af asylansøgere og migranter, er det for DF afgørende, at der gøres op med princippet om at behandle flygtninge som indvandrere, og dermed er det afgørende med et opgør med perspektivet om permanent genbosættelse i Europa. Så længe forestillingen om et nyt hjem i Europa kan virkeliggøres, vil strømmen til Europa fortsætte.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at samtidig med at Folketinget i enighed konstaterer, at »udviklingen i Tyrkiet på retsstatsområdet og med hensyn til grundlæggende rettigheder giver anledning til alvorlig bekymring« og opfordrer Tyrkiet til at »straks adressere de store mangler desangående« (vedtagelse nr. V 28 om udviklingen i Tyrkiet, vedtaget den 15. marts 2016), foreslår regeringen at forære det tyrkiske regime over 286 mio. kr. Dette kan EL under ingen omstændigheder støtte, især ikke, når det af udenrigsministerens svar på spm. 2 klart fremgår, at der ». . . ikke er knyttet konditionalitet om grundlæggende rettigheder generelt i Tyrkiet til flygtningefaciliteten«, og det af svar på spm. 3 fremgår, at »…der er ikke knyttet menneskeretlig konditionalitet til faciliteten«. Dertil kommer, at regeringen ikke kan redegøre for, hvorfra alle disse penge konkret skal komme, ud over at de naturligvis skal tages fra udviklingsbistanden, som dermed yderligere udhules.

Menneskerettighedssituationen i Tyrkiet er katastrofal, og den bliver dårligere dag for dag: For seriøse journalister, for borgerretsaktivister, for folkevalgte fra oppositionen, for kurdere og andre mindretal og for flygtninge fra f.eks. Syrien. I den situation er det dybt kritisabelt, at regeringen ønsker at overlade regimet i Ankara over 286 mio. kr. som en del af en foræring fra EU på over 22 mia. kr. Desværre er det ikke første gang, at EU-lederne lægger sig på knæ for autoritære regimer alene med det formål at holde flygtninge væk fra EU's kyster. Det samme var tilfældet med Libyens diktator Gaddafi, som blev gjort til EU's dørvagt. Man skulle tro, at sporene skræmte. Men det lader åbenbart ikke til at være tilfældet.

Alternativets medlemmer af udvalget bemærker først og fremmest, at aftalen vil medføre en uhensigtsmæssig sammenblanding af humanitært arbejde, migrationsbekæmpelse og grænsekontrol. ALT mener ikke, at en sådan aftale skal finansieres via udviklingsbistanden. Desuden er det ikke hensigtsmæssigt at sammenblande behovet for samarbejde omkring håndteringen af flygtningesituationen og udviklingen i det generelle forhold mellem EU og Tyrkiet.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Kenneth Kristensen Berth (DF) nfmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Marlene Harpsøe (DF) Hans Andersen (V) Marcus Knuth (V) Erling Bonnesen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Jane Heitmann (V) Thomas Danielsen (V) Christina Egelund (LA) Merete Riisager (LA) Rasmus Jarlov (KF) Jens Joel (S) Karin Gaardsted (S) Kaare Dybvad (S) Mette Gjerskov (S) fmd. Mette Reissmann (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Anne Paulin (S) Søren Søndergaard (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Finn Sørensen (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT) Emrah Tuncer (RV) Holger K. Nielsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.