Fremsat den 20. november 2015 af
Maria Reumert Gjerding (EL),
Pelle Dragsted (EL), Henning Hyllested (EL),
Christian Juhl (EL),
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og
Søren Søndergaard (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at standse tabet af biodiversitet på
ferske enge og vådområder
Folketinget pålægger regeringen at
arbejde for, at tabet af biodiversiteten på ferske enge og
vådområder standses og vendes til fremgang senest i
2020. Som følge heraf opfordrer Folketinget regeringen til
omgående at iværksætte tiltag, hvor
lavbundsarealer overgår fra landbrug til natur, så
dræning ophører og områderne genetablerer deres
naturlige hydrologi. Det vil kræve, at
grødeskæring i vandløb stoppes i
vådområder, og at der gennemføres en række
gennemgribende restaureringstiltag for at genskabe de våde
habitater, der er gået tabt.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
De ferske enge og vådområder
omfatter både vandløb, søer, vandhuller, moser,
kær og enge samt overgangsformer mellem disse.
Ferskvandshabitaterne huser en meget væsentlig del af
Danmarks samlede biodiversitet. Men der er sket voldsomme tab i de
ferske habitaters biodiversitet. Inden for de sidste 100-150
år er der registeret markante ændringer i udbredelsen
af et stort antal dyre- og plantearter, som er tilknyttet
vandløb, søer, moser og enge. I en
rødlisteopgørelse fra 2009 fremgår det, at
ferske vådområder huser 19 pct. af de vurderede arter,
og at en tolvtedel af disse er rødlistede som truede i en
eller anden grad (Den danske rødliste:
http://redlist.dmu.dk). Det voldsomme fald i biodiversiteten i de
ferske habitater hænger direkte sammen med, at arternes
forudsætning for at leve og sprede sig er meget anderledes i
dag sammenlignet med tidligere (»Danmarks natur frem mod
2020«, Det Grønne Kontaktudvalg, »Danmarks
biodiversitet 2010 - status, udvikling og trusler«,
Ejrnæs, R. m.fl. Faglig rapport fra DMU nr. 815, 2011).
Gennem de sidste 200 år er der blevet
gennemført en lang række afvandingsprojekter med det
formål at øge andelen af landbrugsjord. Store
områder blev afvandet gennem rørlægning,
udretning og uddybning af vandløb, samtidig med at der er
blevet etableret dræn og grøfter for på den
måde at afvande enge, kær og moser samt udtørre
søer, hvilket har betydet et voldsomt tab og en
fragmentering af de naturlige levesteder for den våde natur.
Det er imidlertid vandløbene, der har gennemgået de
største ændringer. Samlet set er omkring halvdelen af
vandløbene i dag rørlagt, og hovedparten af resten
(ca. 90 pct.) er udrettede og uddybede. Disse ændringer i
vandløbene bevirker ikke kun, at der tabes levesteder for
arter tilknyttet vandløbet, men også at det
grundvandspåvirkede areal langs vandløbene
indskrænkes, så der tabes levesteder for arter knyttet
til kær, moser og enge.
Samtidig med at vandløbenes
forløb er blevet ændret, er en række
vandløbsdynamiske processer sat ud af spillet. Hovedparten
af vandløbene grødeskæres. Det vil sige, at
vandplanterne bortskæres, hvilket ofte sker flere gange
årligt, samtidig med at der med mellemrum opgraves
vandløbsbund. Grødeskæring påvirker
udbredelsen af en række arter af vandplanter i negativ
retning. Grødeskæring og opgravning af bund i
vandløb bevirker også, at vandløbene ikke
længere kan bevæge sig frit i ådalene eller
oversvømme de omkringliggende arealer, hvilket i høj
grad bidrager til den homogenisering af levestederne i
ådalene, som vi ser i dag.
De ferske habitater er ydermere blevet
forurenede med næringsstoffer fra især landbrug,
husholdninger, industri og dambrug. For de fleste ferske
økosystemer ligger den nuværende
næringsstoftilførsel væsentlig over den
naturbetingede. Fosforindholdet i vandløb, der ligger i
dyrkede områder, er f.eks. ca. 3-4 gange større end
det, der findes i vandløb beliggende i naturområder.
De forhøjede næringsstoftilførsler indvirker
negativt på biodiversiteten i alle ferske økosystemer,
ligesom væsentlige økologiske processer
påvirkes.
Fra 1980'erne og frem til i dag er der
gennemført en række regionale og nationale tiltag,
bl.a. til genopretning af vådområder som en del af
vandmiljøplanerne og som en del af kvælstofindsatsen.
Det har nedsat påvirkningen af de ferske økosystemer.
Det er imidlertid nødvendigt med en række mere
målrettede tiltag for at stoppe tilbagegangen af arter i
ferske økosystemer.
Forslaget
Enhedslisten vurderer, at det er
afgørende, at der igangsættes en række
initiativer, der kan bidrage til, at tabet af biodiversitet i de
ferske vådområder stoppes. Initiativerne vil gensidigt
understøtte hinanden. Forskere fra Det Grønne
Kontaktudvalg fremfører i deres rapport »Danmarks
natur frem mod 2020« følgende som nogle de
væsentligste virkemidler for at forbedre biodiversiteten i de
ferske vådområder:
1. Fortsat
reduktion i tilførsel af næringsstoffer til ferske
habitater ved at håndtere tab af N og P fra dyrkede marker,
inden disse næringsstoffer ender i enge og moser.
2. Udtag af
lavbundsjorde fra intensiv dyrkning og i disse områder
genskabe en naturlig hydrologi ved at fjerne dræn og
grøfter samt gennemføre restaureringstiltag i
vandløbene, så de vandløbsdynamiske processer
genskabes.
3. Ophør af
grødeskæring og opgravning af vandløbsbund.
4. Begrænset
vandindvinding i oplande, hvor de grundvandsbetingede naturtyper er
truede af mangel på grundvand, med henblik på at
øge tilstrømningen af næringsfattigt
grundvand.
5.
Gennemførelse af en række mere gennemgribende
restaureringstiltag for at genskabe de habitater, der er gået
tabt, og som kun genetableres langsomt ud fra naturlige
processer.
Punkt 1 foreslås gennemført via
fysisk planlægning og ved at indføre lovbestemte
maksimumgrænser for gødskning på sårbare
landbrugsjorder, eller ved et undergødskningskrav, indtil
der er skabt balance i kvælstofkredsløbet lokalt.
Punkt 2 foreslås gennemført som udlæg af arealer
til ny natur via fysisk planlægning,
jordfordelingsinstrumentet samt tilskud til omlægning til
naturvenlig landbrugsdrift (afgræsning) og ved at
indføre forbud mod dyrkning af energiafgrøder i
ådale, som det er tilladt i dag. Punkt 3 og 4 foreslås
gennemført via ændret regulering, herunder
ændring af vandløbsloven (både formål og
visse bestemmelser). Punkt 5 tænkes gennemført via
forvaltningsplaner for genetablering af ferske habitater, eventuelt
finansieret via puljer, som kan søges af kommuner og private
lodsejere.
Gennemførelsen af ovenstående er
i tråd med flere af Natur- og Landbrugskommissionens
anbefalinger, bl.a. anbefaling 6, 9, 11,12 og 13 (»Natur og
Landbrug - en ny start«, 2013).
Internationale forpligtigelser
Med beslutning X/2 vedtog
biodiversitetskonventionens parter ved COP 10 i Nagoya, Japan, en
revideret og opdateret strategisk plan for biodiversitet inklusive
de 20 Aichibiodiversitetsmål for perioden 2011-2020.
Gennemførelse af dette forslag til folketingsbeslutning vil
bidrage væsentligt til, at Danmark udmønter sine
internationale forpligtelser under biodiversitetskonventionen med
rettidig omhu, særligt Aichibiodiversitetsmål 5, 6, 7,
8 og 13.