Fremsat den 20. november 2015 af
Maria Reumert Gjerding (EL),
Pelle Dragsted (EL), Henning Hyllested (EL),
Christian Juhl (EL),
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og
Søren Søndergaard (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at standse tabet af biodiversitet på
overdrev og hede
Folketinget pålægger regeringen at
sikre, at tabet af biodiversiteten på overdrev og hede
standses og vendes til fremgang senest i 2020. Som følge
heraf opfordrer Folketinget regeringen til omgående at
iværksætte tiltag med henblik på at sikre
større og sammenhængende arealer med overdrev og hede,
græssende dyr på overdrev og hede samt målrettede
initiativer med henblik på nedbringelse af
kvælstofbelastning af landskaber med overdrev og hede.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Overdrev og hede er i dag stærkt truede
naturtyper, som har gennemgået en voldsom arealmæssig
tilbagegang i Danmark gennem de seneste 200 år. Overdrev er
den mest artsrige naturtype pr. areal, vi har i Danmark. Det vil
sige, at den rummer flest planter pr. kvadratmeter - op til 65
forskellige mosser og karplanter. Overdrevene har været
særlig udsat for konvertering til intensivt landbrug gennem
tiden, fordi græsland typisk forekommer på bedre jord
end hede og derfor har været mere attraktivt at dyrke
intensivt. Overdrevene er i dag den naturtype, der har mindst
areal, hvoraf det meste er i ugunstig tilstand. Både overdrev
og hede er i stort omfang blevet fortrængt fra kystzonen,
hvor tidligere tiders ekstensive husdyrgræsning er blevet
erstattet af en omfattende rekreativ udnyttelse, herunder
udstykning til sommerhusområder (»Danmarks
biodiversitet 2010 - status, udvikling og trusler«,
Ejrnæs, R. m.fl. Faglig rapport fra DMU nr. 815, 2011).
Overdrev og hede er i dag beskyttet af
naturbeskyttelsesloven, men der sker stadigvæk arealtab som
følge af opdyrkning og urbanisering. I dag er de
væsentligste trusler imidlertid ophørt græsning
samt næringsbelastning og forsuring fra luften
(kvælstof) og via udvaskning til skrænter
(kvælstof og fosfor). Dertil kommer truslen fra
fragmentering. Mange arealer med overdrev og hede er så
små, at bestande af sjældne dyr, planter og svampe har
en høj risiko for at forsvinde uden mulighed for at kunne
genindvandre. Når græsningen ophører, og
når næringsbelastningen stiger, medfører det, at
der mangler levesteder for arter, som kræver en meget
åben og en lav vegetationsstruktur (»Danmarks natur
frem mod 2020«, Det Grønne Kontaktudvalg).
Der er ikke kun naturen, der vil have gavn af
en indsats for biodiversiteten på heder og overdrev. Heder og
overdrev er en vigtig del af det naturgrundlag, vi er dybt
afhængige af. En rig og robust natur på heder og
græsland kan medvirke til renere grundvand, give os
rekreative arealer og meget mere. Enhedslisten mener derfor, at det
er helt afgørende, at der snarest igangsættes
ambitiøse tiltag, der kan sikre, at tabet af biodiversiteten
i Danmarks skove standses og vendes til fremgang.
Forslaget
Enhedslisten vurderer, at det er
afgørende, at der igangsættes en række
initiativer, der kan bidrage til, at tabet af biodiversitet
på overdrev og hede stoppes. Initiativerne vil gensidigt
understøtte hinanden. Forskere fra Det Grønne
Kontaktudvalg fremfører i deres rapport »Danmarks
natur frem mod 2020« følgende som nogle de
væsentligste virkemidler for at forbedre biodiversiteten
på overdrev og hede, bl.a.:
1. Effektiv
naturbeskyttelse af værdifulde arealer mod
næringsbelastning fra omgivelserne.
2.
Støttesystemer målrettet værdifulde arealer og
etablering af store sammenhængende græsgange
(fælles græsgange).
3. Juridisk og
økonomisk understøttelse af vildgræsning som
langsigtet alternativ til traditionelle frivillige
landbrugsstøtteordninger.
4. Langt mere
udbredt anvendelse af kontrollerede brande i naturforvaltningen,
fordi brande effektivt fjerner ophobet kvælstof og blotter
mineraljorden til glæde for mange sårbare og truede
arter af planter, laver og dyr.
5. Permanent
udtagning af landbrugsjord, der skal anvendes til at beskytte og
binde fragmenteret natur sammen til større
områder.
Punkt 1 foreslås gennemført via
målrettet regulering til nedbringelse af
næringsstofniveauet med særligt fokus på at
undgå randeffekter fra dyrkede marker og ind på
værdifulde naturområder. Punkt 2-4 foreslås
gennemført via tilskudsordninger til naturvenlig
landbrugsdrift målrettet biodiversitet. Punkt 5
foreslås gennemført som udlæg af arealer til ny
natur via fysisk planlægning, jordfordelingsinstrumentet samt
tilskud til omlægning til naturvenlig landbrugsdrift.
Gennemførelsen af ovenstående er
i tråd med flere af Natur- og Landbrugskommissionens
anbefalinger, bl.a. anbefaling 5, 11, 12 og 16 (»Natur og
Landbrug - en ny start«, 2013).
Internationale forpligtigelser
Med beslutning X/2 vedtog
biodiversitetskonventionens parter ved COP 10 i Nagoya, Japan, en
revideret og opdateret strategisk plan for biodiversitet inklusive
de 20 Aichi-biodiversitetsmål for perioden 2011-2020.
Gennemførelse af dette forslag til folketingsbeslutning vil
bidrage væsentligt til, at Danmark udmønter sine
internationale forpligtelser under biodiversitetskonventionen med
rettidig omhu, særligt Aichibiodiversitetsmål 5, 7, 8
og 13.