Fremsat den 20. november 2015 af Maria
Reumert Gjerding (EL), Stine Brix (EL),
Pelle Dragsted (EL), Jesper Kiel (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL),
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og
Pernille Skipper (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at forbyde brug af giftige fluorstoffer
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte et lovforslag, der forbyder anvendelsen af giftige
fluorstoffer i Danmark. Samtidig opfordrer Folketinget regeringen
til at fremskynde arbejdet for et generelt forbud mod anvendelse af
stofferne i hele EU.
Bemærkninger til forslaget
En gruppe af skadelige stoffer i vores hverdag
har opnået en bred udbredelse på grund af deres vand-
og fedtafvisende egenskaber. Det er de såkaldte poly- og
perfluorerede forbindelser (fluorstoffer eller PFAS), der i dag
anvendes i bl.a. emballage til fødevarer. Men de findes
også i en række andre produkter, f.eks. til
imprægnering af møbler og tæpper, i
smudsafvisende og vandtætte tekstiler (som f.eks. GORE-TEX),
på træmøbler og i rengøringsmidler,
plastmaling og sliplet-pander. Giftige fluorstoffer omfatter PFAS
med fluorkæder med mindst fem fluorerede kulstofatomer, men
alle fluorstoffer er i sidste ende unedbrydelige og ophobes i
miljøet, som beskrevet i Helsingørerklæringen
(http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S004565351400678X).
I de senere år er indikationerne af, at
fluorstofferne er skadelige, blevet stadig tydeligere, og beviserne
for de skadelige virkninger vokser: kronisk nyresygdom, udvikling
af brystkræft, lavere sædkvalitet og forringet
kvindelig fertilitet. En nylig undersøgelse har
påpeget, at stofferne også overføres fra
mødre til småbørn via brystmælken, og der
er påvist en sammenhæng mellem stofferne og en
forringet virkning af vacciner til børn.
(»Brystmælk overfører farlig kemi fra mor til
barn«, Politiken, 20. august 2015).
Internationale forskere anbefaler, at man kun
bruger fluorstoffer til de allermest nødvendige formål
og derfor udfaser deres brug i forbrugerprodukter
(Madriderklæringen, http://ehp.niehs.nih.gov/1509934/).
For at imødekomme kritikken af
flourstofferne har regeringen opfordret industrien og erhvervslivet
til at indføre nye frivillige grænseværdier i
emballage til fødevarer. Der er ingen sanktioner, og om det
har nogen effekt er p.t. et åbent spørgsmål.
Enhedslisten finder, at
grænseværdier ikke er tilstrækkeligt. Stofferne
er svært nedbrydelige og ophobes i kroppen. I Norge har man
allerede taget konsekvensen af advarslerne og forbudt det
perfluorerede stof PFOA (perfluoroktansyre) og stoffer, der kan
nedbrydes til PFOA fra den 1. januar 2014 (»Kontroversielt
stof forbud i Norge - Danmark afventer« bragt på
taenk.dk den 24. oktober 2013).
En lang række fluorstoffer, bl.a.
perfluoroktansyre (PFOA), perfluorhexansyre (PFHxS) og deres
prækursorer samt fluorstoffer på SIN-listen, er
endvidere på Stockholmkonventionens liste over forbudte
stoffer, mens andre er under overvejelse for, om de skal ind
på denne liste. Imidlertid er en række produkter
undtaget bl.a. til brug i fødevareemballage og
tekstiler.
Samtidig er en EU-restriktion på alle
forbrugerprodukter inklusive fødevareemballage under
udarbejdelse. Den lød oprindelig på, at produkter
højst må indeholde 2 ppb for PFOA og stoffer, der
nedbrydes til PFOA, hvilket svarer til et de facto-forbud. Men
efter at det har været i høring, har industrien nu
fået hævet grænsen til 2-20 ppb for PFOA og
100-10.000 ppb for stoffer, der nedbrydes til PFOA (PFOA
prækursorer), hvilket i praksis er fortsat at tillade brugen
af stoffer
(http://echa.europa.eu/restrictions-under-consideration).
EU-tiltaget er således på vej til at blive massivt
udvandet.
I forhold til denne lempelse argumenteres med,
at det er umuligt at måle 2 ppb-niveauer, og at man ikke kan
fremstille andre fluorstoffer uden urenheder af PFOA i. Begge
påstande er ukorrekte, da det af høringssvar
fremgår, at der er tilsagn fra virksomheder, der
ønsker at udvikle metoder, hvori der ikke indgår
giftige fluorstoffer, og at der allerede findes alternativer (inkl.
fluorstoffer) på markedet, der ikke indeholder giftige
fluorstoffer.
Selv om restriktionen er et skridt på
vejen, dækker den kun en mindre del af fluorstofferne (PFOA
og PFOA prækursorerne). EU-reglerne vil derfor ikke
forhindre, at man blot skifter til andre og mere giftige
langkædede fluorstoffer som f.eks. PFNA, der er sat i
forbindelse med en øget risiko for abort for danske kvinder
(http://www.sdu.dk/nyheder/nyt_fra_sdu/risiko+for+spontan+abort).
Enhedslisten mener derfor, at det er
nødvendigt med et direkte forbud, og at det skal omfatte
alle anvendelser. Forbuddet udmøntes ved en lav
grænseværdi, som skal gælde for alle fluorstoffer
i forbrugerprodukter og materialer til fremstilling af
forbrugerprodukter. Grænsen skal ligge på enten 2 ppb
som i Norge eller 5 ppb i PFOA-enheder, som er det niveau, som den
frivillige grænseværdi i fødevaremballage ligger
på
(http://www.food.dtu.dk/Nyheder/2015/08/Fakta-om-fluorerede-stoffer?
id=2d521b24-c383-43fd-8a17-b2f3ead03dc7).