Betænkning afgivet af Social- og
Indenrigsudvalget den 26. maj 2016
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 20.
november 2015 og var til 1. behandling den 19. januar 2016.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Social- og Indenrigsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 4 møder.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, RV, SF og KF) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et mindretal i
udvalget (DF, EL, LA og ALT) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets, Radikale Venstres og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer imod
beslutningsforslaget. S, RV og SF kan ikke på det
foreliggende grundlag støtte beslutningsforslaget om
kompensation, i tilfælde af at Ankestyrelsen omstøder
en kommunal afgørelse om fratagelse af et gode for en
borger. S, RV og SF opfordrer ministeren til, at temaet belyses
under behandlingen af voksenområdet i serviceloven.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
stemmer for beslutningsforslaget. DF mener, at det er rimeligt, at
en borger tilkendes kompensation i de tilfælde, hvor
Ankestyrelsen giver borgeren medhold i vedkommendes klagesag, idet
borgeren i en periode har måttet lide under kommunens
forkerte afgørelse og har måttet undvære
hjælp fra kommunen. DF mener, at en kompensationsordning vil
medvirke til at skabe et økonomisk incitament, så
kommunen træffer den rigtige afgørelse i første
omgang. Kompensationens størrelse skal stå i rimeligt
forhold til borgerens manglende gode og den tid, borgeren har
manglet godet, og skal udmåles af Ankestyrelsen, når
der træffes endelig afgørelse i sagen. DF har i
forbindelse med udvalgsbehandlingen aktivt forsøgt at finde
et flertal for at arbejde videre med beslutningsforslaget. DF har
udarbejdet et beretningsudkast, med henblik på at
beslutningsforslaget om økonomisk kompensation skulle
indgå i de kommende forhandlinger om revision af
servicelovens voksenbestemmelser. Det var ikke muligt at samle
flertal for beretningsudkastet, og derfor ønsker DF at
få beslutningsforslaget til afstemning.
Liberal Alliances medlemmer af udvalget
støtter beslutningsforslaget, men bemærker, at LA
gerne havde set, at der var et klagegebyr forbundet med at indgive
en klage. LA mener, at det vil forebygge uretmæssige klager
og dermed hindre, at klagemængden stiger voldsomt som
følge af muligheden for at få økonomisk
kompensation.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina
Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dorthe Ullemose
(DF) Karina Due (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane
Heitmann (V) Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen
(V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Anders Johansson (KF) Karen
J. Klint (S) Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Troels
Ravn (S) Trine Bramsen (S) Yildiz Akdogan (S) Rune Lund (EL)
Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV)
Johannes Lebech (RV) Trine Torp (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende B 35
Bilagsnr. | Titel | 1 | 1. udkast til beretning | 2 | 2. udkast til beretning | 3 | 3. udkast til beretning | 4 | 1. udkast til betænkning | 5 | 2. udkast til betænkning |
|