Fremsat den 26. april 2016 af Karina Adsbøl (DF),
Jens Henrik Thuleen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Karina Due (DF), Susanne Eilersen (DF),
Søren Espersen (DF),
Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om klare regler og nye forslag til
ledsageordning
Folketinget pålægger regeringen
snarest muligt at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal
udarbejde forslag til løsninger på udfordringerne med
at få bevilget ledsagelse via serviceloven til mennesker med
handicap. Det skal bl.a. undersøges,
1) om mennesker med
handicap selv kan vælge at betale for ledsagelse, hvis de
ønsker ledsagelse, ud over hvad de kan få bevilget via
serviceloven,
2) om mennesker med
handicap, der får ledsagelse efter § 97 i serviceloven,
kan vælge at bruge ordningen til socialpædagogiske
aktiviteter, hvis de selv ønsker det,
3) og om mennesker
med handicap, der ikke er i stand til selv at efterspørge
ledsagelse efter paragraf 97 i serviceloven, alligevel kan tildeles
ledsageordning efter § 97.
De økonomiske konsekvenser ved
ændringer i ledsageordningen skal klarlægges.
Derudover skal der udarbejdes helt klare
retningslinjer for, hvordan reglerne administreres, så der
ikke opstår tvivl om kommunernes forpligtigelse til at
tilbyde ledsagelse efter servicelovens bestemmelser. Social- og
Indenrigsudvalget godkender kommissoriet for arbejdsgruppen.
Ministeren skal rapportere arbejdsgruppens resultater til Social-
og Indenrigsudvalget, så snart de foreligger, dog senest den
1. februar 2017.
Bemærkninger til forslaget
Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at den
gældende ledsageordning ikke fungerer tilfredsstillende. Der
er bl.a. set eksempler på kommuner, der opkræver
ulovlig betaling for ledsagelse, og kommuner, der slet ikke
tilbyder ledsagelse til mennesker med handicap, hvilket betyder, at
nogle borgere må sidde indespærret på deres
bosted uden mulighed for at komme ud i det omgivende samfund og
deltage i aktiviteter, udflugter, ferier m.v. (»Ny
undersøgelse dokumenterer tiltagende
indespærring«, www.lev.dk, den 2. juli 2014). Social-
og indenrigsministeren har for nyligt meddelt, at det ikke er
lovligt for kommunerne at opkræve betaling i forbindelse med
ledsagelse efter servicelovens §§ 83 og 85
(Vedrørende Statsforvaltningens udtalelse om Favrskov
Kommunes opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i
forbindelse med ferieophold, Social- og Indenrigsministeriets brev
af 8. februar 2016 til KL).
DF mener, at det er vigtigt, at handicappede
menneskers rettigheder er sikret via serviceloven. Det er vigtigt,
at kommunerne tildeler mennesker med handicap de ydelser, som de
har behov for, for at kunne få et værdigt liv med
muligheder for at deltage i almindelige dagligdags aktiviteter og
udflugter såsom en tur i svømmehallen eller i
biografen, tage til familiefester og andre aktiviteter. Samtidig
mener DF også, at det er vigtigt, at mennesker med handicap
bevarer så meget selvbestemmelse som muligt i deres liv. DF
mener derfor, at en arbejdsgruppe nedsat af social- og
indenrigsministeren skal udarbejde forslag til, hvordan
ledsageordningen kan forbedres, og de skal klarlægge
eventuelle problemstillinger, som følge af at kommunerne
tidligere har opkrævet ulovlig brugerbetaling for mennesker
med handicap. DF er meget opmærksom på, at eventuel
brugerbetaling i forbindelse med ledsagelse ikke må
føre til en glidebane, så det offentliges ansvar for
svage borgere glider over i hænderne på den enkelte
borger og dennes økonomiske formåen - men samtidig
anerkender DF, at nogle mennesker med handicap vil kunne have
mulighed for og stor glæde af at kunne betale for at få
ekstra ledsagelse til aktiviteter, de ønsker at deltage i,
men som kommunen ikke vil tildele ledsagelse til. Det kan
både være i forbindelse med dagligdags aktiviteter
eller længerevarende udflugter og ferierejser eller
festivaler.
Derudover mener DF også, at det er
værd at undersøge, hvilke konsekvenser det vil have,
hvis mennesker med handicap selv kan bestemme, om de vil bruge
ledsagelse efter § 97 i serviceloven til aktiviteter, der er
af socialpædagogisk karakter eller ej. Det ville være
med til at give borgeren langt større medbestemmelse over
sit eget liv - men samtidig skal det naturligvis ikke ske på
bekostning af ledsagelse, der er givet af kommunen efter § 85
i serviceloven.
DF mener endvidere, at det skal
undersøges, om mennesker med handicap, der ikke fysisk er i
stand til at efterspørge ledsagelse efter § 97,
alligevel kan tildeles ledsagelse efter denne paragraf, da deres
handicapdiagnose ikke alene skal være afgørende for,
om de har behov for ledsagelse til sociale aktiviteter eller
ej.
Endelig mener DF, at arbejdsgruppen skal
klarlægge de økonomiske konsekvenser for både
brugerne af ledsageordningen og for kommunerne ved eventulle
ændringer i ordningen.
I samme forbindelse er det relevant at
udarbejde helt klare retningslinjer for, hvordan ledsageordningerne
skal fortolkes og udmøntes i kommunerne, da der de senere
år er set eksempler på kommuner, der har reduceret
kraftigt i ledsagelse til mennesker med handicap (»KL's
spørgeskemaundersøgelse vedr. socialpædagogisk
bistand til deltagelse i aktiviteter, ferie og udflugter på
kommunale bosteder mv.«, notat fra KL fra den 20. november
2014). Der skal komme en præcisering af reglerne, så
det bliver klart, hvem der kan få ledsagelse, og
hvornår man kan få ledsagelse samt om betalingen
herfor. Dette skal særligt ses i lyset af, at mennesker med
handicap er nogle af samfundets mest udsatte borgere, der kan have
svært ved at finde ressourcerne til at klage eller
kæmpe mod kommunens afgørelser.
Skriftlig fremsættelse
Karina
Adsbøl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om klare
regler og nye forslag til ledsageordning.
(Beslutningsforslag nr. B 190)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.