Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 25. maj 2016
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 12.
april 2016 og var til 1. behandling den 23. maj 2016.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 1 møde.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA, RV, og KF) indstiller beslutningsforslaget
til forkastelse.
Et mindretal i
udvalget (EL, ALT og SF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker, at beslutningsforslaget har til formål, at
revalideringsordningen bliver brugt i langt større omfang
end i dag, da tilgængelig viden og udsagn fra fagpersoner
viser, at det er den bedste ordning til at hjælpe mennesker
med forskellige sygdomme og handicap tilbage til arbejdsmarkedet.
Enhedslisten beklager derfor, at et flertal afviser
beslutningsforslaget, men noterer sig med tilfredshed, at
Alternativet og SF støtter beslutningsforslaget.
Enhedslisten skal derfor tilkendegive, at EL naturligvis er
åben for en forhandling af beslutningsforslagets enkelte
dele, ligesom Enhedslisten også er åben over for at
finde en anden finansieringskilde, blot den har samme klare sociale
profil.
Alternativets medlemmer af udvalget er
positivt indstillet over for forslagets indhold og deler helt
grundlæggende ønsket om at styrke
revalideringsindsatsen. Med det forbehold, at der kan forhandles om
andre lighedsskabende modeller for finansiering af forslaget, kan
Alternativet bakke op om beslutningsforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Marlene
Harpsøe (DF) Pernille Bendixen (DF) Hans Andersen (V) Peter
Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Anni
Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl
(LA) Rasmus Jarlov (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne
Laustsen (S) nfmd. Jeppe Bruus
(S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Henning
Hyllested (EL) Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL)
Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV)
Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende B 184
Bilagsnr. | Titel | 1 | Udkast til betænkning |
|