Fremsat den 12. april 2016 af
Finn Sørensen (EL),
Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL),
Pernille Skipper (EL) og
Jakob Sølvhøj (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbedring af fleksjobordningen
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte et lovforslag, der sikrer,
1) at personer, der
af helbredsmæssige årsager ikke kan arbejde på
fuld tid inden for deres hidtidige arbejdsområde, får
ret til fleksjob,
2) at personer,
hvis arbejdsevne er mindre end 12 timer om ugen, frit kan
vælge mellem fleksjob eller førtidspension, og at
personer med meget begrænset arbejdsevne kun kan visiteres
til fleksjob, hvis de selv ønsker det,
3) at personer, der
af helbredsmæssige årsager ikke længere kan
arbejde på fuld tid og/eller kun kan arbejde i nedsat tempo,
får ret til at fortsætte i fleksjob på deres
hidtidige arbejdsplads,
4) at alle fleksjob
gøres varige, og at bestemmelserne om midlertidige
5-årige fleksjob afskaffes,
5) at jobcentret
får det fulde ansvar for at tilvejebringe fleksjob til
personer, der er visiteret til fleksjob, samtidig med at de
pågældende personer beholder retten til selv at skaffe
sig et fleksjob,
6) at modtagere af
ledighedsydelse skal stå til rådighed for et anvist
fleksjob, og at alle øvrige rådigheds- og
sanktionsregler afskaffes for modtagere af ledighedsydelse, og
7) at
ledighedsydelsen bliver ens for alle og skal svare til
højeste dagpengesats.
Bemærkninger til forslaget
Dette beslutningsforslag skal ses i
sammenhæng med de af Enhedslisten samtidig fremsatte
beslutningsforslag om sygedagpenge, revalidering,
førtidspension, seniorførtidspension og
ressourceforløb.
Med reformen af fleksjob og
førtidspension fra 2013 (lovforslag nr. L 53,
folketingsåret 2012-13) skete der store forringelser for
fleksjobbere, for ansøgere til fleksjob og for personer, der
er visiterede til fleksjob. De nye minifleksjob har samtidig
medført store forringelser for ansøgere til
førtidspension.
Der er i de seneste år sket en glidning
i bevilling af fleksjob. Personer, hvis arbejdsevne er nedsat med
omkring halvdelen, får ofte afslag på fleksjob med den
begrundelse, at de er raske og kan klare sig selv, og personer, der
tidligere var uden for målgruppen for fleksjob, fordi de
opfyldte betingelserne for førtidspension, bliver nu
visiteret til minifleksjob og får afslag på
førtidspension.
For begge grupper medfører disse
ændringer af tidligere praksis en betydelig forværring
af deres sociale situation, da de henvises til at leve i flere
år for langt lavere ydelser, end hvis de var blevet tilkendt
førtidspension eller fortsat fik sygedagpenge.
Med reformen blev der lukket af for den
optimale løsning for ansættelse i fleksjob, nemlig
ansættelse i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.
Denne mulighed blev i vidt omfang benyttet til at fastholde
mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. I stedet er det nu
en betingelse, at man i mindst 12 måneder forud for
ansættelsen i fleksjob har været ansat under
overenskomstens sociale kapitler eller på særlige
vilkår. Det er ikke mange arbejdsgivere, der kan eller vil
honorere kravet om forudgående 12 måneders
ansættelse efter sociale kapitler eller på
særlige vilkår, og derved forhindrer man borgere i at
få det fleksjob, som ellers vil stå åbent for
dem. Konsekvensen er, at der er forsvundet mange
p?o?t?e?n?t?i?e?l?l?e?? fleksjob.
Ledighedsydelsen, som man modtager, når
man er visiteret til fleksjob og venter på at få et
fleksjob, er blevet stærkt beskåret. Den højeste
ledighedsydelse er 16.120 kr., hvilket svarer til 89 pct. af
højeste dagpengesats, men hvis man er så uheldig, at
sygedagpengene er standset, før man er visiteret til
fleksjob, hvilket ofte skyldes kommunernes langsomme
sagsbehandling, bliver ledighedsydelsen nedsat til
kontanthjælpsniveau. Det betyder et månedligt
indtægtstab på 5.152 kr. for ikkeforsørgere og
1.545 kr. for forsørgere.
Tidligere var det kommunernes ansvar at
sørge for at skaffe fleksjob. Den opgave har man nu overladt
til den enkelte person, der er visiteret til fleksjob. Modtagere af
ledighedsydelse er nu underlagt de samme skrappe rådigheds-
og sanktionsbestemmelser som raske arbejdsløse
dagpengemodtagere. Man tager overhovedet ikke hensyn til, at det
drejer sig om mennesker med alvorlige kroniske sygdomme, lidelser
og handicap og med betydelige funktionsnedsættelser.
Minifleksjob til mennesker med meget
begrænset arbejdsevne blev indført, fordi man har en
teori, som der ikke er nogen evidens eller noget videnskabeligt
belæg for, om, at arbejdsevnen kan udvikles, ved at syge
mennesker bliver sat til at arbejde. Først efter 2 ½
år og igen efter samlet 4 ½ år har kommunen
pligt til at undersøge, om arbejdsevnen er udviklet. Hvis
det ikke er tilfældet, skal kommunen starte en sag om
førtidspension.
Al faglig erfaring fra læger,
socialrådgivere og sundhedspersonale viser, at alvorligt syge
mennesker med så godt som ingen arbejdsevne får det
dårligere, når de bliver presset til at arbejde, og
først får det bedre, når de får tilkendt
en førtidspension og får ro og fred og bliver fri for
usikkerheden om deres fremtidige økonomiske og sociale
situation. Derfor er det vigtigt, at der bliver valgfrihed mellem
minifleksjob og førtidspension.
Hensigten med dette beslutningsforslag er at
rette op på nogle af de forringelser som reformen af fleksjob
og førtidspension har medført for fleksjobbere og
ansøgere og visiterede til fleksjob.
De foreslåede forbedringer finansieres
ved at indføre en millionærskat.
Samtidig med de nævnte forringelser blev
der også gennemført en alvorlig forringelse af
fleksjobberes økonomiske situation og stilling på
arbejdsmarkedet i det hele taget. Tidligere fik virksomheden et
tilskud, hvor modkravet var, at fleksjobberen blev aflønnet
efter overenskomsten, hvilket medførte den ønskede
ligestilling i forhold til lønmodtagere uden nedsat
arbejdsevne. Den nye ordning betyder, at kommunen giver et
personligt tilskud til fleksjobberen, som i 2016 højst kan
udgøre 17.312 kr. pr. måned. Fleksjobberen
aflønnes herudover af arbejdsgiveren for de antal timer og i
forhold til den effektivitet, som fleksjobberen kan arbejde,
samtidig med at der modregnes i fleksløntilskuddet med 30
pct. for indtægter under 13.446 kr. pr. måned og 55
pct. for indtægter over dette beløb. Konsekvensen er
lønmæssig diskrimination af fleksjobberen, der i
øvrigt er tvunget til at konkurrere med fuldt
arbejdsføre personer om de ledige deltidsjob. Sammenholdt
med at fagforeningen ikke længere har nogen forhandlingsret
ved fleksjobansættelser, har det betydet en alvorlig
svækkelse af fleksjobbernes retsstilling og stilling på
arbejdsmarkedet som sådan. Det ligger uden for dette
beslutningsforslag at rette op på det, men det bør
ske, og en nærliggende løsning er at udstrække
statens fleksjobordning til hele arbejdsmarkedet, således at
alle virksomheder betaler til ordningen, men de virksomheder, der
ansætter fleksjobbere, kompenseres.
Skriftlig fremsættelse
Finn
Sørensen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forbedring af fleksjobordningen.
(Beslutningsforslag nr. B 183)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.