Fremsat den 12. april 2016 af
Finn Sørensen (EL),
Peder Hvelplund (EL), Henning Hyllested (EL),
Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og
Jakob Sølvhøj (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbedret sagsbehandling og forbedring af
forholdene for langvarigt syge
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte et lovforslag, der sikrer,
1) at
varighedsbegrænsningen på sygedagpenge ophæves,
og at sygedagpengene fortsætter, indtil
a) den syge er
fuldstændig rask og kan overtage fuldtidsarbejde,
b) den syge
begynder på revalidering,
c) den syge er
visiteret til fleksjob, eller
d) den syge bliver
tilkendt førtidspension.
2) at den tvungne
aktivering af syge afskaffes,
3) at der som
hovedregel kun bliver én og allerhøjst to
arbejdsprøvninger i et sagsbehandlingsforløb, forud
for at der træffes afgørelse om, hvilken
foranstaltning der skal afløse sygedagpengene,
4) at
arbejdsprøvninger på reva-institutioner bliver
genindført og prioriteret højt,
5) at der
fastsættes tidsfrister for sagsbehandlingen for langvarigt
syge, og at sagsbehandlingstiden inklusive eventuelle
arbejdsprøvninger, virksomhedspraktik,
ressourceforløb eller jobafklaringsforløb ikke
må strække sig ud over 2 år, før der
træffes afgørelse i sagen, og
6) at der
fastsættes bindende retningslinjer for lægekonsulenters
rolle.
Bemærkninger til forslaget
Nærværende beslutningsforslag skal
ses i sammenhæng med de af Enhedslisten samtidig fremsatte
beslutningsforslag om revalidering, fleksjob,
førtidspension, seniorførtidspension og
ressourceforløb.
Vi har i mange år været vidne til,
at langvarigt syge borgere, herunder ofre for arbejdsulykker, har
været udsat for en stadig dårligere sagsbehandling i
kommunerne.
Tusinder af syge har ventet i årevis,
nogle i 5 til 10 år, på en afklaring og
afgørelse i deres sag. Deres sygedagpenge er for
længst stoppet, og de har herefter levet af
kontanthjælp eller ingenting, fordi de er gift eller har
formue.
Det har reformerne fra 2013 og 2014 af
førtidspension, fleksjob og sygedagpenge ikke hjulpet
på. For mange borgere har reformerne tværtimod
medført en forværring af deres situation, da kravet om
et ressourceforløb af mindst 1 års varighed,
før der kan tilkendes førtidspension, har trukket
tiden endnu længere ud. Dette ressourceforløb kommer
oven i de arbejdsprøvninger, de allerede har
gennemført. Det betyder igen, at disse borgere stadig venter
på en afklaring af deres fremtidige økonomiske og
sociale situation.
Det kan konstateres, at mange kommuner
raskmelder syge borgere efter § 7 i sygedagpengeloven
(lovbekendtgørelse nr. 48 af 16. januar 2016), selv om disse
borgere ikke er raske og ikke kan stå til rådighed for
arbejdsmarkedet. I kommunen får de at vide, at de er raske,
og derfor stopper sygedagpengene, og i a-kassen får de at
vide, at de er for syge til at stå til rådighed for
arbejdsmarkedet, og derfor kan de ikke få
arbejdsløshedsdagpenge. De overgår herefter til
kontanthjælp eller ingen indtægt (såkaldt
selvforsørgelse), og der sker ingen opfølgning i
deres sag. Dette problem er blevet forstærket, efter at
varigheden af sygedagpenge blev nedsat fra 52 til 22 uger.
Formålet med dette beslutningsforslag er
at rette op på skævhederne i den nuværende
praksis og lovgivning og at sikre, at syge borgere får en
anstændig behandling.
Det sker først og fremmest ved at
ophæve varighedsbegrænsningen på sygedagpenge og
sikre en ordentlig opfølgning i sygedagpengesagerne.
Medmindre den syge bliver fuldstændig rask og er fuldt ud til
rådighed for arbejdsmarkedet, skal sygedagpengene
fortsætte, indtil de bliver erstattet af enten revalidering
med revalideringsydelse, visitation til fleksjob med
ledighedsydelse eller førtidspension.
Herudover er der et påtrængende
behov for en forbedret sagsbehandling. Der skal tidligt i
forløbet indhentes de nødvendige
lægeoplysninger, herunder speciallægeerklæringer,
tilbydes afklaringsforløb til syge, som skal finde
fremtidige erhvervsmuligheder, undersøges muligheder for
revalidering eller fleksjob eller iværksættes
arbejdsprøvninger for at afklare erhvervsevnen.
Når det foreslås, at
arbejdsprøvninger skal foregå på en
reva-institution, er det fordi reva-institutionerne har tilknyttet
faglig ekspertise som læger, socialrådgivere,
fysioterapeuter, psykologer, værkstedsledere m.fl. Det er den
bedste metode til at sikre et fagligt forsvarligt grundlag,
når arbejdsevnen skal bedømmes. Vi har set alt for
mange tilfældige arbejdsprøvninger eller
virksomhedspraktikker i tilfældige virksomheder, hvor
resultaterne enten ikke kan anvendes eller ikke bliver anvendt.
Når der foreslås en fast tidsfrist
for sagsbehandlingen, skyldes det hensynet til de syge borgere,
hvis helbredstilstand lider under usikkerheden om fremtiden og
presset fra kommunerne. Den nuværende periode på op til
4 år i jobafklaringsforløb, før der
træffes endelig afgørelse om fremtiden, er helt
uacceptabel. En samlet sagsbehandlingstid på 2 år
bør være rigelig, til at der kan træffes
afgørelse i sagen.
Når det foreslås, at den tvungne
aktivering af syge afskaffes, skyldes det ligeledes hensynet til de
syge borgere, der først og fremmest bør bruge deres
kræfter på at blive raske.
Skiftende ministre har adskillige gange
udsendt vejledende skrivelser til kommunerne om
lægekonsulenters rolle. Det har været glimrende og
præcise vejledninger, men de har ikke været bindende
for kommunerne. Derfor ser vi stadig, at kommuner giver
lægekonsulenter alt for stor indflydelse, og at det er
lægekonsulenten, der reelt afgør sager om f.eks.
raskmelding, fortsat ret til sygedagpenge eller ret til
forlængelse af sygedagpenge.
De foreslåede forbedringer
foreslås finansieret ved indførelsen af en
millionærskat.
Skriftlig fremsættelse
Finn
Sørensen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forbedret sagsbehandling og forbedring af forholdene for langvarigt
syge.
(Beslutningsforslag nr. B 180)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.