Betænkning afgivet af Energi-,
Forsynings- og Klimaudvalget den 15. marts 2016
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har
stillet 1 ændringsforslag til beslutningsforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 23.
oktober 2015 og var til 1. behandling den 17. december 2015.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 3 møder.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse. Flertallet vil stemme for
det stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget
bemærker, at SRSF-regeringen den 18. juni 2012
indførte et midlertidigt stop for nye tilladelser til
efterforskning og indvinding af skifergas, da SRSF-regeringen fandt
det nødvendigt at afvente resultater fra
prøveboringen i Dybvad, før flere tilladelser blev
givet. Dette stop for nye tilladelser blev senere forlænget,
og Socialdemokratiet har hele tiden fastholdt, at vi ikke vil
indvinde skifergas, medmindre det kan gøres sikkerheds- og
miljømæssigt fuldt forsvarligt. Det vil naturligvis
også være et krav til eventuelle fremtidige
tilladelser. Omvendt mener Socialdemokratiet ikke, at man
ansvarligvis på forhånd kan afvise al fremtidig
indvinding, før der foreligger konkret viden om forekomster
eller ansøgninger at vurdere. Socialdemokratiet kan derfor
ikke støtte beslutningsforslaget.
Et mindretal i
udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til teksten
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et flertal (det
øvrige udvalg):
1)
Efter »indføres et forbud mod« indsættes
ordene: »fremtidige tilladelser til«.
[Præcisering af, at
beslutningsforslaget alene omfatter et forbud mod fremtidige
tilladelser til efterforskning og indvinding af skifergas]
Bemærkninger
Til nr. 1
Enhedslisten
ønsker at præcisere, at beslutningsforslaget alene
skal omfatte et forbud mod fremtidige
tilladelser til efterforskning og indvinding af skifergas.
Ændringsforslaget stilles, fordi der under
førstebehandlingen opstod usikkerhed om, hvorvidt dette var
tilfældet.
Med
ændringsforslaget får beslutningsforslaget denne
ordlyd:
»Folketinget pålægger regeringen at tage de
nødvendige initiativer, der sikrer, at der indføres
et forbud mod fremtidige tilladelser til efterforskning og
indvinding af skifergas i Danmark.«
Hermed
præciseres, at den aktuelle tilladelse, Total og
Nordsøfonden har til efterforskning og indvinding i
Nordjylland, ikke omfattes af beslutningsforslaget.
Mikkel Dencker (DF) Jan Erik
Messmann (DF) Ib Poulsen (DF) Pia Adelsteen (DF) Jan Rytkjær
Callesen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Thomas Danielsen (V) fmd. Jacob Jensen (V) Kristian Pihl
Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Marcus Knuth (V) Carsten
Bach (LA) Villum Christensen (LA) Mette Abildgaard (KF) Per Husted
(S) Bjarne Laustsen (S) Erik Christensen (S) Jens Joel (S) Malte
Larsen (S) Lea Wermelin (S) Karin Gaardsted (S) nfmd. Søren Egge Rasmussen (EL)
Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Andreas Steenberg
(RV) Emrah Tuncer (RV) Pia Olsen Dyhr (SF) Lisbeth Bech Poulsen
(SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 9 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende B 18
Bilagsnr. | Titel | 1 | 1. udkast til betænkning |
|