B 169 Forslag til folketingsbeslutning om ret til at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget.

Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2015-16
Status: Vedtaget

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 05-04-2016

Fremsat den 5. april 2016 af Rasmus Nordqvist (ALT), Susanne Eilersen (DF), Pernille Skipper (EL),                                Simon Emil Ammitzbøll (LA), Sofie Carsten Nielsen (RV), Jonas Dahl (SF) og Mai Mercado (KF)

20151_b169_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 5. april 2016 af Rasmus Nordqvist (ALT), Susanne Eilersen (DF), Pernille Skipper (EL),                                Simon Emil Ammitzbøll (LA), Sofie Carsten Nielsen (RV), Jonas Dahl (SF) og Mai Mercado (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om ret til at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget

Folketinget indfører en ordning, hvorefter borgere har ret til at få fremsat, behandlet og stemt om borgerdrevne forslag i Folketinget. Ved borgerdrevne forslag forstås konkrete beslutningsforslag, hvor der er indsamlet underskifter fra mindst 50.000 borgere, som støtter forslaget, og som har stemmeret til Folketinget.

Bemærkninger til forslaget

I dag har borgere kun begrænset mulighed for at ytre sig om lovforslag gennem høringsprocessen.

For at øge den demokratiske deltagelse og borgernes mulighed for at blive hørt og opnå indflydelse vil forslagsstillerne give borgere ret til at få fremsat og behandlet et beslutningsforslag i Folketinget, hvis 50.000 borgere, som har stemmeret til Folketinget, støtter forslaget. Det er dog et krav, at borgerdrevne forslag, der fremsættes i folketingssalen, ikke er i strid med grundloven.

Ordningens nærmere udformning

En borger, som har udarbejdet et beslutningsforslag og ønsker at få forslaget fremsat i Folketinget som et borgerdrevent forslag, skal indsamle 50.000 underskrifter fra borgere, som støtter forslaget, og som har stemmeret til Folketinget. Underskifterne skal være verificeret via NemID, eventuelt på samme måde som indsamling af underskrifter på vælgererklæringer foretages.

Folketinget afsætter de fornødne administrative ressourcer til at varetage Folketingets opgaver med arbejdet med borgerdrevne forslag. Folketinget udarbejder en vejleding om borgerdrevne beslutningsforslag, herunder retningslinjer for forslagenes udformning, f.eks. om angivelse af et forslags formål, og hvilke virkemidler der skal anvendes i den forbindelse. Folketingets Oplysning bistår i øvrigt borgere, som påtænker at tage initiativ til et borgerdrevet forslag med råd og vejledning i forhold til regler og proces.

Når borgeren har indsamlet 50.000 underskrifter, har borgeren ret til at få forslaget fremsat som et beslutningsforslag i Folketinget.

Det forudsættes, at ordningen med hensyn til selve fremsættelsen af beslutningsforslag for Folketinget indrettes på en sådan måde, at grundlovens bestemmelser om adgang til at fremsætte forslag for Folketinget respekteres. Folketingets medlemmer er frit stillet til at vælge at stå som forslagsstillere, men udgangspunkt bør være, at Folketingets formand er forslagsstiller.

Når beslutningsforslaget er fremsat, skal det behandles på samme måde som almindelige beslutningsforslag efter forretningsordenen, dvs. 1. behandling i salen, udvalgsbehandling og 2. behandling i salen. Det forudsættes, at borgerdrevne forslag kommer til endelig afstemning i folketingssalen.

Den nærmere udformning af ordningen fastlægges under udvalgsbehandlingen af dette beslutningsforslag.

Folketinget følger løbende erfaringerne med, hvordan ordningen fungerer i praksis, og justerer eventuelt ordningen, hvis det viser sig hensigtsmæssigt.

Beslutningsforslaget er omfattet af en solnedgangsklausul på 2 år fra det tidspunkt, hvor ordningen træder i kraft. Ordningen bortfalder således herefter af sig selv, medmindre Folketinget beslutter at opretholde den.

Beslutningsforslaget er inspireret af en lignende finsk ordning. Det finske parlament har således bl.a. behandlet forslag om homoseksuelle pars rettigheder, forbud mod pelsdyravl og copyrightregler.

Økonomi

Det vurderes, at der vil være relativt begrænsede udgifter forbundet med en indførelse af en ordning om borgerdrevne forslag. Det skønnes, at der vil være engangsudgifter til at etablere og igangsætte ordningen, herunder til en systemteknisk model på ca. 1-2 mio. kr. Herefter skønnes der at skulle afsættes et til to årsværk til løbende drift af ordningen afhængigt af antallet af borgerdrevne forslag - svarende til en årlig driftsudgift på ca. 1 mio. kr.

Skriftlig fremsættelse

Rasmus Nordqvist (ALT):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget.

(Beslutningsforslag nr. B 169)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.