Fremsat den 1. april 2016 af Christian Rabjerg Madsen (S) og Rasmus Prehn (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om, at godskørsel for fremmed regning med varebiler omfattes af godskørselsloven m.v.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter, der sikrer, at varebiler under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning, omfattes af principperne i godskørselsloven og af en ordning efter svensk forbillede, der regulerer hviletidsreglerne.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 23, folketingsåret 2014-15, 1. samling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2014-15, 1. samling, sektion A, B 23 som fremsat, sektion B, betænkning over B 23, og sektion F, møde 34 kl. 17.04 og møde 53 kl. 10.07. Der er i forhold til det tidligere beslutningsforslag tilføjet regulering af hviletidsreglerne og i bemærkningerne bl.a. indskrevet en beskrivelse af en tilladelsesordning for varebilskørsel med gods for fremmed regning.

Indeværende forslag har til formål at sikre, at varebiler under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning, omfattes af godskørselslovens principper og af reglerne for kørehviletid efter svensk forbillede.

Godskørsel for fremmed regning defineres som kørsel mod betaling med gods i en lastbil eller et vogntog, hvor godset ikke tilhører eller på anden måde er knyttet til den registrerede bruger af bilen.

I forbindelse med ændringen af godskørselsloven i 2012 blev det fra flere sider foreslået, at varebiler under 3.500 kg også skulle være omfattet af bestemmelserne i godskørselsloven. Det er disse ønsker, forslagsstillerne ønsker at imødekomme med henblik på at begrænse sort arbejde, socialt bedrageri og beskæftigelse af illegal arbejdskraft i transportbranchen. Derudover vil indførelse efter svensk forbillede af regler for hviletid i forbindelse med varebilskørsel med gods for fremmed regning (Förordning (1994:1297) om vilotider vid vissa vägtransporter inom landet.), bidrage positivt til trafiksikkerheden.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, der har undersøgt sammenhængen mellem varebiler og trafiksikkerhed, skriver i rapporten »Ulykker med store varebiler« (Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, 2005), at ca. 25 pct. af personskaderne i de analyserede ulykker ville have været mindre alvorlige, hvis de involverede biler i ulykkerne havde været personbiler frem for varebiler.

DTL - Danske Vognmænd vurderer, at der er omtrent 5.000 vognmænd, der kører godskørsel for fremmed regning med varebiler. En betydelig andel af varebilerne køres allerede i dag af vognmænd, der også anvender lastbiler, og som derfor allerede har vognmandstilladelser. Det gælder f.eks. den markant største aktør med ca. 3.000 varebiler, Post Danmark.

Flere forhold betyder, at godskørselsloven ikke uden videre kan udstrækkes til varebiler, men lovens principper bør gælde for varebiler i en tilpasset udgave. Det samme gælder reglerne for hviletid.

Forslagsstillerne foreslår, at der for varebiler kræves en tilladelse til kørsel med gods for fremmed regning i form af en tilpasset udgave af de krav, der gælder for lastbiler for tilladelse til godskørsel for fremmed regning.

Kravet om vognmandstilladelse til varebiler bør varsles i god tid, og der skal være en overgangsordning, så det er muligt for relevante aktører, herunder både vognmænd og uddannelsessteder, at håndtere opgaven. Det skete også, da grænsen for godskørselstilladelser for en del år siden blev sænket fra 6 t til 3,5 t.

Der skal stilles krav inden for følgende områder - de nærmere krav beskrives nedenfor:

- Faglige kvalifikationer

- Økonomi

- Restancer til det offentlige

- Vandel og god skik

- Virksomhedsform og forretningssted

- Uddannelse af varebilschauffører

- Transportkøberansvar

- Hviletidsregler efter svensk model

Faglige kvalifikationer

Inden for de seneste 10 år skal man have gennemgået et godsvognmandskursus, der er godkendt af Trafik- og Byggestyrelsen. Kurset afsluttes med en skriftlig prøve. Der findes et kursus rettet mod lastbiler og et mod varebiler. Kurset rettet mod varebiler er lidt kortere, da der er færre regler på dette område.

Det er muligt at blive fritaget fra kravet om kursus, hvis man kan dokumentere, at man igennem de seneste 5 år har haft en stilling med overordnede funktioner i en godstransportvirksomhed. Fritages man for kurset, skal man dog bestå prøven.

Økonomi

Man kan dokumentere opfyldelsen af kravet til økonomi ved

- en erklæring om egenkapital afgivet af en statsautoriseret eller registreret revisor,

- sikkerhedsstillelse i form af en garanti stillet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab eller

- anvendelse af et selskabs seneste årsrapport, som er revideret eller gennemgået af en statsautoriseret eller registreret revisor. Ved nystiftede selskaber lægges den egenkapital, der fremgår af åbningsbalancen, til grund.

Størrelsen af egenkapitalkravet/sikkerhedsstillelsen bestemmes af, hvor mange tilladelser man ønsker. Kravet gælder i hele tilladelsesperioden. Egenkapitalen/sikkerhedsstillelsen er 15.000 kr. (1.800 euro rundet op til nærmeste 5.000 kr.) for de to første tilladelser og herefter 7.500 kr. for hver ekstra tilladelse. Beløbet på 1.800 euro stammer fra et forslag fra IRU, den internationale vognmandsorganisation, og svarer til de kapitalkrav, som man opererer med for varebiler i Frankrig og Holland. Til sammenligning er det gældende kapitalkrav for lastbiler 150.000 kr. for de to første tilladelser og 40.000 kr. for de følgende.

Revisorerklæring og garanti fra et pengeinstitut skal udfærdiges med en særlig tekst, som fremgår af Trafik- og Byggestyrelsens vejledning om revisorerklæring og vejledning om garantistillelse.

Restancer til det offentlige

Man kan ikke få udstedt en tilladelse, hvis man har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.

Trafik- og Byggestyrelsen indhenter oplysninger om forfalden gæld til det offentlige hos SKAT.

Vandel og god skik

Man skal være vandelsmæssigt kvalificeret for at opnå en vognmandstilladelse. Det betyder, at man ikke må være dømt for et strafbart forhold, der kan begrunde fare for nye overtrædelser i forbindelse med driften af vognmandsvirksomheden.

Trafik- og Byggestyrelsen indhenter en fuldstændig straffeattest og eventuelt en udskrift fra Kriminalregisteret for at bedømme ansøgerens vandel. Eksempelvis kan en dom for smugleri eller alvorlig straf for spirituskørsel føre til, at der ikke kan udstedes en vognmandstilladelse. Overtrædelser vil dog forældes efter et vist tidsrum.

Man kan søge om forhåndsgodkendelse af vandelsmæssige kvalifikationer.

Man skal desuden sandsynliggøre, at man kan drive virksomhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen. Styrelsen kan nægte at udstede en tilladelse, hvis man tidligere

- har drevet vognmandsvirksomhed, der har været under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling, og årsagerne til de økonomiske vanskeligheder ikke er undskyldelige, eller

- igennem en længere periode har udført ulovlig vognmandskørsel.

Styrelsen foretager en samlet vurdering af, om vognmandsvirksomheden kan drives på forsvarlig måde.

Virksomhedsform og forretningssted

Driver man vognmandsvirksomheden som personligt ejet virksomhed, skal man opfylde de ovenstående krav.

Drives vognmandsvirksomheden som aktieselskab, anpartsselskab eller interessentskab m.v., skal vognmandstilladelse ansøges af og udstedes til selskabet.

Selskabet skal have ansat en transportleder, der faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens godskørsel. Der skal foreligge en ansættelseskontrakt for transportlederen, hvoraf det fremgår, at vedkommende er transportleder, og hvad aflønningen for ansættelsen er.

Selskabet skal opfylde kravene om forretningssted, økonomi, restancer til det offentlige og god skik. Transportlederen skal opfylde kravene om faglige kvalifikationer, restancer, vandel og god skik.

Før man indsender en ansøgning til Trafik- og Byggestyrelsen, skal virksomheden være registreret hos Erhvervsstyrelsen, have et cvr-nummer og være momsregistreret.

Det er en betingelse for opretholdelsen af tilladelserne, at virksomheden råder over et eller flere motorkøretøjer med en tilladt totalvægt på under 3.500 kg.

Ansættelseskontrakt

Hvis transportlederen ikke ejer samtlige anparter/aktier, skal ansættelseskontrakten mellem transportlederen og selskabet indsendes til Trafik- og Byggestyrelsen. Det skal af ansættelseskontrakten fremgå, at den pågældende ansættes som transportleder og får et vederlag på minimum 10.000 kr. om måneden. For lastbilvognmænd er vederlaget 15.000 kr. Endvidere skal det fremgå af kontrakten, hvilke arbejdsopgaver transportlederen skal varetage for selskabet. Er transportlederen tillige chauffør, skal den pågældende i stedet have overenskomstmæssig sædvanlig aflønning som chauffør og derudover modtage et vederlag på minimum 30.000 kr. om året. For lastbilvognmænd er vederlaget 50.000 kr.

Løn- og arbejdsvilkår for virksomhedens chauffører

En indehaver af en vognmandstilladelse skal som udgangspunkt følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der måtte findes i de kollektive overenskomster for varebiler. Indtil en sådan eller sådanne kollektive overenskomster måtte blive indgået, følges de i branchen sædvanlige løn- og arbejdsvilkår.

Der er ikke krav om, at virksomheden skal være medlem af en arbejdsgiverforening og heller ikke krav om, at chaufførerne skal være medlem af en fagforening. Men jævnfør ovenfor skal chaufførernes løn- og arbejdsvilkår følge de i branchen sædvanlige løn- og arbejdsvilkår, og - hvis en sådan findes - en kollektiv overenskomst for varebilschauffører, der udfører godskørsel.

Der findes for tiden ingen landsdækkende overenskomster for varebilschauffører, der udfører godskørsel.

Uddannelse af varebilschauffører

Ligesom for lastbilchauffører skal der stilles krav til en kvalifikationsuddannelse (grunduddannelse) og en efteruddannelse for varebilschauffører. Uddannelsens faglige indhold skal være tilpasset varebiler og uddannelsen vil formentlig kunne være af kortere varighed end for lastbilchauffører.

Uddannelseskravet skal varsles i god tid, og der skal være en overgangsordning, så det vil være muligt for relevante aktører, herunder både vognmænd og uddannelsessteder, at håndtere opgaven.

Transportkøberansvar

Der indføres et transportkøberansvar, herunder f.eks. i forhold til korrekt angivelse af godsets vægt, så overlæs kan undgås.

Hviletidsregler efter svensk model

Hviletidsreglerne skal tilpasses forholdene i varebilstransportbranchen. Eksempelvis kan de svenske regler for hviletider (Förordning (1994:1297) om vilotider vid vissa vägtransporter inom landet.) implementeres, hvor chaufføren for hver løbende 24 timer skal dokumentere at have hvilet i 11 timer, hvilket svarer til 11-timersreglen.

Skriftlig fremsættelse

Christian Rabjerg Madsen (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om, at godskørsel for fremmed regning med varebiler omfattes af godskørselsloven m.v.

(Beslutningsforslag nr. B 165)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.