Fremsat den 1. april 2016 af Henning
Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge
Rasmussen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om klimatiltag via effektivisering af
transportens energiforbrug
Folketinget pålægger regeringen at
fremlægge konkrete forslag til, hvorledes en række
effektiviseringstiltag af transportens energiforbrug kan bidrage
til at reducere trafikkens CO2-udledning.
Bemærkninger til forslaget
Dette beslutningsforslag udgør et af
flere forslag, som tilsammen udgør en pakke, som sigter
på at reducere transportområdets klimabidrag. Skiftende
regeringer har svigtet med hensyn til at gøre en indsats for
at reducere transportsektorens klimabidrag, selv om det ikke har
skortet på rapporter, som gennem årene har peget
på konkrete tiltag, som derefter blot er lagt på hylden
eller blevet syltet.
I dette forslag er der fokus på
forskellige effektiviseringstiltag målrettet transportens
energiforbrug, som vil have en positiv klimaeffekt.
I det følgende præsenteres et
udsnit af mulige tiltag, som er hentet fra den ikke offentliggjorte
rapport fra 2015 fra Transport- og Bygningsministeriet
(»Roadmap for udfasning af fossile
brændstoffer«).
Øget hastighedskontrol
Hastighedsoverskridelser kan nedbringes ved
øget hastighedskontrol eller ved højere bøder
eller en kombination af disse. Potentialet afhænger af
indsatsen, og effekten ligger derfor inden for et stort
interval.
Tiltaget har størst effekt på
motorveje, idet der er mulighed for, at en høj hastighed
nedbringes, hvilket sparer mest brændstof. Ifølge
Vejdirektoratets hastighedsbarometer ligger gennemsnitshastigheden
på motorveje, hvor det er tilladt at køre 110 km/t.,
ca. 5 km/t. over det tilladte. Hastigheden på motorveje, hvor
det er tilladt at køre 130 km/t., ligger i gennemsnit under
hastighedsgrænsen, men for dem, der overskrider
hastighedsgrænserne, vil CO2-potentialet være særlig
stort. Hastighed på landeveje overskrides især i
Jylland, hvor grænserne i gennemsnit overskrides med 5
km/t.
Energibesparelsespotentialet vurderes at
være 0,1-2,0 PJ pr. år i 2020, 2035 og 2050
afhængig af ambitionsniveauet, dvs. udbredelsen, frekvensen
og intensiteteten af kontrollen.
Højere bøder ved
hastighedsoverskridelser
Der henvises til beskrivelsen ovenfor, da
tiltaget sigter mod samme effekt. Effekten af de to tiltag,
øget hastighedskontrol og højere bøder, kan
ikke direkte lægges sammen, men tiltagene kan supplere
hinanden.
Intelligent hastighedstilpasning (ISA)
I sin simpleste form er ISA (Intelligent Speed
Adaption) en GPS-baseret teknologi, der advarer føreren af
bilen, når den tilladte hastighed overskrides. Tiltaget kan
dermed reducere gennemsnitshastigheden, hvilket sparer
brændstof og dermed reducerer CO2-udslippet. På længere sigt
kan ISA udvikles til mere end blot en advarsel, når
hastigheden overskrides, og i stedet aktivt begrænse den
kørte hastighed til det tilladte.
Med udgangspunkt i tidligere beregninger fra
Trafik- og Byggestyrelsen skønnes det, at tiltaget kan
bidrage til at reducere energiforbruget med 0,3 PJ i 2020,
såfremt ISA er installeret i 25 pct. af bilerne. Med stigende
udbredelse til 50 pct. af bilerne i 2035 er reduktionen fremskrevet
til 0,5 PJ i 2035 og til 0,9 PJ i 2050 ved 75 pct. udbredelse i
bilerne.
Tiltaget er til gavn for trafiksikkerheden,
ligesom en reduktion af hastighedsoverskridelser reducerer CO2-udslippet. Tiltaget påvirker ikke
mobiliteten, men medvirker til at nedbringe en ulovlig hastighed
til en lovlig.
Implementeringen kan eventuelt støttes
via omlægning af nuværende overflødige fradrag
for biludstyr.
Fremme af energivenlige dæk
Tiltaget består i at gennemføre
en kampagne om det nye EU-lovpligtige dækmærke.
Mærket angiver dækkets rullemodstand, vejgrebet
på våd vej og dækstøjen til omgivelserne.
Kampagnen skal påvirke dæksalget i retning af dæk
med lavere rullemodstand.
Energibesparelsespotentialet vurderes at
være 0,1-0,2 PJ pr. år i 2020, 2035 og 2050. Tiltaget
kan have en lille positiv effekt på mobiliteten, da de
reducerer bilisternes rejseomkostninger gennem
brændstofbesparelser. Implementering kan eventuelt
støttes via omlægning af nuværende
overflødige fradrag i biludstyr.
Energirigtige offentlige
kørselsordninger
Tiltaget består i at indføre
energirigtige kørselsordninger i det offentlige ved at
koordinere kørsel på tværs af ordninger og
kommuner. Derved kan man udnytte vognparken mere optimalt. Det kan
eksempelvis være skolekørsel, lægekørsel,
handicaptransport m.v., der får et større
brugergrundlag for det enkelte køretøj.
Energibesparelsespotentialet vurderes at
være 0,1 PJ pr. år i 2020, 2035 og 2050. Der vil
være en lille forøgelse af rejsetiden som følge
af mulige længere rejseruter på tværs af
kommunegrænser. Samlet set er der derfor en lille negativ
effekt på mobiliteten.
Certificering af virksomheds- og kommunesamarbejder
om grøn erhvervstransport
Tiltaget omhandler en videreudvikling af den
frivillige grønne certificeringsordning for transport i
kommuner og virksomheder. Hver deltager i ordningen skal reducere
deres CO2-udledning med mindst 2
pct. om året. Virkemidlet består af flere
brændstofbesparende tiltag som f.eks.:
-
Flådestyring og optimering af vognparken.
- Skift til
alternative drivmidler.
- Anvendelse af
dæktryksindikatorer.
-
Hastighedsbegrænser.
- Sporing af
aksler.
- Kurser i
energieffektiv køreteknik.
- Fremme af
webmøder frem for fysiske møder.
Energibesparelsespotentialet vurderes at
være 0,4 PJ pr. år i 2020, 2035 og 2050. Det reelle
potentiale afhænger af, hvor mange aktører der
deltager i projektet. Tiltaget vurderes ikke at påvirke
mobiliteten.
Skærpede energikrav og krav om indkøb
af mere energieffektive biler i den offentlige sektor
Trafik- og Byggestyrelsen har udgivet
anbefalinger til det offentliges køb af biler med lavt
energiforbrug. Tiltaget her går ud på at gøre
disse anbefalinger obligatoriske, så der stilles energikrav
til de biler, som det offentlige køber eller leaser.
Tiltaget vil reducere energiforbruget og dermed udledningen af
drivhusgasser.
Trafikstyrelsen- og Byggestyrelsen
skønner, at 10 pct. af indkøbene allerede sker efter
tiltagets anbefalinger. Der er derfor regnet med, at der kan
opnås en yderligere reduktion i CO2-udledningen på 15 pct. for de
resterende 90 pct. af de nyindkøbte køretøjer.
Dette svarer til omkring én energiklasse.
Besparelsen opnås både ved at
fokusere på at få udskiftet de mest energiforbrugende
køretøjer og ved krav til energiklasse. Der er
»metodefrihed«, og det vil sige, at der kan
indkøbes konventionelle biler i de mest energieffektive
energiklasser eller f.eks. elbiler.
Energibesparelsespotentialet vurderes at
være 0,6 PJ pr. år i 2020, 2035 og 2050. Tiltaget
regnes for at være udgiftsneutralt og påvirker dermed
ikke mobiliteten. Tiltaget vurderes endvidere, at kunne
påvirke omstillingen til vedvarende energi i en positiv
retning.
Krav til vejbelægningers
rullemodstand
Vejbelægningen har indflydelse på
bilers rullemodstand. F.eks. giver veje, der er bløde,
deforme eller ujævne, øget køremodstand. Ved at
fokusere på denne rullemodstand, uden at vejens øvrige
egenskaber såsom friktion, dræn og støj,
sættes over styr, kan energiforbruget reduceres.
Tiltaget vurderes relevant ved nyetablering af
veje, og på eksisterende veje efterhånden som
vejbelægningerne fornys på grund af slitage. Vejteknisk
Institut har i en årrække gennemført tests af
forskellige belægninger, bl.a. for at få afklaret, om
mindre rullemodstand forringer trafiksikkerheden. Der er ligeledes
udført forsøg i udlandet, ligesom der er interesse
for veje med lav rullemodstand i EU.
Forsøg med vejbelægninger med lav
rullemodstand viser, at der er et potentiale for
brændstofbesparelse på 3-5 pct. Potentialet er
størst for tunge køretøjer og mindst for lette
køretøjer. Energibesparelsespotentialet vurderes at
være 1,7-1,8 PJ pr. år i 2020, 1,6 PJ pr. år i
2035 og 1,7 PJ pr. år i 2050. Mindre rullemodstand fra vejens
belægning reducerer brændstofforbruget, hvilket
mindsker rejseomkostningerne og dermed giver en positiv effekt
på mobiliteten.
Skriftlig fremsættelse
Henning Hyllested
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug.
(Beslutningsforslag nr. B 162)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.