Betænkning afgivet af Finansudvalget
den 17. marts 2016
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 20.
oktober 2015 og var til 1. behandling den 20. november 2015.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Finansudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL og ALT) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse.
Et mindretal i
udvalget (EL og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Enhedslistens og Alternativets medlemmer af
udvalget finder, at forløbet omkring kapitaludvidelsen og
børsnoteringen af DONG har været en lang øvelse
i lukkethed og manglende demokratisk debat. Eftersom det står
klart, at et stort flertal i befolkningen er stærkt kritisk
over for privatiseringen af DONG, er det ikke rimeligt at vedtage
en børsnotering hen over hovedet på danskerne. I
stedet vil Enhedslisten og Alternativet med forslaget om en
folkeafstemning sikre, at danskerne tages med på råd.
DONG tilhører befolkningen, og derfor bør danskerne
også spørges, inden der sælges ud.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
René Christensen (DF)
Kristian Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Jacob
Jensen (V) Søren Gade (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Torsten
Schack Pedersen (V) Ole Birk Olesen (LA) fmd. Brian Mikkelsen (KF) Anne Paulin
(S) Benny Engelbrecht (S) nfmd.
Henrik Sass Larsen (S) Anne Sina (S) Pelle Dragsted (EL) Josephine
Fock (ALT) Martin Lidegaard (RV) Jonas Dahl (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 9 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag
Oversigt over
bilag vedrørende B 15
Bilagsnr. | Titel | 1 | Udkast til betænkning |
|