Fremsat den 1. april 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Trine Torp (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om konsekvensanalyse af lovforslags betydning for retssikkerheden

Folketinget opfordrer regeringen med virkning fra folketingsåret 2016-17 til at foretage obligatoriske konsekvensanalyser af et lovforslag, hvis lovforslaget skønnes at ville have væsentlige positive eller negative konsekvenser for retssikkerheden, og redegøre herfor i lovforslagets bemærkninger som en del af grundlaget for Folketingets behandling af lovforslag.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med beslutningsforslaget er at skabe

- øget fokus på retssikkerheden og

- bedre grundlag for Folketinget til at vurdere et lovforslags konsekvenser for borgernes retssikkerhed.

I dag bliver lovforslag screenet i forhold til konsekvenser for eksempelvis miljø, erhvervsliv og den offentlige økonomi. Der bør indsættes et parameter, der vurderer de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af et givent lovforslag.

Socialistisk Folkeparti ønsker således, at regeringen fremover skal foretage obligatoriske konsekvensanalyser af et lovforslag, hvis lovforslaget skønnes at ville have væsentlige konsekvenser for retssikkerheden, og redegøre herfor i bemærkningerne til disse lovforslag som en del af grundlaget for Folketingets behandling af lovforslag.

Formålet med konsekvensanalyser af lovforslag er at sikre, at konsekvenserne af et lovforslag er belyst så grundigt som muligt. Konsekvensvurderinger bidrager til at indkredse, hvordan man bedst kan opnå et givet politisk mål, og hvilke positive og negative konsekvenser et lovforslag har i forskellige sammenhænge. Det er det enkelte ministeriums ansvar at sørge for, at der udarbejdes konsekvensvurderinger.

Der henvises til »Vejledning om konsekvensanalyser«, maj 2005, udgivet af en række ministerier, som indeholder de nærmere retningslinjer for sådanne konsekvensanalyser.

Statsministeriet har i cirkulære af 16. september 1998 fastsat regler for samtlige ministerier og styrelser om bemærkninger til lovforslag m.v. Det fremgår bl.a. af cirkulæret, at bemærkninger til lovforslag bør indeholde en række nærmere angivne oplysninger. Lovforslags bemærkninger skal herefter obligatorisk indeholde følgende:

- En vurdering af økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner,

- en vurdering af væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet,

- en vurdering af væsentlige miljømæssige konsekvenser,

- en vurdering af forholdet til EU-retten og

- en redegørelse for administrative konsekvenser for borgerne.

Hovedtræk af lovforslagets konsekvenser på de nævnte områder skal tillige i lovforslaget sammenfattes i et skema efter lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hvis et lovforslag ikke skønnes at have sådanne konsekvenser som angivet i de fire sidste punkter, skal dette fremgå af lovforslagets bemærkninger og af det sammenfattende skema.

Det fremgår af Justitsministeriets »Vejledning om lovkvalitet«, juni 2005, at lovforslags bemærkninger ud over de obligatoriske krav, som fremgår af ovennævnte cirkulære, efter omstændighederne bør omtale øvrige konsekvenser af et lovforslag. Det kan f.eks. dreje sig om forslagets regionalpolitiske konsekvenser eller ligestillingsmæssige konsekvenser.

Der kan også være særlige konsekvenser for f.eks. mennesker med handicap eller det frivillige foreningsliv, som bør beskrives.

Socialistisk Folkeparti foreslår med dette beslutningsforslag, at regeringen fremover obligatorisk skal foretage konsekvensvurderinger af et lovforslag, hvis lovforslaget skønnes at ville have væsentlige konsekvenser for retssikkerheden, og redegøre herfor i lovforslagets bemærkninger, som derved bliver en del af grundlaget for Folketingets behandling af lovforslag.

Dette skal bl.a. ses i lyset af, at det må antages, at ministre og ministerier fortrinsvis har fokus på et lovforslags tilsigtede konsekvenser inden for ministeriets eget ressort og i mindre grad har øje for et lovforslags (eventuelt negative eller positive) virkninger for retssikkerheden. Det er efter gældende regler det enkelte ministeriums beslutning, om og hvornår der skal udarbejdes konsekvensanalyser ud over de obligatoriske.

Beslutningsforslaget pålægger dermed en ressortminister at skønne, om et lovforslag vil have væsentlige konsekvenser for retssikkerheden. Hvis dette er tilfældet, skal der foretages en nærmere konsekvensanalyse, og lovforslagets bemærkninger skal indeholde en konsekvensvurdering. Hvis ressortministeren skønner, at et lovforslag ikke vil have væsentlige positive eller negative konsekvenser for retssikkerheden, skal dette fremgå af lovforslagets bemærkninger og af det sammenfattende skema.

Skriftlig fremsættelse

Lisbeth Bech Poulsen (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om konsekvensanalyse af lovforslags betydning for retssikkerheden.

(Beslutningsforslag nr. B 149)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.