Fremsat den 1. april 2016 af Rune Lund
(EL) og Pernille Skipper (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrkelse af datasikkerhed
I forlængelse af beretning nr. 4 om
datasikkerhed, som et enigt Retsudvalg afgav den 15. januar 2015,
pålægger Folketinget regeringen inden den 1. januar
2017 at tage de nødvendige initiativer til at følge
nedenstående anbefalinger m.v. fra beretningen (Beretning af
almen art nr. 4 (2014-15 (1. samling)):
1) At der
udarbejdes en årlig redegørelse om datasikkerhed til
Folketinget.
2) At der oprettes
en instans, som følger op på datasikkerhedsbrud,
drager konklusioner på baggrund af bruddet, og som gør
erfaringerne tilgængelige for øvrige myndigheder og
virksomheder.
3) At indkalde
Folketingets partier til politiske drøftelser med henblik
på at sikre, at Datatilsynet tilføres de
nødvendige ressourcer og beføjelser, så
Datatilsynet og det effektive tilsyn med overholdelse af
persondataloven styrkes.
4) At
undersøge nærmere, hvordan Datatilsynet kan tilknyttes
Folketinget i stedet for Justitsministeriet, og hvilke fordele der
vil være forbundet hermed.
5) At
fremsætte lovgivning, der sikrer, at offentlige myndigheder
og private virksomheder gøres til genstand for samme
sanktionsmuligheder.
6) At udrede, hvad
databehandlers ansvar er i forhold til at sikre personoplysninger
og overholde persondataloven, og hvordan databehandleres ansvar
defineres i forhold til dataansvarliges ansvar.
7) At
igangsætte de fornødne initiativer, herunder
eventuelle lovgivningsinitiativer, så databehandler
også gøres til pligtsubjekt i persondataretten.
8) At overveje det
hensigtsmæssige i, at datasikkerhedsområdet fremover
samles hos én ansvarlig minister. I den forbindelse skal det
understreges, at Folketinget anerkender, at det er op til den
siddende statsminister at foretage ændringer i ministeriernes
ressortområder.
9) At inddrage
princippet om privacy by design i fremtidige offentlige
it-systemer. Desuden pålægges regeringen at tage de
fornødne initiativer, så princippet om privacy by
design bliver indført som et krav til samtlige
leverandører af offentlige it- og
digitaliseringsløsninger.
10) At de
nuværende offentlige it-systemer opgraderes, så de
nuværende it-systemerne lever op til principperne for privacy
by design.
11) At
implementeringen af ISO 27001 i statslige institutioner
fremskyndes.
12) At
opfølgning på kontrol med brugeradgange indskrives som
krav i offentlige udbudskontrakter.
13) At der
igangsættes en udredning af, om der bør være
grænser for, hvad der kan gives samtykke til - og i så
fald hvor grænserne for samtykke bør drages - på
egne eller andres vegne i forhold til salg og udnyttelse af
følsomme persondata.
14) At der
foretages en kortlægning af eksisterende offentlige registre,
og at det i forbindelse med kortlægningen overvejes, om der i
nogle tilfælde registreres og opbevares mere data end
nødvendigt.
15) At der
udarbejdes en national strategi for informati?ons- og datasikkerhed
for den samlede offentlige sektor.
16) At brugen af
cpr-nummeret bør gennemgå en grundlæggende
revidering, herunder at opgivelse af cpr-nummer ikke alene skal
kunne udgøre autentificering.
Bemærkninger til forslaget
Generelle bemærkninger
Forslagsstillerne ønsker at
følge op på beretningen om datasikkerhed, som et enigt
Retsudvalg afgav torsdag den 15. januar 2015 (Beretning af almen
art nr. 4 (2014-15 (1. samling)).
Justitsministeren har efterfølgende
på regeringens vegne kommenteret beretningen i svar af 14.
januar 2016 på Retsudvalgets spørgsmål nr. 147
af 31. august 2015, hvor justitsministeren bliver bedt om at
kommentere beretningen og redegøre for, hvilke initiativer
ministeren på baggrund af beretningen agter at tage.
I sit svar oplyser justitsministeren bl.a., at
Justitsministeriet i samarbejde med andre ministerier i 2014 blev
bedt om at kortlægge beskyttelsen af oplysninger om borgernes
elektroniske betalinger m.v., og at dette arbejde forventes
afsluttet inden udgangen af februar 2016. Kortlægningen skal
danne udgangspunkt for en bred politisk drøftelse.
Justitsministeren indledte på et
møde den 16. september 2014 en politisk drøftelse,
bl.a. om en samlet strategi til sikring af danskernes
personoplysninger. På mødet blev det aftalt at
fortsætte møderækken, så snart
kortlægningsarbejdet er afsluttet.
Forslagsstillerne ønsker med forslaget
at sikre fortsat politisk opbakning til og opmærksomhed om
anbefalingerne i beretningen og sikre, at de tiltag, som et enigt
Retsudvalg besluttede at bakke op om, føres ud i livet.
Bemærkninger til forslagets enkelte
punkter
Bemærkningerne til de enkelte punkter
nedenfor er en gengivelse af bemærkningerne fra
beretningen.
Til nr. 1
1) At der udarbejdes en årlig
redegørelse om datasikkerhed til Folketinget.
Af indledningen i beretningen
fremgår:
»Videre finder arbejdsgruppen det
positivt, at justitsministeren har udvist velvilje i forhold til
arbejdsgruppens arbejde, herunder at justitsministeren har indkaldt
til en politisk drøftelse om styrkelse af Datatilsynet, om
afgivelse af en årlig redegørelse til Folketinget om
datasikkerhed og generelt om de overvejelser, som arbejdet i
arbejdsgruppen måtte give anledning til, jf. REU alm. del -
svar på spørgsmål 1240, folketingsåret
2013-14.«
Til nr. 2
2) At der oprettes en instans, som
følger op på datasikkerhedsbrud, drager konklusioner
på baggrund af bruddet, og som gør erfaringerne
tilgængelige for øvrige myndigheder og
virksomheder.
Dette er et af de principper, som
arbejdsgruppen opstillede, og som fremgår af beretningens
politiske bemærkninger under afsnit 3.1. Overordnede
principper for datasikkerhed: »Arbejdsgruppen har på
baggrund af arbejdet opstillet en række principper, som
arbejdsgruppen mener, bør være grundlæggende for
it- og dataarbejde.«
Til nr. 3
3) At indkalde Folketingets partier til
politiske drøftelser med henblik på at sikre, at
Datatilsynet tilføres de nødvendige ressourcer og
beføjelser, så Datatilsynet og det effektive tilsyn
med overholdelse af persondataloven styrkes.
Af beretningens politiske bemærkninger
under afsnit 3.2 Tilsynet med overholdelse af persondataloven
fremgår:
»Styrkelse af
tilsynsmyndigheder
Arbejdsgruppen kan konstatere, at
persondataloven i alt for mange tilfælde ikke overholdes af
såvel offentlige myndigheder som private virksomheder.
Datatilsynet er tilsynsmyndighed for
overholdelsen af lov om behandling af personoplysninger
(persondataloven), og arbejdsgruppen vurderer, at der er et synligt
behov for, at Datatilsynet fører et mere effektivt tilsyn
med overholdelsen af persondataloven.
Arbejdsgruppen vil derfor opfordre til, at
Datatilsynet tilføres de nødvendige ressourcer og
beføjelser, så Datatilsynet og det effektive tilsyn
med overholdelse af persondataloven styrkes.
Det er arbejdsgruppens overbevisning, at et
mere ressourcestærkt tilsyn vil kunne øge
informationsindsatsen, foretage flere inspektioner, tage flere
sager op af egen drift, nedbringe sagsbehandlingstider og vejlede
virksomheder og myndigheder om persondataloven for dermed at
skærpe overholdelsen af de allerede eksisterende regler
på persondataområdet.
[…]
Arbejdsgruppen noterer sig som tidligere
nævnt, at regeringen vil invitere til en politisk
drøftelse, hvor også en styrkelse af Datatilsynet skal
drøftes, jf. REU alm. del - svar på
spørgsmål 1240, folketingsåret 2013-14.
Arbejdsgruppen ser frem til at drøfte, hvordan Datatilsynet
og dermed tilsynet med overholdelse af persondataloven kan
styrkes.
Arbejdsgruppen er opmærksom på, at
også andre myndigheder fører tilsyn med myndigheder og
virksomheder, som behandler følsomme og fortrolige
personoplysninger. I den forbindelse noterer arbejdsgruppen sig, at
effektiviteten af disse tilsyn også er afgørende for
at sikre beskyttelsen af borgernes persondata.
Arbejdsgruppen noterer sig i den forbindelse,
at der løbende og i forbindelse med Se og Hør-sagen
har været en diskussion om indretningen af de
tilsynsmyndigheder, der beskæftiger sig med myndigheder eller
virksomheder, der behandler følsomme og fortrolige
personoplysninger, jf. REU alm. del - svar på
spørgsmål 1084 og svar på spørgsmål
1107, folketingsåret 2013-14.«
Til nr. 4
4) At undersøge nærmere, hvordan
Datatilsynet kan tilknyttes Folketinget i stedet for
Justitsministeriet, og hvilke fordele der vil være forbundet
hermed.
Af beretningens politiske bemærkninger
under afsnit 3.2 Tilsynet med overholdelse af persondataloven
fremgår:
»Databeskyttelsesmyndighed under
Folketinget
Rådet for Digital Sikkerhed har oplyst,
at det støtter placering af en databeskyttelsesmyndighed
under Folketinget, idet rådet ikke mener, at Datatilsynet med
dets nuværende placering under Justitsministeriet lever op
til den uafhængighed, der er fastsat i EU's charter for
grundlæggende rettigheder, jf. REU alm. del - bilag 61,
folketingsåret 2013-14.
Arbejdsgruppen noterer sig Rådet for
Digital Sikkerheds anbefaling og opfordrer til, at regeringen
nærmere undersøger, hvordan Datatilsynet kan
tilknyttes Folketinget i stedet for Justitsministeriet, og hvilke
fordele der vil være forbundet hermed. Arbejdsgruppen
understreger vigtigheden af Datatilsynets fortsatte
uafhængighed og understreger, at en eventuel tilknytning til
Folketinget ikke vil medføre instruktionsbeføjelse
over for Datatilsynet. Arbejdsgruppen henviser i den forbindelse
til REU alm. del - svar på spørgsmål 97.
Arbejdsgruppen ser frem til at diskutere
Datatilsynets tilknytning ved den førnævnte politiske
drøftelse med regeringen om datasikkerhed, jf. REU alm. del
- svar på spørgsmål 1240, folketingsåret
2013-14.«
Til nr. 5
5) At fremsætte lovgivning, der sikrer,
at offentlige myndigheder og private virksomheder gøres til
genstand for samme sanktionsmuligheder.
Af beretningens politiske bemærkninger
under afsnit 3.3 Øgede sanktionsmuligheder ved brud på
datasikkerhed fremgår:
»Sanktionsmuligheder i forhold til offentlige
myndigheder
Ifølge persondataloven kan Datatilsynet
foretage inspekti?oner for at undersøge, om
personoplysninger behandles lovligt. Arbejdsgruppen noterer sig
imidlertid, at der er forskel på Datatilsynets
sanktionsmuligheder, afhængigt af om bruddet på
persondataloven vedrører en offentlig myndighed eller en
privat virksomhed. Datatilsynet kan udelukkende udstede forbud og
påbud til private, hvilket imidlertid ikke er muligt i
forhold til offentlige myndigheder, jf. § 59 i lov om
behandling af personoplysninger. Over for private kan der
yderligere tildeles tvangsbøder for at opnå
overholdelse af Datatilsynets afgørelser, hvilket heller
ikke er muligt over for offentlige myndigheder.
Arbejdsgruppen mener, at offentlige
myndigheder og private virksomheder bør gøres til
genstand for samme sankti?onsmuligheder, og noterer sig, at denne
ligestilling efter arbejdsgruppens opfattelse også er
udgangspunktet i det foreliggende forslag til
forordning.«
Til nr. 6 og 7
6) At udrede, hvad databehandlers ansvar er i
forhold til at sikre personoplysninger og overholde
persondataloven, og hvordan databehandleres ansvar defineres i
forhold til dataansvarliges ansvar.
7) At igangsætte de fornødne
initiativer, herunder eventuelle lovgivningsinitiativer, så
databehandler også gøres til pligtsubjekt i
persondataretten.
Af beretningens politiske bemærkninger
under afsnit 3.3 Øgede sanktionsmuligheder ved brud på
datasikkerhed fremgår:
»Sanktionsmuligheder i forhold til
databehandler
Arbejdsgruppen noterer sig, at den
dataansvarlige som udgangspunkt er pligtsubjekt i persondataretten,
og at denne er ansvarlig for, at persondataloven overholdes.
Justitsministeren oplyser i sit svar på REU alm. del -
spørgsmål 92, at den dataansvarlige, jf.
persondatalovens § 4, stk. 3, 1. pkt., skal træffe de
fornødne tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltning for at sikre, at oplysninger ikke
tilintetgøres, fortabes, forringes eller kommer til
uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i
strid med loven.
Arbejdsgruppen bemærker dog, at det af
justitsministerens svar fremgår, at »Bestemmelsen
[§ 41, stk. 3, 2. pkt.] antages at skulle forstås
sådan, at der er tale om en selvstændig pligt for
databehandleren til at sørge for, at kravene i § 41,
stk. 3, 1. pkt., bliver overholdt i forbindelse med
behandlingen…«, jf. REU alm. del - svar på
spørgsmål 91. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at det
udredes, hvad databehandlers ansvar er i forhold til at sikre
personoplysninger og overholde persondataloven, og hvordan
databehandleres ansvar defineres i forhold til dataansvarliges
ansvar.
Arbejdsgruppen finder, at det er
afgørende for sikkerheden omkring personoplysninger, at
databehandler gøres juridisk ansvarlig for overholdelse af
persondataloven. Derfor opfordres regeringen på baggrund af
førnævnte udredning til at igangsætte de
fornødne initiativer, herunder eventuelle
lovgivningsinitiativer, så databehandler også
gøres til pligtsubjekt i persondataretten.«
Til nr.
8
8) At overveje det hensigtsmæssige i, at
datasikkerhedsområdet fremover samles hos én ansvarlig
minister. I den forbindelse skal det understreges, at Folketinget
anerkender, at det er op til den siddende statsminister at foretage
ændringer i ministeriernes ressortområder.
Af beretningens politiske bemærkninger
under afsnit 3.4 Samling af ansvaret for datasikkerhed
fremgår:
»I beretning nr. 3 af 3. juni 2014 om
nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe gjorde
Kulturudvalget og Retsudvalget opmærksom på behovet for
samling af datasikkerhed ved en ansvarlig ressortminister.
Arbejdsgruppen noterer sig, at Statsrevisorerne i deres
bemærkning til Rigsrevisionens »Beretning om statens
behandling af fortrolige oplysninger om personer og
virksomheder« (nr. 1/2014) af november 2014 nævner, at
en uklar ansvarsplacering mellem flere myndigheder kan svække
tilsyn og datasikkerhed (REU alm. del - bilag 62).
Arbejdsgruppen har i lighed med Rigsrevisionen
noteret sig, at ansvarsfordelingen mellem flere ministerier
på datasikkerhedsområdet kan være en udfordring
for en effektiv databeskyttelse.
Arbejdsgruppen opfordrer statsministeren til
at overveje det hensigtsmæssige i, at
datasikkerhedsområdet fremover samles hos én ansvarlig
minister. I den forbindelse skal det understreges, at
arbejdsgruppen anerkender, at det er op til den siddende
statsminister at foretage ændringer i ministeriernes
ressortområder.«
Til nr. 9 og 10
9) At inddrage princippet om privacy by design
i fremtidige offentlige it-systemer. Desuden pålægges
regeringen at tage de fornødne initiativer, så
princippet om privacy by design bliver indført som et krav
til samtlige leverandører af offentlige it- og
digitaliseringsløsninger.
10) At de nuværende offentlige
it-systemer opgraderes, så de nuværende it-systemerne
lever op til principperne for privacy by design.
Af beretningens politiske bemærkninger
under afsnit 3.5 Tekniske krav til sikring af følsomme
fortrolige perso?no?plysninger fremgår:
»Det er arbejdsgruppens overbevisning,
at en række tekniske tiltag kan øge datasikkerheden
hos offentlige myndigheder og virksomheder.
Implementering af privacy
by design
Arbejdsgruppen mener, at hensynet til
borgernes privatliv skal være et naturligt udgangspunkt,
når it-systemer designes og udvikles.
Arbejdsgruppen anbefaler derfor regeringen at
inddrage princippet om privacy by design i fremtidige offentlige
it-systemer. Desuden opfordres regeringen til at tage de
fornødne initiativer, så princippet om privacy by
design bliver indført som et krav til samtlige
leverandører af offentlige it- og
digitaliseringsløsninger.
Videre anbefaler arbejdsgruppen, at de
nuværende offentlige it-systemer opgraderes, så de
lever op til principperne for privacy by design.«
Til nr. 11
11) At implementeringen af ISO 27001 i
statslige instituti?oner fremskyndes.
Af beretningens politiske bemærkninger
under afsnit 3.5 Tekniske krav til sikring af følsomme
fortrolige perso?no?plysninger fremgår:
»Sikkerhedsstandarden ISO 27001
De statslige institutioner er fra januar 2014
blevet pålagt at følge den internationale
sikkerhedsstandard ISO 27001. Samtidig har arbejdsgruppen noteret
sig, at en lang række organisationer, der arbejder med
datasikkerhed, anser ISO 27001 som værende et egnet redskab
til at øge sikkerheden omkring følsomme og fortrolige
personoplysninger.
Arbejdsgruppen støtter, at
implementeringen af ISO 27001 i statslige institutioner
fremskyndes.«
Til nr. 12
12) At opfølgning på kontrol med
brugeradgange indskrives som krav i offentlige
udbudskontrakter.
Af beretningens politiske bemærkninger
under afsnit 3.5 Tekniske krav til sikring af følsomme
fortrolige perso?no?plysninger fremgår:
»Kontrol af
rollebaseret adgang
Af sikkerhedsbekendtgørelsen § 11,
stk. 2, og § 17 stk. 1 og 2, fremgår det, at brugernes
adgang til personoplysninger skal være betinget af, om
brugerne har behov for oplysningerne til at løse deres
arbejdsopgaver.
Arbejdsgruppen bemærker, at den seneste
beretning fra Rigsrevisionen viser, at kontrol med brugernes adgang
til personoplysninger ikke er tilfredsstillende i
størstedelen af de undersøgte statslige
institutioner.
Arbejdsgruppen mener derfor, at der bør
følges op på kontrollen med brugeradgang til
personoplysninger i de statslige institutioner. Arbejdsgruppen
anbefaler ligeledes, at opfølgning på kontrol med
brugeradgange indskrives som krav i offentlige
udbudskontrakter.«
Til nr. 13-16
13) At der igangsættes en udredning af,
om der bør være grænser for, hvad der kan gives
samtykke til - og i så fald hvor grænserne for samtykke
bør drages - på egne eller andres vegne i forhold til
salg og udnyttelse af følsomme persondata.
14) At der foretages en kortlægning af
eksisterende offentlige registre, og at det i forbindelse med
kortlægningen overvejes, om der i nogle tilfælde
registreres og opbevares mere data end nødvendigt.
15) At der udarbejdes en national strategi for
informati?ons- og datasikkerhed for den samlede offentlige
sektor.
16) At brugen af cpr-nummeret bør
gennemgå en grundlæggende revidering, herunder at
opgivelse af cpr-nummer ikke alene skal kunne udgøre
autentificering.
Af beretningens politiske bemærkninger
under afsnit 3.6 Øvrige bemærkninger
fremgår:
»Under henvisning til ovenstående
princip om samtykke til salg og udnyttelse af følsomme og
fortrolige personoplysninger anbefaler arbejdsgruppen, at der
igangsættes en udredning af, om der bør være
grænser for, hvad der kan samtykkes til, og i så fald
hvor grænserne for samtykke bør drages.
Arbejdsgruppen mener, at der bør
foretages en kortlægning af eksisterende offentlige registre,
jf. ovenstående princip om registrering. I forbindelse med
kortlægningen bør det overvejes, om der i nogle
tilfælde registreres og opbevares mere data end
nødvendigt.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes en
national strategi for informations- og datasikkerhed for den
samlede offentlige sektor. I den forbindelse noterer arbejdsgruppen
sig, at regeringens »National strategi for cyber- og
informationssikkerhed« (december 2014) sætter fokus
på cyber- og informationssikkerhed i de statslige myndigheder
samt i tele- og energisektoren.
Arbejdsgruppen mener, at brugen af
cpr-nummeret bør gennemgå en grundlæggende
revidering. Herunder mener arbejdsgruppen, at opgivelse af
cpr-nummer ikke alene skal kunne udgøre autentificering,
samt at man i forberedelsen af næste generation af digital id
bør medtænke, at cpr-nummeret eventuelt afvikles som
gennemgående id i offentlige registre. Arbejdsgruppen noterer
sig i den forbindelse, at daværende økonomi- og
indenrigsminister Margrethe Vestager orienterede Folketingets
Kommunaludvalg om, at ministeren grundigt ville overveje, hvilke
konsekvenser sagen om lækket af 900.000 cpr-numre skulle
have, og at ministeren ville orientere udvalget om resultatet af
disse overvejelser, jf. KOU alm. del - svar på spm. 108,
folketingsåret 2013-14. Arbejdsgruppen ser frem til denne
orientering.«
Skriftlig fremsættelse
Pernille Skipper
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
styrkelse af datasikkerhed.
(Beslutningsforslag nr. B 148)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.