Fremsat den 1. april 2016 af Laura Lindahl
(LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Joachim B. Olsen (LA)
og
Anders Samuelsen (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af måltal for den
kønsmæssige sammensætning af ledelsen i
virksomheder og statslige institutioner
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte et lovforslag i løbet af 2016, som fjerner
krav om at opstille måltal for den kønsmæssige
sammensætning af ledelsen i store virksomheder og i statslige
institutioner.
Bemærkninger til forslaget
Liberal Alliance mener, at kravet om
måltal for den kønsmæssige sammensætning
af ledelsen i erhvervsvirksomheder er en slags
»kønskvotelight«. Når man fra offentlig
side kræver, at store virksomheder udfærdiger
politikker for at opnå kønsmæssig lige
sammensætning, så mangler man kun sanktionerne for, at
der reelt er tale om kønskvote og Liberal Alliance er
modstander af kønskvoter. Denne modstand beror på
både praktiske og ideologiske overvejelser.
Praktisk er den nuværende rapportering
noget uhensigtsmæssig og besværlig. Det er spild af
virksomhedernes tid, at de skal afrapportere om udviklingen af den
kønsmæssige sammensætning af deres ledelse.
Kravet om, at en virksomhed skal fremsætte et mål om
større kønslighed og derefter begrunde en eventuel
manglende opfyldelse af det påtvungne mål, er
bureaukrati, når det er værst.
At man ikke har indført reel tvang,
skyldes at de partier, der vedtog lovgivningen, godt ved, at man
ikke kan konkludere, at en virksomhed, der f.eks. har 30 pct.
kvinder i ledelsen, er fjendtligt indstillet over for kvinder. Der
kan være utrolig mange faglige grunde til, at ledelsen ser
ud, som den gør. Så i stedet for reelle krav spilder
man virksomhedernes tid med denne form for »blød
tvang«, som jo reelt bare er et andet ord for
symbollovgivning.
Ideologisk må man betragte kvoter som et
meget indgribende instrument. Udgangspunktet bør
selvfølgelig altid være, at en virksomhedsejer hyrer
den ledelse, som efter virksomhedsejerens opfattelse kan drive
virksomheden bedst muligt. Man bør have ekstremt tungvejende
grunde, hvis man vil ændre ved dette, og disse tungtvejende
grunde eksisterer ganske enkelt ikke.
Der findes ikke god evidens for, at
virksomhederne prioriterer køn over kvalifikationer. Alene
det forhold, at der ikke er lige mange kvindelige og mandlige
ledere, er ikke en indikation af strukturel diskrimination. Der
findes kønsuligheder inden for mange erhverv, uden at det
får nogen til at konkludere, at der er tale om
diskrimination, og kigger man på uddannelserne, som har
væsentlig betydning for muligheden for at blive leder, vil
man se store forskelle i kønssammensætningen på
de enkelte uddannelser. Men fordi processen omkring optagelse er
helt gennemskuelig, kan ingen hævde, at dette er resultatet
af strukturel diskrimination fra uddannelsesinstitutionernes
side.
Det er indlysende for de fleste, at
kønsforskelle eksisterer. At mænd og kvinder
gennemsnitligt set prioriterer forskelligt. Dette er ikke et
problem. Det er kun et problem, hvis de gennemsnitlige forskelle
betyder barrierer for den enkelte, f.eks. på grund af en
forældet kønsopfattelse.
Det er svært at få øje
på indikationer for, at den enkelte kvinde skulle blive holdt
tilbage af diskrimination. Resultatulighed kan ganske enkelt ikke
stå alene som beviset på den strukturelle
diskrimination, når vi oplever resultatulighed på mange
felter, hvor der tydeligt ikke er tale om diskrimination.
På den baggrund ønsker Liberal
Alliance, at kravet om at opstille måltal for den
kønsmæssige sammensætning i
erhvervsvirksomheders ledelse afskaffes.
Skriftlig fremsættelse
Laura Lindahl
(LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afskaffelse af måltal for den kønsmæssige
sammensætning af ledelsen i virksomheder og statslige
institutioner.
(Beslutningsforslag nr. B 140)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.