B 138 Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed i ATP's investeringer.

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2015-16
Status: Forkastet

Betænkning

Afgivet: 27-05-2016

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2016

20151_b138_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2016

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. april 2016 og var til 1. behandling den 23. maj 2016. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Enhedslistens, Alternativets og SF's medlemmer af udvalget bemærker, at der generelt er behov for investeringer, der er bæredygtige på den sociale og den miljømæssige bundlinje, hvis vi i Danmark skal overholde vores internationale forpligtelser som eksempelvis Parisaftalen (COP21), og hvis verdenssamfundet skal lykkes med en seriøs, bæredygtig omstilling. Her har ATP som et statskontrolleret pensionsselskab en central rolle og et særligt ansvar for, at investeringerne ikke kun er snævert økonomisk optimale, men også samfundsmæssigt optimale. ATP er ejet af alle arbejdende danskere og fungerer som en slags tvungen opsparing. Derfor er det vigtigt, at vi fra centralt hold giver ATP retningslinjer for, hvordan ATP skal investere samfundsansvarligt.

Enhedslisten, Alternativet og SF glæder sig over de mange positive reaktioner på beslutningsforslaget og især dettes intention. Der var visse bekymringer over, om beslutningsforslaget kræver en ændring i ATP's opbygning. Enhedslisten, Alternativet og SF er ikke interesseret i at ændre opbygningen i ATP, herunder bestyrelsens sammensætning, og mener heller ikke, at dette er nødvendigt for at opnå beslutningsforslagets formål, med henvisning til at loven allerede i dag indeholder retningslinjer for ATP's investeringsstrategi. De nuværende lovmæssige retningslinjer om, at ATP investerer med et formål om størst muligt økonomisk afkast, ønskes med dette beslutningsforslag udvidet, så hensynet til social og miljømæssig bæredygtighed indgår.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Marlene Harpsøe (DF) Pernille Bendixen (DF) Jane Heitmann (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Rasmus Jarlov (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 138

Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til betænkning