Fremsat den 1. april 2016 af Villum
Christensen (LA), Carsten Bach (LA) og Joachim B. Olsen (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om at lade thoriumbaserede teknologier
indgå i dansk forskning og udvikling
Folketinget pålægger regeringen at
sikre, at forskning i thoriumbaserede teknologier skal kunne
understøttes på lige vilkår med andre
teknologier.
Bemærkninger til forslaget
Det er en verdensomspændende udfordring
at fremskaffe nye, rene energikilder til at dække det stadigt
stigende globale energibehov. Der forskes i disse år i en
lang række forskellige teknologier med henblik på at
imødekomme denne udfordring. Ifølge FN's klimapanel
(IPCC) er det meget lidt sandsynligt, at udfordringen løses
uden brug af kernekraft. En af flere nye genrer inden for
kernekraft er reaktorer designet til at producere energi baseret
på grundstoffet thorium.
Potentialet i netop thoriumbaserede reaktorer
er særdeles omfattende. Ved helt eller delvis at erstatte
uran med thorium i nuklear energiproduktion og ved at anvende
flydende saltreaktorer frem for konventionelle reaktorer elimineres
nedsmeltningsfarer for kraftværker, restaffaldsproblematikker
minimeres, og våbenproduktion næsten
umuliggøres. Tilmed er thorium væsentligt mere
naturligt tilgængeligt end uran, og særligt de
grønlandske fjelde indeholder betragtelige mængder
thorium.
Desværre har vi i Danmark - Niels Bohrs
hjemland - fuldstændig afskåret os fra at tage reel
part i den teknologiske udvikling på dette område. En
folketingsbeslutning fra 1985 om at undlade atomkraft i den danske
energiplanlægning har de facto elimineret alle muligheder for
at opnå forskningsstøtte til kernekraftsrelaterede
forskningsprojekter. Der henvises til Folketingsbeslutning nr. B
103 af 29. marts 1985, jf. folketingstidende 1984-85, sp. 5762,
7071 og 8254, tillæg A, sp. 3507, tillæg B, sp. 963, og
tillæg C, sp. 283.
Folketingsbeslutningen udgjorde således
ikke alene en milepæl for den danske energiplanlægning,
men i høj grad også for den generelle forskning i
Danmark. Beslutningen blev startskuddet til en gradvis udfasning af
al nuklear forskning, herunder også de højteknologiske
forsøgsstationer ved Risø og kernekraftrelaterede
studieretninger ved Niels Bohr Instituttet og på Danmarks
Tekniske Universitet. Som direkte konsekvens heraf er flere danske
forskere, der har nydt international anerkendelse for
projekteringer af fjerde generations atomreaktorer baseret på
thorium, i dag nødsaget til at søge til udlandet for
at finde opbakning til deres projekter. Dette på trods af at
Danmark er rig på kompetencer inden for en række
beslægtede følgeindustrier, såsom
pumpeteknologi, avancerede materialer og kemiteknik.
Flere lande er allerede i gang med udviklingen
af thoriumbaserede reaktorer. I Norge er Thor Energy langt fremme
med udviklingen af thoriumbrændsel til reaktorer, og i Indien
forventer man allerede i år at have det første
thoriumbaserede kraftværk etableret.
Forslagsstillerne bifalder en teknologineutral
energiplanlægning og finder det uhensigtsmæssigt, at et
videnland som Danmark de facto afskærer sig fra at opnå
yderligere viden inden for et specielt forskningsområde.
Derfor ønskes de barrierer, der i dag er for
thoriumrelateret forskning i Danmark, elimineret med vedtagelse af
dette beslutningsforslag.
Skriftlig fremsættelse
Villum Christensen
(LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
lade thoriumbaserede teknologier indgå i dansk forskning og
udvikling.
(Beslutningsforslag nr. B 135)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.