Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Josephine Fock (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om at tage jord ud af omdrift ved øget gødskning

Folketinget pålægger regeringen at indføre en ordning, så øget gødskning kun tillades mod, at jord tages ud af omdrift og fritages for gødskning, omlægning og sprøjtning. Den udtagne jord skal om muligt placeres umiddelbart op til beskyttet natur og skov.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en tillægspakke til regeringens landbrugspakke. Forslaget indebærer således, at jord tages ud af omdrift, hvis man gødsker mere som følge af lovforslag nr. L 68, folketingsåret 2015-16.

Biodiversiteten i Danmark er i tilbagegang. Særlig den lysåbne natur i form af artsrige enge, moser og overdrev er truet af tilgroning bl.a. som følge af tilførsel af næringsstoffer fra landbrugsproduktionen. Forslagets formålet er derfor at beskytte biodiversiteten i både tør og våd natur mod den øgede tilførsel af kvælstof og fosfor, som regeringens landbrugspakke vil medføre.

Landmanden vælger selv, om han eller hun vil fortsætte med de hidtidige reducerede normer eller benytte muligheden for at udtage og gødske mere på nogle arealer. Ønsker en landmand eksempelvis at øge gødskningen med 20 pct. på et areal på 10 ha, skal 2 ha tages ud af omdrift. Omfanget af udtaget jord afhænger af, hvor meget der gødskes i mængde og areal. Hvis landmanden f.eks. kun gødsker 10 pct. mere, tages 10 pct. jord ud af omdrift. Loftet på, hvor meget jord der kan tages ud af omdrift, er på 20 pct.

De arealer, der tages ud af omdrift, skal så vidt muligt placeres op til beskyttede § 3-arealer eller skov og udgøre et areal, der sikrer minimum 25 m's afstand mellem jord i omdrift og § 3-arealer eller skov.

Ud over det omdiskuterede kvælstofregnskab vil landbrugspakken, ifølge lektor Hans Henrik Bruun, professor Kaj Sand-Jensen og lektor Jens Borum, Københavns Universitet få alvorlige bivirkninger på hederne, i moserne og for den øvrige natur på land. I de beregninger, som ligger til grund for landbrugspakken, forudsættes det, at kun en del af det kvælstof, der tabes fra markerne, havner i havet. Man regner med, at 70 pct. af kvælstoffet holdes tilbage i dybere jordlag, i naturområder på land i vandløb og søer, og at kun 30 pct. når havet. (»Forskere: Landbrugpakken kommer til at koste mere natur, end vi tror«, Altinget, den 25. februar 2016). Det afbøder - ifølge forskerne - selvfølgelig de negative konsekvenser i havet, men det fører til gengæld til en forringelse af naturens tilstand på land. Dette beslutningsforslag skal beskytte netop denne natur.

Forslaget vil reducere den belastning, den nærmeste natur op til markerne udsættes for, mens den målrettede regulering fra 2019 kun vil løse problemerne for vandmiljøet.

Forslagets samfundsmæssige fordele er, at der kompenseres for den øgede gødskning som følge af landbrugspakken, samtidig med at der bliver mere plads til naturen, og markdriften flyttes længere væk fra de arealer, hvor næringsstofferne kan gøre skade.