Fremsat den 31. marts 2016 af
Maria Reumert Gjerding (EL),
Eva Flyvholm (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL),
Søren Søndergaard (EL) og
Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod salg af produkter tilsat mikroplast
samt strategi for indsats mod øvrig mikroplast
Folketinget pålægger regeringen at
indføre forbud mod salg i Danmark af produkter, der er
tilsat mikroplast, herunder mikroperler, samt at udarbejde en
strategi for, hvorledes spredning af mikroplast fra forskellige
kilder kan begrænses mest muligt, herunder ved bedre
opsamling i renseanlæg, og ved at udfase produkter, som
bidrager til mikroplast i naturen.
Bemærkninger til forslaget
Mikroplast er betegnelsen for meget små
plaststykker typisk i størrelsen fra 0,001 mm til 5 mm.
Den danske befolkning udsættes for
påvirkning fra mikroplast fra mange forskellige kilder.
Mikroplast tilsættes eller indgår i en lang række
produkter som personlige plejeprodukter, tøj, møbler,
maling, tæpper og selv i fødevarer. Mikroplast
anvendes også i industrielle processer som f.eks.
sandblæsning.
En flaske shampoo eller badegelé kan
indeholde mellem 200.000 og 300.000 stykker mikroplast. De mindste
af plaststykkerne er så små, at de ikke fjernes i
renseanlæggene, og der udledes således milliarder af
mikroplaststykker fra danske renseanlæg til
vandmiljøet hver eneste dag. Her bliver
mikroplastpartiklerne spist af fisk og andre vandlevende dyr.
Ifølge rapporten
»Microplastics«, miljørapport 1793,
Miljøstyrelsen, 2015, er kendskabet til forbruget af
mikroplast i plejeprodukter begrænset, men en optælling
af antallet af mikroplastpartikler i et af produkterne viste, at
der var ca. 1 mio. partikler i en tube.
Hovedkomponenten i mikroplast er syntetiske
polymerer, som er fremstillet af råolie, og som nedbrydes
uendelig langsomt i miljøet. Plasten kan være tilsat
additiver, herunder hormonforstyrrende stoffer som bisphenoler,
ftalater samt bromerede flammehæmmere, der alle anses for
særligt farlige for miljø og sundhed.
En række af de kendte kilder til
forurening med mikroplast omfatter produkter eller materialer, hvor
mikroplasten er tilsat bevidst. Langt hovedparten af mikroplast i
naturen stammer fra nedbrydning af plast og ikke mindst slid
på bildæk. De små plastpartikler kan optage og
binde farlige kemiske stoffer, der findes som forurening i
miljøet. Disse stoffer kan f.eks. være
tjærestoffer eller polyklorerede bifenyl. Tilsammen
udgør mikroplastens tilsatte additiver og optagne
forurenende stoffer en farlig cocktail, der udgør en ukendt
risiko for mennesker og miljø. Mikroplasten i naturen
optages især af mindre dyr, der er føde for
større dyr som f.eks. spiselige fisk. DR's Madmagasinet har
i marts 2015 påvist, at en række fødevarer
indeholder store mængder mikroplast.
Sundhedsmæssigt er hovedproblemet, at
kroppen har svært ved at håndtere de fine fibre, som
spises. De helt små partikler er for små til at
udskilles. I stedet optages de mindste partikler i kroppen, hvor de
kan medføre celledød, infektioner eller andre typer
immunkrævende tilstande.
Miljøstyrelsen har sidste år
gennemført en undersøgelse af kilderne til mikroplast
i Danmark. Samlet anslås en udledning på op til 14.000
t. De 11 pct. anslås at stamme fra såkaldte
primære kilder. Det vil sige, at mikroplasten bevidst er
brugt i produkterne, mens 89 pct. er sekundære kilder, hvor
slitage og nedbrydning producerer mikroplast.
Den bevidste brug af mikroplast er en
forholdsvis ny teknologi og kan undværes. For 2 år
siden indførte staten Illinois i USA et forbud mod
mikroplast i plejeprodukter. Flere stater fulgte efter, og USA har
for nylig indført et nationalt forbud mod mikroplast i
tandpasta og creme. Forbuddet betyder, at kosmetikproducenter i USA
skal standse produktionen af produkter med plastperler fra 1. juli
2017, og at salget skal standses 1 år senere, 1. juli
2018.
Med første del af dette
beslutningsforslag foreslås, at Danmark indfører et
tilsvarende nationalt forbud og parallelt arbejder for et
EU-forbud. Det danske forbud skal både gælde mikroplast
i plejeprodukter som i USA og i øvrige produkter og
materialer, hvor der bevidst anvendes mikroplast. Det skyldes, at
andre produkter end plejeprodukter udgør et stort problem.
F.eks. er der sket en voldsom vækst i brugen af plastgranulat
som emballage. Verdensproduktionen af plastgranulat er ca. 300 mio.
t. Det er en stigning på over 600 pct. siden 1975.
Anden del af beslutningsforslaget har til
formål, at der udarbejdes en strategi for at opnå den
mest effektive fjernelse af mikroplast i renseanlæg og for at
forebygge, at mikroplast fra de sekundære kilder generelt
spredes i naturen.
I en rapport udarbejdet af DHI for DANVA
konkluderes det, at de mindste mikroplastartikler, under 0,3 mm, i
mindre grad fjernes i renseanlæggene, og derfor udledes de
til vandmiljøet. Andre undersøgelser viser
også, at koncentrationen af mikroplast i havmiljøet er
forhøjet i områder tæt på udledninger fra
renseanlæg.
De mikroplastpartikler, som tilbageholdes,
indgår i spildevandsslammet. Ud fra svenske og tyske
undersøgelser vurderer DHI-rapporten, at dansk slam
indeholder mellem 15.000 og 25.000 mikroplastpartikler pr. kg slam
(tørstof).
Det foreslås, at der snarest
planlægges og gennemføres et måleprogram for at
kortlægge koncentrationer af mikroplastpartikler i
udløbsvand fra danske renseanlæg. Denne
kortlægning kan sammen med modelberegninger af spredningen af
partiklerne give et indtryk af belastningen af danske
havområder. Det foreslåes endvidere, at der udarbejdes
en strategi for, hvorledes danske renseanlæg kan fjerne
mikroplast uden at belaste vandmiljøet og på en
måde, der giver mulighed for en optimal anvendelse af slam i
ressourcekredsløbet.
Slitage af forskellige produkter og materialer
udgør yderligere en kilde til forurening med mikroplast.
Hovedparten kommer fra bildæk, men også skosåler,
vejstriber, tekstiler og maling er væsentlige kilder.
Forslaget lægger op til, at der udarbejdes en strategi for,
hvorledes vi i Danmark helt generelt kan sænke produktionen
af mikroplast fra disse produkter og materialer.
Skriftlig fremsættelse
Maria Reumert
Gjerding (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod salg af produkter tilsat mikroplast samt strategi for indsats
mod øvrig mikroplast.
(Beslutningsforslag nr. B 115)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.