Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 18. april 2016

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. marts 2016 og var til 1. behandling den 1. april 2016. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til beslutningsforslaget kommer til 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Fredsministerium.dk,

Minna Jensen,

Doris Kruckenberg,

Pensionisternes Kulturforening af 1965 og

Jessie Seehuusen.

Udenrigsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til beslutningsforslaget:

Grete Bendix,

Kuki Lise Møller Christensen,

Benjamin Gottberg,

Minna Jensen,

Doris Kruckenberg,

Elisabeth Lange,

Peter Larsen,

Johnna Mortensen,

Odile Petit,

Inge Paaske,

Jessie Seehuusen,

Ingrid Steinitz og

Irene Sørensen.

Samråd

Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til forsvarsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et lukket samråd med udvalget den 14. april 2016.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 67 spørgsmål til udenrigsministeren og forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkeparti støtter beslutningsforslaget, men er bekymret for fraværet af en aftale om overlevering af eventuelle krigsfanger til de irakiske myndigheder eller til Danmarks partnere i koalitionen. Dansk Folkeparti har den holdning, at det er tåbeligt at frisætte krigsfanger umiddelbart efter tilfangetagelsen. Det kan gøre en militær indsats meningsløs. Det er helt uacceptabelt, at man kan blive nødt til at sætte danske soldater i en sådan situation. DF kan ikke godtage forklaringen om, at man ikke må udlevere krigsfanger til lande, der ikke overholder konventionerne. For alternativet - enten frisættelse eller drab - er ganske enkelt værre. Det nytter ikke at tage del i kampen, hvis man er for fin til at bruge sin sunde fornuft, når det virkelig kommer til stykket. Vi vil derfor i Dansk Folkeparti indtrængende opfordre regeringen til at få styr på dette område og få indgået en aftale om overlevering af krigsfanger til de irakiske myndigheder eller til øvrige deltagere i koalitionen. DF vil heller ikke kunne acceptere, at eventuelle krigsfanger tages til Danmark for retsforfølgelse.

Radikale Venstre konstaterer, at den hidtidige indsats allerede har reddet mange civile liv i Irak, og at også en militær indsats er nødvendig for at stoppe Daeshs hærgen i Irak og Syrien for at undgå endnu større humanitære katastrofer. Derudover noterer Radikale Venstre, at partiet er blevet imødekommet på tre afgørende punkter:

1) Regeringen har både under forhandlingerne og under førstebehandlingen gjort det klart, at den militære indsats under ingen omstændigheder kan eller vil stå alene, og at regeringen indvilliger i fortsat at prioritere de andre civile spor i bekæmpelsen af Daesh og løbende også vil gøre status over disse indsatser over for Det Udenrigspolitiske Nævn - ligesom der gøres status over det militære bidrag.

2) Regeringen har tilkendegivet, at der som udgangspunkt ikke tages krigsfanger, og at - hvis det alligevel skulle ske - disse i videst muligt omfang vil blive frigivet senere og ikke udleveret til tredjepart, medmindre der foreligger en aftale om deres beskyttelse i henhold til krigens love. Radikale Venstre noterer med tilfredshed, at partiets krav om vedtagelse af en militærmanual og nedsættelse af en taskforce til håndtering af særlige situationer er blevet imødekommet af regeringen, så der - i modsætning til ved tidligere danske bidrag - vil være transparens om, hvad der foregår, og i sidste ende vil kunne placeres et klart politisk ansvar for de beslutninger, der tages, så det ikke er den enkelte danske soldat på jorden, der står alene med disse valg.

3) Radikale Venstre støtter fra starten første fase af indsatsen, hvor der er klare mål og klare exitstrategier, men er som udgangspunkt mere skeptisk indstillet over for, om der kan skabes den fornødne klarhed om mål og exit ved en fase to-indsats, især i Syrien. Partiet vil derfor anvende den politiske aftale om forudgående konsultation med de partier, der støtter forslaget, til at tage endelig politisk stilling til denne del af missionen, afhængigt af udviklingen på jorden, de igangværende fredsforhandlinger og koalitionens fremdrift.

Endelig konstaterer Radikale Venstre, at såvel udenrigsministeren som forsvarsministeren klart har tilkendegivet, at der ikke vil blive ændret på den danske praksis, for så vidt angår at undgå civile tab i så vidt omfang som overhovedet muligt.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Enhedslisten kan ikke støtte regeringens forslag om at sende kampfly og specialstyrker til Syrien og Irak. At kaste bomber over Syrien og Irak løser ikke problemet med ISIL. Vi risikerer i stedet at styrke ekstreme kræfter og destabilisere landene yderligere. Det er afgørende, at vi ikke gentager fejl fra de tidligere krige i Libyen, Afghanistan og Irak, der alle på katastrofal vis har destabiliseret regionen og styrket ekstreme kræfter.

Enhedslisten bemærker, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt vi skal gøre noget i forhold til at bekæmpe ISIL. Spørgsmålet er, hvad vi skal gøre, hvad der virker i indsatsen mod de ekstreme kræfter, og hvordan vi bedst kan bidrage til en demokratisk og fredelig udvikling i området. Derfor har Enhedslisten sammen med Alternativet stillet et alternativt forslag til en dansk indsats i Syrien i form af forslagene B 157 og B 158, der fokuserer på opbakning til fredsprocessen og humanitær genopbygning. Ved at styrke lokale sekulære kræfter og bidrage til genopbygning bekæmpes ekstremisme bedst, og flygtninge kan få mulighed for at vende hjem.

Det fremgår af forsvarsministerens svar på spørgsmål 4-6, at ministeren ikke kan eller vil oplyse, hvilke grupper det danske militære bidrag kommer til fordel for. Det fremgår af svar på spørgsmål 52 og 53, at koalitionens samarbejde med flere af grupperne er nyt, og at allianceforholdene ændrer sig med kort varsel. Forsvarsministeren har end ikke ville oplyse, om regeringen kan stå inde for grupperne. At sende Danmark i krig uden at oplyse, hvilke grupper der samarbejdes med, er uhørt. Folketinget har ingen mulighed for at tjekke, om bidraget kommer ekstreme grupper til gode.

Syrienskrigen er en enormt kompleks konflikt, og ministeren kan ikke redegøre for, hvordan et dansk militært bidrag vil påvirke konflikten. Det fremgår af svar på spørgsmål 6, at det ikke kan udelukkes, at danske angreb kan være til gavn for andre aktører end dem, koalitionen samarbejder med. Vi har dermed ingen mulighed for at vide, hvordan indsatsen påvirker konflikten, og om den vil styrke Assad-regimet og ekstreme grupper.

Det er dybt bekymrende, at man i højere grad vil tillade bombninger tæt på bebyggede områder med deraf følgende større risiko for civile tab, jf. svar på spørgsmål 35 og 47. Vi er bekymrede for en brutalisering af dansk krigsførelse. Erfaringer fra tidligere krigsdeltagelse viser tydeligt, at angreb på civile kan styrke ekstreme kræfter.

Dertil kommer, at forsvarsministeren ikke kan udelukke, at fanger kan blive udleveret til de irakiske myndigheder uden forudgående aftale om, at de ikke må udsættes for tortur og dødsstraf, jf. svar på spørgsmål 8 og 67. Sådanne udleveringer kan være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er bekymrende, at regeringen endnu engang vil sende Danmark i krig uden klare retningslinjer for, hvordan man håndterer en eventuel udlevering af fanger.

Alternativet konstaterer, at et flertal i Folketinget bakker op om at udvide den danske militærindsats mod Islamisk Stat (IS) til det nordlige Syrien. Det er vi i Alternativet stærkt imod. Vi mener ikke, at en udvidelse af det danske krigsmandat til Syrien er det rigtige svar på den ulykkelige krig. Det burde netop ikke være en krig imod terrororganisationen IS alene, men i stedet en indsats for at skabe stabilitet i Syrien og Irak.

Alternativet mener, at det er nødvendigt med et mere helhedsorienteret blik på situationen i Syrien. I stedet er Danmark nu på vej i krig uden en dertilhørende politisk strategi. Hvordan forholder vi os f.eks. til, at en svækkelse af IS formentlig vil styrke Bashar al-Assad? Det er problematisk, for den absolut største hovedknast for en diplomatisk løsning i Syrien er Assads fremtid. Og såfremt nedkæmpelsen af IS lykkes, hvad skal så komme bagefter? Vi kan meget let risikere bare at give plads til andre problematiske aktører såsom al-Nusra. Og så er vi måske lige vidt.

Udvidelsen af krigen til Syrien sker desuden uden et FN-mandat. Allerede her burde alarmklokkerne ringe. Regeringen har desuden erkendt, at missionen kan medføre civile ofre, ligesom man tilsyneladende heller ikke har en klar plan for udlevering af fanger, som sikrer dem mod tortur. Vi frygter derfor, at mange af fortidens fejl - som vi bl.a. så det i Irak i 2003 - vil gentage sig.

Vi frygter også, at en militær optrapning med uoverskuelige konsekvenser vil kunne skabe grobund for yderligere radikalisering i Mellemøsten såvel som i Europa.

Kampen mod terror skal ikke kun kæmpes militært, og der findes ikke en magisk løsning. Men Danmark bør fokusere på at lægge de diplomatiske og humanitære byggesten til en positiv udvikling i Syrien. Derfor har Alternativet og Enhedslisten foreslået en plan for genopbygning i tilstrækkeligt stabile områder, og vi foreslår også, at Danmark arbejder for at få de kurdiske aktører - der kæmper på jorden mod IS og er mere demokratisk sindede - inkluderet i diplomatiske forhandlinger.

Vi har et valg mellem mere uigennemtænkt krig eller styrket diplomatisk og humanitær indsats. Når Folketinget vedtager, at Danmark skal i krig i Syrien, er det altså ikke uden et alternativ.

Vi ønsker en fuldstændig omlægning af vores forsvarspolitik i Danmark, så militæret skal understøtte vores primære bidrag til verdens sikkerhedsudfordringer - nemlig massive investeringer i humanitær nødhjælp og infrastrukturel genopbygning af civilsamfundet i konfliktzoner. Vores redskaber skal være konfliktmægling, hele og særdeles kompetente mennesker i forsvaret og stærke internationale samarbejdsalliancer med udgangspunkt i FN og et mere samlet Europa.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at udvalgsbehandlingen ikke har givet anledning til at ændre på den holdning, SF tilkendegav ved 1. behandling, nærmere tværtimod. Når man går i krig, skal der være klarhed over grundlaget. Her står uklarhederne nærmest i kø. Vi ved ikke, hvem vi skal arbejde sammen med. Vi ved ikke, hvem der skal overtage områder, som det måtte lykkes at befri fra IS. Vi kender ikke magtanvendelsesdirektivet. Det er uklart, hvad der skal ske med eventuelle tilbageholdte fanger. Det erkendes, at vi kommer ind i et inferno af forskellige konflikter og grupperinger. Forholdet til både Assad, Rusland og Iran er uklart. Folkeretsgrundlaget er uklart og næsten umuligt at administrere. IS er en brutal gruppering med barbariske metoder, som skal bekæmpes. SF mener imidlertid, at den militære operation risikerer at styrke IS, samtidig med at den vil styrke Assadregimet, som er årsagen til den syriske tragedie.

Et andet mindretal i udvalget (IA og SIU) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Marie Krarup (DF) Søren Espersen (DF) Jan Erik Messmann (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Henrik Brodersen (DF) Ib Poulsen (DF) Peter Juel Jensen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Marcus Knuth (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Carsten Bach (LA) Leif Mikkelsen (LA) Rasmus Jarlov (KF) fmd. Annette Lind (S) Bjarne Laustsen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Jan Johansen (S) nfmd. Jesper Petersen (S) Simon Kollerup (S) Trine Bramsen (S) Eva Flyvholm (EL) Nikolaj Villumsen (EL) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Holger K. Nielsen (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aleqa Hammond (SIU)

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.