Betænkning afgivet af Social- og
Indenrigsudvalget den 19. maj 2016
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 29.
marts 2016 og var til 1. behandling den 29. april 2016.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Social- og Indenrigsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller beslutningsforslaget
til forkastelse.
Et mindretal i
udvalget (EL, SF og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
støtter ikke beslutningsforslaget. DF mener, at når
man vælger at få børn, har man som
forældre både et økonomisk ansvar i forhold til
at forsørge sine børn og til at hjælpe sine
børn på vej til et godt voksenliv igennem opdragelse.
Børn er ikke statens ansvar, men forældrenes, og
forældre har pligt til at sikre, at deres barn/børn
får en god opvækst.
DF anerkender, at der kan være
vanskeligt stillede forældre, der af den ene eller anden
årsag ikke kan leve op til dette, og der mener DF at familier
skal tilbydes hjælp og støtte via en forebyggende
indsats til at håndtere eventuelle problemer.
Alligevel mener DF, at der kan være
god grund til at se på reglerne om forældrebetaling,
for der er både tale om meget komplekse regler og om regler,
som administreres meget forskelligt i kommunerne, og det skal der
gøres noget ved. DF rejste allerede denne problemstilling
over for den tidligere socialminister i et samråd, jf. SOU
alm. del - samrådsspm. H (2014-15, 1. samling).
Derudover mener DF ikke, at forældre
skal betale for behandlingsdelen i en anbringelse, da der
også er »fri« adgang til sundhedsbehandling.
Derfor er det vigtigt, at ministeren får defineret, hvad der
inkluderer behandling i en anbringelse.
Endelig mener DF, at det ikke er rimeligt,
hvis forældre, der uretmæssigt har fået
tvangsfjernet deres børn, er blevet pålagt
forældrebetaling. Derfor ønsker DF, at der i
tvivlstilfælde kan anvendes opsættende virkning, eller
at der kan ske en efterbetaling, hvis man uretmæssigt er
blevet opkrævet forældrebetaling.
Radikale Venstres medlemmer af udvalget
støtter ikke forslaget. Forslaget peger på nogle
problemer vedrørende forældres betaling for anbragte
børn og unge. Inden RV kan støtte et forslag som det
nærværende, skal der skabes klarhed over den
tilsyneladende forskel på den kommunale praksis, der skal ses
på mulige tilsvarende ordninger om forældrebetalinger
f.eks. ved lejrskoler, og der skal være nogle
økonomiske overslag over omkostninger ved de forskellige
forslag. Det er der ikke tid til her og nu, men sagen vil blive
fulgt op med spørgsmål til de relevante ministre.
Så på det foreliggende grundlag kan RV ikke
støtte forslaget.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget har fremsat forslaget og bemærker følgende:
Når et barn anbringes uden for hjemmet, er det
afgørende vigtigt, at der opnås så god en
kommunikation og så godt et samarbejde mellem kommunen og
forældrene som overhovedet muligt for barnets skyld. Dette
samarbejde kan selvsagt være svært at fastholde,
når kommunen i en ofte socialt vanskelig og
følelsesladet proces har en uetisk og uhensigtsmæssig
dobbeltrolle, hvor de udover at være anbringende myndighed
(med eller uden samtykke fra forældrene) samtidig skal
opkræve betaling for barnets ophold. SF mener derfor, at der
er gode pædagogiske og sociale grunde til at afskaffe
forældrebetalingen.
Forældre med anbragte børn er
fortsat forsørgere, men de bliver i forvejen trukket i
ydelser, samtidig med at de har udgifter til at opretholde
samvær og bibeholde en bolig, som barnet kan komme hjem til
på samvær, og som skaber mulighed for hjemgivelse.
Dertil kommer, at reglerne om forældrebetaling er vanskelige
at administrere og bestemmelsen praktiseres vilkårligt i
kommunerne. Der bruges mange ressourcer på sagsbehandling
vedrørende et beløb, som kan have stor betydning for
forældrene, men som for kommunerne er et relativt lille
beløb set i relation til de samlede udgifter ved
anbringelsen. SF mener, at de ressourcer, som bruges på denne
sagsbehandling, kunne være brugt bedre og til større
gavn for barnet/den unge.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina
Adsbøl (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Dorthe Ullemose
(DF) Karina Due (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane
Heitmann (V) Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen
(V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Anders Johansson (KF) Karen
J. Klint (S) Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Troels
Ravn (S) Trine Bramsen (S) Yildiz Akdogan (S) Rune Lund (EL)
Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV)
Johannes Lebech (RV) Trine Torp (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende B 106
Bilagsnr. | Titel | 1 | 1. udkast til betænkning | 2 | 2. udkast til betænkning |
|