Fremsat den 29. marts 2016 af Lisbeth Bech
Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om mindre diskrimination i nattelivet
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingsår at tage de nødvendige
initiativer, der forhindrer diskrimination i nattelivet. Det
foreslås bl.a. at ændre restaurationsloven, så
bevillingsnævnene skal lægge vægt på
Ligebehandlingsnævnets kendelser i forbindelse med behandling
af bevillingssager og racediskriminationsloven, og så
arbejdsgiveren bliver ansvarlig for medarbejdernes handlinger,
når de er på arbejde. Det foreslås endvidere, at
kompensationsniveauet ved diskrimination i nattelivet hæves
betragteligt.
Bemærkninger til forslaget
Baggrunden for forslaget
Fra diverse artikler, jf. artikel »Vi
skal straffe racisme i nattelivet hårdere«, Information
22/4-15, og undersøgelser »Unges syn på
diskrimination i det københavnske natteliv«,
Rådgivende Sociologer Aps, 2014, ses det, at mange diskoteker
har kvoter for, hvor mange »sorte«
dørmændene må lukke ind.
Hver fredag og lørdag aften bliver unge
mænd stadigvæk afvist i dørene til danske
diskoteker. De bliver ikke afvist, fordi de har lavet ballade. De
bliver alene afvist, fordi de har den forkerte hudfarve. Der er
tale om klokkeklare brud på gældende lov, men
konsekvenserne i loven er desværre stort set
ikkeeksisterende.
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at
arbejdsgiveransvaret, der gælder andre steder, også
skal gælde i disse situationer. Det er ikke den enkelte
dørmand, der fastlægger
»dørpolitikken«. Det er diskoteksejeren, og
derfor er det også diskoteksejeren, der skal stå til
ansvar. Derudover ønsker forslagsstillerne, at
kompensationsniveauet skal hæves markant, og at
bevillingsnævnene skal informeres om sagerne og skal
lægge vægt på afgørelserne i forbindelse
med behandling af bevillingssager på samme måde som
straffesager og udestående skattegæld.
Fra spirituskørselsområdet ved
vi, at regulering kombineret med holdningsbearbejdelse igennem
kampagner virker. Forslagsstillerne er af den opfattelse, at den
kombination også vil være effektfuld på
området for diskrimination i nattelivet, og forslagsstillerne
ønsker derfor, at man fremadrettet også skal anvende
den palet af tiltag på området vedrørende
diskrimination i nattelivet.
Kampagner er ikke nok
Det ses alt for ofte, at ejeren tørrer
sagen af på dørmanden og lader som om, at denne
handler på eget initiativ. At så mange
dørmænd skulle opfinde deres egen dørpolitik
uden om ejeren er usandsynligt og et kæmpe problem. Det
øger polariseringen, ødelægger integrationen og
gør det nemmere for Hizb ut-Tahrir med venner at overbevise
en vred ungdom om, at danskere er racister, og at samfundet er
ligeglad med dem.
Kampagner kan være fine, men er ikke
tilstrækkelige. Hvis politiet holdt inde med at
håndhæve reglerne om spirituskørsel, kunne
Rådet for Sikker Trafik lave nok så mange kampagner -
de ville ikke virke. Der skal en blandet bredere indsats til.
Et typisk sagsforløb i en
diskriminationssag
Et typisk sagsforløb er som følger:
- En person bliver
diskrimineret, og det antages, at vedkommende kan løfte
bevisbyrden.
- En person klager
til Ligebehandlingsnævnet.
-
Dørmanden får en bøde på 2.000-5.000 kroner, som? ?di?skoteksejeren betaler.
Der er ingen konsekvens. En ejer eller en
bestyrer af et di?skotek kan blive dømt mange gange for
racediskrimination, uden at det har nævneværdige
konsekvenser for hans forretning. Hvis vedkommende derimod bliver
dømt for at køre spirituskørsel, kan
bevillingsnævnet med loven i hånden fratage vedkommende
alkoholbevillingen med henvisning til personens dårlige
dømmekraft.
Ændret lovgivning
Problemet er, at bevillingsnævnene, som
regulerer nattelivet i byerne, ikke kan lægge vægt
på Ligebehandlingsnævnets kendelser - og igen:
Kendelserne er personlige, så det er oftest den enkelte
dørmand og ikke ejeren, der får bøden.
Derfor forslår forslagsstillerne
følgende ændringer:
-
Restaurationsloven ændres, så bevillingsnævnene
bliver oplyst om og skal lægge vægt på
Ligebehandlingsnævnets kendelser i forbindelse med behandling
af bevillingssager.
-
Racediskriminationsloven ændres, så arbejdsgiveren
bliver ansvarlig for medarbejdernes handlinger, når de er
på arbejde, akkurat som det er tilfældet med
arbejdsulykker og bartendere, der sælger alkohol til en
mindreårig.
-
Kompensationsniveauet ved diskrimination i nattelivet skal
hæves betragteligt. Det koster som udgangspunkt 25.000 kroner
at diskriminere på baggrund af køn ved en
ansættelse. Det ville også være et passende
niveau her.
Det er forslagsstillerne opfattelse, at
ovenstående kombineret med gode kampagner vil virke - ligesom
spirituskørsel er blevet reduceret på grund af
kombinationen af hård lovgivning og adfærdsregulerende
kampagner.
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech
Poulsen (SF) og :Jonas Dahl
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
diskrimination i nattelivet.
(Beslutningsforslag nr. B 104)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.