Beretning afgivet af Retsudvalget den 25. februar 2016

Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. oktober 2015 og var til 1. behandling den 19. november 2015. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5 møder.

Det er udvalgets opfattelse, at den politiske debat om voldtægt alt for ofte kommer til at handle om gerningsmanden, om fokus på ressourcer til opklaring af forbrydelser og om straf til gerningsmanden. Udvalget anerkender vigtigheden af at finde gerningsmanden og sikre, at denne får en retfærdig straf, men efter udvalgets opfattelse er det også vigtigt at sikre fokus på ofrene - et fokus, som alt for ofte overskygges af behovet for straf og retfærdighed.

Offerundersøgelserne anslår, at der årligt begås 3.000 fuldbyrdede voldtægter eller forsøg på voldtægt. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd anmeldes kun 350-450 tilfælde.

Justitsministeriet har i 2015 gennemført en undersøgelse af voldtægtsområdet, som viser, at politiet årligt modtager i omegnen af 900-1.000 anmeldelser om voldtægt.

Dette viser efter udvalgets opfattelse, at der er dels et behov for en bedre behandling af voldtægtsofre, dels et behov for, at de bliver mødt på en anden måde af systemet end i dag, så flere sager fremover anmeldes.

Udvalget støtter op om beslutningsforslagets fokus på forbedrede forhold ved afhøring af ofre for voldtægt, og der er efter udvalgets mening i den forbindelse behov for fokus på efteruddannelse af det fagpersonale (f.eks. politi, ansatte i retterne, sundhedspersonale og advokater), som et voldtægt?soffer møder på sin vej gennem systemet. Udvalget støtter også op om vigtigheden af, at der beskikkes en bistandsadvokat med det samme.

Der er på baggrund af en dialog mellem Justitsministeriet, Folketingets Retsudvalg og Rigsadvokaten fastsat målsætninger for sagsbehandlingstiden for voldtægtssager og en indberetningsordning herom. Det er dog udvalgets opfattelse, at der er behov for en opstramning, og udvalget ønsker på den baggrund en analyse af sagsbehandlingstiderne og en oversigt, hvoraf det tydeligt fremgår, hvilke sager der er anmeldelsessager, og hvilke der er undersøgelsesnumre.

Det er udvalgets opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at voldtægter er omfattet af den såkaldte 72-timersregel, som betyder, at offerets mulighed for erstatning som udgangspunkt afhænger af politianmeldelse inden for 72 timer. Udvalget er på den baggrund tilfreds med, at det i forbindelse med justitsministerens udspil »Respekt for voldtægtsofre« blev aftalt at drøfte dette spørgsmål på ny, når politiet gennem 3 måneder har indsamlet oplysninger om, hvor lang tid der går fra gerningstidspunktet til anmeldelsestidspunktet, med henblik på at få en indikation af, hvor mange sager der på nuværende tidspunkt rent faktisk kan blive ramt af 72-time?rsreglen. Udvalget forventer, at justitsministeren fremlægger resultatet af undersøgelsen senest den 1. juni 2016 og på den baggrund tager en drøftelse med udvalget om det videre forløb.

Udvalget understreger, at målsætningerne om sagsbehandlingstider skal overholdes. De store overskridelser er uacceptable.

Udvalget ønsker, at der i højere grad afsættes midler, så det sikres, at voldtægtsofre får ret til rådgivning og samtalehjælp som led i en systematisk opfølgning.

Voldtægt er en ekstrem krænkelse af en persons krop, køn, seksualitet og selvværd. Det er derfor udvalgets opfattelse, at der er behov for at sikre, at flere gerningspersoner bliver stillet til ansvar, hvilket efter udvalgets mening betyder, at man skal have større fokus på det forebyggende arbejde.

Udvalget har noteret sig, at Justitsministeriet som led i udspillet »Respekt for voldtægtsofre« vil gennemføre en gerningsmandsundersøgelse, der har til formål at tegne et billede af gerningsmændene på sædelighedsområdet, og vil følge undersøgelsen.

P.u.v.

Peter Skaarup

formand