Tak, hr.
formand.
Se, i sommeren 2014 var jeg i Barcelona.
Det var sådan set en skøn rejse:
dejligt vejr, rare mennesker og skøn mad.
Vi havde også tid til en lille familietur i Las Arenas på Plaça d'Espanya.
Havde jeg nu besøgt det her sted i 1977, havde det været for at iagttage en eller flere tyre lade live til begejstring og moro for i tusindvis af spaniere.
Nu er Las Arenas et butikscenter, hvor man kan hygge sig sammen på en helt anderledes fredsommelig måde.
Siden 2011 har det været forbudt at have tyrefægtning i Catalonien, og også De Kanariske Øer har vedtaget et forbud, men desværre er tyrefægtning stadig en realitet i mange andre dele af Spanien.
Dyreværnsforeninger skønner, at mindst 40.000 tyre hvert år mister livet i tyrefægterarenaer rundtomkring i Spanien.
Det er dyr, der opdrættes med det ene formål at blive slået ihjel for at underholde mennesker.
Og tyren har ikke en chance.
Inden en tyrefægtningskamp files tyrens horn, så den ikke kan forsvare sig ordentligt mod matadoren i ringen.
Tyren bliver holdt indespærret i total mørke og stikkes samtidig med spyd for at provokere den til at udvise den efterspurgte aggressive adfærd inde i arenaen.
Sikkert inde i arenaen har tyren ikke en chance.
Det handler bare om at ydmyge dyret for derefter at slå det ihjel.
Det er en barbarisk skik, som ikke hører nogen steder hjemme i det 21.
århundrede, og det er en barbarisk skik, som danske skatteydere medvirker til at finansiere.
Selvsagt ikke med vores gode vilje, men gennem EU's hektarstøtte støttes opdræt af tyrekalve med mere end 1 mia.
kr.
om året.
Ifølge rapporten »Toros & Taxes« er det også en støtte, som er med til at holde liv i tyrefægtning.
Hvis EU ikke støttede opdræt af tyrekalve til tyrefægterarenaerne, ville tyrefægtningsindustrien være på vej mod at gå rabundus.
Europa-Parlamentet har to gange med støtte fra samtlige danske medlemmer repræsenterende alle partier i Europa-Parlamentet vedtaget opfordringer til Europa-Kommissionen om at sikre, at EU's midler ikke anvendes – hverken direkte eller indirekte – til at støtte tyrefægtning eller aktiviteter, der involverer tortur af dyr.
Det er bl.a.
sket, når der er givet decharge til EU's regnskab.
EU's finansministre har imidlertid ikke fulgt beslutningen op med handling, og Europa-Parlamentet kan kun give Parlamentets mening til kende, ikke gennemtvinge Parlamentets synspunkter.
Og i denne sag må det siges at være en skam.
Mere end 40.000 danskere skrev i 2015 under på en underskriftsindsamling med det formål at få standset tyrefægtning.
Den appel lyttede Europa-Parlamentet til, men dem, der virkelig kan gøre noget, sidder i de nationale parlamenter og i regeringerne rundtomkring i medlemslandene.
Det er nemlig os her i Folketinget, der udstyrer regeringen med mandater til, hvordan man skal agere i EU.
Vi har mulighed for her i dag, og når forslaget måtte komme til afstemning i Folketingssalen, at sende det klare budskab til regeringen, at vi vil have denne form for dyremishandling standset; at vi ikke medvirker til, at Danmark betaler for, at dyr kan blive slået ihjel med det ene formål at underholde mennesker.
Det kan jeg forstå på ministeren er meget besværligt, bl.a.
fordi landbrugsstøtten er blevet afkoblet og frigjort fra produktionsbegrænsninger, som det hedder, fordi det i Lissabontraktatens artikel 13 fremgår, at man skal have respekt for medlemslandene med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner eller regionale skikke, hvortil tyrefægtning henregnes.
Med andre ord, fordi spanierne i årevis har tortureret dyr, skal vi acceptere det, og ja, vi skal ikke alene acceptere det, vi skal også betale for det.
Det tror jeg ikke danskerne forstår, og det tror jeg ikke dyrevenner forstår.
Jeg må sige det ligeud:
Jeg synes, det er betydelig vigtigere at komme af med støtten til tyrefægtning, end det er at undgå en debat herom i relation til landbrugsstøtteordningerne.
Når det reelt er EU, der holder liv i tyrefægterindustrien, som den tidligere nævnte rapport jo peger på, har EU også et fantastisk stort ansvar for at gøre noget ved det.
Det kan så godt være, at man skal til at se på produktionsbegrænsninger, men det kan også være, at man skal angribe det på en helt anden måde, f.eks.
ved at se på direktivet om dyrs beskyttelse, og om det virkelig kan have sin rigtighed, at visse dyr er undtaget fra reglerne om human aflivning, bare fordi de indgår i f.eks.
tyrefægtning, skuespil eller andet.
Men det er også levende væsner, det drejer sig om, dyr, der hver dag mister livet alene med det formål at underholde mennesker.
Danmark har i EU et uformelt samarbejde med en række andre lande, der er progressive inden for dyrevelfærdsområdet.
Man kunne jo f.eks.
som regering gå til disse lande og spørge, om vi i fællesskab kan gøre noget ved det her.
Men når jeg lytter til ministeren i dag, er det, som om det ikke er en mulighed.
I Europa-Parlamentet er det ret nemt at sidde og stemme for de her ting.
Det har ikke den store praktiske betydning, for Rådet kan jo bare sidde beslutningerne overhørig og har gjort det.
Nej, lakmusprøven kommer i Folketingssalen.
Her skal det vise sig, hvem der egentlig mener, at det vigtige er at komme af med den nederdrægtige form for dyremishandling, som tyrefægtning er udtryk for, og hvem der synes, at det er lettere bare at lade være med at vippe båden.
Jeg skal derfor på både Dansk Folkepartis og dyrenes vegne sige tak til Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti for opbakningen til vores forslag, og samtidig meddele fra fru Zenia Stampe, at Det Radikale Venstre også støtter forslaget.
Tyrefægtning optræder for første gang i historien i Gilgamesh-eposet.
Under min rejse til Barcelona for 2 år siden, kørte jeg forbi Barcelonas største nu heldigvis nedlagte tyrefægterarena, La Monumental.
Dengang lå den ubrugt hen.
I dag er den indrettet til tyrefægtermuseum.
Det er der, tyrefægtning hører til:
på et museum, ikke som levende underholdning i det 21.
århundrede.